Hjerteflimmer eller atrieflimren er langt den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Omtrent 3% af befolkningen har atrieflimren, og omtrent én ud af tre (33%) kan forvente at få atrieflimren i løbet af livet. Atrieflimren kan både optræde periodisk eller kan være til stede konstant. Ofte vil atrieflimren i starten være periodisk, men efterhånden komme hyppigere
Symptomer på atrieflimren
De hyppigste symptomer på atrieflimren/hjerteflimmer er:
- Reduceret fysisk kapacitet, øget tendens til at miste pusten, specielt ved fysisk aktivitet
- Urolig hjerterytme
- Øget tendens til træthed
- Nedsat koncentrationsevne
- Øget vandladningshyppighed
Atrieflimren giver typisk ikke smerter i brystet. Der kan ind imellem være svimmelhed eller fornemmelse af at skulle besvime, men det er ikke typisk. De meget hyppige symptomer på atrieflimren – forpustethed, reduceret fysisk kapacitet og øget tendens til træthed – skyldes den mindre effektive energiforsyning til kroppen, som hjertet præsterer på grund af den hurtige og uregelmæssige tømning.
Atrieflimren kan være til stede, helt uden at man mærker det. Det er jo i virkeligheden den farligste form, fordi der er risiko for blodpropkomplikation, uanset om du mærker til din atrieflimren eller ej. Og, hvis ikke du mærker din flimren – og dermed ikke véd, at du har det – er der risiko for at der ikke bliver startet behandling med blodfortyndende medicin.
Behandling af atrieflimren
Den rette behandling af atrieflimren afhænger helt af bl.a. hyppighed af anfald og sygdomshistorik. Der findes både en række medicinske behandlinger og forskellige indgreb.
I nogle tilfælde kan man holde atrieflimren nede med forskellige typer af medicin. Det er for mange patienter tilstrækkeligt. Risikoen for blodpropper kan f.eks. nedsættes markant med blodfortyndende medicin.
Der kan være flere gode grunde til at overveje et indgreb kaldet ablation. For nogle kan der være bivirkninger ved medicin, ligesom medicinsk behandling ikke altid har den ønskede effektivitet. Og nogle vil foretrække ablation fremfor at skulle tage medicin, i princippet resten af livet. Ablation er et indgreb, hvor man med forskellige metoder lammer de områder i hjertet, der skaber atrieflimren. Ablation er en gennemtest og velprøvet behandling, der kan foretages på et par timer. I dag foretages ablation med både varmebehandling, kuldebehandling og elektricitet. Du kan læse mere om forskellige behandlinger af atrieflimren her.
Sådan undersøges det, om du har atrieflimren
Der er tre vigtige mål for undersøgelser og behandling af atrieflimren/hjerteflimmer:
- Gøre generne ved atrieflimren så få som muligt
- Reducere risiko for blodpropper
- Mindske belastning af hjertet
Først skal man naturligvis have bekræftet, at der er atrieflimren tilstede. Dette er meget simpelt, hvis der er tale om konstant atrieflimren. Så skal man bare tage et elektrokardiogram – et såkaldt EKG. Dette kan gøres ved familielægen og man kan straks konstatere, om der er atrieflimren. Anderledes stiller det sig, hvis der er tale om periodisk atrieflimren. Ligesom periodiske fejl i computeren eller i bilen, kan det også være udfordrende at ”fange” atrieflimren, der optræder periodisk. Alle bør være i stand til at føle sin egen puls. Jeg har tidligere skrevet om dette Du kan læse mere om at tage din egen puls hér.Hvis pulsen ind imellem føles uregelmæssig, kan der være tale om atrieflimren. Og så bør du tale med din læge om det. Man kan også foretage langtidsregistrering af hjerterytmen. Det kaldes for Holter-monitorering eller R-test eller Event-EKG. Det er registreringer, hvor du får påmonteret et lille apparat med elektroder på brystet. Apparatet kan så registrere din hjerterytme over flere døgn. I sjældne tilfælde kan man indoperere en lille optager under huden. Denne kan side i op til tre år og programmeres til at ”fange” episoder med atrieflimren.
Hjerterytmen og hjerteflimmer
Atrieflimren findes både i en periodisk variant (kaldet ”paroksystisk atrieflimren”) og en variant, hvor atrieflimren er konstant til stede (kaldet ”persisterende” eller ”permanent” atrieflimren. Ofte vil atrieflimren i starten være periodisk, men efterhånden komme hyppigere og hyppigere. Samtidig er der en tendens til, at anfaldene bliver længere og længere. Over tid kan periodiske atrieflimren udvikle til at være til stede hele tiden med mindre man gør noget for at få den væk. Det kan være medicinsk behandling, el-konvertering eller ablation.
Sinusrytme
Atrieflimren
Når man har atrieflimren er den elektriske aktivitet i hjertets forkamre (”atrier”) meget hurtigt. Typisk 300-500 impulser per minut. Det betyder dels, at forkamrene ikke tømmer sig ordentligt for blod for hvert hjerteslag. Og dels, at pulsen bliver helt uregelmæssig. Når forkamrene ikke tømmer sig ordentligt for blod, kan blodet få tid til at størkne – ligesom ved en rift i huden. Det størknede blod kan – hvis man er uheldig – løsne sig og flyde med blodstrømmen fra hjertet og ud i kroppen. Man risikerer så at få en blodprop – desværre oftest i hjernen. Og dermed et slagtilfælde eller hjerneslag.
- Blodprop i venstre forkammers hjerteøre (aurikel)
Nye teknologier på vej
Der er nye teknologier på vej, som vil gøre det langt mere enkelt at fastlægge, om der optræder episoder med atrieflimren. Pulsure kender mange, men her kan det være vanskeligt at skelne mellem hyppige ekstraslag (”ekstrasystoler”) og flimren. Man kan også anvende forskellige ”Apps” på smartphones til at måle pulsen på fingerspidserne. Også her kan det være vanskeligt at skelne mellem hyppige ekstraslag og flimren. Der er forskellige løsninger på vej på markedet. Disse nye løsninger kan umiddelbart optage et rigtigt EKG, når du mærker noget ”forkert”. Og herefter meget let videresende optagelsen til din hjertelæge. Denne form for teknologi (for eksempel Apple Watch 4 eller senere generationer) vil vinde stor indpas indenfor de næste få år.
Herefter skal man undersøge hjertet for eventuelle fejl. Dette gøres ved en undersøgelse hos en hjertelæge, der også omfatter en såkaldt ekkokardiografi. Dette er en ultralydsundersøgelse af hjertet, hvor man kan bedømme hjertets funktion, hjerteklapper, tømningskraft osv. På den måde kan man undersøge, om der er fejl ved hjertet – f.eks. en utæt hjerteklap – der har medført belastning og dermed atrieflimren. Eller om flimmeren har påvirket hjertet, så tømningskraften er blevet reduceret. Samtidig vil man også undersøge en blodprøve for mål på stofskifte, sukkersyge og nyrefunktion.
Blodfortyndende medicin
Ud fra disse undersøgelser kan lægen herefter vurdere, om det vil være tilrådeligt for dig at starte med at tage blodfortyndende medicin. Denne type medicin reducerer risiko for blodprop meget væsentligt. Det er dog ikke alle med atrieflimren, der skal tilrådes blodfortyndende medicin. Det afhænger af en række faktorer: alder, blodtryksforhøjelse, sukkersyge, anden hjertesygdom, reduceret tømningskraft blandt andet.
Grunden til, at man ikke bare vil anbefale blodfortyndende medicin til alle med atrieflimren – eller til alle, hvor man har mistanke om atrieflimren – er, at den blodfortyndende medicin kan øge din risiko for blødning. Medicinen virker ved at hæmme størkningsfaktorer i blodet. Det er de faktorer, der medvirker til at blodet størkner, hvis vi får en blødning – større eller mindre. Hæmning af disse faktorer har som følge, at risiko for blødning øges. Og risiko for at en blødning bliver alvorlig ligeledes øges. Man skal, så at sige, sikre, at der ”vindes mere på karussellerne” end der ”tabes på gyngerne”. Der findes internationalt anerkendte måder at vurdere dette på. Se mit tidligere opslag om dette.
Hvad sker der herefter?
Ud fra en samlet vurdering af dine gener/symptomer, påvirkningen af dit hjerte og den vurderede risiko for blodpropkomplikationer, vil din læge – sammen med dig – kunne lægge en fornuftig plan for behandling og opfølgning. Det er vigtigt at erkende, at atrieflimren hyppigst er en kronisk lidelse. Forstået på den måde, at har man først fået atrieflimren – tilbagevendende/periodisk eller konstant – vil der være forhold, som skal tages stilling til over tid. Du har måske ingen gener aktuelt, men kan udvikle flere gener i takt med at du bliver ældre, eller får længere perioder med flimren. Du har måske meget lav risiko for blodpropkomplikationer nu, men får større risiko jo ældre du bliver. Eller hvis du senere i livet får forhøjet blodtryk eller sukkersyge.
Den behandling, der virker godt på dig nu er ikke nødvendigvis den bedste behandling om to eller fem år. Udover at give dig en forståelse for, hvad atrieflimren er, hvad den gør ved dig og hvad der kan gøres for at mindske symptomer og risiko, anbefaler jeg derfor altid at man lægger en plan for opfølgning. Det kan være hos familielægen, men ofte vil det også være en god idé, at se en hjertelæge fra tid til anden.
Du skal være kaptajn på dit eget liv med atrieflimren
Det er vigtigt, at du forstår, hvad der er for et problem du har fået med atrieflimren. Hvad der kan være af disponerende faktorer, som du kan gøre noget for at påvirke? Hvad atrieflimren gør ved dig? Hvilke risici, der skal tages hånd om? Hvilke behandlingsmuligheder er der? Fordele, ulemper, bivirkninger? Det er præcist det, der er meningen med “Rytmedoktor” – at klæde dig bedst muligt på til dit liv med atrieflimren. Så du – sammen med din praktiserende læge og hjertelægerne – kan finde den behandling, der passer dig bedst. Både i forhold til at give dig den bedste livskvalitet som i forhold til at minimere de risici, der findes ved atrieflimren, mest muligt.
Skriv et svar