Rytmedoktor - alt om atrieflimren (hjerteflimmer) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Atrieflimren
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebyg
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimren
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kredsløbet
  • App
  • DanskDansk
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • Norsk BokmålNorsk Bokmål
8. november 2018 af Peter Steen

Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?

Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?
8. november 2018 af Peter Steen

Jeg bliver jævnligt spurgt om, ”hvorfor jeg har fået atrieflimren?”. Der er også tit diskussioner og kommentarer om dette ”på nettet”. Og også spurgt om, hvorvidt der bliver lavet videnskabelige undersøgelser af årsager til atrieflimren. For at tage det sidste først, har jeg netop lavet et tjek på, hvor mange artikler der er udgivet i internationale fagtidsskrifter om årsager til atrieflimren. Alene i 2018 er der udgivet mere end 1.000 artikler. Så der er altså meget aktivitet på området. Det dækker selvklart over, at der er stor interesse blandt hjertelæger og forskere for at finde relevante sammenhænge. Det dækker også over, at der er lang vej, til vi har en mere fuldstændig forståelse af disse.

Jeg vil prøve at fortælle lidt om, hvorfor problemet med at afdække relevante sammenhænge er så komplekst og vanskeligt.

Atrieflimren er – ligesom mange andre sygdomme – det vi kalder for ”multifaktoriel”. Det betyder, at der er mange forskellige årsager, der kan bidrage til, at man får problemet. Og, da atrieflimren ofte er periodisk eller anfaldsvis, også mange forskellige årsager til at flimmeren udløses. Jeg ser selv sådan på det, at der er personer, som har en vis ”sårbarhed” i forhold til at udvikle atrieflimren. Denne sårbarhed kan skyldes mange – kendte og ukendte – faktorer. Og – når man så har erhvervet denne ”sårbarhed”, så findes der forskellige – igen kendte og ukendte – faktorer, der kan udløse episoder med flimren hos den ”sårbare”.

Betyder gener noget?

Vi kender til sjældne familier, hvor der er forstyrrelser i enkelte gener, der er med til at kontrollere den normale hjerterytmefunktion. I disse familier vil cirka halvdelen have det ”syge” gen og halvdelen har det ikke. Hos de, der har det ”syge” gen, vil rigtigt mange få atrieflimren – men ikke alle. Vi ser også, at atrieflimren i disse familier ofte optræder allerede i ung alder – nogle gange helt ned i teenage-årene.

Der er altså ingen tvivl om, at genetiske ”fejl” alene kan give atrieflimren. Men – det er meget sjældent, at vi ser så tydelig en sammenhæng mellem gen-fejl og atrieflimren. Sandsynligvis har langt mindre end 1% af alle de, der har atrieflimren, et eller få gener, der forklarer deres problem. Og ikke engang hos disse sjældent forekommende personer er der 100% sammenfald mellem forekomst af gen-fejl og forekomst af atrieflimren.

Formodentlig er der andre familier, hvor der forekommer gen-variationer i flere gener, som – tilsammen – giver en øget risiko for atrieflimren. Her begynder vi desværre, som forskere, at være på tynd is. Vi véd, på den ene side, at der er en arvelighed, der betyder noget. Men, på den anden side, ikke, hvad det helt præcist er for gener – og hvordan de spiller sammen. Ydermere vil disse komplekse sammenhænge sandsynligvis være forskellige fra familie til familie.

Alt i alt betyder denne komplekse sammenhæng – og vores begrænsede viden – at det endnu ikke er relevant at undersøge den enkelte person med atrieflimren for tilstedeværelse af arvelige eller genetiske årsager. Og vi kan i langt de fleste tilfælde heller ikke give fornuftige bud på individuelle nedarvede risici for at udvikle atrieflimren.

Andre risikofaktorer for at udvikle eller udløse atrieflimren

Jeg har tidligere på ”Rytmedoktor” skrevet om alder, forhøjet blodtryk, anden hjertesygdom (f.eks. en syg hjerteklap), fedme, søvnapnø, alkohol, stress og sport. Fælles for alle disse er, at de netop er risikofaktorer. Det vil sige, at tilstedeværelse øger risiko for atrieflimren. Måske fordobles din risiko, hvis du har en af disse risikofaktorer. Eller – for forhøjet blodtryks vedkommende – ser vi en 4-5 gange forhøjelse af risiko for atrieflimren. På den anden side er der endnu flere mennesker med f.eks. forhøjet blodtryk, der ikke får flimren. Forhøjet blodtryk øger altså risikoen, men er ikke en tilstrækkelig faktor til, at alle med forhøjet blodtryk også vil få atrieflimren. Det samme gælder – i endnu højere grad – for fedme, søvnapnø, stress og sport, hvor sammenhængen med risiko for atrieflimren er svagere.

Et eksempel:

Vi véd, at cirka 25% af os – i løbet af livet – får atrieflimren. Derudover ved vi, at overvægt er en risikofaktor for atrieflimren. Vi tænker os nu (det bliver jo nok ved tanken), at vi udryddede overvægt, så ingen længere vejer for meget. Så vil det måske betyde at i stedet for 25% vil 24% få atrieflimren i løbet af livet. Måske lidt færre – men ikke meget.

Og selv om vi véd, at stigende alder er forbundet med betydeligt øget risiko for atrieflimren, og nok er én af de aller stærkeste risikofaktorer, så er der fortsat betydeligt flere 80-årige uden atrieflimren end med.

Vi ved også, at atrieflimren i sig selv kan medføre forandringer i hjertet, der gør, at der kommer endnu flere episoder, eller at atrieflimmeren bider sig fast og bliver kronisk.

Disse komplekse sammenhænge er en stor del af årsagen til, at det som regel er umuligt, at pege på den enkeltfaktor, som, hos den konkrete person, har været årsagen til atrieflimren. Og det oplever jeg ofte er ganske frustrerende, når man er blevet belastet med atrieflimren. Man prøver og vil gerne finde en entydig sammenhæng, der kan forklare, hvorfor man har fået problemet, men kan ikke.

Det ændrer ikke ved, at det er væsentligt at gøre noget ved de risikofaktorer, som måtte være tilstede. Man må bare – desværre – ikke tro, at det nødvendigvis løser problemet. Men det kan gøre problemet mindre udtalt – og det kan gøre effekten af behandling større.

Behandling

Og heldigvis er vi – trods alle de mangler, der fortsat er til stede – ikke helt dårlige til at behandle både atrieflimren og de årsager, der måtte lægge til grund for flimmeren. Og – heldigvis – er vi også mere og mere opmærksomme på, at det er vigtigt at få taget hånd om behandlingen af både atrieflimren og de tilstedeværende risikofaktorer tidligt i forløbet. Så man, så vidt muligt, undgår, at flimmeren bliver kronisk. Det gælder både medicinsk behandling og ablationsbehandling, at det er væsentligt ikke at vente for længe med at få etableret en effektiv behandling.

Vi kender til denne komplekse sammenhæng mellem årsag, virkning og behandling fra andre almindelige sygdomme som, for eksempel, åreforkalkning. Her er der også eksempler på sjældne genetiske fejl, som alene er tilstrækkelige til at få åreforkalkning. Men langt de fleste tilfælde af åreforkalkning skyldes et komplekst samspil af indre og ydre faktorer. For åreforkalkningssygdommenes vedkommende har vi – siden 1980’erne – haft øget fokus på både forebyggelse og behandling. Det har betydet, at risiko for at dø af f.eks. en blodprop i hjertet er mere end halveret siden 1990. Det er en meget betydelig effekt – og det giver, i mine øjne, grund til yderligere optimisme – også i forhold til atrieflimren.

Så selv om vi ikke kender til alle sammenhænge, og disses samspil med hinanden, er der lys for enden af tunnelen. Det nytter noget, at gøre noget ved risikofaktorerne og dermed forebygge yderligere forværring. Det nytter bestemt også noget, at behandle atrieflimmeren med medicin, ablation og andre tiltag.

2 kommentarer

Solveig Elnegaard siger:
2. januar 2022 kl. 19:15

Jeg har konstant flimmer, dvs jeg mærker kun til det når hjertet skal “yde” noget. Jeg får Cordan idet jeg er indstillet til en ablation, men mit hjerte skal jo helst selv holde rytmen fra DC-konvertering indenfor den nærmeste uge og indtil ablation.
Nu har hjertelægen fra Viborg Sygehus oplyst at jeg skal stoppe med min anti-depresive medicin (citalopram – “lykkepiller”) men dette kan jeg ikke se hverken på dine sider eller på lægemiddelstyrelsens side (interaktionsdatabasen)
Men jeg ved ikke om det skyldes at Citalopram kan give rytmeforstyrrelse, eller om det er sammen med Cordan
Kan du hjælpe med uddybe det?
Jeg ha kontakt til min praksis-læge, som tog kontakt til hjertelægen, men intet svar endnu pga julen. Fik beskeden den 22. dec

Svar
Peter Steen siger:
2. januar 2022 kl. 20:33

Hej Solveig,

Både Citalopram og Cordan kan forlænge det såkaldte QT-interval – det er den tid hjertemuskelcellerne bruger på at afslappe sig elektrisk efter et hjerteslag og før det næste hjerteslag starter. Hvis QT-intervallet forlænges, stiger risikoen for at få en mere alvorlig hjerterytmeforstyrrelse, som kan udløses i selve hjertekamrene. Normalt vil man derfor ikke anbefale at tage både citalopram og Cordan.

Mvh
Peter Steen

Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, som igennem mere end 25 år først og fremmest har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere om Rytmedoktor her.

Læs om Rytmedoktor's App

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk
Download Rytmedoktor App

Rytmedoktor, nu en app

Kan hentes til Android og iPhone

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor i

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor via

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og “Peter-pill-in-the pocket”, ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet