Rytmedoktor - allt om förmaksflimmer och andra hjârtrytmstôrningar
  • Allt om förmaksflimmer
    • Symtom
    • Behandling
    • Förebygga
    • Riskfaktorer
    • Livet med förmaksflimmer
  • Andra hjärtrytmstörningar
  • hjärtat och kretsloppet
  • SvenskaSvenska
    • EnglishEnglish
    • Norsk BokmålNorsk Bokmål
    • DanskDansk
14. november 2019 av Peter Steen

Förmaksflimmer och motion

Förmaksflimmer och motion
14. november 2019 av Peter Steen

Mänga undrar om förmaksflimmer och motion har ett samband och jag får ofta frågan:

  • Är det på grund av min idrott jag har fått förmaksflimmer?
  • Kommer det att hjälpa på mina problem med förmaksflimmer, om jag slutar att utöva idrott?
  • När kan jag börja idrotta igen? (vanligt efter en ablationsbehandling)
  • Kan det hjälpa på mina problem om jag börjar träna (lite mer)?

Det är frågor som det är svårt att svara exakt på dels för att vår kunskap om samband mellan förmaksflimmer och sport är begränsat, dels för att det sällan finns några absolut rätta svar på frågorna och dels för att det antagligen är stora skillnader från person till person.

Ett U-format samband

Det finns många undersökningar som har påvisat ett så kallat U-format samband mellan nivån på idrottsaktivitet och förekomst av förmaksflimmer. U-format betyder att det finns både en högre risk för förmaksflimmer om man inte utövar någon form av fysisk aktivitet – och om man utövar riktigt mycket idrott. Medan den minsta förekomsten av förmaksflimmer finns hos personer som är moderat fysiskt aktiva.

Förmaksflimmer och motion

Det händer väldigt mycket med hjärtat, kretsloppet och de mekanismer som reglerar hjärtat, när man jämför icke-idrottsutövare med intensiv-idrottsutövare. I takt med att träningen ökar kan man se att hjärtats rum – både pumpkamrar och förmak – blir större och får större muskelmassa. Hjärtat är ju en muskel och – liksom alla andra muskler i kroppen – sker det en motsvarande anpassning till den ökade användningen av hjärtat som träningen medför. Ökad träningsinsats ställer större krav på hjärtats funktion som energileverantör till våra övriga muskler. Detta krav uppfylls genom en kombination av att hjärtat pumpar ut mer blod för varje hjärtslag (man säger att slagvolymen ökar). De större hjärtrummen kan pumpa ut mer blod. Och samtidigt kan vi öka pulsen så att det kommer fler pulsslag per minut. Kombinationen av ökad blodtillförsel per hjärtslag och fler hjärtslag per minut tillfredsställer kroppens ökade behov av syre (=bränsle).

Relativ risk för förmaksflimmer

Figuren illustrerar sambandet mellan risken för förmaksflimmer (2,5 betyder två och en halv gång större risk) och träningsintensiteten över lång tid. Överst visas ultraljudsbilder av hjärtat, som illustrerar att alla hjärtats rum blir större, ju mer man tränar. Och att tjockleken av hjärtmuskulaturen också ökas.

Det autonoma nervsystemet

Samtidigt med att hjärtat växer och ökar sin muskelmassa sker det också ändringar i nervsystemets styrning av hjärtat. Det nervsystem som styr hjärtat är en del av vårt nervsystem, som inte ligger under viljans kontroll. Vi kallar det också för det autonoma nervsystemet. Det autonoma nervsystemet har både en aktiveringsdel, som vi kallar för det sympatiska nervsystemet samt en vilodel, som vi kallar för det parasympatiska nervsystemet. Aktiveringssystemet hjälper till med att öka pulsen när vi ska göra något fysiskt – och kan vid ökad träningsinsats öka pulsen ännu mer än tidigare. Vilosystemet hjälper till med att sänka pulsen när vi vilar – och kan vid ökad träningsinsatssänka pulsen i vila ännu mer än tidigare. Det är därför man får lägre puls när man är i god form.

Allt detta är i och för sig en lämplig anpassning till de ökade kraven på hjärtat i samband med ökad fysisk aktivitet och förbättrat träningstillstånd. Men – som med så mycket annat – gäller det även här, att för mycket kan ha ofördelaktiga konsekvenser.

förmaksflimmer och motion
Food vector created by macrovector & Background vector created by macrovector

För stor utvidgning av förmaken med förtjockning av muskulaturen kan medföra ökad förekomst av extraslag – kallas även extrasystoler. Det vill säga elektriska impulser med aktivering av förmaken, som ligger utöver de normala hjärtslagen. Extraslag är precis det som kan utlösa hjärtflimmer. Det ska förstås så att man kan ha massor av extraslag utan att få förmaksflimmer, men man får inte förmaksflimmer utan att ha extraslag.

Extraslag

Extraslagen stör hjärtrytmen mellan de normala hjärtslagen. Eftersom påverkan av vilo-nervsystemet är särskilt uttalad när vi är i vila – och särskilt när vi sover – blir pulsen i vila och under sömn långsammare och därmed blir avstånden mellan pulsslagen längre. Eftersom extraslagen bara kan påverka hjärtrytmen mellan de normala slagen, blir det mer tid till denna påverkan när pulsen är låg. Tänk på extraslagen som en sten, som kastas och träffar ett fönster och slår sönder glaset (utlöser förmaksflimmer). Ju större fönstret är, desto större är chansen för att träffa det när man kastar stenen. Och därmed – när pulsen blir lägre blir risken för att utlösa förmaksflimmer med ett extraslag samtidigt större.

Det är alltså mycket som stödjer att det finns ett samband mellan mängden av fysisk träning och risken för förmaksflimmer. Det är emellertid viktigt att understryka att sambandet är starkare för låg träningsinsats än för hög.

Så – tillbaka till frågorna:

”Är det på grund av min idrott jag har fått förmaksflimmer?”

Om du håller på med långdistanslopp (maraton, ultralopp), långdistansrodd, långlopp på skidor över långa distanser (till exempel Vasaloppet) eller triathlon över längre distanser (Ironman) kan det finnas ett samband. Men inte om vi talar om mer moderat – men ändå rejält hög – träningsnivå. Tvärt om är förekomsten av förmaksflimmer lägre hos personer som tränar moderat än hos personer som inte tränar alls.

”Kommer det att hjälpa på mina problem med förmaksflimmer, om jag slutar att utöva idrott?”

Det finns bra undersökningar som har visat att moderat fysisk aktivitet både ger färre episoder med förmaksflimmer och betyder att man lättare kan acceptera det förmaksflimmer som ändå uppstår. Det är därför ingen god idé att sluta med idrott.

Förnuftsmässigt kan vi tänka oss att det kan vara lämpligt att ändra typ av idrottsaktivitet från långdistans till mer intervallbetonade aktiviteter. Men det finns inga undersökningar som stödjer detta. Å andra sidan vet vi att en del av den påverkan på hjärtat och nervsystemet som man ser hos elitsportutövare (till exempel professionella cyklister) avtar när man slutar som professionell och ändrar till en mer vanlig träningsinsats. Jag brukar själv hantera detta problem genom att ha ett ingående samtal om problematiken och det vi vet om idrottsbetingad påverkan. Och sedan får man som patient själv – på informerad grund – ta ställning till vad man vill göra.

”När kan jag börja idrotta igen? (vanligt efter en ablationsbehandling)”

Jag rekommenderar normalt att man sätter igång med träning igen efter ett par veckor. Men ofta har det dessförinnan varit en längre period då man – på grund av besvären från rytmrubbningen (eller för att man har varit rädd för att provocera rytmrubbningen genom fysisk aktivitet) inte har tränat. Eller bara har tränat i mycket begränsad omfattning. Det är därför viktigt att man respekterar att kroppen måste tränas upp igen. Och inte sätter igång med full kraft direkt. Ju äldre vi blir, desto snabbare tappar vi både kondition och muskelstyrka. Och desto längre tid tar det att bygga upp dem igen.

”Kan det hjälpa på mina problem om jag börjar träna (lite mer)?”

Det finns bra stöd i en del undersökningar för att man kan minska frekvensen av episoderna med förmaksflimmer om man förbättrar sin fysiska form. Särskilt om man tidigare har haft en låg aktivitetsnivå. Det finns också bra stöd för att besvären av det förmaksflimmer som ändå uppstår kan minskas om man är i någorlunda god, eller bra, träningstillstånd, jämfört med när man inte är i form.

förmaksflimmer och motion
Food vector created by macrovector

Sammanfattningsvis är för lite värre än för mycket, när vi talar om sambandet mellan fysisk aktivitet och förmaksflimmer. Det finns också goda belägg för att en ändring av för lite till något mer är lämpligt. Medan beläggen för att en ändring från (för) mycket till något mindre ska vara till nytta, är mer sparsamma.

Medicin som orsak

Medicinen du får på grund av ditt förmaksflimmer kan också orsaka problem. Speciellt läkemedel av typen ”betablockerare” (till exempel metoprololsuccinat eller emconcor / bisoprolol), men även cordarone / cordan, verapamil / vormoc och sotacor / sotalol kan vara problematiska. Det finns flera anledningar till att mediciner orsakar problem.

För det första innebär dessa typer av mediciner vanligtvis att din puls – när du inte har dina flimmerattacker – är långsammare än den skulle vara utan medicinering.

För det andra – och ofta viktigare – ökningen av hjärtfrekvensen som vi upplever när vi är fysiskt aktiva kommer att bli långsammare på grund av medicinen. Och din maxpuls kommer att vara lägre på grund av medicinen. Det vill säga, det tar dig längre tid att få upp pulsen och du kan inte få upp den så högt som om du inte fick medicin. I praktiken innebär det att du kan uppleva att bli trött snabbt, få mjölksyra i musklerna och bli obehagligt andfådd. Här kan det vara en bra idé att öka belastningen (mycket) långsammare än du annars skulle ha gjort. Och långsammare än du annars trodde skulle vara normalt för dig.

Slutsats

Ur en ren ”hjärthälsosynpunkt” är en hög / intensiv träningsinsats på fem timmar i veckan (helst med en till två dagars paus per vecka) optimal. Mer än detta kan leda till en ökad risk att utveckla förmaksflimmer, och kan också bidra till att du blir mer belastad av ditt redan närvarande förmaksflimmer än du annars skulle vara. Mindre än detta kan säkert också vara fördelaktigt.Som den antika grekiska läkaren och filosofen Hippokrates citeras för 2500 år sedan: ”Om vi ​​kunde ge varje individ rätt mängd näring och fysisk aktivitet – inte för lite och inte för mycket – hade vi hittat den säkraste vägen till en bra hälsa”. Fortfarande ett klokt och insiktsfullt uttalande många hundra år senare.

2 kommentarer

Zeljko Subotic skriver:
30. augusti 2022 kl. 11:39

Hejsan!
Jag undrar vad du tycker om behandlingen ”pill in the pocket” ( Tambocor används tror jag) med tanke på att Tambocor har så många tämligen svåra biverkningar.
Mvh Zeljko

Svara
Peter Steen skriver:
6. september 2022 kl. 8:09

Hej Zeljko,
Og tak for din henvendelse.

Flecainid/Tambocor kan ofte anvendes som “pill-in-the-pocket”, og virke ganske effektivt. Man slipper ofte for de bivirkninger, der følger med fast, daglig, behandling. Det er dog fortsat væsentligt at vurdere på forhånd, at du tåler medicinen.
Venlig hilsen,
Peter Steen

Svara

Lämna ett svar Avbryt svar

Din e-postadress kommer inte publiceras. Obligatoriska fält är märkta *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktor är hjärtläkare Peter Steen Hansen som genom mer än 25 år först och främst har behandlat hjärtrytmstörningar.

Läs mer om Rytmedoktor

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk
Behandling

Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt får behandlet din atrieflimren, så du kan få et godt liv selvom du har fået dette problem. Behandlingen består af en cocktail, som omfatter:

  • Forebyggelse
    • kan du gøre noget for at forebygge, at det bliver værre?
    • kan du gøre noget for at kunne leve et bedre liv trods din atrieflimren?
  • Stillingtagen til behov for blodfortyndende medicin
  • Behandling af atrieflimren – det kan være medicinsk behandling, elektrisk stød på brystkassen eller ablation. Eller kombinationer af disse.
  • Medicinsk behandling af atrieflimren
  • Blodprop og alvorlig blødning
  • Ablationsbehandling for atrieflimren
  • Lukning af venstre forkammers hjerteøre (Aurikellukning)
  • DC-konvertering
Læs mere
Forebyggelse

Er det muligt selv at forebygge atrieflimren (hjerteflimmer)? Forebyggelse dækker over forebyggelse af skadevirkninger ved atrieflimren, men også forebyggelse af overhovedet at få atrieflimren, samt forebyggelse af at få gentagne episoder med atrieflimren, efter du første gang har oplevet problemet.

Primær Forebyggelse er de faktorer du selv har en indflydelse på:

  • Sund livsstil
  • Upåagtede faktorer, der kan udløse atrieflimren

Sekundær Forebyggelse omhandler behandling som hjælper til at forebygge andre komplikationer som kan forårsages eller forværres af atrieflimren:

  • Blodpropper
  • Hjertesvigt
Læs mere
Diagnose sikker

Hvis du har fået bekræftet at du har atrieflimren, er der forskellige ting der skal tages stilling til.

Fejler du noget med dit hjerte, der kan have betydning for at du har fået atrieflimren? Har du atrieflimren hele tiden eller kun ind imellem? Har du behov for blodfortyndende medicin for at undgå at få blodpropper på grund af din atrieflimren?

  • Fra symptomer til behandling
  • Forskellige typer af atrieflimren
  • Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?
  • Mål med behandling
  • Sund livsstil
  • ABC Rytmedoktor
Få råd via appen
Opfølgning

Der findes desværre ikke nogen “kur mod atrieflimren”, så problemet kan løses en gang for alle. Den behandling, der er effektiv og giver en god livskvalitet i dag er ikke nødvendigvis ligeså god om 2, 5 eller 10 år. Risiko for blodpropkomplikationer ændrer sig med alder – og med, om der dukker andre skavanker op. Vi bliver heldigvis også klogere – så den måde at behandle atrieflimren på, som var optimal for 10 år siden, er måske ikke længere den bedste. Og om 5 eller 10 år er vi sikkert blevet endnu klogere og ved, hvad der så er den bedste behandling og måde at leve sit liv med atrieflimren på.

Det er vigtigt så hurtigt som muligt at finde den bedste behandling. Og forebygge, at situationen udvikler sig yderligere. Forsinket behandling kan betyde, at dit liv med atrieflimren bliver ringere end det havde behøvet at blive. Hvis man allerede er i behandling, kan også være ne god ide at genevaluere og man så også får den type behandling der passer bedst i forhold til både effekt og eventuelle bivirkninger.

  • Mål med behandling
  • Lev bedre med din atrieflimren
  • Hvornår bør ablationsbehandling overvejes
  • Hvad ved vi om årsager til atrieflimren
  • ABC Rytmedoktor
Få råd via appen
Mistanke

Måske mærker du, at du ind imellem let mister pusten eller hurtigere end normalt bliver træt, når du forsøger at være aktiv. Måske mærker du ind imellem, at dit hjerte slår anderledes – hurtigere eller uregelmæssigt – end normalt. Måske har du en ven eller nogen i familien, der har atrieflimren og du synes du kan genkende noget af det, de fortæller hos dig selv. En ud af tre får atrieflimren på et tidspunkt i løbet af livet. Ofte, når vi er blevet ældre – men atrieflimren begynder allerede at blive hyppigere fra 40-50 års alderen. Har du mistanke om at du har atrieflimren bør du tale med din læge.

Måden hvorpå man vil opfange om man har atrieflimren er igennem et EKG, som kan tages ved lægen.

Men der er måder hvorpå du på egen hånd kan se om du bør tage til lægen, eksempelvis kan du via vores app løbende tage en Rytmeanalyse. App’en kan dog ikke se om du har atrieflimren, men den kan hjælpe dig til at opspore det og klæde dig på til at kunne håndtere din atrieflimren.

Det kan også være, du har et ur – et “smart watch” – fx. Apple Watch – der kan optage EKG.

Herunder er en række artikler som kan hjælpe dig til finde ud af om du har atrieflimren:

  • Hvad er atrieflimren
  • Lidt om hjertet
  • Atrieflimren – Fra symptomer til behandling
  • Symptomer på atrieflimren

Få råd via appen

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og ”Peter-pill-in-the pocket”, ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet