Rytmedoktor - alt om atrieflimren (hjerteflimmer) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Atrieflimren
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebyg
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimren
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kredsløbet
  • App
  • DanskDansk
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • Norsk BokmålNorsk Bokmål
13. februar 2022 af Peter Steen

“Pulsed Field Ablation” – hvad var det vi så i TV2 nyhederne?

“Pulsed Field Ablation” – hvad var det vi så i TV2 nyhederne?
13. februar 2022 af Peter Steen

Nyhederne på TV 2 viste i sommeren 2021 et indslag fra Gentofte Hospital, hvor man foretog en kateterablation på en patient med anfaldsvis atrieflimren. Her anvendtes en ny teknologi – nemlig påvirkning med elektrisk strøm i stedet for påvirkning med varme (“radiofrekvensablation”) eller kulde (“cryoablation”). Den nye teknologi kaldes for “Pulsed Field Ablation (PFA)”. “PFA” virker ved at ødelægge cellevæggene på hjertemuskelcellerne. I modsætning til når vi anvender varme eller kulde, er det imidlertid ikke ved en temperaturafhængig effekt, men ved en direkte effekt af en lokal påvirkning af et kortvarigt, højintenst, strømstød. I indslaget blev det fremhævet, at PFA er både mere sikker og mere effektiv. Hvis begge dele er rigtige, bør PFA være standardbehandling i fremtiden.

Studier om PFA

Der er lavet nogle få studier af PFA, som har undersøgt både sikkerhed ved anvendelse og effekt i form af frihed for rytmeforstyrrelse i op til et år efter behandling. Der er endnu ingen studier, der direkte sammenligner PFA med de “gamle” teknologier – radiofrekvensablation (varme) og cryoablation (kulde). Den mulige fordel ved at anvende PFA sammenlignet med de “gamle” teknologier er, at PFA ikke er helt så kritisk afhængig af god kontakt mellem behandlingsinstrumentet og hjertemuskulaturen. At PFA kræver meget kortere behandlingstid. Og – i forhold til sikkerhed og komplikationer – at PFA kun har effekt på hjertemuskulaturen og ikke på de øvrige væv (nervevæv, blodkar, spiserør), som ligger i umiddelbar nærhed af forkamrene i hjertet.

I det anerkendte amerikanske videnskabelige tidsskrift for hjertesygdomme “JACC” er der i maj måned i år offentliggjort samlede resultater fra 3 mindre studier. Gennem studierne har man undersøgt anvendelse af PFA til ablation hos patienter med anfaldsvis atrieflimren. I alt 121 patienter, hvor 49 af dem blev behandlet med en forbedret måde at give strømmen på.

JACC

Jeg har kopieret en figur fra artiklen i det amerikanske tidsskrift “JACC”. Fra venstre til højre på figuren ser man først to billeder af, hvordan det instrument (som kaldes for et “kateter”) anbringes omkring de områder i venstre forkammer, man gerne vil påvirke. Og nedenfor er der en figur, der illustrerer, at man kun påvirker hjertemuskelvæv – og ikke blodkar, nerveceller eller spiserør. I midten af figuren er der anført nogle procenter for komplikationer til behandlingen. Og, endelig, til højre i figuren kan man se to kurver, der viser, hvor mange patienter, der er fri for hjerterytmeforstyrrelse op til et år efter behandlingen. Den blå kurve viser det samlede resultat for alle 121 patienter. Den røde kurve viser de forbedrede resultater i den mindre gruppe på 49 (ud af de 121 patienter), der blev behandlet med en forbedret måde at give den elektriske strøm på.

Jeg vil først kommentere komplikationerne:

Der var 2 patienter ud af 121, som fik en blødning fra hjertet og ud i hjertesækken. Eller knapt 2 ud af hundrede (2%).  Det er en komplikation, vi kender fra de nuværende metoder til behandling – varme eller kulde. Fra vores nationale kvalitetsdatabase for ablationsbehandling viser resultaterne for 2019 en hyppighed af denne komplikation ved anvendelse af varme eller kulde på 1 ud af 200 behandlinger (0,5%).

Der var 1 patient ud af 121, der oplevede forbigående påvirkning af hjernen og hvor man efterfølgende på en MR-skanning af hjernen kunne påvise forandringer, som man ser efter et stroke. Eller knapt 1 ud af hundrede (1%). I årsrapporten for de danske resultater i 2019 er der indrapporteret tre tilfælde af forbigående påvirkning af hjernen ud af totalt 2661 behandlinger. Eller godt 1 per tusinde behandlinger (1‰).

Af de (heldigvis) mere sjældne komplikationer – skade på blodkarrene fra lungerne til hjertet (“lungevenestenose” – aflukning eller svær forsnævring) og den særligt frygtede – og meget alvorlige – komplikation, hvor der kan ske skade på spiserøret med falsk forbindelse mellem spiserør og venstre forkammer, så man ingen i studiet. Til sammenligning er der rapporteret et (1) tilfælde af påvirkning på blodkar fra lunger til hjerte (“lungevenestenose” – eller forsnævring af lungevenen) og ingen skader på spiserør med falsk forbindelse til venstre forkammer tilsammen i årene 2017, 2018 og 2019 – omfattende næsten 7.500 ablationer for atrieflimren i Danmark.

Og herefter resultaterne:

Efter et år har knapt 85% af patienterne med den forbedrede måde at give strømstødet på fortsat ingen hjerterytmeforstyrrelse (atrieflimren, atrieflagren).  Det er et rigtigt godt resultat. Men kun taget ud af den gruppe på 49 patienter, som blev behandlet med den forbedrede måde at give strømstødet på. Men – ingen tvivl – kan dette resultat underbygges af lignende resultater fra større grupper af patienter, er PFA-teknologien nok mere effektiv end varme eller kulde. Vi har ikke helt sammenlignelige resultater fra den danske kvalitetsdatabase, men i årsrapporten fra 2019 kan vi se, at 15% af cirka 2.500 danske patienter, der blev behandlet med varme eller kulde, var nødt til at få en opfølgende behandling indenfor et år efter deres første behandling.

Samlet vurdering:

PFA (“Pulsed Field Ablation”) er en lovende ny teknologi.

I forhold til sikkerhed er der teoretiske fordele sammenlignet med varme- eller kuldeablation. Men vores danske tal for sikkerheden ved de “gamle” ablationsformer (varme eller kulde) er dog mindst lige så gode som de tal, der er lagt frem i den videnskabelige artikel, jeg har gennemgået. De gode danske tal afspejler formodentligt, at vi har en meget høj kvalitet i forhold til sikkerhed ved ablationsbehandling. Dette er sandsynligvis en konsekvens af, at vi igennem mange år har tilstræbt at holde behandlingerne på relativt “få hænder” og dermed fået en stor operatørerfaring opbygget.

I forhold til effektivitet er det muligt, at PFA vil vise sig mere effektiv end varme- eller kuldeablation. Vi mangler dog egentlige studier, der sammenligner teknikkerne i sammenlignelige patientgrupper. Der er ingen tvivl om, at disse studier vil komme i løbet af de næste få år. Og måske kommer vi til at se, at de gode resultater, vi kan opnå med varme- eller kuldeablation, kan forbedres yderligere med den ny teknologi.

Desværre er min vurdering ikke helt så entydigt positiv, som behandlingen med PFA blev omtalt i TV2-nyhederne. Et kort indslag i nyhedsmedierne giver selvfølgelig ikke mulighed for en ligeså detaljeret gennemgang, som jeg har gjort i dette opslag. Og det er i virkeligheden en skam, når det nu handler om en sygdom, der rammer mere end 100.000 danskere og en behandling som 2-3.000 danskere gennemgår hvert år.

4 kommentarer

Halldor siger:
10. marts 2022 kl. 5:33

Hei igen Peter !

Dette er jo veldig spennende!
Klarer man virkelig at dræpe de feile signalene permanent? Det sker jo ikke med elektrochock.
Gjøres det i narkose?
Vil du tilby dette etterhvert?
Beste helsing Halldor

Svar
Peter Steen siger:
18. marts 2022 kl. 18:53

Hej Halldor,
Det er en potentielt spændende teknologi – men vi mangler fortsat god dokumentation. Behandlingen kan gennemfører i narkose eller i dyb “sedering” – altså ikke helt i narkose, men næsten. Jeg har planer om at tilbyde denne behandling så snart, vi har bedre dokumentation.
Bedste hilsner,
Peter

Svar
Gun Mow siger:
24. april 2022 kl. 9:47

Hej Peter. Jeg har tidl skrevet til dig vedr min PFA ablation medio okt 2021 på Gentofte. Ud over at jeg fortsatte med anfald og at jeg nu er på cordarone, så opstod der også en frenicusparese. Den har jeg nu døjet med 1/2 år og vejrtrækningen er langt fra normal endnu😵‍💫. Mit spørgsmål er : ved du hvor mange der har fået denne komplikation efter en PFA ablation? Og hvor mange der efterfølgende stadig har problemer med flimmer? Tak for din super App og din vilje til at ville svare os her😁

Svar
Peter Steen siger:
24. april 2022 kl. 10:06

Hej Gun,
Tak for din opfølgende mail og spørgsmål. Der er fortsat kun meget få data med opfølgning efter PFA. Der kommer flere studier i løbet af det næste års tid. Men forventningerne er høje. Det har de nu også været tidligere, så min personlige forventning er vel, at det bliver en teknologi, som vil finde sin plads. Men – som både varme/radiofrekvens og kulde/kryo – skal forfines og forbedres over de næste år. Men da rigtigt kedeligt for dig, at du stadig har problemer med atrieflimren. Og med frenicuslammelsen. Jeg ved ikke, hvor mange af denne type komplikationer, man har set. Jeg har spurgt lidt ind til det i forbindelse med en international hjerterytmekongres for nyligt. Jeg vil forvente, at det er en komplikation som vi vil se en sjælden gang imellem – ligesom med varme- og kuldeablation, men som vidtgående kan undgås, hvis man passer på.

Oftest kommer frenicusfunktionen sig igen – men det kan godt tage et års tid.

Har man ikke foreslået dig en ny ablation i stedet for medicinering med cordarone?

Mvh.
Peter Steen

Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, som igennem mere end 25 år først og fremmest har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere om Rytmedoktor her.

Læs om Rytmedoktor's App

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk
Download Rytmedoktor App

Rytmedoktor, nu en app

Kan hentes til Android og iPhone

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor i

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor via

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og “Peter-pill-in-the pocket”, ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet