Alle indlæg
WPW syndrom
WPW-syndrom er opkaldt efter tre doktorer: Wolf, Parkinson og White, som i 1930 beskrev denne tilstand. Ved WPW har man en ekstra ledningsvej (ekstra ledningsbane) mellem forkamre (atrier) og hjertekamre (ventrikler)....
Læs mereVentrikulære ekstrasystoler
Ekstraslag fra hjertekamrene er ikke usædvanlige. De er som regel harmløse - men kan være generende. Det er vigtigt at få undersøgt hjertet, hvis man har ekstraslag fra hjertekamrene. Først...
Læs mereVentrikulær takykardi
Ventrikulær takykardi er en anfaldsvis hjerterytmeforstyrrelse, der opstår i hjertekamrene (ventriklerne). Dette til forskel fra de langt hyppigere hjerterytmeforstyrrelser, der inddrager forkamrene (atrierne).
Læs mereVarme, kulde eller strøm – bagom ablationsbehandling af atrieflimren
Hjertelægerne Peter Steen Hansen og Jacob Pontoppidan omtaler teknik og fremskridt inden for ablationsbehandling af atrieflimren.
Læs mereVægttab, kondition og atrieflimren
Vægttab kan have stor indflydelse på atrieflimren. Hvis du taber dig kan det reducere forekomsten af atrieflimren.
Læs mereUpåagtede faktorer, der kan udløse atrieflimren
Mange personer med tilbagevendende atrieflimren véd, at (større mængder) kaffe, alkohol - og nogle gange fysisk aktivitet - kan udløse episoder med atrieflimren. Der er imidlertid andre faktorer, der kan...
Læs mereTyper blodfortyndende medicin, blødning og atrieflimren
Alle typer blodfortyndende medicin reducerer blodets evne til at størkne men på forskellige måder - valget afhænger af din krop og situation
Læs mereTidlig ablation for atrieflimren giver det bedste resultat
Nye undersøgelser viser at vi skal tilstræbe normal hjerterytme fremfor atrieflimren - dermed bør ablation for atrieflimren overvejes tidligt
Læs mereTag pulsen – hold øje med dit hjerte
Atrieflimren er en progressiv tilstand - den bliver værre over tid. Derfor er det vigtigt at kunne holde øje med helbredet og hjerterytmen
Læs mereTag pulsen – det kan skåne din hjerne
Tre tusind danskere får hvert år en blodprop i hjernen på grund af atrieflimren. Mange af disse blodpropper kunne have været undgået, hvis atrieflimmeren var blevet opdaget. Så der kunne...
Læs mereSymptomer på en blodprop i hjernen
Hænger den ene mundvig pludseligt, er det pludseligt svært at tale, eller føles det ene ben eller arm pludseligt lammet? Så ring 1-1-2 - det kan være tegn på en...
Læs mereSymptomer på atrieflimren
Du kan have flere eller færre af disse symptomer, mens din atrieflimren står på - og intensiteten af hjerteflimmer symptomer kan variere.
Læs mereSund livsstil
Livsstilsfaktorer kan have betydning for både risiko for at udvikle atrieflimren, risiko for at få nye anfald af atrieflimren, risiko for at atrieflimren udvikler sig til at blive kronisk tilstedeværende...
Læs mereRytmedoktor Webinars
I Rytmedoktors Webinars tager Peter Steen Hansen debatten op med andre eksperter inden for hjertet og dets vedligehold, for at diskutere alt fra behandling til motion & livstil!
Læs mereRygning og atrieflimren
Der er en stærk sammenhæng mellem rygning og åreforkalkning. Og mellem rygning og risiko for blodpropper i hjertets kranspulsårer. Sammenhængen mellem rygning og forekomst af atrieflimren har derimod været mindre...
Læs merePulsed Field Ablation (PFA) – hvad er det?
De sene nyheder på TV 2 viste torsdag d. 15. juli et indslag fra Gentofte Hospital, om en kateterablation på en patient med anfaldsvis atrieflimren og anvendte "Pulsed Field Ablation...
Læs merePhD om Risiko, behandling og social indflydelse
Læge Elin Danielsen Lunde har ved Aalborg Universitet forsvaret sin Ph.D. om social og økonomisk ulighed i atrieflimren.
Læs merePacemaker ved hjertesvigt
Hvis hjertets pumpefunktion er nedsat kan det nogle gange være aktuelt at indoperere en speciel type pacemaker, der kan stimulere både højre og venste hjertekammer på samme tid - eller...
Læs mereNy viden om alkohol og atrieflimren
I løbet af de sidste par år er der kommet flere nye undersøgelser af sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Der har i mange år været enighed om, at der er...
Læs mereNedsat pumpekraft i hjertet (hjertesvigt)
Begrebet "Hjertesvigt" kan lyde voldsomt og skræmmende. Det er bedre at tænke på det som: "Mit hjerte arbejder ikke så godt som det skulle, og behøver behandling for at understøtte...
Læs mereMedicinsk behandling eller ablation
Blodfortyndende medicin reducerer risikoen for blodpropper ved atrieflimren, men øger risikoen for blødning - læs om effekt og bivirkninger.
Læs mereMedicinsk behandling af atrieflimren
Principielt kan man vælge to strategier for medicinsk behandling. Den ene strategi kaldes for "frekvenskontrol". Den går i princippet ud på, at man accepterer atrieflimren, men medicinerer for at undgå...
Læs mereMaze og “Mini-Maze”
Maze er engelsk for labyrint. Princippet bag operation er en gammel observation: hvis man gør volumen af sammenhængende forkammermuskulatur tilstrækkeligt lille, kan flimmer ikke forekomme. Operationen blev i 1980'erne udviklet...
Læs mereMål med behandling af atrieflimren
Det primære mål med behandling af atrieflimren er ikke nødvendigvis at få hjertet til at slå normalt - det vi kalder for "Sinusrytme". Det vil nok være overraskende for mange,...
Læs mereLukning af venstre forkammers hjerteøre (Aurikellukning)
Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop i hjernen. I sjældne tilfælde kan der sætte sig blodpropper i andre organer - for eksempel i hjerte, nyrer, tarm. Blodpropperne stammer...
Læs mereLukning af hjerteøret eller blodfortyndende medicin?
Man kan minimere risikoen for blodprop ved hjælp af blodfortyndende medicin eller ved at lukke hjerteøret, men hvilken løsning er så bedst?
Læs mereLivet med atrieflimren (hjerteflimmer)
Mange oplever nedsat livet med atrieflimren, også kaldt “hjerteflimmer”. Du… Læs mere
Læs mereLidt om hjertet
Hjertet består af fire kamre – to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene kaldes også for atrier (ét atrium) og hjertekamrene for ventrikler (én ventrikel). Hjertet skal dels pumpe “det gamle”...
Læs mereLev bedre med din atrieflimren
Oftest kan du ikke finde noget ”mønster” i hvornår, eller i hvilke situationer, du får episoder med atrieflimren. Vi kender dog til visse sammenhænge, hvor der – i hvert fald...
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom – “KOL”
Kronisk lungesygdom medfører ofte øget tryk i lungekredsløbet. Og kan derfor belaste hjertet. Den hyppigste kroniske lungesygdom er "KOL". Personer med "KOL" får oftere atrieflimren end personer uden lungesygdom. Hvis...
Læs mereKredsløbet
Hjertet er en muskel, som pumper blodet gennem dine lunger, din hjerne og resten af din krop. Blodet cirkulerer rundt i kroppen for at transportere næring og brændstof/energi til cellerne...
Læs mereKost og overvægts betydning for atrieflimren
Kost og atrieflimren hænger ikke nødvendigvis tæt sammen, men livsstilsændringer associeret med din kost og vaner har stor indflydelse.
Læs mereJeg har lige fået foretaget ablation for min atrieflimren – hvad nu?
Efter en ablationsbehandling for atrieflimren, kan det være naturligt at føle en blanding af lettelse og forvirring - Hvad sker der nu?
Læs mereHvornår bør ablationsbehandling for atrieflimren overvejes?
Vurdering af, hvem der bør tilbydes ablationsbehandling for atrieflimren er en specialistopgave. Det vil sige, at vurderingen skal foregå i et samarbejde mellem dig og en speciallæge i hjertesygdomme (en...
Læs mereHvornår bør ablation overvejes?
I dette udtag fra Rytmedoktor webinaret "Atrieflimren og ablation - Bedste behandling til tiden" omtale hjertelæge Peter Steen Hansen og gæst hjertelæge Jacob Pontoppidan hvornår bør ablation overvejes.
Læs mereHvor meget motion skal der til for at forebygge atrieflimren?
Motion kan reducere hyppigheden af atrieflimrenepisoder - læs om hvad der har betydning og hvordan du kommer igang med en motion i denne artikel
Læs mereHvor godt virker ablation for atrieflimren?
Når vi foretager ablation for atrieflimren, benytter vi os af en viden om, at atrieflimren altid startes af ekstraslag ("ekstrasystoler") fra bestemte områder i forkamrene - oftest områder omkring indmundingen af...
Læs mereHvad ved vi om årsager til atrieflimren?
Jeg bliver jævnligt spurgt om, ”hvorfor jeg har fået atrieflimren?”. Der er også tit diskussioner og kommentarer om dette ”på nettet”. Og også spurgt om, hvorvidt der bliver lavet videnskabelige...
Læs mereHvad gør vægttab ved min atrieflimren?
Jeg har tidligere skrevet om sammenhængen mellem overvægt og atrieflimren. Der er kommet flere nye undersøgelser, der har set på denne sammenhæng. Jeg vil dele opslaget op i tre afsnit...
Læs mereHvad gør jeg, når jeg (igen) får atrieflimren
Selv om du får behandling for at undgå nye episoder med atrieflimren - medicinsk eller har fået en ablation - kan det ske, at der kommer episoder med atrieflimren igen....
Læs mereHvad er kryoablationsbehandling?
Kryoablation er en behandling, hvor forfrysning af hjertevævet, hjælper med til at genskabe den normale hjerterytme - sinus rytmen
Læs mereHvad er atrieflimren / hjerteflimren?
Atrieflimren er den mest almindelige rytmeforstyrrelse, vi kender til. Den rammer 25% af os i løbet af livet. Cirka 3% - fra vugge til grav - har atrieflimren, svarende til...
Læs mereHjertets opbygning
Hjertet består af fire kamre - to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene kaldes også for atrier (ét atrium) og hjertekamrene for ventrikler (én ventrikel). Hjertet skal dels pumpe "det gamle"...
Læs mereHjertestarter (ICD)
Et hjertestop er en livsfarlig rytmeforstyrrelse, hvor hjertets pumpefunktion stopper - og derved kommer der ikke blod ud til kroppens organer, inklusive hjernen. Hvis ikke man får gang i kredsløbet...
Læs mereHistorisk perspektiv på atrieflimren
Helt tilbage i tekster og illustrationer fra det antikke Egypten, Grækenland og Mesopotamien har man haft forståelse for, at der har kunnet optræde sygdom i hjertet. På et gammelt egyptisk...
Læs mereHis-ablation
Når man laver en "His-ablation" ødelægger man impulsledningen fra forkamre til hjertekamre, således at aktiveringen af hjertekamrene blokeres. Det er derfor nødvendigt i stedet at have en "pacemaker" til at...
Læs mereFysisk aktivitet og atrieflimren
Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem hvor meget man dyrker Fysisk aktivitet og risikoen for at få og forværre atrieflimren.
Læs mereFuld bedøvelse eller ej ved ablationsbehandling?
Jeg er på bloggen flere gange blevet spurgt til min holdning for eller imod fuld bedøvelse ved ablationsbehandling. Spørgsmålet har også været debatteret i Facebook-gruppen "Atrieflimren". Jeg kan også se,...
Læs mereForskellige typer af atrieflimren
Der findes tre forskellige typer af atrieflimren: Anfaldsvis atrieflimren (det kaldes også for "paroxystisk atrieflimren"). Anfaldsvis atrieflimren kommer og går. Episoderne er ofte af kortere varighed, men kan godt strække...
Læs mereForhøjet stofskifte
Ved forhøjet stofskifte produceres der for meget stofskiftehormon i "skjoldbruskkirtlen". "Skjoldbruskkirtlen" sidder foran på halsen. Nogle gange vil den være forstørret eller øm, hvis man har forhøjet stofskifte. En forstørret...
Læs mereForhøjet blodtryk og atrieflimren
Forhøjet blodtryk kan belaste hjertet og blodkarrene. Hjertet skal arbejde mere og blodkarrene udsættes for højere tryk. På sigt kan dette føre til, at risiko for atrieflimren og hjertesvigt øges....
Læs mereFokal atrial takykardi
Fokal atrial takykardi kaldes også nogle gange for ektopisk atrial takykardi. Det giver jo ikke nødvendigvis mere mening - men det dækker over en form for hurtig hjerterytmeforstyrrelse, der kommer...
Læs mereEr det farligt at køre el-bil, når man har pacemaker eller hjertestarter (ICD)?
Elektromagnetisk påvirkning kan medføre, at en pacemaker eller hjertestarter fejlagtigt opfatter elektromagnetisk udløst elektrisk støj som hjerteimpulser.
Læs mereElektroKardioGram (EKG)
Et EKG bruges for at finde ud af, hvilken form for hjerterytmeforstyrrelse, du har. EKG'et viser den elektriske aktivitet i dit hjerte. Man bruger også EKG til at undersøge, om...
Læs mereElektriske impulser
Dit hjertes pumpefunktion styres ved hjælp af svage elektriske impulser som dannes i et område af det højre forkammer ("højre atrium"), som kaldes for "Sinusknuden". Sinusknuden kaldes ind imellem for...
Læs mereEAST Studiet (2020)
Det nye “East Studie” viser, at – hos personer, der ikke har haft problemer med atrieflimren længere end højst et år – kan man redde liv ved at...
Læs mereDiabetes (“Sukkersyge”)
Sukkersyge er desværre en almindelig og tiltagende hyppig tilstand. Man opdeler sukkersyge i "Type 1" og "Type 2". "Type 1" sukkersyge opstår fordi kroppen ikke kan producere tilstrækkelige mængder af...
Læs mereDen normale hjerterytme – “Sinusrytme”
Styringen af hjertets pumpefunktion foregår elektrisk. Sinusknuden sender regelmæssigt signaler ud i forkamrene - roligt i hvile og hurtigere, når vi er i aktivitet - som får forkamrene til at...
Læs mereDC-konvertering
Atrieflimren kan enten "gå over af sig selv" (nogle gange hjulpet af rytmeregulerende medicin) eller være konstant til stede, uden at ville stoppe af sig selv eller ved at tage...
Læs mereBlodprop og alvorlig blødning
Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop. Og – desværre oftest – en blodprop i hjernen. Omtrent 25% af alle hjerneslag på grund af blodpropper skyldes atrieflimren. Grunden til...
Læs mereBlodfortyndende medicin
I sjældne tilfælde kan der sætte sig blodpropper i andre organer - for eksempel i hjerte, nyrer, tarm. Blodpropperne stammer fra venstre forkammer (venstre atrium). Og oftest fra en struktur...
Læs mereAurikellukning som alternativ til blodfortyndende medicin
Aurikellukning forhindre blodpropper i hjernen ligesom blodfortyndende medicin når og bør overvejes som alternativ når man har atrieflimren
Læs mereAtrieflimren, blodprop og blodfortyndende medicin: “Pas på Hjernen”
blodfortyndende medicin er en vigtig del af behandlingen af atrieflimren, da en af de alvorlige komplikationer er en blodprop i hjernen.
Læs mereAtrieflimren og stress
Det er velkendt fra forskellige sjældne, arvelige, hjerterytmesygdomme at psykisk og fysisk stress kan udløse hjerterytmeforstyrrelse. Sammenhængen mellem stress og atrieflimren er imidlertid ikke helt så éntydig. Ligesom med alkohol...
Læs mereAtrieflimren og søvnapnø
Obstruktiv søvnapnø er meget almindeligt hos personer med atrieflimren. Op imod halvdelen af alle med atrieflimren har også søvnapnø. Søvnapnø findes hyppigere hos patienter med atrieflimren end de sædvanlige risikofaktorer:...
Læs mereAtrieflimren og motion
Jeg bliver ofte spurgt om: ”Er det på grund af min sport, at jeg har fået atrieflimren?” ”Vil det hjælpe på mine problemer med atrieflimren, hvis jeg stopper med at...
Læs mereAtrieflimren og livsstil: Hvad kan jeg gøre?
Atrieflimren og livsstil, kost, fysisk aktivitet og anden forebyggelse omtaler Peter Steen Hansen og Hjertefysioterapeut Dagmar Lybæk Sieg
Læs mereAtrieflimren og livskvalitet
Mange mennesker lever et godt og rigt liv på trods af atrieflimren. Der er imidlertid også mange med atrieflimren, der oplever væsentligt påvirket livskvalitet på grund af dette. Det gælder...
Læs mereAtrieflimren og alkohol
Jeg skelner mellem alkohol som en risikofaktor for at udvikle atrieflimren og alkohol som en risikofaktor for at få tilbagefald af atrieflimren, når du først én gang - eller flere...
Læs mereAtrieflimren og alder
Atrieflimren bliver meget hyppigere, jo ældre vi bliver. Særligt stiger hyppigheden, når vi kommer op i 65-70 års alderen og ældre. Selvom også andre disponerende faktorer bliver hyppigere med alderen...
Læs mereAtrieflimren kan forårsage en blodprop i hjernen
Atrieflimren øger risikoen for blodpropper, især i hjernen. Blodfortyndende medicin reducerer denne risiko, men øger risikoen for blødning.
Læs mereAtrieflimren – Fra symptomer til behandling
Symptomer på atrieflimren, og hvordan det behandles - Hvad kan du gøre for at få den rigtige behandling til netop din situation
Læs mereAtrieflagren
Atrieflagren (forkammerflagren) forekommer jævnligt hos de samme personer, som kan have atrieflimren. Atrieflagren kan dog også forekomme alene. Man har ikke atrieflagren og atrieflimren på samme tid, men måske nogle gange...
Læs mereAtriale ekstrasystoler
Normalt styres vores hjerterytme fra ”Sinusknuden”, som ligger øverst i højre forkammer. Mange af os har imidlertid ind imellem hjerteslag, der starter i andre områder af hjertet. Hvis hjerteslagene starter...
Læs mereAlmindelig pacemaker
Pacemaker anvendes, hvis hjerterytmen er for langsom. Enten konstant eller periodisk. Det kan skyldes, at hjertet ikke danner tilstrækkeligt mange impulser i sinusknuden (se opslag "Lidt om hjertet") og kaldes...
Læs mereAblationsbehandling i går, i dag og i morgen
Fremskridt inden for Ablationsbehandling. Hvad er ablation, og hvordan har denne teknologi udviklet sig over tid?
Læs mereAblationsbehandling for atrieflimren
Atrieflimren udløses af fejlslag (=ekstrasystoler), som næsten altid kommer fra de områder, hvor blodkarrene fra lungerne (=lungevenerne) indmunder i venstre atrium. Af én eller anden grund er hjertevævet i disse...
Læs mereAblationsbehandling af Atrieflimren – Bedste behandling til tiden
Ablationsbehandling af atrieflimren, effekt af tidlig behandling omtaler Peter Steen Hansen og hjertelæge Jacob Pontoppidan i dette webinar
Læs mere