Ablationsbehandling for atrieflimren (hjerteflimmer)

Ablationsbehandling for atrieflimren

Atrieflimren udløses af fejlslag (=ekstrasystoler), som næsten altid kommer fra de områder, hvor blodkarrene fra lungerne (=lungevenerne) indmunder i venstre atrium. Af én eller anden grund er hjertevævet i disse områder særligt disponerede til at lave den type fejlslag, der kan starte atrieflimren. Ablationsbehandling er en måde at behandle atrieflimren på.

Hvordan foregår behandlingen?

Når man skal lave ablation for atrieflimren, påvirker man vævet op rundt om de områder, der “laver ballade”. Man kan anvende varme (“radiofrekvensablation”), kulde (“cryoablation”) eller elektrisk strøm (“Pulsed Field Ablation”) til dette. Påvirkningen gør, at der danner sig et ar – ligesom, hvis man skærer sig på huden – og et ar virker som en barriere for udbredelsen af de elektriske impulser. Når man påvirker vævet – og dermed danner et ar – hele vejen rundt om de områder, der laver fejlslag, betyder det, at fejlslagene bliver “spærret inde” og ikke kan komme ud og forstyrre hjerterytmen. Man kalder også ablationen for en lungeveneisolation.

Ablationsbehandling for atrieflimren
Ablationsbehandling for atrieflimren

På billedet til venstre kan du se, at der er ført to instrumenter (katetre) ind i det venstre atrium. Det runde kateter kaldes et lassokateter og bruges som måleinstrument for at sikre at isoleringen af de elektriske impulser bliver fuldkommen hele vejen rundt. På billedet til højre kan du se, hvordan man giver ablationsbehandlingen med det “lysende” kateter og samtidig bedømmer resultatet med lassokateteret.

Ablationsbehandling for atrieflimren
Ablationsbehandling for atrieflimren

Man anvender avanceret computerteknik til denne type behandling (se ovenstående figur). Computerteknikken gør, at man – meget præcist – kan optegne en tre-dimensionel model af det venstre atrium. Og herefter præcist følge og styre instrumenterne i denne model. De brune punkter markerer, hvor der er givet ablationsbehandlingen for at fremkalde den ønskede elektriske isolering. Denne type computerteknik er nødvendig, da man jo ikke kan se igennem blod. Og derfor ikke kan anvende sædvanlig kikkertteknik til at kontrollere, hvor man behandler.

Resultat af ablationsbehandling

Ablationsbehandling for atrieflimren er en meget effektiv behandling. Specielt, hvis atrieflimmeren kun er episodisk tilstede. Hvis der er konstant flimren, er resultaterne dårligere. Hos cirka 20% kan man være nødt til at gentage behandlingen. Herefter vil op imod 90% ikke længere mærke noget til atrieflimren. Dog kun cirka 70%, hvis atrieflimmeren er konstant til stede før ablationsbehandlingen. Det vil sige, at 9 ud af 10 med anfaldsvis atrieflimren kan slippe for atrieflimren efter ablationsbehandling. Lidt færre – 7 ud af 10 – hvis atrieflimren er blevet konstant i stedet for anfaldsvis.

Risiko ved ablationsbehandling

Der er en vis risiko ved behandlingen. Der kan komme blødning fra hjertet og ud i omgivelserne, der kan komme blodpropkomplikationer, der kan komme forsnævringer af lungeveneåbningerne, og der kan – i meget sjældne tilfælde – danne sig fejlagtig forbindelse mellem spiserør og venstre atrium (fistel). I trænede hænder bør risiko for komplikationer ved behandlingen imidlertid være meget lille. Min egen erfaring er, at den samlede risiko for komplikationer kan være betydeligt under én procent.

Man vil typisk komme hjem igen samme dag eller dagen efter behandlingen. De første én til to uger skal man undgå aktiviteter, der kan belaste lysken (hvorfra behandlingen er foregået). Det vil først og fremmest sige tunge løft og sportsaktiviteter.

Efter behandlingen

De første uger efter ablationsbehandlingen kan man godt nogle gange opleve urolig hjerterytme og atrieflimren. Også selv om resultatet på lang sigt bliver perfekt. Det skyldes, at selve behandlingen “stresser” hjertet forbigående. Dette kan betyde, at man kan vælge at anbefale fortsat medicinsk behandling i en periode efter ablationsbehandlingen. Ellers er det hensigten med ablationen, at der skal opnås normal hjerterytme uden behov for supplerende medicinsk behandling. Dog vil man jævnligt anbefale at fortsætte livslangt med blodfortyndende medicin. Nogle vil også opleve smerter i brystet den første tid efter behandlingen. Det skyldes den forbrænding eller forfrysning af vævet, som er sket ved indgrebet. Det kan derfor være nødvendigt at tage smertestillende medicin i en kort periode efter behandlingen.

Læs også Hjerteforenings “Hvad du bør vide” om ablation.

Comments

26 svar til “Ablationsbehandling for atrieflimren”

  1. Annelise Lerche Avatar
    Annelise Lerche

    Har hørt fra flere, at de har fået ekstraslag når de har fået udført ablation, kan det så ikke øge antallet af ekstrasystoler?

    Vh Annelise

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Annelise,

      Tak for din interesse for min blog.

      De fleste vil – på sigt – opleve færre ekstraslag efter ablation. Men de første 2-3 måneder efter kan der, hos nogle, godt være flere ekstrasystoler end ellers. Som en slags forbigående irritationsreaktion.

      Mvh
      Peter Steen

  2. Dorte Rasmussen Avatar
    Dorte Rasmussen

    Hej Peter,

    Er der ingen bivirkninger ved Ablation?
    Efter jeg har fået en Ablation kan jeg fx opleve, at jeg har svært ved at få pulsen op ved fysisk aktivitet. Det sker ikke hver gang, men flere gange kan jeg opleve at min max puls kun er 90-100 ved fysisk aktivitet, hvor jeg ved samme fysiske aktivitet andre gange har en puls på 140-160. Jeg bliver mere forpustet – og er mere træt efterfølgende.

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Dorte,
      Tak for spørgsmål og kommentarer.
      Jeg vil ikke påstå, at “der ikke er bivirkninger” til ablationsbehandling for atrieflimren. Men de er få, og specielt er risiko for komplikationer meget lille. En af de effekter af ablation vi relativt ofte ser, er at hvilepulsen ligger højere end før ablationen. Som regel vil den højere puls tilnærme sig det tidligere niveau i løbet af nogle (mange) måneder. Det er et harmløst fænomen – hverken positivt eller negativt. Din manglende evne til at få pulsen op, når du er fysisk aktiv, har jeg lidt vanskeligere ved at forklare. Får du fortsat medicin (fx metoprolol eller verapamil)? Du kan evt bede din læge om en henvisning til en hjertemedicinsk vurdering med en cykeltest.
      Mvh. Peter Steen

  3. Anne Nygaard Sløk Avatar
    Anne Nygaard Sløk

    Hvad er din erfaring med atrieflagren og samtidig svær aortastenose og hypertenstion – ift. hvad der er virkning og årsag ? Og mener du at svær lumbal spinalstenose kan have indvirkning på vene cava inferior dilatation? På forhånd tak.

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Anne,
      Tak for din interesse og spørgsmål.
      Belastning af hjertet – som ved aortastenose og/eller forhøjet blodtryk – giver ofte anledning til hyppigere optræden af hjertrytmeforstyrrelser som atrieflimren eller -flagren.
      Til gengæld er jeg ikke bekendt med, at der skulle være en sammenhæng imellem spinalstenose og påvirkning af tilbageløbet af blod til hjertet igennem vena cava inferior.
      Med venlig hilsen,
      Peter Steen

  4. Alice Jacobsen Avatar
    Alice Jacobsen

    Hej Peter
    Jeg har siden 2004 haft anfald af atrieflimmer . Har fået ablation 3 gange, sidst i 2016. Nu er jeg havnet på Cordarone med mange bivirkninger som forhøjet stofskifte og solforbrændt. Jeg er nu 68 år.
    Vil du anbefale endnu en ablation?
    Mvh Alice

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Alice,
      Jeg synes, du skal tale med hjerterytmespecialisterne på det sted, hvor du har fået foretaget dine ablationer. Hvis du har haft det godt i en længere periode efter den sidste ablation i 2016, vil jeg umiddelbart vurdere, at en ny ablation kan være relevant. Cordarone er i hvert fald ikke den optimale løsning for dig. Alternativt kunne man overveje at give dig en pacemaker og herefter afbryde den elektriske forbindelse imellem forkamre og hjertekamre – det kaldes for en “His-ablation”.
      Mvh. Peter Steen

  5. Inger jusjong Avatar
    Inger jusjong

    Hej Peter
    Jeg fik ablation d. 9 maj. Altså for en uge siden. Og har efterfølgende haft urolig hjerte 4 gange. Er det ikke meget. Det har varet op til 3 timer. Jeg får jo stadig min sædvanlige medicin . Er det normalt. ?
    Med venlig hilsen
    Inger

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Inger,
      Det sker (desværre) jævnligt, at der er uro i hjerterytmen i en periode efter ablation. Op til 2-3 måneder. Hvis det bliver meget plagsomt for dig, kan man give dig noget supplerende rytmeregulerende medicin i en periode. Fx cordarone i stedet for flecainid.
      Mvh.
      Peter Steen

  6. Bjarne Balleby Avatar
    Bjarne Balleby

    Hej Peter
    Tak for en megen fin blok. Er 70 år og i behandling for atrieflimren.
    Er netop blevet cryoablationsbehandlet på mit hospital. Fik meget kraftig hovedpine under behandlingen trods smertemedicinering. Hvis det fremadrettet skulle komme på tale med ny behandling, vil radiofrekvensablation da være mindre smertefuld?
    m.v.h.
    Bjarne Balleby

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Bjarne,

      Det er meget almindeligt med hovedpine ved “cryoablation” – lidt ligesom “is-hovedpine”, hvis man spiser en (sodavands)is for hurtigt. Der kan selvfølgelig være ubehageligt, men er helt ufarligt.
      Ved “radiofrekvensablation” (brænding) oplever man ikke denne form for hovedpine.
      Mvh.
      Peter Steen

  7. Bettina Lorenzen Avatar
    Bettina Lorenzen

    Hej Peter, tak for en fin forklaring hvad der vil foregå ved ablation. Det er min tur i november hvor jeg skal til Odense.
    Hvor længe skal man som regel blive hjemme fra arbejde efter indgrebet? Jeg arbejder på kontoret men jobbet kan være meget stressende.
    Hilsen Bettina

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Bettina,
      Tak – og held og lykke med ablationen.
      Normalt anbefaler jeg en uges sygemelding – to uger, hvis man har hårdt fysisk arbejde.
      Venlig hilsen,
      Peter Steen

  8. Ole Avatar
    Ole

    Hej Peter,
    Hvis man har jævne anfald med hjerteflimmer men aldrig har følt sig nævneværdigt generet af det, bør det så stadig behandles? Jeg er 66 år, fortsat erhvervsaktiv og meget fysisk aktiv (fodbold, squash, dans og ridning). Min hvilepuls har altid været lav, dvs. omkring 40.
    Hvis man i sådan et tilfælde alligevel får foretaget en ablation, skal man så nødvendigvis tage blodfortyndende medicin efterfølgende?
    Kan du sige noget om risici, hvis man ikke får foretaget nogen behandling?
    Hilsen
    Ole

    1. Peter Steen Avatar

      Hej Ole,
      Hvis du ikke føler dig generet af dine episoder med flimmer og pulsen ikke er specielt høj, når du har flimmer, er der ikke sikker grund til at behandle dig med hverken medicin eller ablation. Til gengæld vil mange anbefale dig blodfortyndende medicin på grund af din alder på 66 år – og i hvert tilfælde når du når op midt i 70’erne. Uanset ablation eller ej.

  9. Jesper Jensen Avatar
    Jesper Jensen

    Hej Peter
    jeg har fået konstateret mere fast forkamre flimmer i starten var det mere i perioder
    jeg får lige nu Popranolol 1 hver morgen(pulsen blev for høj ved træning)
    da jeg træner meget jeg er 53 år fik det konstateret i 2020 meget få svage anfald indtil start 2025
    som var et meget stressende år.
    jeg mærker sådan set ikke noget når jeg træner.
    jeg er blevet undersøgt Da mine ure og blodtryks app blev ved med at melde Alfi
    og det passede med hvad hjerte læge målte,
    jeg er blevet tilbudt ablation jeg er lige startet på blodfortyndende(4 uger ), derefter prøver vi coradone for at se om det kan komme i sinus rytme og derefter ablation
    jeg vil ikke stødes🙄men lyder det ikke som en god løsning???
    mit hjerte er stærkt så jeg har ikke mærket de ca 10% nedsat pumpe kraft
    men lægen siger den kan genskabes og vil være godt for mig på den lange bane som sagt jeg er 53 så det er sku for tideligt med det flimmer.
    og hvordan er udsigterne nu hvor vi fanger det i opløbet.
    Mvh Jesper

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Hej Jesper,
      Det lyder bestemt som en god løsning med ablation. Jeg forstår vel ikke helt, hvorfor man vil gå omvejen over Cordarone, før man tager stilling til at tilbyde dig ablation. Med din relativt unge alder og allerede let påvirkning af pumpekraften (som jeg er enig i sandsynligvis kommer sig og bliver normal når hjerterytmen også bliver normal), ville jeg bare se at få dig gjort klar til ablation uden yderligere forsinkelse. Der skal være en rigtig høj forventning om, at du får et godt resultat ud af ablationsbehandlingen.
      Mvh Peter Steen

  10. Gitta Avatar
    Gitta

    Kære Peter,
    Først tak for din meget fine Blog, illustrative film og rolige beskrivelse af ablation og hjerterytmeforstyrrelser. Det har hjulpet mig meget.
    Jeg fik foretaget ablation i Odense d. 24/11 2025. Særlig de efterfølgende 6 uger var strenge for mig med meget høj puls, trykken for brystet, træthed, rytmeforstyrrlse mv. Efter 4 uger fik jeg en scanning af hjertet for at se om alt var som det skulle være, hvilket heldigvis var tilfældet. Desuden havde jeg Holter på i 6 dage, hvilket viste ufarlige ekstraslag.
    Jeg er dog fortsat meget påvirket af ekstraslag døgnet rundt, knap så meget morgen, men meget tiltagende op ad dagen. Jeg er klar over at de første 3 mdr. kan være udfordrende, men frygter det ikke bliver bedre, da det er så vedvarende. Kan du sige noget om det?

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Kære Gitta,
      Tak for din kommentar og spørgsmål.
      Der kan desværre nogle gange være irriterende mange ekstraslag efter ablation for atrieflimren. Ofte forsvinder de over tid – eller bliver meget færre. Men ikke altid. Jeg vil foreslå, at du ser tiden an et par måneder endnu. Hvis der så fortsat er meget uro, vil jeg anbefale, at du får lavet en ny Holter-optagelse. Hvis man, på baggrund af den, kan sandsynliggøre, at ekstraslagene kommer et bestemt sted fra, kan det være en mulighed at prøve med en ny ablation. Alternativt med en medicinsk behandling.
      Med venlig hilsen,
      Peter Steen

  11. Bente Lundgaard Avatar
    Bente Lundgaard

    Hej Peter
    Jeg har fået konstateret parocystisk AFLI.
    Er i metropol beh. 50 mg x 2 dgl.
    Står og vakler mellem ablation, hvor jeg kender flere det ikke har virket på eller flecainid behandling.
    Har været i antikoagulationsbeh. Med eliquis, men blødte nemt og meget.
    Er stoppet igen. Min hjertelæge mente der var for stor risiko for hæmmorrhagia.
    Skal siges jeg nemt bløder, og er længe om at stoppe igen.
    AFLI er det eneste, jeg har ikke forhøjet BT, chol., DM. Har BMI på 31 og kan ikke tabe mig. Har forsøgt alt muligt incl Wegowy, som gav mig flere anfald
    Hælder mest til flecainid beh.
    Hvad tænker du om det?
    Mvh Bente

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Hej Bente,
      Tak for dit spørgsmål til behandling af atrieflimren. Du kan fint prøve Flecainid. Det virker relativt ofte ganske godt, i hvert tilfælde for en tid. Men jeg synes også du skal overveje ablation igen. Min erfaring er, at det er en rigtig god behanndling og også bedre – statistisk set – end medicin, inklusive Flecainid.
      Mvh Peter Steen

  12. Malte Bak Drews Avatar
    Malte Bak Drews

    Hej Peter
    Først tak for din blog, den har været belysende.
    Jeg er en ung gut på 20 år, dyrker 10-12 timers motion om ugen og kørt en række Ironmans. Har i start 2025 fået diagnosen supraventrikulær takykardi med smalle qrs-komplekser og sidder nu og genovervejer en ablation, da disse korte anfald på 20 sek – 2 min fortsat sker 5-9 gange om ugen og sommetider flere gange. Har følt jeg kan klare mig uden indgreb, men det sker så ofte og ødelægger så mange trænings pas, at jeg tænker “skal det virkelig være sådan resten af mine dage” . Anfaldende er alt fra 180-230 spm, målt med puls bælte, men er blevet lidt mindre høje med tiden. Så ville høre om det giver mening for en ung mand, at få lavet sådan et indgreb i en tidlig alder?

    Mvh
    Malte

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Hej Malte,
      Jeg vil foreslå, at du taler med hjertelægerne igen. Umiddelbart lyder det, som om en ablation vil være en god – og den rigtige – løsning. Men for at give dig en mere nuanceret anbefaling, er det mødvendigt at vide lidt mere om din hjerterytme. Først og fremmest optagelser af hjerterytmen, når den kører hurtigt.
      Mvh Peter Steen/Rytmedoktor

  13. Gavin Sørensen Avatar
    Gavin Sørensen

    Hej Peter jeg skal ind og få fortaget en ablation næste uge da min pumpe function er ned på 19% og har haft atrieflimmer og fået stød 3 gange med indlæggelse 5 gang over de sidste 2 måneder . Hvor god er min udsigt til at vil blive bedre efter indgrebet vh gs

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Hej Gavin,

      Konstant hjerteflimmer kan påvirke pumpekraften ganske betydeligt. Og hvis den nedsatte pumpekraft alene er på grund af den konstante flimmer, kan du forvente en normalisering, når hjerterytmen bliver normal. Normaliseringen pågår over nogle uger.

      Problemet er, at nedsat pumpefunktion af anden grund også giver større risiko for hjerteflimmer.

      Det kan således være svært, på forhånd, at afgøre, hbad der er “hønen eller ægget”. Men uanset om der skulle være anden årsag til funktionsnedsættelsen, vil man normalt også her se en bedring, når den normale hjerterytme genetableres.
      Mvh Peter Steen/Rytmedoktor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, Jacob Pontoppidan og Sam Riahi, som igennem mange år har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Om Rytmedoktor