Rytmedoktor - alt om atrieflimmer (harehjerte) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Alt Om Atrieflimmer (Harehjerte)
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebygging
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimmer
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kretsløpet
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • DanskDansk
3. november 2021 by Peter Steen

Atrieflimmer og mosjon

Atrieflimmer og mosjon
3. november 2021 by Peter Steen

Atrieflimmer og mosjon er et tilbakevendende tema blant mine pasienter, og jeg blir ofte spurt om:

  1. ”Er det på grunn av idretten min at jeg har fått atrieflimmer?”
  2. ”Vil det hjelpe på problemene mine med atrieflimmer  om jeg slutter med idrett?”
  3. ”Når kan jeg starte med idrett igjen?” (typisk etter en ablasjonsbehandling)
  4. ”Kan det hjelpe på problemene mine om jeg begynner å trene (mer)”?

Det er spørsmål som er vanskelig å svare nøyaktig på. Dels fordi kunnskapen vår om sammenhengen mellom atrieflimmer og fysisk aktivitet/idrett er begrenset. Dels fordi det sjelden er absolutt “riktige” svar på spørsmålene. Og dels fordi det sannsynligvis er store forskjeller fra person til person.

Sammenheng mellom nivået av idrettslig aktivitet og forekomst av atrieflimmer

Det er mange undersøkelser som har påvist en såkalt ”U-formet” sammenheng mellom nivået av idrettslig aktivitet og forekomst av atrieflimmer. ”U-formet” vil si at det både er høyere risiko for atrieflimmer dersom man ikke driver en form for fysisk aktivitet – og dersom man driver veldig mye med idrett. Mens den minste forekomsten av atrieflimmer er hos personer som er moderat fysisk aktive.

Atrieflimmer og mosjon

Der skjer veldig mye med hjertet, kretsløpet og de mekanismene som regulerer hjertet, når man sammenligner personer som ikke driver med idrett og personer som driver intenst med idrett. Man kan se at i hjertekamrene, i takt med økt trening – både pumpekamre og forkamre – blir større og får større muskelmasse. Hjertet er jo en muskel og – akkurat som alle andre muskler i kroppen – skjer det en hensiktsmessig tilpasning til den økte bruken av hjertet som treningen medfører.

Økt treningsinnsats stiller større krav til hjertets funksjon som ”energileverandør” til våre øvrige muskler. Dette kravet oppfylles ved en kombinasjon av at hjertet pumper mer blod ut for hvert hjerteslag (man sier at ”slagvolumet” økes). De større hjertekamrene kan pumpe ut mer blod. Og samtidig kan vi øke pulsen, slik at det kommer flere pulsslag per minutt. Kombinasjonen av større blodtilførsel per hjerteslag og flere hjerteslag per minutt tilfredsstiller kroppens økte behov for å få tilført oksygen (=drivstoff).

Det autonome nervesystemet

Samtidig med at hjertet vokser og øker muskelmassen, skjer det også endringer i nervesystemets styring av hjertet. Det nervesystemet som styrer hjertet er den delen av nervesystemet vi ikke kan styre med viljen. Vi kaller det også for ”det autonome nervesystemet”. Det autonome nervesystemet har både en aktiveringsdel som vi kaller ”det sympatiske nervesystemet”. Og en hviledel som vi kaller ”det parasympatiske nervesystemet”. Aktiveringssystemet bidrar til å øke pulsen når vi skal yte fysisk – og blir ved økt treningsinnsats i stand til å øke pulsen enda mer enn tidligere. Hvilesystemet bidrar til å senke pulsen igjen når vi hviler – og blir ved økt treningsinnsats i stand til å senke pulsen ved hvile enda mer enn tidligere. Det er grunnen til at man får lavere puls når man er i god form.

Alt dette er i og for seg en hensiktsmessig tilpasning til de økte kravene til hjertet i forbindelse med økt fysisk aktivitet og bedret treningstilstand.Men – som med så mye annet – gjelder det også her at for mye kan ha negative konsekvenser.

Atrieflimmer og mosjon
Food vector created by macrovector & Background vector created by macrovector

Ekstraslag

For stor utvidelse av forkamrene med tykkere muskulaturen kan medføre økt forekomst av ”ekstraslag” – kalles også ”ekstrasystoler”. Det vil si elektriske impulser med aktivering av forkamrene som utover de normale hjerteslagene. Ekstraslag er akkurat det som kan utløse atrieflimmer. Når det er sagt, er det viktig å huske at man kan ha mange ekstraslag uten å få atrieflimmer, men man får ikke atrieflimmer uten å ha ekstraslag.

Ekstraslagene forstyrrer hjerterytmen mellom de normale hjerteslagene. Ettersom påvirkningen av hvilenervesystemet er spesielt merkbart når vi hviler – og spesielt når vi sover – blir pulsen ved hvile og under søvn langsommere og dermed blir avstanden mellom pulsslagene lengre. Fordi ekstraslagene bare kan påvirke hjerterytmen mellom de normale slagene, blir det mer tid til denne påvirkningen når pulsen er lav. Tenk på ekstraslagene som en stein som kan kastes og treffe et vindu og knuse glasset (utløse atrieflimmer). Jo større vinduet er, desto større er sjansen for å treffe det når man kaster steinen. Og dermed – når pulsen blir lavere, blir risikoen for å utløse atrieflimmer med et ekstraslag samtidig større.

Det er dermed mye som tyder på at det er en sammenheng mellom mengden fysisk trening og risikoen for atrieflimmer. Det er imidlertid viktig å understreke at sammenhengen er kraftigere for lav treningsinnsats enn for høy.

Så – tilbake til spørsmålene:

”Er det på grunn av idretten min at jeg har fått atrieflimmer?”

Hvis du driver med langdistanseløp (maraton, ultraløp), langdistanseroing, langrennsski over lange distanser (f.eks. Vasa-løpet) eller triatlon over lange distanser (Ironman) kan det være en sammenheng. Samlet viser de undersøkelsene som er utført om risikoen for å få atrieflimmer når man har trent intensivt med langdistanseidrett i mange år, at risikoen er økt med en faktor på 5. Det vil altså være 5 ganger høyere risiko for å få atrieflimmer enn hvis man ikke hadde drevet med intensiv langdistansetrening i mange år. Men ikke hvis vi snakker om mer moderat – men likevel ganske høyt – treningsnivå. Tvert imot er det mindre forekomst av atrieflimmer hos personer som trener moderat enn hos personer som overhodet ikke trener.

”Vil det hjelpe på problemene mine med atrieflimmer  om jeg slutter med idrett?”

Det er gode undersøkelser som har vist at moderat fysisk aktivitet både gir færre episoder med atrieflimmer og betyr at man bedre kan akseptere det atrieflimmeret som likevel måtte oppstå. Det er derfor ikke noen god idé å slutte med idrett.

Rent fornuftsmessig kan vi tenke at det kan være lurt å endre typen sportsaktivitet fra langdistanse til mer intervallbaserte aktiviteter. Men det er ingen undersøkelser som underbygger dette. På den annen side vet vi at en del av den påvirkningen av hjertet og nervesystemet som ses hos toppidrettsutøvere (f.eks. profesjonelle syklister) avtar når man slutter som profesjonell og går over til en mer ”vanlig” treningsinnsats. Min egen tilnærming til denne problematikken er å ta en grundig prat om problematikken og det vi vet om idrettsrelatert påvirkning. Og deretter kan man som ”pasient” selv ta stilling til – på et informert grunnlag – hva man vil gjøre.

”Når kan jeg starte med idrett igjen?” (typisk etter en ablasjonsbehandling)

Jeg anbefaler normalt at man starter med trening igjen etter et par uker. Men ofte har det i forkant vært en lengre periode hvor man – på grunn av plagene fra rytmeforstyrrelsen (eller fordi man har vært redd for å provosere rytmeforstyrrelsen med fysisk aktivitet) ikke har trent. Eller bare har trent veldig begrenset. Det er derfor viktig at man respekterer at kroppen må trenes opp igjen. Og ikke går i gang ”for full maskin” med det samme. Jo eldre vi blir, desto raskere mister vi både kondisjon og muskelstyrke. Og jo lengre tar det å bygge seg opp igjen. Og jo lengre tid tar det også å restituere seg (“komme seg”) etter trening eller utøvelse av idrett.

”Kan det hjelpe på problemene mine, hvis jeg begynner å trene (noe mer)?”

Det er gode holdepunkter fra en del undersøkelser for at man kan redusere hyppigheten av episoder med atrieflimmer hvis man blir i bedre fysisk form. Spesielt hvis man tidligere har hatt et lavt aktivitetsnivå. Det er også gode holdepunkter for at plagene ved det atrieflimmeret som likevel måtte oppstå, kan reduseres dersom man er i noenlunde eller god form, sammenlignet med hvis man ikke er i form.

Atrieflimmer og mosjon
Food vector created by macrovector

Samlet sett er ”for lite” verre enn ”for mye”, når vi snakker om sammenhengen mellom fysisk aktivitet og atrieflimmer. Det er også gode holdepunkter for at en endring fra ”for lite” til ”litt mer” er bra. Mens holdepunktene for at en endring fra ”(for) mye ” til ”noe mindre” vil være til hjelp, er mer sparsomme.

Medisin

Medisinen du får på grunn av din atrieflimmer, kan også gi problemer. Spesielt medisin av typen “betablokker” (f.eks. metoprololsuccinat eller emconcor/bisoprolol), men også cordarone/cordan, verapamil/veraloc og sotacor/sotalol kan være problematiske. Grunnen til at medisin gir problemer er flere.

For det første vil disse typer medisiner typisk bety at pulsen din – når du ikke har flimmeranfall – er langsommere enn den ville vært uten medisin.

For det andre – og ofte viktigere – vil den økningen i puls som vi opplever når vi er fysisk aktive, være tregere på grunn av medisinen. Og maksimalpulsen din vil være lavere på grunn av medisinen. Det vil si at det tar deg lengre tid å få opp pulsen, og du kan ikke få den så høyt opp som hvis du ikke gikk på medisin. Det betyr i praksis at du kan oppleve for å for fort bli sliten, få syre i musklene og bli ubehagelig andpusten. Da kan det være lurt å øke belastningen (mye) langsommere enn du ellers ville ha gjort. Og langsommere enn du ellers ville syntes normalt for deg.

Konklusjon

Fra et rent “hjertehelse-synspunkt” vil en treningsinnsats på høyt/intensivt nivå på fem timer i uken (ideelt med en til to dages pause per uke) være optimalt. Mer enn dette kan medføre økt risiko for å utvikle atrieflimmer, og kan også bidra til at du blir mer belastet av din allerede eksisterende anfallsvise atrieflimmer, enn du ellers ville være. Mindre enn dette kan absolutt også være bra.Som den gamle greske lege og filosof Hippokrates er sitert for å ha sagt for 2.500 år siden: “Hvis vi kunne gi hvert individ den rette mengde næring og fysisk aktivitet – ikke for lite og ikke for mye – vil vi ha funnet den sikreste veien til god helse”. Det er fortsatt et klokt og innsiktsfullt utsagn mange hundre år senere.

Legg igjen en kommentar Avbryt svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktoren er hjertespesialist Peter Steen Hansen som gjennom mer enn 25 år først og fremst har jobbet med hjerterytmeforstyrrelser.

Les mer om Rytmedoktor

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk
Behandling

Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt får behandlet din atrieflimren, så du kan få et godt liv selvom du har fået dette problem. Behandlingen består af en cocktail, som omfatter:

  • Forebyggelse
    • kan du gøre noget for at forebygge, at det bliver værre?
    • kan du gøre noget for at kunne leve et bedre liv trods din atrieflimren?
  • Stillingtagen til behov for blodfortyndende medicin
  • Behandling af atrieflimren – det kan være medicinsk behandling, elektrisk stød på brystkassen eller ablation. Eller kombinationer af disse.
  • Medicinsk behandling af atrieflimren
  • Blodprop og alvorlig blødning
  • Ablationsbehandling for atrieflimren
  • Lukning af venstre forkammers hjerteøre (Aurikellukning)
  • DC-konvertering
Læs mere
Forebyggelse

Er det muligt selv at forebygge atrieflimren (hjerteflimmer)? Forebyggelse dækker over forebyggelse af skadevirkninger ved atrieflimren, men også forebyggelse af overhovedet at få atrieflimren, samt forebyggelse af at få gentagne episoder med atrieflimren, efter du første gang har oplevet problemet.

Primær Forebyggelse er de faktorer du selv har en indflydelse på:

  • Sund livsstil
  • Upåagtede faktorer, der kan udløse atrieflimren

Sekundær Forebyggelse omhandler behandling som hjælper til at forebygge andre komplikationer som kan forårsages eller forværres af atrieflimren:

  • Blodpropper
  • Hjertesvigt
Læs mere
Diagnose sikker

Hvis du har fået bekræftet at du har atrieflimren, er der forskellige ting der skal tages stilling til.

Fejler du noget med dit hjerte, der kan have betydning for at du har fået atrieflimren? Har du atrieflimren hele tiden eller kun ind imellem? Har du behov for blodfortyndende medicin for at undgå at få blodpropper på grund af din atrieflimren?

  • Fra symptomer til behandling
  • Forskellige typer af atrieflimren
  • Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?
  • Mål med behandling
  • Sund livsstil
  • ABC Rytmedoktor
Få råd via appen
Opfølgning

Der findes desværre ikke nogen “kur mod atrieflimren”, så problemet kan løses en gang for alle. Den behandling, der er effektiv og giver en god livskvalitet i dag er ikke nødvendigvis ligeså god om 2, 5 eller 10 år. Risiko for blodpropkomplikationer ændrer sig med alder – og med, om der dukker andre skavanker op. Vi bliver heldigvis også klogere – så den måde at behandle atrieflimren på, som var optimal for 10 år siden, er måske ikke længere den bedste. Og om 5 eller 10 år er vi sikkert blevet endnu klogere og ved, hvad der så er den bedste behandling og måde at leve sit liv med atrieflimren på.

Det er vigtigt så hurtigt som muligt at finde den bedste behandling. Og forebygge, at situationen udvikler sig yderligere. Forsinket behandling kan betyde, at dit liv med atrieflimren bliver ringere end det havde behøvet at blive. Hvis man allerede er i behandling, kan også være ne god ide at genevaluere og man så også får den type behandling der passer bedst i forhold til både effekt og eventuelle bivirkninger.

  • Mål med behandling
  • Lev bedre med din atrieflimren
  • Hvornår bør ablationsbehandling overvejes
  • Hvad ved vi om årsager til atrieflimren
  • ABC Rytmedoktor
Få råd via appen
Mistanke

Måske mærker du, at du ind imellem let mister pusten eller hurtigere end normalt bliver træt, når du forsøger at være aktiv. Måske mærker du ind imellem, at dit hjerte slår anderledes – hurtigere eller uregelmæssigt – end normalt. Måske har du en ven eller nogen i familien, der har atrieflimren og du synes du kan genkende noget af det, de fortæller hos dig selv. En ud af tre får atrieflimren på et tidspunkt i løbet af livet. Ofte, når vi er blevet ældre – men atrieflimren begynder allerede at blive hyppigere fra 40-50 års alderen. Har du mistanke om at du har atrieflimren bør du tale med din læge.

Måden hvorpå man vil opfange om man har atrieflimren er igennem et EKG, som kan tages ved lægen.

Men der er måder hvorpå du på egen hånd kan se om du bør tage til lægen, eksempelvis kan du via vores app løbende tage en Rytmeanalyse. App’en kan dog ikke se om du har atrieflimren, men den kan hjælpe dig til at opspore det og klæde dig på til at kunne håndtere din atrieflimren.

Det kan også være, du har et ur – et “smart watch” – fx. Apple Watch – der kan optage EKG.

Herunder er en række artikler som kan hjælpe dig til finde ud af om du har atrieflimren:

  • Hvad er atrieflimren
  • Lidt om hjertet
  • Atrieflimren – Fra symptomer til behandling
  • Symptomer på atrieflimren

Få råd via appen

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og «Peter-pill-in-the pocket», ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet