Rytmedoktor - alt om atrieflimren (hjerteflimmer) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Atrieflimren
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebyg
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimren
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kredsløbet
  • App
  • DanskDansk
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • Norsk BokmålNorsk Bokmål
24. februar 2022 af Peter Steen

Medicinsk behandling af atrieflimren

Medicinsk behandling af atrieflimren
24. februar 2022 af Peter Steen

Vigtigst er: stillingtagen til behov for blodfortyndende behandling (“AK-behandling”).

Frekvenskontrol

Principielt kan man vælge to strategier for medicinsk behandling, når man har atrieflimren. Den ene strategi kaldes for “frekvenskontrol”. Den går i princippet ud på, at man accepterer atrieflimren, men medicinerer for at undgå for hurtig overledning af flimmer-impulserne fra forkamrene til hjertekamrene. Det betyder, at medicinen skal forhindre, at pulsen bliver for hurtig. I såvel hvile som under aktivitet. Målet for behandlingen er, at hvilepulsen ikke skal være over 90/minut og at pulsen under moderat aktivitet (rolig gang, én etage trappegang) ikke skal komme over 115/minut.

De stoffer man vil vælge til frekvenskontrol er betablokkere (for eksempel metoprololsuccinat, selozok, atenolol), calciumblokkere (for eksempel verapamil) eller digoxin. Betablokkere har ofte bivirkninger i form af træthed, manglende fysisk kapacitet, vægtstigning, impotens og urolige drømme. Calciumblokkere kan give forstoppelse og tendens til hævede ankler og underben.

Rytmekontrol

Den anden strategi til medicinsk behandling af atrieflimren kaldes for “rytmekontrol”. Den går ud på, at stoppe atrieflimren og forhindre nye tilfælde. Altså en strategi der går ud på at holde hjerterytmen normal (sinusrytme).

De stoffer man vil vælge til rytmekontrol, kan igen være betablokkere eller calciumblokkere. Begge er dog ikke særlig effektive i denne forbindelse. Mere effektive er flecainid (=Tambocor), propafenon (=Rytmonorm), sotalol (=Sotacor) og amiodaron (=Cordarone/Cordan).

Flecainid

Flecainid er ofte ganske effektivt – både i forhold til at stoppe anfald af atrieflimren og at forebygge nye anfald. Det kan kun anvendes, hvis der ikke er nedsat pumpefunktion af hjertet eller tegn på åreforkalkning. Bivirkninger er ofte beskedne. Der kan være bivirkninger i form af synspåvirkning eller tendens til svimmelhed. Årsagen til disse er, at stoffet ikke kun virker på hjertet, men også kan påvirke nervecellerne i centralnervesystemet. Man vil oftest anbefale at kombinere flecainid med en mindre dosis betablokker eller calciumblokker. Det skyldes, at flecainid nogle gange kan få en flimmer til at blive til en såkaldt atrieflagren.

For at undgå at atrieflagren under samtidig behandling med flecainid skal give al for hurtig puls, vil man give supplerende medicin (betablokker eller calciumblokker). Den supplerende medicin hæmmer impulsoverledningen fra forkamre til hjertekamre. Man behøver ikke altid tage flecainid som en fast, daglig, medicin. Mange kan nøjes med at tage flecainid, når man får anfald af atrieflimren. Man kalder det for “pill-in-the pocket” behandling. Det er vigtigt at tale med en hjertelæge om muligheden for at bruge flecainid på denne måde.
Læs mere om Flecainid på Medicin.dk.

Sotalol

Sotalol er ikke meget mere effektivt end betablokkere. Til gengæld giver stoffet risiko for rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene, som kan være farlige. Dette ses specielt hos personer med nedsat nyrefunktion. Yderligere ses det hos kvinder og hos personer, som samtidig får anden type af medicin, der kan påvirke det såkaldte QT-interval, som måles på hjertediagrammet (EKG).
Læs mere om Sotalol på Medicin.dk.

Multaq

Multaq er – efter min erfaring – ikke særligt effektivt, og har mange bivirkninger. Ofte i form af meget generende kvalmetendens.
Læs mere om Multaq på Medicin.dk.

Amiodaron

Amiodaron (Cordarone eller Cordan) er det mest effektive stof til at undgå atrieflimren. Det har imidlertid også mange bivirkninger – specielt ved langtidsbehandling (mere end 6 måneder). Bivirkningerne spænder fra en generende lysoverfølsomhed for sollys (man tåler dårligt solen – bliver hurtigere forbrændt) til stofskiftepåvirkning og risiko for påvirkning af lever-, lunge- og nervesystem. Det kan være udmærket af anvende dette stof i en kortere periode. Eksempelvis før og efter DC-konvertering (stød på brystet for at stoppe atrieflimren) eller i en periode efter ablationsbehandling. Herudover vil jeg sjældent anvende det til mere langsigtet behandling på grund af de mange bivirkninger.
Læs mere om Amiodaron på Medicin.dk.

Flecainid (Tambocor), propafenon (Rytmonorm), sotalol (Sotacor) og Multaq behandling bør altid startes under indlæggelse (typisk 2 døgn), hvor hjerterytmen overvåges. Cordarone kan godt startes uden samtidig indlæggelse og overvågning.

Bivirkninger ved medicinsk behandling af atrieflimren

Bivirkninger til de forskellige former for medicin fremgår dels af indlægssedlerne i medicinpakningerne, dels kan du spørge din læge om dette. Jeg vil dog nævne et par bivirkninger, som man ikke altid er tilstrækkeligt opmærksomme på at fortælle om.

En hyppig bivirkning, jeg ofte selv hører om – specielt når man får medicin af typen betablokker, sotalol og amiodaron (Cordan/Cordarone) – er øget træthed og nedsat fysisk funktionsformåen. Dette skyldes, at medicinen også sænker den normale puls (sinusrytmen bliver langsommere, end den ellers ville have været), og – vigtigt – at pulsen stiger langsommere under fysisk aktivitet, end den normalt ville gøre. Billedligt kan man sammenligne det med, at hvor du – under fysisk aktivitet – træder på speederen, så træder medicinen samtidigt på bremsen. Det betyder, at det går for langsomt med at øge ilt-tilbuddet til muskler og andre organer – og dermed, at man for hurtigt “kører træt”. Generelt skal man derfor sørge for at justere medicindoser til så lave niveauer som muligt. Og undlade at kombinere medicin med pulsdæmpende egenskaber (for eksempel kombination af betablokker og Cordan/Cordarone).

Specielt med Cordan/Cordarone og Sotalol/Sotacor skal man være forsigtig med at give andre lægemidler. En del – også ganske almindelige – lægemidler forstærker nogle effekter af Cordan/Cordarone og Sotalol/Sotacor, så du kommer i risiko for nogle alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. Det er derfor vigtigt, at du spørger din læge eller på sygehuset, om den medicin du allerede får – eller ny medicin – går an sammen med den hjerterytmeregulerende medicin.

17 kommentarer

Marius siger:
3. maj 2020 kl. 9:18

Hej Peter,

Er AV nodal reentry takykardi (AVNRT) UNS (DI471R) set som atrieflimren?

På forhånd tak.

Svar
Peter Steen siger:
10. maj 2020 kl. 15:43

Hej Marius,
AV nodal reentry takykardi (AVNRT) er en helt anden hjerterytmeforstyrrelse end atrieflimren. Du kan finde opslag om begge typer af hjerterytmeforstyrrelse på min blog.
Mvh
Peter Steen

Svar
Britta Madsen siger:
4. januar 2022 kl. 10:01

Hej Peter.
Jeg skriver til dig, fordi min mor på 88 år, er meget påvirket af hjerteflimmer. Hun har indtil for 6 måneder siden kunnet spille golf og været fysisk aktiv, men så kom hjerteflimmeren. Hun bliver behandlet med betablokkere, men hun flimrer fortsat. Hun har åndenød, træthed og kan ikke overkomme noget. Hun bliver opgivende og er meget grådlabil. Altså forringet livskvalitet.
Er der andre muligheder end betablokkere, når hun er 88 år ?
Vh Britta Madsen, Hobro

Svar
Peter Steen siger:
5. januar 2022 kl. 9:30

Kære Britta,
Tak for din henvendelse.
Jeg kan ikke se, om din mor har været set af en hjertelæge – eller om det er hendes praktiserende læge, der har taget sig af hende. I hvert fald er hun ikke taget tilstrækkeligt hånd om, når hun fortsat er så påvirket af sin atrieflimren, som du beskriver. Jeg vil foreslå, at hun bliver set og virderet af en hjertelæge – og, hvis dette allerede er sket – at hun får en ny tid til en opfølgende konsultation. Og en behandling, som kan give hende en bedre livskvalitet tilbage igen.
Mvh. Peter Steen

Svar
Lene Nordby Villumsen siger:
7. februar 2022 kl. 9:37

Hej Peter

Jeg fik konstateret arterieflimmer i september 2021. Man igangsatte derfor behandling med:
Bloxazoc 50 mg – morgen og aften
Eliquis 5 mg – morgen og aften
Atorvastatin 40 mg – morgen

Efter jeg har fået den medicin får jeg svedeture, som da jeg var i overgangsalderen. Jeg er nu 70 år, så det er ikke overgangsalder.
Jeg forbinder disse anfald med ovenstående medicinindtag, kan det passe, og har du hørt om andre med den bivirkning?

Med venlig hilsen
Lene

Svar
Peter Steen siger:
8. februar 2022 kl. 9:12

Hej Lene,
Tak for din henvendelse og spørgsmål.
Det kan godt være Bloxazoc, der giver dig “svedeture”. Det kan dog også være din atrieflimren som sådan. Jeg vil foreslå, at du taler med din praktiserende læge om det – eventuelt kunne man prøve at skifte fra Bloxazoc til Veraloc. Det er en anden type medicin end Bloxazoc, men også med den virkning, at det bremser impulsledningen fra forkamre til hjertekamre.
Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Anne Jørgensen siger:
25. februar 2022 kl. 15:30

Hej Peter
Jeg er af en spansk læge ordineret bisoprolol 2,5 mg, og digixina 0,25mg i 5 dage, 2 dage fri. Jeg har tidligere fået 100 mg metoprolol og 0,125 mg digoxin mod hjerteflagren. Har været uden flagren i et halvt år, men så kom det igen, og jeg kunne ikke stoppe det . Derfor henvendelse til læge i Spanien, hvor jeg er på ferie. Lægen kasserede min medicin og sagde det brugte man ikke mere. Er bisoprolol og metoprolol meget forskellig? Vh Anne

Svar
Peter Steen siger:
26. februar 2022 kl. 8:25

Hej Anne,
Tak for din henvendelse.
Der er ikke den store forskel på bisoprolol og metoprolol. Begge er “betablokkere”. Metoprolol anvendes fortsat i stor udstrækning, men bisoprolol er da også et udmærket produkt. Jeg vil anbefale, at du taler med din læge og eventuelt med hjertelæge i sygehusambulatoriet eller en privatpraktiserende hjertelæge, når du kommer hjem fra Spanien.
Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Allan Olesen siger:
25. februar 2022 kl. 22:24

Hej Peter.
Jeg har haft hjertestop og har en ICD som har hjulpet mig et par gange. Jeg fik betablokker ( Carvedilol) 25 mg. Efter sidste stød fra ICD en, blev jeg sat i behandling med Codarone 200 mg. Det vil sige at jeg får både betablokkere 25 mg. X 2 Og Cordarone 200 mg. Tror du evt. der kan være andre muligheder. Jeg har på det sidste oplevet en ubehagelig muskeltræthed, jeg er fysisk ret aktiv men bliver selvfølgelig begrænset af dette. Det skal siges at jeg også får Atorvastatin 40 mg. Et middel som jo også kan forårsage muskeltræthed.
Tak for rigtig god information iøvrigt.

Venlig hilsen
Allan

Svar
Peter Steen siger:
26. februar 2022 kl. 8:22

Hej Allan,

Tak for din henvendelse og interesse for min blog ”Rytmedoktor”.
Jeg vil anbefale dig, at du taler med arytmilægerne på det center, der har ansvaret for din ICD. Der kan godt være andre muligheder – fx ablationsbehandling – men det afhænger af, hvad det helt konkret er, der er sket forud for dine stød fra ICD’en.

Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Allan siger:
29. april 2022 kl. 21:50

Hej igen.
Det der er gået forud for de hjertestop jeg har haft (sidste for et år siden) er at man mener det er ekstrasystoler som er kommet i løb, altså mange lige efter hinanden. Man mener ikke ablation vil være tilrådeligt idet jeg i forvejen har et stort område af hjertet som ikke fungerer. Jeg fik en blodprop i hjertet for knap 30 år siden hvor jeg mistede noget hjertekapacitet. Det jeg gerne vil spørge dig om er om du kan anbefale en alternativ/ mindre medicinmængde så jeg ikke er så hæmmet fysisk. Jeg tænker på at jeg får Cordarone og betablokkere.

Tak for svar iøvrigt.
Mvh.
Allan

Svar
Peter Steen siger:
3. maj 2022 kl. 16:34

Hej Allan,
Tak for opslag.
Som jeg skrev i mit sidste svar, vil jeg foreslå, at du taler med hjertelægerne der, hvor du bliver fulgt på grund af din ICD. Jeg synes, dit spørgsmål er lidt for komplekst af svare på, når jeg ikke kender mere til dig, end de få opslag, du har sendt mig.
Held og lykke.
Mvh
Peter Steen

Svar
Ole Siggaard-Andersen siger:
6. april 2022 kl. 20:27

Kære Peter Steen,
Jeg ser først RytemeDoktor.dk nu, hvor der linkes til den i Den Korte Avis. Min kone (84 år) har haft anfald af atrieflimren i snart et års tid med anfald hver 3-4 uge. Hun får metoprolol-succinat og eliquis. Anfaldene varer fra 4 – 10 timer og kan stoppes med metoprolol-tartrat. Måske jeg skulle prøve flecainid ved anfald? Jeg er meget imponeret over din hjemmeside.
Med venlig hilsen
Ole Siggaard-Andersen,
Speciallæge i klinisk biokemi.

Svar
Peter Steen siger:
10. april 2022 kl. 14:10

Kære Ole,
Tak for din kommentar og dit spørgsmål. Jeg vil ikke tilråde flecainid til din hustru. Vi bruger helst ikke denne type antiarytmika til +80-årige, da man ikke bør give det til personer med aterosklerose – og det er der trods alt en vis a priori risiko for, at din hustru kan have – selvom hun i øvrigt er rask og rørig. Jeg vil anbefale, at hun fortsætter som nu og anvender metoprololsuccinat til at kupere anfaldende med.
Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Jette Kjærgård siger:
6. juni 2022 kl. 13:11

Hej Peter. Jeg har fået ablation tre gange sidst sept. 21 på ÅUH De skriver at proceduren var vellykket, der skulle dog to overlæger til at udføre det!
Problemet er, at det ikke har været et godt resultat i praksis, altså for mig. Indtil midt januar havde jeg forskellige rytmer, hurtig, langsom med pauser, og ind imellem normal rytme(føltes det som)Hjertelægerne diagnostiserer det som atrieflimmer/atrieflagren og Multifokal atrietakycardi!? Sidste Egk viste atriefl.
Pga af svær nedsat pulsamplitude og arvævsdannelse kan jeg ikke få flere ablationsbeh(siger overlæge Sam) men ved recidiv skal der behandles medicinsk( Flecainid) eller alternativt pacemaker og HIS ablation!!?? Nu har jeg så recidiv og er indkaldt til indlæggelse på ÅUH hvor de skriver til justering af medicinsk behandling.
Mit spørgsmål til dig: hvad mener du om det og hvorfor kan jeg ikke får flere almindelige ablationsbeh??
Undskyld, at mit spørgsmål blev så lang!
Mvh Jette Kjærgård

Svar
Peter Steen siger:
6. juni 2022 kl. 15:21

Hej Jette,
Tak for dine spørgsmål – som bestemt ikke er for lange.
Når overlæge Sam Riahi bedømmer mulighederne for at få noget godt ud af flere ablationer som ringe, har jeg ingen grund til at betvivle dette. Hvis dine tilbagefald fortrinsvist er i form af “atrieflagren”, som det har været tidligere, er Flecainid nok ikke det bedste valg som medicinsk behandling. Tværtimod kan man opleve, at Flecainid forstærker tendensen til atrieflagren i stedet for at gavne! Der findes andre muligheder for medicinsk behandling end Flecainid, men jeg mener bestemt også at en pacemaker og efterfølgende “His-ablation” kunne være et godt valg i din situation. Alt i alt bør du være helt tryg ved den rådgivning du får i Aalborg.
Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Gun Mow siger:
17. januar 2023 kl. 16:24

Hej Peter. Vi har tidligere været kontakt. Mit spørgsmål er: Jeg fik cordarone i 1/2 år for at stoppe atrieflimmeranfaldene som jeg stadig fik trods ablation PFA ( okt 21). Det var skøntat være fri for flimmeri 4 mdr, med desværre medførte den for lavtstofskifte plus andet. Jeg er nu medicineret med eltroxin, så stofskiftetallene er normale, ….men…..kan jeg forvente at jeg skal leve med det fremover

Med venlig hilsen Gun

Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, som igennem mere end 25 år først og fremmest har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere om Rytmedoktor her.

Læs om Rytmedoktor's App

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk
Download Rytmedoktor App

Rytmedoktor, nu en app

Kan hentes til Android og iPhone

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor i

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor via

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og “Peter-pill-in-the pocket”, ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet