Rytmedoktor - alt om atrieflimren (hjerteflimmer) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Atrieflimren
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebyg
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimren
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kredsløbet
  • App
  • DanskDansk
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • Norsk BokmålNorsk Bokmål
1. marts 2022 af Peter Steen

Atrieflimren – Fra symptomer til behandling

Atrieflimren – Fra symptomer til behandling
1. marts 2022 af Peter Steen

For at kunne identificere symptomer på atrieflimren er det vigtigt at kende til hvad atrieflimren er, så her er en kort beskrivelse:

Atrieflimren er langt den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Omtrent 3% af befolkningen har atrieflimren, og omtrent én ud af fire (25%) kan forvente at få atrieflimren i løbet af livet. Atrieflimren kan optræde periodisk (kaldes ”paroksystisk atrieflimren”) eller kan være tilstede konstant (kaldes ”persisterende” eller “permanent”atrieflimren). Ofte vil atrieflimren i starten være periodisk, men efterhånden komme hyppigere og hyppigere og have tendens til gennemsnitligt at vare længere. Og efter en tid – måneder til år – vil der være tendens til at atrieflimren udvikler sig til at være tilstede hele tiden. Med mindre man gør noget, for at få den væk. Det kan være medicinsk behandling, el-konvertering eller ablation.

Sinusrytme Venstre atrium Højre atrium Sinusknuden AV-knuden
1. Venstre atrium, 2. Højre atrium, 3. Sinusknuden, 4. AV-knuden

Sinusrytme

Atrieflimren hurtig og uregelmæssig elektrisk aktivitet og puls
Hurtig og uregelmæssig elektrisk aktivitet og puls

Atrieflimren

Når man har atrieflimren er den elektriske aktivitet i hjertets forkamre (”atrier”) meget hurtigt. Typisk 300-500 impulser per minut. Det betyder dels, at forkamrene ikke tømmer sig ordentligt for blod for hvert hjerteslag. Og dels, at pulsen bliver helt uregelmæssig. Når forkamrene ikke tømmer sig ordentligt for blod, kan blodet få tid til at størkne – ligesom ved en rift i huden. Det størknede blod kan – hvis man er uheldig – løsne sig og flyde med blodstrømmen fra hjertet og ud i kroppen. Man risikerer så at få en blodprop – desværre oftest i hjernen. Og dermed et slagtilfælde eller hjerneslag.

  1. Blodprop i venstre forkammers hjerteøre (aurikel)

Du kan læse mere om atrieflimren her

Symptomer på atrieflimren

Atrieflimren kan være til stede, helt uden at man mærker det. Det er jo i virkeligheden den farligste form, fordi der er risiko for blodpropkomplikation, uanset om du mærker til din atrieflimren eller ej. Og, hvis ikke du mærker din flimren – og dermed ikke véd, at du har det – er der risiko for at der ikke bliver startet behandling med blodfortyndende medicin. De hyppigste symptomer på atrieflimren er:

  • Øget tendens til at miste pusten, specielt ved fysisk aktivitet
  • Reduceret fysisk kapacitet
  • Øget tendens til træthed
  • Øget vandladningshyppighed
  • Nedsat koncentrationsevne
  • Urolig hjerterytme

Atrieflimren giver typisk ikke smerter i brystet. Der kan ind imellem være svimmelhed eller fornemmelse af at skulle besvime, men det er ikke typisk. De meget hyppige symptomer på atrieflimren – forpustethed, reduceret fysisk kapacitet og øget tendens til træthed – skyldes den mindre effektive energiforsyning til kroppen, som hjertet præsterer på grund af den hurtige og uregelmæssige tømning.

Undersøgelser og behandling 

Der er tre vigtige mål for undersøgelser og behandling:

  1. Gøre generne ved atrieflimren så få som muligt
  2. Reducere risiko for blodpropper
  3. Mindske belastning af hjertet

Først skal man naturligvis have bekræftet, at der er atrieflimren tilstede. Dette er meget simpelt, hvis der er tale om konstant atrieflimren. Så skal man bare tage et elektrokardiogram – et såkaldt EKG. Dette kan gøres ved familielægen og man kan straks konstatere, om der er atrieflimren. Anderledes stiller det sig, hvis der er tale om periodisk atrieflimren. Ligesom periodiske fejl i computeren eller i bilen, kan det også være udfordrende at ”fange” atrieflimren, der optræder periodisk. Alle bør være i stand til at føle sin egen puls. Jeg har tidligere skrevet om dette hér.

Hvis pulsen ind imellem føles uregelmæssig, kan der være tale om atrieflimren. Og så bør du tale med din læge om det. Man kan også foretage langtidsregistrering af hjerterytmen. Det kaldes for Holter-monitorering eller R-test eller Event-EKG. Det er registreringer, hvor du får påmonteret et lille apparat med elektroder på brystet. Apparatet kan så registrere din hjerterytme over flere døgn. I sjældne tilfælde kan man indoperere en lille optager under huden. Denne kan side i op til tre år og programmeres til at ”fange” episoder med atrieflimren.

Nye teknologier på vej

Der er nye teknologier på vej, som vil gøre det langt mere enkelt at fastlægge, om der optræder episoder med atrieflimren. Pulsure kender mange, men her kan det være vanskeligt at skelne mellem hyppige ekstraslag (”ekstrasystoler”) og flimren. Man kan også anvende forskellige ”Apps” på smartphones til at måle pulsen på fingerspidserne. Også her kan det være vanskeligt at skelne mellem hyppige ekstraslag og flimren. Der er forskellige løsninger på vej på markedet. Disse nye løsninger kan umiddelbart optage et rigtigt EKG, når du mærker noget ”forkert”. Og herefter meget let videresende optagelsen til din hjertelæge. Denne form for teknologi (for eksempel Apple Watch 4 eller senere generationer) vil vinde stor indpas indenfor de næste få år.

Herefter skal man undersøge hjertet for eventuelle fejl. Dette gøres ved en undersøgelse hos en hjertelæge, der også omfatter en såkaldt ekkokardiografi. Dette er en ultralydsundersøgelse af hjertet, hvor man kan bedømme hjertets funktion, hjerteklapper, tømningskraft osv. På den måde kan man undersøge, om der er fejl ved hjertet – f.eks. en utæt hjerteklap – der har medført belastning og dermed atrieflimren. Eller om flimmeren har påvirket hjertet, så tømningskraften er blevet reduceret. Samtidig vil man også undersøge en blodprøve for mål på stofskifte, sukkersyge og nyrefunktion.

Blodfortyndende medicin

Ud fra disse undersøgelser kan lægen herefter vurdere, om det vil være tilrådeligt for dig at starte med at tage blodfortyndende medicin. Denne type medicin reducerer risiko for blodprop meget væsentligt. Det er dog ikke alle med atrieflimren, der skal tilrådes blodfortyndende medicin. Det afhænger af en række faktorer: alder, blodtryksforhøjelse, sukkersyge, anden hjertesygdom, reduceret tømningskraft blandt andet.

Grunden til, at man ikke bare vil anbefale blodfortyndende medicin til alle med atrieflimren – eller til alle, hvor man har mistanke om atrieflimren – er, at den blodfortyndende medicin kan øge din risiko for blødning. Medicinen virker ved at hæmme størkningsfaktorer i blodet. Det er de faktorer, der medvirker til at blodet størkner, hvis vi får en blødning – større eller mindre. Hæmning af disse faktorer har som følge, at risiko for blødning øges. Og risiko for at en blødning bliver alvorlig ligeledes øges. Man skal, så at sige, sikre, at der ”vindes mere på karussellerne” end der ”tabes på gyngerne”. Der findes internationalt anerkendte måder at vurdere dette på. Se mit tidligere opslag om dette.

Hvad sker der herefter?

Ud fra en samlet vurdering af dine gener/symptomer, påvirkningen af dit hjerte og den vurderede risiko for blodpropkomplikationer, vil din læge – sammen med dig – kunne lægge en fornuftig plan for behandling og opfølgning. Det er vigtigt at erkende, at atrieflimren hyppigst er en kronisk lidelse. Forstået på den måde, at har man først fået atrieflimren – tilbagevendende/periodisk eller konstant – vil der være forhold, som skal tages stilling til over tid. Du har måske ingen gener aktuelt, men kan udvikle flere gener i takt med at du bliver ældre, eller får længere perioder med flimren. Du har måske meget lav risiko for blodpropkomplikationer nu, men får større risiko jo ældre du bliver. Eller hvis du senere i livet får forhøjet blodtryk eller sukkersyge.

Den behandling, der virker godt på dig nu er ikke nødvendigvis den bedste behandling om to eller fem år. Udover at give dig en forståelse for, hvad atrieflimren er, hvad den gør ved dig og hvad der kan gøres for at mindske symptomer og risiko, anbefaler jeg derfor altid at man lægger en plan for opfølgning. Det kan være hos familielægen, men ofte vil det også være en god idé, at se en hjertelæge fra tid til anden.

Du skal være kaptajn på dit eget liv med atrieflimren

Det er vigtigt, at du forstår, hvad der er for et problem du har fået med atrieflimren. Hvad der kan være af disponerende faktorer, som du kan gøre noget for at påvirke? Hvad atrieflimren gør ved dig? Hvilke risici, der skal tages hånd om? Hvilke behandlingsmuligheder er der? Fordele, ulemper, bivirkninger? Det er præcist det, der er meningen med “Rytmedoktor” – at klæde dig bedst muligt på til dit liv med atrieflimren. Så du – sammen med din praktiserende læge og hjertelægerne – kan finde den behandling, der passer dig bedst. Både i forhold til at give dig den bedste livskvalitet som i forhold til at minimere de risici, der findes ved atrieflimren, mest muligt.

10 kommentarer

Martin Madsen siger:
25. februar 2020 kl. 8:11

Kære Peter Steen
Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.
Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?
På forhånd tak for hjælpen!

Svar
Peter Steen siger:
25. februar 2020 kl. 14:29

Kære Martin,
Tak for din henvendelse. Og tak for de pæne ord.

Medianen af ekstrasystoler hos en 50-årig er knapt én per time og for en 70-årig godt 2,5 per time. Så altså cirka 25/døgn for 50-årige og godt 60/døgn for 70-årige. Men man kan sagtens have flere, uden det betyder, at man er hjertesyg. Har man mange ekstrasystoler, er det altid en god idé at blive vurderet af en hjertelæge (“kardiolog”), inklusive at få foretaget en ekkokardiografi (en ultralydsundersøgelse af hjertet) for at vurdere, om hjertet ser normalt ud og arbejder normalt.

Mvh
Peter Steen

Svar
dessy larsen siger:
27. marts 2022 kl. 15:36

Mange tak for en rigtig god forklaring omkring hjerte flimmer

Svar
Peter Steen siger:
27. marts 2022 kl. 17:50

Hej Dessy,
Tak for din kommentar. Det glæder mig, at du har gavn af “Rytmedoktor”.
Mvh
Peter Steen

Svar
Hanne Moestrup siger:
2. juli 2022 kl. 1:28

Hej. Jeg er kvinde på 52 år som lige har fået konstateret hjerteflimmer. Jeg har forsøgt normalisering ved dc-konvertering to gange og begge gange gået tilbage i hjerteflimmer efter ca. 14 dage. Når jeg har fået normal rytme efter stød så falder min hvilepuls fra ca 70 til 40, og jeg bliver svimmel og utilpas. Mit hjerteflimmer blev opdaget ved et tilfælde, jeg dyrker normalt sport flere gange om ugen men når jeg er har flimmer synes jeg at mit velbefindende er bedre end når jeg har fået stød. F.eks kommer min puls efter en badmintonkamp kun op under 70. Og svimmelheden generelt er ret betydningsfuld for mit velbefindende. Nu snakker min hjertelæge om rfa behandling men jeg er lidt bange for at mit liv efter vil være værre end det var før – på trods af at jeg nu har hjerteflimmer. Hvad synes du er det rigtige at gøre?

Svar
Peter Steen siger:
3. juli 2022 kl. 18:22

Hej Hanne,
Jeg er enig med din hjertelæge – jeg tror, en ablation vil være en god løsning for dig. Med den store erfaring alle de centre i Danmark, der laver ablationsbehandlinger, er det en operation med en meget lille risiko. Og med gode resultater. Vi ser ofte, at pulsen bliver lidt højere efter ablation – hvad der kunne være godt for dig.
Mvh.
Peter Steen

Svar
Helge Buch Kring siger:
11. september 2022 kl. 20:23

Hej, jeg er 76 år og fik konstateret hjerteflimmer i november 2021. Fandt ud af det med min kones blodtryksaperat. Da var pulsen 113 min normale puls er 45-46 sidst målt hos lægen november 2019. Jeg får nu Xarelto 20 mg. og Metoprolol 50 mg. 3 dages gennemsnit 121 – 83 – 80. Blev dårlig da jeg startede med Metoprolol meget lav puls 33. Holdt pause en uge. Har fået konstateret at venstre forkammer er for stort. Er aktiv men bliver hurtigere træt.
Er det bare noget jeg må lære at leve med?
MVH
Helge

Svar
Peter Steen siger:
12. september 2022 kl. 9:26

Kære Helge,
Tak for din henvendelse og spørgsmål. Jeg går ud fra, at du har haft konstant hjerteflimmer, siden det blev opdaget i november 2021. Og måske også i en endnu længere periode? Da du er generet af din hjerteflimmer – du bliver hurtigere træt – synes jeg, man skal overveje at få dig i normal hjerterytme. Typisk ved at give dig et elektrisk stød på brystkassen – det kaldes for en “DC-konvertering”. Du vil så ofte kunne få normal hjerterytme igen – i hvert fald for en kortere periode. Hvis det viser sig, at du har det væsentligt bedre, når du ikke har hjerteflimmer, vil det være relevant at gøre, hvad der kan gøres, for at holde hjerterytmen normal. Enten medicinsk eller ved en såkaldt “ablationsbehandling”. Eller en kombination.
Jeg vil foreslå, at du taler med hjertelægerne om dette.
Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Randi Astadatter Valmue siger:
31. januar 2023 kl. 15:00

Kære Peter Steen Hansen
TAK fordi du som del af dine informative svar, også indregner den følelsesmæssige utryghed/angst, der ofte følger med anfald af Atrieflimmer. Det er SÅ væsentligt at blive mødt med anerkendelse og omsorg også for de følger, når man som “flimmer-patient” søger vejledning og behandling.

Mit spørgsmål går på risikoen for blodpropdannelse, ved flimmeranfald af ‘kun’ et par timers varighed.
En bekendt har forstået sin kardiolog sådan, at det først er hvis flimmeren har stået på i op til et par døgn, at risikoen er reel. (Og der dermed er behov for behandling med blodfortyndende medicin).
Jeg har selv forstået det sådan, at selv kortvarige anfald -op til et par timers varighed- udgør en risiko. Men der er selvfølgelig en vis logik i, at blodet først klumper/størkner efter en vis periode… Således at hvis normal pumpefunktion genoptages indenfor en times tid, f.eks., vil evt. tilbageblevent blod i forkamrene ikke ‘være nået’ at størkne/klumpe. Hvordan forholder det sig?

Jeg har været symptomfri i godt 3 år efter ablation nr. 2, og tager ikke nogen form for medicin. Men desværre ser det ud til at flimmeren nu er vendt tilbage.
Med øget hyppighed, men (indtil videre) mindre kraftfuldt end tidligere. Som tidligere kommer det i anfald, som kan vare fra halve minutter op til et par timer. Og med stigende hyppighed = flere gange ugentlig.

Jeg står på venteliste til en Holtermonitorering på OUH, men har først tid d. 8. Marts (om ca. 1,5 måned), og føler mig noget utryg ved ikke at vide dels OM det overhovedet er Atrieflimmeren der er kommet igen, og dels vedr. blodpropsrisikoen når jeg ikke tager blodfortyndende medicin.
(Jeg er ikke-ryger / drikker ikke alkohol / spiser vegetarisk / har et relativt lavt blodtryk fra naturens hånd / er normalvægtig / kvinde / 69 år)

Tak, hvis du kan finde tid til et svar mht. risiko for propdannelse, ved forskellige varigheder af flimmeranfald.
De bedste hilsner
Randi A. Valmue

Svar
Mette siger:
7. februar 2023 kl. 20:28

Kære Peter Steen Hansen

Jeg kunne også rigtig godt tænke mig st læse svaret til Randi A Valmue.
Jeg lider meget ag ekstrasystoler. Har fået målt 800 i døgnet, men tror der er kommet flere til.
Nu er jeg begyndt at få anfald af hurtig hjerterytme flere gange om dagen. På mit pulsur kan jeg se at pulsen fare op og ned når jeg får det mærkeligt. Svimmel, følelse af at skulle besvime, varme fornemmelse i brystet og ANGST.
Jeg får det når jeg har løbet. Min puls falder stadig hurtig ned 3 minutter efter jeg har løbet, men så slår den om og bliver høj og jeg får det mærkeligt.
Jeg har det ca. 5 -6 gange om dagen ( hvor det kommer som vinden blæser)men det er kun i et par minutter af gangen.
Jeg har været både på akutafdelingen og læge men der er mine anfald gået i sig selv.
Nu er jeg henvist til hjertelæge om 4 uger.
Jeg har været hos hjertelæge før og har fået scannet mit hjerte (2 år siden) som så fint ud, men det havde jeg ikke de her anfald som jeg oplever nu.
Skal jeg tage på akutafdelingen hvis det ikke går i sig selv efter 12 timer? Nu tænker jeh på blodpropper.
På akutafdelingen fik jeg en score som hed 1 og det er fordi jeg er kvinde, så de sagde jeg ikke skulle have blodfortyndende.
Hvad tænker du?

Tak fordi du hjælper mig med “mærkelige” hjerteproblemer.
Jeg føler mig lidt alene, da begge mine ekg’er ikke har fanget anfald. Jeg ved der er noget forkert. Mine ekstrasystoler har jeg vænnet mig til også med hjælp fra dig, da jeg har skrevet til dig før.

Mange hilsner Mette

Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, som igennem mere end 25 år først og fremmest har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere om Rytmedoktor her.

Læs om Rytmedoktor's App

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk
Download Rytmedoktor App

Rytmedoktor, nu en app

Kan hentes til Android og iPhone

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor i

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor via

Behandling

Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt får behandlet din atrieflimren, så du kan få et godt liv selvom du har fået dette problem. Behandlingen består af en cocktail, som omfatter:

  • Forebyggelse
    • kan du gøre noget for at forebygge, at det bliver værre?
    • kan du gøre noget for at kunne leve et bedre liv trods din atrieflimren?
  • Stillingtagen til behov for blodfortyndende medicin
  • Behandling af atrieflimren – det kan være medicinsk behandling, elektrisk stød på brystkassen eller ablation. Eller kombinationer af disse.
  • Medicinsk behandling af atrieflimren
  • Blodprop og alvorlig blødning
  • Ablationsbehandling for atrieflimren
  • Lukning af venstre forkammers hjerteøre (Aurikellukning)
  • DC-konvertering
Læs mere
Forebyggelse

Er det muligt selv at forebygge atrieflimren (hjerteflimmer)? Forebyggelse dækker over forebyggelse af skadevirkninger ved atrieflimren, men også forebyggelse af overhovedet at få atrieflimren, samt forebyggelse af at få gentagne episoder med atrieflimren, efter du første gang har oplevet problemet.

Primær Forebyggelse er de faktorer du selv har en indflydelse på:

  • Sund livsstil
  • Upåagtede faktorer, der kan udløse atrieflimren

Sekundær Forebyggelse omhandler behandling som hjælper til at forebygge andre komplikationer som kan forårsages eller forværres af atrieflimren:

  • Blodpropper
  • Hjertesvigt
Læs mere
Diagnose sikker

Hvis du har fået bekræftet at du har atrieflimren, er der forskellige ting der skal tages stilling til.

Fejler du noget med dit hjerte, der kan have betydning for at du har fået atrieflimren? Har du atrieflimren hele tiden eller kun ind imellem? Har du behov for blodfortyndende medicin for at undgå at få blodpropper på grund af din atrieflimren?

  • Fra symptomer til behandling
  • Forskellige typer af atrieflimren
  • Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?
  • Mål med behandling
  • Sund livsstil
  • ABC Rytmedoktor
Få råd via appen
Opfølgning

Der findes desværre ikke nogen “kur mod atrieflimren”, så problemet kan løses en gang for alle. Den behandling, der er effektiv og giver en god livskvalitet i dag er ikke nødvendigvis ligeså god om 2, 5 eller 10 år. Risiko for blodpropkomplikationer ændrer sig med alder – og med, om der dukker andre skavanker op. Vi bliver heldigvis også klogere – så den måde at behandle atrieflimren på, som var optimal for 10 år siden, er måske ikke længere den bedste. Og om 5 eller 10 år er vi sikkert blevet endnu klogere og ved, hvad der så er den bedste behandling og måde at leve sit liv med atrieflimren på.

Det er vigtigt så hurtigt som muligt at finde den bedste behandling. Og forebygge, at situationen udvikler sig yderligere. Forsinket behandling kan betyde, at dit liv med atrieflimren bliver ringere end det havde behøvet at blive. Hvis man allerede er i behandling, kan også være ne god ide at genevaluere og man så også får den type behandling der passer bedst i forhold til både effekt og eventuelle bivirkninger.

  • Mål med behandling
  • Lev bedre med din atrieflimren
  • Hvornår bør ablationsbehandling overvejes
  • Hvad ved vi om årsager til atrieflimren
  • ABC Rytmedoktor
Få råd via appen
Mistanke

Måske mærker du, at du ind imellem let mister pusten eller hurtigere end normalt bliver træt, når du forsøger at være aktiv. Måske mærker du ind imellem, at dit hjerte slår anderledes – hurtigere eller uregelmæssigt – end normalt. Måske har du en ven eller nogen i familien, der har atrieflimren og du synes du kan genkende noget af det, de fortæller hos dig selv. En ud af tre får atrieflimren på et tidspunkt i løbet af livet. Ofte, når vi er blevet ældre – men atrieflimren begynder allerede at blive hyppigere fra 40-50 års alderen. Har du mistanke om at du har atrieflimren bør du tale med din læge.

Måden hvorpå man vil opfange om man har atrieflimren er igennem et EKG, som kan tages ved lægen.

Men der er måder hvorpå du på egen hånd kan se om du bør tage til lægen, eksempelvis kan du via vores app løbende tage en Rytmeanalyse. App’en kan dog ikke se om du har atrieflimren, men den kan hjælpe dig til at opspore det og klæde dig på til at kunne håndtere din atrieflimren.

Det kan også være, du har et ur – et “smart watch” – fx. Apple Watch – der kan optage EKG.

Herunder er en række artikler som kan hjælpe dig til finde ud af om du har atrieflimren:

  • Hvad er atrieflimren
  • Lidt om hjertet
  • Atrieflimren – Fra symptomer til behandling
  • Symptomer på atrieflimren

Få råd via appen

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og “Peter-pill-in-the pocket”, ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet