Mål med behandling af atrieflimren - atrieflimren (hjerteflimmer)

Hvad gør jeg, når jeg (igen) får atrieflimren

Selv om du får behandling for at undgå nye episoder med atrieflimren – medicinsk eller har fået en ablation – kan det ske, at der kommer tilbagevendende episoder med atrieflimren. Symptomerne kan selvfølgelig være ligeså ubehagelige og angstprovokerende som tidligere.

Hvis du oplever tilbagevendende atrieflimren, er følgende vigtigt:

  • Prøv at tage det roligt og undgå panik.
  • Sæt eller læg dig ned og forsøg at tage det roligt – det kan være, det går over af sig selv.
  • Med mindre du er betydeligt påvirket af din flimren og har det rigtigt skidt, er det som hovedregel ikke nødvendigt at skynde dig til lægen eller på hospitalet.
  • Hvis du bliver betydeligt påvirket eller episoden ikke går over af sig selv, skal du kontakte din læge eller vagtlægen.
  • Hvis du har haft en episode med atrieflimren, er det vigtigt, at du fortæller din praktiserende læge – eller hjertelægen – om dette. Hvor lang tid stod det på? Hvad mærkede du? Var der noget, du har tænkt på, kunne have provokeret episoden? Fik du nogen form for behandling?

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at en episode med atrieflimren ikke kun handler om, hvordan du har det her og nu. Atrieflimren kan øge risikoen for blodpropper, og derfor kan det være nødvendigt at fortsætte med blodfortyndende behandling, også selv om hjerterytmen efterfølgende bliver normal igen. Du bør derfor ikke selv ændre eller stoppe din medicin uden at aftale det med din læge.

Det kan være en god idé at notere, hvornår episoden begyndte og sluttede, hvilke symptomer du oplevede, og om du kan have været udsat for noget, der udløste den – for eksempel alkohol, søvnmangel, stress eller anden sygdom. Disse oplysninger kan være værdifulde, når din læge skal vurdere, om din behandling fortsat er den rigtige.

Hvis du samtidig får kraftige brystsmerter, udtalt åndenød, besvimer eller får pludselige symptomer på eksempelvis lammelse, talebesvær eller skævhed i ansigtet, skal du søge akut hjælp.

 

Comments

2 svar til “Hvad gør jeg, når jeg (igen) får atrieflimren”

  1. Elisabeth Plesner Avatar
    Elisabeth Plesner

    Pludselig temperaturskift kan udløse artrieflimren. Synes også at visse typer mad kan gøre det, og Fysisk overanstrengelse.

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Hej Elisabeth,
      Tak for din kommentar.
      Mange personer med atrieflimren oplever, at visse situationer eller påvirkninger kan udløse episoder med flimren. Ofte er det sådan, at hvis man undersøger det systematisk, gælder det ikke generelt eller universelt, at der er sammenhæng. Så det, den enkelte oplever, betyder ikke, at det er sammenhænge alle eller mange vil opleve. Når jeg bliver spurgt, om “det kan være rigtigt, at (dette) kan udløse eller forværre flimren” plejer jeg normalt at spørge, hvor mange gange man udsætter sig for det aktuelle UDEN at få flimren. Ofte er svaret, at det gør jeg da ofte uden at få flimren, men ind i mellem har jeg oplevet, at flimmeren kommer lige efter, jeg har gjort dette. Så er der nok ofte tale om tilfældigt sammenfald mere end en reel provokation.
      Med venlig hilsen,
      Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, Jacob Pontoppidan og Sam Riahi, som igennem mange år har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Om Rytmedoktor