Atrieflimren udløses af fejlslag (=ekstrasystoler), som næsten altid kommer fra de områder, hvor blodkarrene fra lungerne (=lungevenerne) indmunder i venstre atrium. Af én eller anden grund er hjertevævet i disse områder særligt disponerede til at lave den type fejlslag, der kan starte atrieflimren.
Hvordan foregår behandlingen?
Når man skal lave ablation for atrieflimren, påvirker man vævet op rundt om de områder, der “laver ballade”. Man kan anvende varme (“radiofrekvensablation”), kulde (“cryoablation”) eller elektrisk strøm (“Pulsed Field Ablation”) til dette. Påvirkningen gør, at der danner sig et ar – ligesom, hvis man skærer sig på huden – og et ar virker som en barriere for udbredelsen af de elektriske impulser. Når man påvirker vævet – og dermed danner et ar – hele vejen rundt om de områder, der laver fejlslag, betyder det, at fejlslagene bliver “spærret inde” og ikke kan komme ud og forstyrre hjerterytmen. Man kalder også ablationen for en lungeveneisolation.
På billedet til venstre kan du se, at der er ført to instrumenter (katetre) ind i det venstre atrium. Det runde kateter kaldes et lassokateter og bruges som måleinstrument for at sikre at isoleringen af de elektriske impulser bliver fuldkommen hele vejen rundt. På billedet til højre kan du se, hvordan man giver ablationsbehandlingen med det “lysende” kateter og samtidig bedømmer resultatet med lassokateteret.
Man anvender avanceret computerteknik til denne type behandling (se ovenstående figur). Computerteknikken gør, at man – meget præcist – kan optegne en tre-dimensionel model af det venstre atrium. Og herefter præcist følge og styre instrumenterne i denne model. De brune punkter markerer, hvor der er givet ablationsbehandlingen for at fremkalde den ønskede elektriske isolering. Denne type computerteknik er nødvendig, da man jo ikke kan se igennem blod. Og derfor ikke kan anvende sædvanlig kikkertteknik til at kontrollere, hvor man behandler.
Ablationsbehandling for atrieflimren er en meget effektiv behandling. Specielt, hvis atrieflimmeren kun er episodisk tilstede. Hvis der er konstant flimren, er resultaterne dårligere. Hos cirka 20% kan man være nødt til at gentage behandlingen. Herefter vil op imod 90% ikke længere mærke noget til atrieflimren. Dog kun cirka 70%, hvis atrieflimmeren er konstant til stede før ablationsbehandlingen. Det vil sige, at 9 ud af 10 med anfaldsvis atrieflimren kan slippe for atrieflimren efter ablationsbehandling. Lidt færre – 7 ud af 10 – hvis atrieflimren er blevet konstant i stedet for anfaldsvis.
Risiko ved ablationsbehandling
Der er en vis risiko ved behandlingen. Der kan komme blødning fra hjertet og ud i omgivelserne. Der kan komme blodpropkomplikationer. Der kan komme forsnævringer af lungeveneåbningerne. Der kan – i meget sjældne tilfælde – danne sig fejlagtig forbindelse mellem spiserør og venstre atrium (fistel). I trænede hænder bør risiko for komplikationer ved behandlingen imidlertid være meget lille. Min egen erfaring er, at den samlede risiko for komplikationer kan være betydeligt under én procent.
Man vil typisk komme hjem igen samme dag eller dagen efter behandlingen. De første én til to uger skal man undgå aktiviteter, der kan belaste lysken (hvorfra behandlingen er foregået). Det vil først og fremmest sige tunge løft og sportsaktiviteter.
Efter behandlingen
De første uger efter ablationsbehandlingen kan man godt nogle gange opleve urolig hjerterytme og atrieflimren. Også selv om resultatet på lang sigt bliver perfekt. Det skyldes, at selve behandlingen “stresser” hjertet forbigående. Dette kan betyde, at man kan vælge at anbefale fortsat medicinsk behandling i en periode efter ablationsbehandlingen. Ellers er det hensigten med ablationen, at der skal opnås normal hjerterytme uden behov for supplerende medicinsk behandling. Dog vil man jævnligt anbefale at fortsætte livslangt med blodfortyndende medicin. Nogle vil også opleve smerter i brystet den første tid efter behandlingen. Det skyldes den forbrænding eller forfrysning af vævet som er sket ved indgrebet. Det kan derfor være nødvendigt at tage smertestillende medicin i en kort periode efter behandlingen.
Har hørt fra flere, at de har fået ekstraslag når de har fået udført ablation, kan det så ikke øge antallet af ekstrasystoler?
Vh Annelise
Hej Annelise,
Tak for din interesse for min blog.
De fleste vil – på sigt – opleve færre ekstraslag efter ablation. Men de første 2-3 måneder efter kan der, hos nogle, godt være flere ekstrasystoler end ellers. Som en slags forbigående irritationsreaktion.
Mvh
Peter Steen
Hej Peter,
Er der ingen bivirkninger ved Ablation?
Efter jeg har fået en Ablation kan jeg fx opleve, at jeg har svært ved at få pulsen op ved fysisk aktivitet. Det sker ikke hver gang, men flere gange kan jeg opleve at min max puls kun er 90-100 ved fysisk aktivitet, hvor jeg ved samme fysiske aktivitet andre gange har en puls på 140-160. Jeg bliver mere forpustet – og er mere træt efterfølgende.
Hej Dorte,
Tak for spørgsmål og kommentarer.
Jeg vil ikke påstå, at “der ikke er bivirkninger” til ablationsbehandling for atrieflimren. Men de er få, og specielt er risiko for komplikationer meget lille. En af de effekter af ablation vi relativt ofte ser, er at hvilepulsen ligger højere end før ablationen. Som regel vil den højere puls tilnærme sig det tidligere niveau i løbet af nogle (mange) måneder. Det er et harmløst fænomen – hverken positivt eller negativt. Din manglende evne til at få pulsen op, når du er fysisk aktiv, har jeg lidt vanskeligere ved at forklare. Får du fortsat medicin (fx metoprolol eller verapamil)? Du kan evt bede din læge om en henvisning til en hjertemedicinsk vurdering med en cykeltest.
Mvh. Peter Steen
Hvad er din erfaring med atrieflagren og samtidig svær aortastenose og hypertenstion – ift. hvad der er virkning og årsag ? Og mener du at svær lumbal spinalstenose kan have indvirkning på vene cava inferior dilatation? På forhånd tak.
Hej Anne,
Tak for din interesse og spørgsmål.
Belastning af hjertet – som ved aortastenose og/eller forhøjet blodtryk – giver ofte anledning til hyppigere optræden af hjertrytmeforstyrrelser som atrieflimren eller -flagren.
Til gengæld er jeg ikke bekendt med, at der skulle være en sammenhæng imellem spinalstenose og påvirkning af tilbageløbet af blod til hjertet igennem vena cava inferior.
Med venlig hilsen,
Peter Steen