Vigtigst er: stillingtagen til behov for blodfortyndende behandling (“AK-behandling”).
Frekvenskontrol
Principielt kan man vælge to strategier for medicinsk behandling, når man har atrieflimren. Den ene strategi kaldes for “frekvenskontrol”. Den går i princippet ud på, at man accepterer atrieflimren, men medicinerer for at undgå for hurtig overledning af flimmer-impulserne fra forkamrene til hjertekamrene. Det betyder, at medicinen skal forhindre, at pulsen bliver for hurtig. I såvel hvile som under aktivitet. Målet for behandlingen er, at hvilepulsen ikke skal være over 90/minut og at pulsen under moderat aktivitet (rolig gang, én etage trappegang) ikke skal komme over 115/minut.
De stoffer man vil vælge til frekvenskontrol er betablokkere (for eksempel metoprololsuccinat, selozok, atenolol), calciumblokkere (for eksempel verapamil) eller digoxin. Betablokkere har ofte bivirkninger i form af træthed, manglende fysisk kapacitet, vægtstigning, impotens og urolige drømme. Calciumblokkere kan give forstoppelse og tendens til hævede ankler og underben.
Rytmekontrol
Den anden strategi til medicinsk behandling af atrieflimren kaldes for “rytmekontrol”. Den går ud på, at stoppe atrieflimren og forhindre nye tilfælde. Altså en strategi der går ud på at holde hjerterytmen normal (sinusrytme).
De stoffer man vil vælge til rytmekontrol, kan igen være betablokkere eller calciumblokkere. Begge er dog ikke særlig effektive i denne forbindelse. Mere effektive er flecainid (=Tambocor), propafenon (=Rytmonorm), sotalol (=Sotacor) og amiodaron (=Cordarone/Cordan).
Flecainid
Flecainid er ofte ganske effektivt – både i forhold til at stoppe anfald af atrieflimren og at forebygge nye anfald. Det kan kun anvendes, hvis der ikke er nedsat pumpefunktion af hjertet eller tegn på åreforkalkning. Bivirkninger er ofte beskedne. Der kan være bivirkninger i form af synspåvirkning eller tendens til svimmelhed. Årsagen til disse er, at stoffet ikke kun virker på hjertet, men også kan påvirke nervecellerne i centralnervesystemet. Man vil oftest anbefale at kombinere flecainid med en mindre dosis betablokker eller calciumblokker. Det skyldes, at flecainid nogle gange kan få en flimmer til at blive til en såkaldt atrieflagren.
For at undgå at atrieflagren under samtidig behandling med flecainid skal give al for hurtig puls, vil man give supplerende medicin (betablokker eller calciumblokker). Den supplerende medicin hæmmer impulsoverledningen fra forkamre til hjertekamre. Man behøver ikke altid tage flecainid som en fast, daglig, medicin. Mange kan nøjes med at tage flecainid, når man får anfald af atrieflimren. Man kalder det for “pill-in-the pocket” behandling. Det er vigtigt at tale med en hjertelæge om muligheden for at bruge flecainid på denne måde.
Læs mere om Flecainid på Medicin.dk.
Sotalol
Sotalol er ikke meget mere effektivt end betablokkere. Til gengæld giver stoffet risiko for rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene, som kan være farlige. Dette ses specielt hos personer med nedsat nyrefunktion. Yderligere ses det hos kvinder og hos personer, som samtidig får anden type af medicin, der kan påvirke det såkaldte QT-interval, som måles på hjertediagrammet (EKG).
Læs mere om Sotalol på Medicin.dk.
Multaq
Multaq er – efter min erfaring – ikke særligt effektivt, og har mange bivirkninger. Ofte i form af meget generende kvalmetendens.
Læs mere om Multaq på Medicin.dk.
Amiodaron
Amiodaron (Cordarone eller Cordan) er det mest effektive stof til at undgå atrieflimren. Det har imidlertid også mange bivirkninger – specielt ved langtidsbehandling (mere end 6 måneder). Bivirkningerne spænder fra en generende lysoverfølsomhed for sollys (man tåler dårligt solen – bliver hurtigere forbrændt) til stofskiftepåvirkning og risiko for påvirkning af lever-, lunge- og nervesystem. Det kan være udmærket af anvende dette stof i en kortere periode. Eksempelvis før og efter DC-konvertering (stød på brystet for at stoppe atrieflimren) eller i en periode efter ablationsbehandling. Herudover vil jeg sjældent anvende det til mere langsigtet behandling på grund af de mange bivirkninger.
Læs mere om Amiodaron på Medicin.dk.
Flecainid (Tambocor), propafenon (Rytmonorm), sotalol (Sotacor) og Multaq behandling bør altid startes under indlæggelse (typisk 2 døgn), hvor hjerterytmen overvåges. Cordarone kan godt startes uden samtidig indlæggelse og overvågning.
Bivirkninger ved medicinsk behandling af atrieflimren
Bivirkninger til de forskellige former for medicin fremgår dels af indlægssedlerne i medicinpakningerne, dels kan du spørge din læge om dette. Jeg vil dog nævne et par bivirkninger, som man ikke altid er tilstrækkeligt opmærksomme på at fortælle om.
En hyppig bivirkning, jeg ofte selv hører om – specielt når man får medicin af typen betablokker, sotalol og amiodaron (Cordan/Cordarone) – er øget træthed og nedsat fysisk funktionsformåen. Dette skyldes, at medicinen også sænker den normale puls (sinusrytmen bliver langsommere, end den ellers ville have været), og – vigtigt – at pulsen stiger langsommere under fysisk aktivitet, end den normalt ville gøre. Billedligt kan man sammenligne det med, at hvor du – under fysisk aktivitet – træder på speederen, så træder medicinen samtidigt på bremsen. Det betyder, at det går for langsomt med at øge ilt-tilbuddet til muskler og andre organer – og dermed, at man for hurtigt “kører træt”. Generelt skal man derfor sørge for at justere medicindoser til så lave niveauer som muligt. Og undlade at kombinere medicin med pulsdæmpende egenskaber (for eksempel kombination af betablokker og Cordan/Cordarone).
Specielt med Cordan/Cordarone og Sotalol/Sotacor skal man være forsigtig med at give andre lægemidler. En del – også ganske almindelige – lægemidler forstærker nogle effekter af Cordan/Cordarone og Sotalol/Sotacor, så du kommer i risiko for nogle alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. Det er derfor vigtigt, at du spørger din læge eller på sygehuset, om den medicin du allerede får – eller ny medicin – går an sammen med den hjerterytmeregulerende medicin.
Hej Peter,
Er AV nodal reentry takykardi (AVNRT) UNS (DI471R) set som atrieflimren?
På forhånd tak.
Hej Marius,
AV nodal reentry takykardi (AVNRT) er en helt anden hjerterytmeforstyrrelse end atrieflimren. Du kan finde opslag om begge typer af hjerterytmeforstyrrelse på min blog.
Mvh
Peter Steen
Hej Peter.
Jeg skriver til dig, fordi min mor på 88 år, er meget påvirket af hjerteflimmer. Hun har indtil for 6 måneder siden kunnet spille golf og været fysisk aktiv, men så kom hjerteflimmeren. Hun bliver behandlet med betablokkere, men hun flimrer fortsat. Hun har åndenød, træthed og kan ikke overkomme noget. Hun bliver opgivende og er meget grådlabil. Altså forringet livskvalitet.
Er der andre muligheder end betablokkere, når hun er 88 år ?
Vh Britta Madsen, Hobro
Kære Britta,
Tak for din henvendelse.
Jeg kan ikke se, om din mor har været set af en hjertelæge – eller om det er hendes praktiserende læge, der har taget sig af hende. I hvert fald er hun ikke taget tilstrækkeligt hånd om, når hun fortsat er så påvirket af sin atrieflimren, som du beskriver. Jeg vil foreslå, at hun bliver set og virderet af en hjertelæge – og, hvis dette allerede er sket – at hun får en ny tid til en opfølgende konsultation. Og en behandling, som kan give hende en bedre livskvalitet tilbage igen.
Mvh. Peter Steen
Hej Peter
Jeg fik konstateret arterieflimmer i september 2021. Man igangsatte derfor behandling med:
Bloxazoc 50 mg – morgen og aften
Eliquis 5 mg – morgen og aften
Atorvastatin 40 mg – morgen
Efter jeg har fået den medicin får jeg svedeture, som da jeg var i overgangsalderen. Jeg er nu 70 år, så det er ikke overgangsalder.
Jeg forbinder disse anfald med ovenstående medicinindtag, kan det passe, og har du hørt om andre med den bivirkning?
Med venlig hilsen
Lene
Hej Lene,
Tak for din henvendelse og spørgsmål.
Det kan godt være Bloxazoc, der giver dig “svedeture”. Det kan dog også være din atrieflimren som sådan. Jeg vil foreslå, at du taler med din praktiserende læge om det – eventuelt kunne man prøve at skifte fra Bloxazoc til Veraloc. Det er en anden type medicin end Bloxazoc, men også med den virkning, at det bremser impulsledningen fra forkamre til hjertekamre.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter
Jeg er af en spansk læge ordineret bisoprolol 2,5 mg, og digixina 0,25mg i 5 dage, 2 dage fri. Jeg har tidligere fået 100 mg metoprolol og 0,125 mg digoxin mod hjerteflagren. Har været uden flagren i et halvt år, men så kom det igen, og jeg kunne ikke stoppe det . Derfor henvendelse til læge i Spanien, hvor jeg er på ferie. Lægen kasserede min medicin og sagde det brugte man ikke mere. Er bisoprolol og metoprolol meget forskellig? Vh Anne
Hej Anne,
Tak for din henvendelse.
Der er ikke den store forskel på bisoprolol og metoprolol. Begge er “betablokkere”. Metoprolol anvendes fortsat i stor udstrækning, men bisoprolol er da også et udmærket produkt. Jeg vil anbefale, at du taler med din læge og eventuelt med hjertelæge i sygehusambulatoriet eller en privatpraktiserende hjertelæge, når du kommer hjem fra Spanien.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter.
Jeg har haft hjertestop og har en ICD som har hjulpet mig et par gange. Jeg fik betablokker ( Carvedilol) 25 mg. Efter sidste stød fra ICD en, blev jeg sat i behandling med Codarone 200 mg. Det vil sige at jeg får både betablokkere 25 mg. X 2 Og Cordarone 200 mg. Tror du evt. der kan være andre muligheder. Jeg har på det sidste oplevet en ubehagelig muskeltræthed, jeg er fysisk ret aktiv men bliver selvfølgelig begrænset af dette. Det skal siges at jeg også får Atorvastatin 40 mg. Et middel som jo også kan forårsage muskeltræthed.
Tak for rigtig god information iøvrigt.
Venlig hilsen
Allan
Hej Allan,
Tak for din henvendelse og interesse for min blog ”Rytmedoktor”.
Jeg vil anbefale dig, at du taler med arytmilægerne på det center, der har ansvaret for din ICD. Der kan godt være andre muligheder – fx ablationsbehandling – men det afhænger af, hvad det helt konkret er, der er sket forud for dine stød fra ICD’en.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej igen.
Det der er gået forud for de hjertestop jeg har haft (sidste for et år siden) er at man mener det er ekstrasystoler som er kommet i løb, altså mange lige efter hinanden. Man mener ikke ablation vil være tilrådeligt idet jeg i forvejen har et stort område af hjertet som ikke fungerer. Jeg fik en blodprop i hjertet for knap 30 år siden hvor jeg mistede noget hjertekapacitet. Det jeg gerne vil spørge dig om er om du kan anbefale en alternativ/ mindre medicinmængde så jeg ikke er så hæmmet fysisk. Jeg tænker på at jeg får Cordarone og betablokkere.
Tak for svar iøvrigt.
Mvh.
Allan
Hej Allan,
Tak for opslag.
Som jeg skrev i mit sidste svar, vil jeg foreslå, at du taler med hjertelægerne der, hvor du bliver fulgt på grund af din ICD. Jeg synes, dit spørgsmål er lidt for komplekst af svare på, når jeg ikke kender mere til dig, end de få opslag, du har sendt mig.
Held og lykke.
Mvh
Peter Steen
Kære Peter Steen,
Jeg ser først RytemeDoktor.dk nu, hvor der linkes til den i Den Korte Avis. Min kone (84 år) har haft anfald af atrieflimren i snart et års tid med anfald hver 3-4 uge. Hun får metoprolol-succinat og eliquis. Anfaldene varer fra 4 – 10 timer og kan stoppes med metoprolol-tartrat. Måske jeg skulle prøve flecainid ved anfald? Jeg er meget imponeret over din hjemmeside.
Med venlig hilsen
Ole Siggaard-Andersen,
Speciallæge i klinisk biokemi.
Kære Ole,
Tak for din kommentar og dit spørgsmål. Jeg vil ikke tilråde flecainid til din hustru. Vi bruger helst ikke denne type antiarytmika til +80-årige, da man ikke bør give det til personer med aterosklerose – og det er der trods alt en vis a priori risiko for, at din hustru kan have – selvom hun i øvrigt er rask og rørig. Jeg vil anbefale, at hun fortsætter som nu og anvender metoprololsuccinat til at kupere anfaldende med.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter. Jeg har fået ablation tre gange sidst sept. 21 på ÅUH De skriver at proceduren var vellykket, der skulle dog to overlæger til at udføre det!
Problemet er, at det ikke har været et godt resultat i praksis, altså for mig. Indtil midt januar havde jeg forskellige rytmer, hurtig, langsom med pauser, og ind imellem normal rytme(føltes det som)Hjertelægerne diagnostiserer det som atrieflimmer/atrieflagren og Multifokal atrietakycardi!? Sidste Egk viste atriefl.
Pga af svær nedsat pulsamplitude og arvævsdannelse kan jeg ikke få flere ablationsbeh(siger overlæge Sam) men ved recidiv skal der behandles medicinsk( Flecainid) eller alternativt pacemaker og HIS ablation!!?? Nu har jeg så recidiv og er indkaldt til indlæggelse på ÅUH hvor de skriver til justering af medicinsk behandling.
Mit spørgsmål til dig: hvad mener du om det og hvorfor kan jeg ikke får flere almindelige ablationsbeh??
Undskyld, at mit spørgsmål blev så lang!
Mvh Jette Kjærgård
Hej Jette,
Tak for dine spørgsmål – som bestemt ikke er for lange.
Når overlæge Sam Riahi bedømmer mulighederne for at få noget godt ud af flere ablationer som ringe, har jeg ingen grund til at betvivle dette. Hvis dine tilbagefald fortrinsvist er i form af “atrieflagren”, som det har været tidligere, er Flecainid nok ikke det bedste valg som medicinsk behandling. Tværtimod kan man opleve, at Flecainid forstærker tendensen til atrieflagren i stedet for at gavne! Der findes andre muligheder for medicinsk behandling end Flecainid, men jeg mener bestemt også at en pacemaker og efterfølgende “His-ablation” kunne være et godt valg i din situation. Alt i alt bør du være helt tryg ved den rådgivning du får i Aalborg.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter. Vi har tidligere været kontakt. Mit spørgsmål er: Jeg fik cordarone i 1/2 år for at stoppe atrieflimmeranfaldene som jeg stadig fik trods ablation PFA ( okt 21). Det var skøntat være fri for flimmeri 4 mdr, med desværre medførte den for lavtstofskifte plus andet. Jeg er nu medicineret med eltroxin, så stofskiftetallene er normale, ….men…..kan jeg forvente at jeg skal leve med det fremover
Med venlig hilsen Gun