Rytmedoktor - alt om atrieflimren (hjerteflimmer) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Atrieflimren
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebyg
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimren
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kredsløbet
  • App
  • DanskDansk
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • Norsk BokmålNorsk Bokmål
27. februar 2022 af Peter Steen

Mål med behandling af atrieflimren

Mål med behandling af atrieflimren
27. februar 2022 af Peter Steen

Der er tre hovedformål med behandling af atrieflimren:

  • Mindske symptomerne/generne ved atrieflimren
  • Mindske risiko for blodpropkomplikation
  • Mindske risiko for udvikling af “Hjertesvigt”

Det primære mål med behandling af atrieflimren er ikke nødvendigvis at få hjertet til at slå normalt – det vi kalder for “Sinusrytme”. Det vil nok være overraskende for mange, men det er ikke alle, der har påvirket livskvalitet og nedsat fysisk kapacitet på grund af atrieflimren. Det absolut vigtigste i behandlingen af atrieflimren er at beskytte mod komplikationer i form af blodpropper eller udvikling af hjertesvigt.

Selvom atrieflimren medfører en risiko for at dø tidligere, end hvis man ikke har atrieflimren, har der i mange år blandt hjertelæger været enighed om, at behandling – bortset fra blodfortyndende medicin – ikke påvirker risikoen for at dø på grund af atrieflimren. I 2020 kom der imidlertid en større europæisk undersøgelse (“East-studiet”), der viser, at risiko for at dø af hjerte-/karmæssige årsager og risiko for at få blodpropper i hjernen reduceres – begge med cirka 20% – hvis man tilstræber normal hjerterytme (“rytmekontrol”) sammenlignet med at at acceptere atrieflimren og blot sørge for, at pulsen ikke bliver uhensigtsmæssig høj (“frekvenskontrol”). I begge grupper fik patienterne også blodfortyndende medicin.

Blodfortyndende medicin

Sammen med din læge kan du få hold på, hvor stor din risiko er for at få en blodprop som komplikation til din atrieflimren. Hvis din risiko for blodprop er forhøjet, vil det oftest være relevant at anbefale såkaldt blodfortyndende medicin. Det er en type medicin, der nedsætter blodet evne til at størkne. Og dermed gør risikoen for at få en blodprop væsentligt mindre.

Anden medicin eller måske ablationsbehandling?

Mange personer med atrieflimren vil have behov for medicin, der dæmper pulsen. Dette vil både kunne medføre, at man får bedret livskvalitet og øget fysisk aktivitet, men også, at man forebygger at atrieflimren kan være med til at svække hjertets pumpekraft.

Nogle personer vil få medicin for at holde hjerterytmen i normal rytme. Og nogle vil blive anbefalet “ablationsbehandling“, hvor man ved en operation kan fjerne de områder i hjertet, der fremprovokerer atrieflimren.

Andre forhold kan også medvirke til atrieflimren

Det er vigtigt at undersøge, om der er andre forhold, der er medvirkende til, at du har fået atrieflimren. Det kan være forhøjet blodtryk eller forhøjet stofskifte. Det er naturligvis vigtigt at få behandlet eventuelle provokerende faktorer. Det kan også være hensigtsmæssigt at tabe dig, hvis du er væsentligt overvægtig. Og måske holde igen med alkohol.

Ultralydscanning af hjertet

For at undersøge, om hjertet i øvrigt fejler noget, vil det ofte være nødvendigt at henvise dig til en undersøgelse hos en hjertelæge, hvor man laver en ultralydsscanning af dit hjerte – det hedder en “ekkokardiografi”. På den måde kan hjertelægen bedømme, om der er noget galt med hjerteklapper eller om der er påvirket pumpekraft.

Individuel plan og behandling

Det er således vigtigt, at finde den rigtige behandling til dig. Der er ikke en behandling, der passer alle. Derimod er det vigtigt at foretage en grundig og individuel vurdering, så din læge – sammen med dig – kan lægge den bedst mulige plan for at du kan få det bedste liv, på trods af din atrieflimren. Det er også vigtigt, at du – sammen med din læge – har en plan for opfølgning. Du har ikke det samme hjerte om 10 år, som du har i dag. Og din risiko for blodpropkomplikationer vil også ændre sig over tid.

6 kommentarer

Sivert Svein Nossen siger:
15. november 2019 kl. 15:58

Takk for meget nyttig belysning! Jeg bruker i dag 5 MG Eliquis morgen og aften og 25 MG Metoprolol om morgenen. Har nylig fått pacemaker pga pauser mellom hjerteslag etter flimmer. Flimmer/flutter med 1 – 3 ukers mellomrom kan vare opptil halvannet døgn.
I hvilken grad bør man forsøke å dempe anfallene med metoprolol? Hvor skadelig er anfallene for hjertet? Er det bare ved vedvarende høy puls (f eks over ca 150?)at skader kan være sannsynlige?
Med takknemlig hilsen

Svar
Peter Steen siger:
24. november 2019 kl. 11:00

Hei Sivert,
Tak for din kommentar og din interesse for min blog. Det er først og fremmest om du har konstant – eller meget hyppig – atrieflimren, og med samtidig hurtig puls, at flimmeren er skadelig for dit hjerte. Medisin som metoprolol – det vi kalder for “betablokkere” hæmmer impulsledningen igennem AV-knutan, altså impulsledningen fra forkamrene til hjertekamrene. Metoprolol har kun meget begrænset effekt i forhold til at forhindre anfall med atrieflimren.

Du har jo flimmerepisoder ganske ofte og med ganske lang varighed. Om dine flimmerepisoder er plagsomme for dig, kan man overveje at give dig en mere effektiv medisin (for eksempel Tambocor) eller overveje ablasjon.

Mvh
Peter Steen

Svar
Sivert Svein Nossen siger:
15. november 2019 kl. 15:58

Takk for meget nyttig belysning! Jeg bruker i dag 5 MG Eliquis morgen og aften og 25 MG Metoprolol om morgenen. Har nylig fått pacemaker pga pauser mellom hjerteslag etter flimmer. Flimmer/flutter med 1 – 3 ukers mellomrom kan vare opptil halvannet døgn.
I hvilken grad bør man forsøke å dempe anfallene med metoprolol? Hvor skadelig er anfallene for hjertet? Er det bare ved vedvarende høy puls (f eks over ca 150?)at skader kan være sannsynlige?
Med takknemlig hilsen

Svar
Peter Steen siger:
24. november 2019 kl. 11:00

Hei Sivert,
Tak for din kommentar og din interesse for min blog. Det er først og fremmest om du har konstant – eller meget hyppig – atrieflimren, og med samtidig hurtig puls, at flimmeren er skadelig for dit hjerte. Medisin som metoprolol – det vi kalder for “betablokkere” hæmmer impulsledningen igennem AV-knutan, altså impulsledningen fra forkamrene til hjertekamrene. Metoprolol har kun meget begrænset effekt i forhold til at forhindre anfall med atrieflimren.

Du har jo flimmerepisoder ganske ofte og med ganske lang varighed. Om dine flimmerepisoder er plagsomme for dig, kan man overveje at give dig en mere effektiv medisin (for eksempel Tambocor) eller overveje ablasjon.

Mvh
Peter Steen

Svar
Hellen Hilander siger:
13. marts 2022 kl. 14:06

Hej
Jeg er 58 og har haft hjerteflimmer i Ca 20 år. Hidtil uden at være særligt generet af det.
Har været i behandling med Metoprololsuccinat 100 mg i et par år.
Har I de sidste 7 år gået meget i håb om at tabe mig.
Oplevede i løbet af oktober og november måned at jeg blev hurtigt træt og ikke kunne gå i samme tempo og udstrækning som tidligere.
Søgte læge. Kom til kardiolog som øgede Metoprololsuccinat til 2 x 100. Ultralydsscanning af hjertet viser normal pumpefunktion. Ekg viser tydeligt – persisterende hjerteflimmer.
Har været indlagt flere gange til dc konvertering. Hopper tilbage i flimmer efter Ca 48 timer. Flecanid behandling har været forsøgt uden ønsket effekt og derfor seponeret.
Har desværre et bmi på 44 trods mange års kamp med vægten.
På Roskilde Sygehus vil de ikke give ablation før end bmi er under 35.
Hvad er dine erfaringer med ablationsbehandling og højt bmi.
Tænker at der må være forskel på om man hidtil har været aktiv eller passiv?
Er meget spændt på dit svar
Mange venlige hilsner
Hellen

Svar
Peter Steen siger:
18. marts 2022 kl. 18:51

Hej Hellen,
Tak for din mail.
Jeg praktiserer ikke selv nogen absolut grænse for BMI i forhold til ablationsbehandling. Der er dog rimelig gode videnskabelige data på, at det giver bedre resultat efter både medicinsk behandling og ablation, hvis man gennemfører et vægttab på – i størrelsesorden – 10 kg.
Mange venlige hilsner,
Peter Steen

Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, som igennem mere end 25 år først og fremmest har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere om Rytmedoktor her.

Læs om Rytmedoktor's App

© RytmeDoktor ApS 2021
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk
Download Rytmedoktor App

Rytmedoktor, nu en app

De første 1000 downloads er gratis!

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor i

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor via