Rytmedoktor - alt om atrieflimren (hjerteflimmer) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Atrieflimren
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebyg
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimren
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kredsløbet
  • App
  • DanskDansk
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • Norsk BokmålNorsk Bokmål
23. februar 2022 af Peter Steen

Ablationsbehandling for atrieflimren

Ablationsbehandling for atrieflimren
23. februar 2022 af Peter Steen

Atrieflimren udløses af fejlslag (=ekstrasystoler), som næsten altid kommer fra de områder, hvor blodkarrene fra lungerne (=lungevenerne) indmunder i venstre atrium. Af én eller anden grund er hjertevævet i disse områder særligt disponerede til at lave den type fejlslag, der kan starte atrieflimren. Ablationsbehandling er en måde at behandle atrieflimren på.

Hvordan foregår behandlingen?

Når man skal lave ablation for atrieflimren, påvirker man vævet op rundt om de områder, der “laver ballade”. Man kan anvende varme (“radiofrekvensablation”), kulde (“cryoablation”) eller elektrisk strøm (“Pulsed Field Ablation”) til dette. Påvirkningen gør, at der danner sig et ar – ligesom, hvis man skærer sig på huden – og et ar virker som en barriere for udbredelsen af de elektriske impulser. Når man påvirker vævet – og dermed danner et ar – hele vejen rundt om de områder, der laver fejlslag, betyder det, at fejlslagene bliver “spærret inde” og ikke kan komme ud og forstyrre hjerterytmen. Man kalder også ablationen for en lungeveneisolation.

Ablationsbehandling for atrieflimren
Ablationsbehandling for atrieflimren

På billedet til venstre kan du se, at der er ført to instrumenter (katetre) ind i det venstre atrium. Det runde kateter kaldes et lassokateter og bruges som måleinstrument for at sikre at isoleringen af de elektriske impulser bliver fuldkommen hele vejen rundt. På billedet til højre kan du se, hvordan man giver ablationsbehandlingen med det “lysende” kateter og samtidig bedømmer resultatet med lassokateteret.

Ablationsbehandling for atrieflimren
Ablationsbehandling for atrieflimren

Man anvender avanceret computerteknik til denne type behandling (se ovenstående figur). Computerteknikken gør, at man – meget præcist – kan optegne en tre-dimensionel model af det venstre atrium. Og herefter præcist følge og styre instrumenterne i denne model. De brune punkter markerer, hvor der er givet ablationsbehandlingen for at fremkalde den ønskede elektriske isolering. Denne type computerteknik er nødvendig, da man jo ikke kan se igennem blod. Og derfor ikke kan anvende sædvanlig kikkertteknik til at kontrollere, hvor man behandler.

Resultat af ablationsbehandling

Ablationsbehandling for atrieflimren er en meget effektiv behandling. Specielt, hvis atrieflimmeren kun er episodisk tilstede. Hvis der er konstant flimren, er resultaterne dårligere. Hos cirka 20% kan man være nødt til at gentage behandlingen. Herefter vil op imod 90% ikke længere mærke noget til atrieflimren. Dog kun cirka 70%, hvis atrieflimmeren er konstant til stede før ablationsbehandlingen. Det vil sige, at 9 ud af 10 med anfaldsvis atrieflimren kan slippe for atrieflimren efter ablationsbehandling. Lidt færre – 7 ud af 10 – hvis atrieflimren er blevet konstant i stedet for anfaldsvis.

Risiko ved ablationsbehandling

Der er en vis risiko ved behandlingen. Der kan komme blødning fra hjertet og ud i omgivelserne, der kan komme blodpropkomplikationer, der kan komme forsnævringer af lungeveneåbningerne, og der kan – i meget sjældne tilfælde – danne sig fejlagtig forbindelse mellem spiserør og venstre atrium (fistel). I trænede hænder bør risiko for komplikationer ved behandlingen imidlertid være meget lille. Min egen erfaring er, at den samlede risiko for komplikationer kan være betydeligt under én procent.

Man vil typisk komme hjem igen samme dag eller dagen efter behandlingen. De første én til to uger skal man undgå aktiviteter, der kan belaste lysken (hvorfra behandlingen er foregået). Det vil først og fremmest sige tunge løft og sportsaktiviteter.

Efter behandlingen

De første uger efter ablationsbehandlingen kan man godt nogle gange opleve urolig hjerterytme og atrieflimren. Også selv om resultatet på lang sigt bliver perfekt. Det skyldes, at selve behandlingen “stresser” hjertet forbigående. Dette kan betyde, at man kan vælge at anbefale fortsat medicinsk behandling i en periode efter ablationsbehandlingen. Ellers er det hensigten med ablationen, at der skal opnås normal hjerterytme uden behov for supplerende medicinsk behandling. Dog vil man jævnligt anbefale at fortsætte livslangt med blodfortyndende medicin. Nogle vil også opleve smerter i brystet den første tid efter behandlingen. Det skyldes den forbrænding eller forfrysning af vævet, som er sket ved indgrebet. Det kan derfor være nødvendigt at tage smertestillende medicin i en kort periode efter behandlingen.

Læs også Hjerteforenings “Hvad du bør vide” om ablation.

14 kommentarer

Annelise Lerche siger:
24. november 2019 kl. 15:29

Har hørt fra flere, at de har fået ekstraslag når de har fået udført ablation, kan det så ikke øge antallet af ekstrasystoler?

Vh Annelise

Svar
Peter Steen siger:
25. november 2019 kl. 4:51

Hej Annelise,

Tak for din interesse for min blog.

De fleste vil – på sigt – opleve færre ekstraslag efter ablation. Men de første 2-3 måneder efter kan der, hos nogle, godt være flere ekstrasystoler end ellers. Som en slags forbigående irritationsreaktion.

Mvh
Peter Steen

Svar
Dorte Rasmussen siger:
8. februar 2021 kl. 8:21

Hej Peter,

Er der ingen bivirkninger ved Ablation?
Efter jeg har fået en Ablation kan jeg fx opleve, at jeg har svært ved at få pulsen op ved fysisk aktivitet. Det sker ikke hver gang, men flere gange kan jeg opleve at min max puls kun er 90-100 ved fysisk aktivitet, hvor jeg ved samme fysiske aktivitet andre gange har en puls på 140-160. Jeg bliver mere forpustet – og er mere træt efterfølgende.

Svar
Peter Steen siger:
8. februar 2021 kl. 17:10

Hej Dorte,
Tak for spørgsmål og kommentarer.
Jeg vil ikke påstå, at “der ikke er bivirkninger” til ablationsbehandling for atrieflimren. Men de er få, og specielt er risiko for komplikationer meget lille. En af de effekter af ablation vi relativt ofte ser, er at hvilepulsen ligger højere end før ablationen. Som regel vil den højere puls tilnærme sig det tidligere niveau i løbet af nogle (mange) måneder. Det er et harmløst fænomen – hverken positivt eller negativt. Din manglende evne til at få pulsen op, når du er fysisk aktiv, har jeg lidt vanskeligere ved at forklare. Får du fortsat medicin (fx metoprolol eller verapamil)? Du kan evt bede din læge om en henvisning til en hjertemedicinsk vurdering med en cykeltest.
Mvh. Peter Steen

Svar
Anne Nygaard Sløk siger:
8. december 2021 kl. 15:11

Hvad er din erfaring med atrieflagren og samtidig svær aortastenose og hypertenstion – ift. hvad der er virkning og årsag ? Og mener du at svær lumbal spinalstenose kan have indvirkning på vene cava inferior dilatation? På forhånd tak.

Svar
Peter Steen siger:
12. december 2021 kl. 8:40

Hej Anne,
Tak for din interesse og spørgsmål.
Belastning af hjertet – som ved aortastenose og/eller forhøjet blodtryk – giver ofte anledning til hyppigere optræden af hjertrytmeforstyrrelser som atrieflimren eller -flagren.
Til gengæld er jeg ikke bekendt med, at der skulle være en sammenhæng imellem spinalstenose og påvirkning af tilbageløbet af blod til hjertet igennem vena cava inferior.
Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Alice Jacobsen siger:
20. februar 2022 kl. 7:06

Hej Peter
Jeg har siden 2004 haft anfald af atrieflimmer . Har fået ablation 3 gange, sidst i 2016. Nu er jeg havnet på Cordarone med mange bivirkninger som forhøjet stofskifte og solforbrændt. Jeg er nu 68 år.
Vil du anbefale endnu en ablation?
Mvh Alice

Svar
Peter Steen siger:
20. februar 2022 kl. 8:37

Hej Alice,
Jeg synes, du skal tale med hjerterytmespecialisterne på det sted, hvor du har fået foretaget dine ablationer. Hvis du har haft det godt i en længere periode efter den sidste ablation i 2016, vil jeg umiddelbart vurdere, at en ny ablation kan være relevant. Cordarone er i hvert fald ikke den optimale løsning for dig. Alternativt kunne man overveje at give dig en pacemaker og herefter afbryde den elektriske forbindelse imellem forkamre og hjertekamre – det kaldes for en “His-ablation”.
Mvh. Peter Steen

Svar
Inger jusjong siger:
16. maj 2022 kl. 7:46

Hej Peter
Jeg fik ablation d. 9 maj. Altså for en uge siden. Og har efterfølgende haft urolig hjerte 4 gange. Er det ikke meget. Det har varet op til 3 timer. Jeg får jo stadig min sædvanlige medicin . Er det normalt. ?
Med venlig hilsen
Inger

Svar
Peter Steen siger:
16. maj 2022 kl. 22:28

Hej Inger,
Det sker (desværre) jævnligt, at der er uro i hjerterytmen i en periode efter ablation. Op til 2-3 måneder. Hvis det bliver meget plagsomt for dig, kan man give dig noget supplerende rytmeregulerende medicin i en periode. Fx cordarone i stedet for flecainid.
Mvh.
Peter Steen

Svar
Bjarne Balleby siger:
16. maj 2022 kl. 13:04

Hej Peter
Tak for en megen fin blok. Er 70 år og i behandling for atrieflimren.
Er netop blevet cryoablationsbehandlet på mit hospital. Fik meget kraftig hovedpine under behandlingen trods smertemedicinering. Hvis det fremadrettet skulle komme på tale med ny behandling, vil radiofrekvensablation da være mindre smertefuld?
m.v.h.
Bjarne Balleby

Svar
Peter Steen siger:
16. maj 2022 kl. 22:24

Hej Bjarne,

Det er meget almindeligt med hovedpine ved “cryoablation” – lidt ligesom “is-hovedpine”, hvis man spiser en (sodavands)is for hurtigt. Der kan selvfølgelig være ubehageligt, men er helt ufarligt.
Ved “radiofrekvensablation” (brænding) oplever man ikke denne form for hovedpine.
Mvh.
Peter Steen

Svar
Bettina Lorenzen siger:
27. august 2022 kl. 9:06

Hej Peter, tak for en fin forklaring hvad der vil foregå ved ablation. Det er min tur i november hvor jeg skal til Odense.
Hvor længe skal man som regel blive hjemme fra arbejde efter indgrebet? Jeg arbejder på kontoret men jobbet kan være meget stressende.
Hilsen Bettina

Svar
Peter Steen siger:
6. september 2022 kl. 8:17

Hej Bettina,
Tak – og held og lykke med ablationen.
Normalt anbefaler jeg en uges sygemelding – to uger, hvis man har hårdt fysisk arbejde.
Venlig hilsen,
Peter Steen

Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, som igennem mere end 25 år først og fremmest har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere om Rytmedoktor her.

Læs om Rytmedoktor's App

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk
Download Rytmedoktor App

Rytmedoktor, nu en app

Kan hentes til Android og iPhone

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor i

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor via

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og “Peter-pill-in-the pocket”, ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet