Rytmedoktor Alt om Atrieflimren (Hjerteflimmer)

Alt om atrieflimren (hjerteflimmer) og
andre hjerterytmeforstyrrelser

Atrieflimren (hjerteflimmer) og andre hjerterytmeforstyrrelse kan være skræmmende, ubehagelige og vanskelige at forstå baggrunden for. “Rytmedoktor” er ment som en hjælp til dig, der har fået et problem med hjerterytmen.

Peter Steen Hansen

Peter Steen Hansen

Hjertelægen bag Rytmedoktor

Alt om Atrieflimren Alt om hjerteflimren, Alt om hjerteflimmer

Atrieflimren (hjerteflimmer) er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse, vi kender. Omtrent 150.000 danskere har atrieflimren – nogle har det hele tiden, men mange har det kun i perioder. Atrieflimren kan give øget risiko for blodpropper – desværre ofte i hjernen. Og derudover kan atrieflimren svække hjertets pumpekraft, så man udvikler “hjertesvigt”. 

Symptomer

Symptomer

Er du mere forpustet end vanligt og har sværere ved fysiske anstrengelser? Mærker du urolige hjerteslag? Skal du ofte "af med vandet". Så kan det være, at du har fået et problem med atrieflimren.

Læs mere

Behandling

Behandling

Der findes forskellige måder at behandle atrieflimren  (hjerteflimmer) på: medicin, elektrisk stød, ablation. Og derudover er det vigtigt at mindske risiko for blodpropper.

Læs mere

Forebyg

Forebyg

En vigtig komplikation til atrieflimren (hjerteflimmer) er blodpropper - desværre oftest i hjernen - og forebyggelse af blodpropper er vigtig. Herudover kan atrieflimren til en vis grad forebygges.

Læs mere

Risikofaktorer

Risikofaktorer

Der findes en række risikofaktorer for at udvikle atrieflimren (hjerteflimmer). Nogle kan man påvirke, men ikke alle.

Læs mere

Livet med atrieflimren  (hjerteflimmer)

Livet med atrieflimren

Selvom du har fået atrieflimren (hjerteflimmer) skal målet være, at du skal kunne leve et godt liv med de aktiviteter - fysisk og socialt - du sætter pris på.

Læs mere

Andre hjerterytme-forstyrrelser

Atrieflimren (hjerteflimmer) er langt den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Dog findes der imidlertid en række andre hjerterytmeforstyrrelser, der kan medføre episoder med hurtig puls. De kan enten stamme fra hjertets forkamre (atrier), fra AV-knuden, fra hjertekamrene eller skyldes ekstra ledningsveje mellem forkamre (atrier) og hjertekamre (ventrikler).

hjerterytmeforstyrrelser, hjerteflimmer, atrieflimren
hjerteflimmer app

Tag Rytmedoktor med på vejen

De første 1000 downloads er gratis!

Hent vores app på App Store eller Google Play Store og få Rytmedoktor lige ved hånden! Med Rytmedoktor appen får du nem adgang til information om atrieflimren (hjerteflimmer), samt smarte funktioner til at holde styr på dit hjerte og igen blive kaptajn i dit eget liv med atrieflimren. 

Hvad kan app'en?

Nuværende og kommende funktioner

Hurtig adgang til viden om atrieflimren

Med app'en kan du nemt finde information om atrieflimren, og danne et overblik over dine muligheder.

Hold styr på dine symptomer

Rytmedoktors ugentlige Rytmetjek kan hælpe dig og din læge med at få en indsigt i dit hjerte.

Videoforløb om atrieflimren træning

Lær om atrieflimren igennem mit videoforløb, eller hold dig i form med Dagmar Lybæk Siegs træningsvideoer.

Live chat med vores sygeplejesker

Snart vil du kunne skrive dirkete til vores sygeplejesker og spørge dem til råds når du er i tvivl!

Analyser din puls blot med hjælp af dit kamera

KOMMER SNART
App'en vil snart kunne vurdere din hjerterytme, og dermed hjælpe dig med at identificere atrieflimren.

dagmar

Rytmedoktors Træningsunivers med Dagmar Lybæk Sieg

Rytmedoktors Træningsunivers er en række videoer lavet til dig med atrieflimren, af hjertefysioterapeut Dagmar Lybæk Sieg som viser dig hvordan du holder gang i kroppen og hjælper dit hjerte.

Peter besvarer

henvendelser fra personer med hjerterytmeforstyrrelser

Peters svar:

Det du oplever, er sandsynligvis ”ekstrasystoler” – det kaldes også for ”ekstraslag” eller ”fejlslag”. Normalt styres hjertets elektriske aktivitet meget fint. Men nogle af os har en tendens til ”ekstraslag”. De kan komme fra områder i både forkamrene og hjertekamrene. Ofte vil ekstraslagene gøre, at hjertets egen elektriske impulsdanner (”sinusknuden”), holder en lille pause, inden den igen bliver aktiv. Det er denne lille pause, du oplever som en pause i hjerteslagene. Og pausen giver så hjertekamrene mulighed for at blive fyldt mere end normalt. Det betyder, at det første hjerteslag efter pausen føles hårdere end normalt.

Peters svar:

Hjertet er jo en muskel. Og hjertemusklen skal bruge mere ilt, når vi anstrenger os, end når vi er i hvile. Hvis man mærker ubehag, pres eller smerte i brystet, når man skal yde noget fysisk – eller kommer ud i kulde eller blæst – kan det være tegn på åreforkalkning i hjertets pulsårer. De kaldes for ”kranspulsårer”. Det er vigtigt, at du taler med din læge om dette – ofte vil din praktiserende læge anbefale, at du bliver henvist til yderligere undersøgelser på sygehusets hjerteambulatorium eller hos en speciallæge i hjertesygdomme.

Peters svar:

Det, du oplever, er sandsynligvis et anfald af hjerterytmeforstyrrelse. Hvis pulsen opfører sig sådan – pludselig stiger til meget høj puls, for så at falde lige så pludseligt igen efter nogle minutter eller længere – kan du have en hjerterytmeforstyrrelse, som du skal tale med en hjertelæge om. Den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse, der findes, er ”atrieflimren”. Men den vil typisk ikke opføre sig, som du beskriver – med pludselig start og pludselig stop. Og en høj puls, som ligger konstant på fx 180/min eller mere, vil heller ikke være typisk for atrieflimren. Der kan derimod være tale om en anden type hjerterytmeforstyrrelse (AVNRT og WPW).

Peters svar:

Det kan være på grund af, at hjertet ind imellem ikke danner tilstrækkeligt med hjerteslag. Enten fordi ”sinusknuden” ikke fungerer ordentligt, eller fordi de elektriske impulser i hjertet ikke ledes tilstrækkeligt godt fra forkamrene og ned i hjertekamrene. Nogle gange kan hjertelægen se på en EKG-optagelse, at der er noget galt med impulsledningen. Ofte vil hjertelægen anbefale, at du skal have foretaget en langtidsregistrering af hjerterytmen (Holter-optagelse). Hvis det kan påvises, at dit hjerte enten er for dårligt til at danne tilstrækkelig med elektriske impulser eller er for dårligt til at lede de elektriske impulser fra forkamrene til hjertekamrene, kan det være nødvendigt at operere en pacemaker ind.

Peters svar:
Anfaldsvis atrieflimren optræder hyppigt om natten. De fleste oplever, at atrieflimrenanfald starter, når man er i hvile. Sidder i sofaen om aftenen og ser TV, eller når man sover allertungest om natten. Mange oplever samtidigt, at de får udtalt ”tissetrang” – ofte, så man skal af med vandet flere gange i løbet af kort tid. Hvis du oplever, at hjerteslagene i perioder er urolige – og ofte hurtige og uregelmæssige – er det vigtigt, at du taler med din praktiserende læge om det. 

Peters svar:

Når du over kort tid – fra det ene år til den næste – eller i perioder oplever, at du ikke kan det, du plejer, er det vigtigt, at du taler med din læge om det. Alt for mange ”slår det hen” med, at man også er blevet ældre. Eller at man vist også har været lidt doven i en periode. Og det kan selvfølgelig også være rigtigt. Men, ikke sjældent, viser det sig, at der er noget andet i vejen. Som bør undersøges og behandles. Både for at du skal få det bedre igen og for at undgå, at det skal udvikle sig yderligere.

Peters svar:

Mange blodtryksapparater har en automatisk indikator for, om pulsen er rytmisk (regelmæssig) eller urytmisk (uregelmæssig). Hvis apparatet signalerer for, at pulsen er urytmisk, kan det være på grund af atrieflimren

Peters svar:

Noget hjertemedicin påvirker både pulsdannelsen og overledningen af elektriske impulser fra forkamrene til hjertekamrene. Det kan betyde, at din hvilepuls og maksimale puls bliver lavere end normalt. Men – endnu vigtigere – at din evne til at sætte pulsen op, når du skal yde noget, bliver dårligere. Medicinen træder, så at sige, på bremsen – mens du forsøger at træde på speederen. Det er ofte medicin af typen ”betablokker”, der opleves sådan. 

Peters svar:

En hyppig bivirkning til medicinering med ”betablokkere” (f.eks. metoprololsuccinat, metoprolol, bisoprolol) er, at pulsen ikke følger så godt med mere, når du vil gøre noget fysisk. Det betyder, at du lettere mister pusten – og dermed ikke har den samme fysiske kapacitet, som normalt. Og det betyder igen, at du ofte vil begynde at begrænse dine fysiske aktiviteter. Du går færre og kortere ture. Holder op med at cykle, løbe eller svømme. Tager ikke så meget fat i haven eller huset. Og alt dette begrænser dit energiforbrug – din forbrænding bliver mindre. Ofte ledsages dette ikke af, at du så også indtager mindre energi – spiser mindre. Og det betyder, kort sagt, at du indtager mere energi, end du forbrænder. Og derfor tager på i vægt. Der findes heldigvis andre måder at behandle dit hjerterytmeproblem på – det er derfor vigtigt, at du taler med din læge om det. Og måske bliver henvist til sygehusets hjerteambulatorium eller til en praktiserende speciallæge i hjertesygdomme (”kardiolog”).

Podcast
"NÅR BLODPROPPEN RAMMER"

Mange danskere lever med hjerteflimmer uden at vide det. Men når blodproppen først rammer, kan konsekvenserne være store. Fra handicap som talebesvær og lammelse til problemer med hukommelsen og åndenød. Men hvorfor kaldes sygdommen for hjerteflimmer, når blodproppen ofte opstår i hjernen? Og hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på? Det kan du få svar på i denne episode af ’Når Blodproppen Rammer’:

E-bog
"Hvad bør du vide om din atrieflimren?"

Uanset om du først for nyligt har fået konstateret atrieflimren (hjerteflimmer), eller om du har haft atrieflimren i længere tid, er der forskellige emner vedrørende denne hjerterytmeforstyrrelse, som er nyttige at kende til. Jeg vil forsøge at give mit bud på, hvad du bør vide som patient med atrieflimren. Jeg har valgt at dele emnerne op i forskellige kapitler, som tilsammen gerne skulle kunne fungere som en slags “Kursus for dig med atrieflimren“.