Begrebet “hjertesvigt” kan lyde voldsomt og skræmmende. Det er bedre at tænke på det som: “Mit hjerte arbejder ikke så godt som det skulle, og behøver behandling for at understøtte funktionen”.
Ved denne tilstand kan hjertets pumpekraft ikke opfylde kroppens behov. Det kan medføre at man begynder at få væskeansamlinger i benene og lungerne, så anklerne og underbenene bliver tykke og du kan få besvær med at få vejret.
1) Højre hjertekammer | 2) Venstre hjertekammer | 3) Skillevæg mellem hjertekamre | 4) Forstørret venstre hjertekammer
Atrieflimren kan medføre hjertesvigt og det kan også være omvendt. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad “der er hønen” og hvad “der er ægget”. Det kan også være en blanding af både primært hjertesvigt og en forværring af dette på grund af atrieflimren. Hjertesvigt kræver særlig understøttende behandling med medicin og nogle gange med en speciel type pacemaker. Og man kan forebygge udvikling af det ved at behandle atrieflimren.
Når man udvikler hjertesvigt på grund af atrieflimren, er det oftest fordi hjerterytmen (“pulsen”) er uforholdsmæssig høj. Hjertekamrene bryder sig ikke om at have for høj puls for længe, og efterhånden kan de derfor begynde at vokse og blive slappe. Man har udviklet hjertesvigt. Heldigvis kan disse forandringer ofte normalisere sig igen, så hjertefunktionen bliver normal, hvis man får bedre styr på pulsen. Enten ved at begrænse den hurtige puls under atrieflimren eller ved at stoppe atrieflimren og genetablere den normale hjerterytme – “Sinusrytme”.
Der er flere undersøgelser, der har vist, at hvis man både har hjertesvigt og atrieflimren, kan man opnå en væsentlig forbedring af livskvalitet og fysisk kapacitet ved ablationsbehandling for atrieflimren. Man har også set forbedret overlevelse efter ablation for atrieflimren hos personer med hjertesvigt og samtidig atrieflimren.
Læs her om emnet på sundhed.dk.
Skriv et svar