Rytmedoktor - alt om atrieflimren (hjerteflimmer) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Atrieflimren
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebyg
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimren
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kredsløbet
  • App
  • DanskDansk
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • Norsk BokmålNorsk Bokmål
6. december 2021 af Peter Steen

Lukning af hjerteøret eller blodfortyndende medicin?

Lukning af hjerteøret eller blodfortyndende medicin?
6. december 2021 af Peter Steen

Lægens Bord havde i starten af januar 2021 et indslag, som handlede om lukning af venstre atriums hjerteøre. I udsendelsen blev der lagt op til, at lukning af hjerteøret var en bedre behandling end medicinsk blodfortyndende behandling. Med færre blødninger og færre dødsfald. Men er det nu også sikkert, at lukning af hjerteøret er bedre end blodfortyndende medicin?

Hvad er det med hjerteøret?

Hjerteøret (det kaldes også ”auriklet”) er en struktur i det venstre forkammer, som kan minde om en ”blindtarm”.

Normalt tømmes hjerteøret og venstre forkammer aktivt for blod med hvert hjerteslag. Hvis man har atrieflimren, tømmes venstre forkammer og hjerteøret kun passivt. Det betyder, at blodet vil kunne blive stående i hjerteøret i længere tid – og derfor have tendens til at størkne. Ligesom hvis du får et sår, hvor blodet størkner til en sårskorpe. Så længe det størknede blod forbliver i hjerteøret gør det ingen skade – men hvis det river sig løs, vil det transporteres med blodstrømmen ud af hjertet og desværre ofte op igennem pulsårerne til hjernen og kunne give anledning til en blodprop der. Det vi også kalder for et ”stroke”. Og hvor man kan risikere blivende hjerneskader med lammelser, påvirket evne til at tale og forstå – og også livsfarlige skader.

Trombe (pilen) i venstre forkammers "hjerteøre" (aurikel) 
  1. Trombe (pilen) i venstre forkammers “hjerteøre” (aurikel) 

Man kan minimere denne risiko på to principielt forskellige måder. Enten kan man medicinere med såkaldt ”blodfortyndende medicin”. Alternativt kan man lukke hjerteøret, så blodet fysisk ikke kan komme hverken til eller fra hjerteøret.

Blodfortyndende medicin

Blodfortyndende medicin – som i virkeligheden et sludret begreb – påvirker blodets evne til at størkne, men gør sådan set ikke blodet mere ”tyndtflydende”. I dag vil vi oftest anbefale medicin som Xarelto, Eliquis, Pradaxa eller Lixiana. Før disse stoffer blev tilgængelige, anvendte vi mest et stof, der hedder Marevan. Nogle personer, der har fået blodfortyndende medicin i mange år, får fortsat Marevan.

Hvornår udføres lukning af hjerteøret så som alternativ?

Lukning af hjerteøret udføres ofte hos patienter med atrieflimren, som skal hjerteopereres fx på grund af en dårlig hjerteklap. Men man kan også gøre det hos patienter med atrieflimren, som ikke har anden hjertesygdom. Nemlig med placering af en lukke-”dims”, som kan føres ind i hjertet igennem blodkarsystemet fra lysken.

Lukning af venstre forkammers hjerteøre (Aurikellukning)
Lukning af venstre forkammers hjerteøre (Aurikellukning)

Som du kan se, ligner lukke-”dimsen” en lille ”faldskærm”, der placeres i hjerteøret  – og dermed lukker det af. Der findes forskellige udformninger fra forskellige producenter. Behandlingen er relativt enkel og med lav risiko for komplikationer.

Er det ene så bedre end det andet?

Tidligere undersøgelser har vist, at lukning af hjerteøret eller behandling med den type blodfortyndende medicin, der hedder Marevan, er lige gode. En tendens til lidt flere blodpropper hos de, der fik lukket hjerteøret. Men til gengæld lidt færre alvorlige blødninger. Så – samlet set – fandt man, at lukning af hjerteøret og medicinsk blodfortyndende behandling med Marevan var ligeværdige. De nye typer blodfortyndende medicin er testet overfor det ”gamle” præparat – Marevan. Og her ”vinder” de nye stoffer (men kun ”på point” – altså ingen voldsom stor gevinst) på grund af færre alvorlige blødninger (særligt i hjernen) og den lettere håndtering, da de ikke kræver hyppige blodprøver for at indstille dosis korrekt. Det er baggrunden for, at vi i dag anbefaler at anvende et af de nye stoffer til patienter med atrieflimren, der skal starte behandling med blodfortyndende medicin.

Lukning af hjerteøret er, til gengæld, aldrig testet videnskabeligt overfor de nye typer af blodfortyndende medicin (Xarelto, Eliquis, Pradaxa, Lixiana).

Der er flere undersøgelser i gang, som tester lukning af hjerteøret overfor moderne blodfortyndende medicin. Undersøgelser, der anvender ”lodtrækningsprincip” om man skal have den ene eller den anden behandling. Resultaterne fra disse undersøgelser får vi tidligst i 2024.

Undersøgelse af lukning af hjerteøret modsat blodfortyndende medicin

I mangel af denne type undersøgelser, har en forskergruppe – med deltagelse af forskere fra blandt andet Aarhus Universitetshospital – set på, hvor ofte der forekommer blodpropper, blødning, død af alle årsager og død af hjerte-/karsygdom blandt en gruppe af patienter, der har fået lukket hjerteøret og sammenlignet med en anden gruppe af patienter, der har fået blodfortyndende medicin. Begge grupper har en størrelse på godt 1000 deltagere. Gruppen, der har fået lukket hjerteøret, er patienter, der er registreret i en database, som et af de firmaer, der fremstiller lukke-”dimser”, har samlet. Og patienterne, der har fået blodfortyndende medicin, er samlet fra to danske registre, landspatientregisteret og register over udskrevne recepter på medicin.

Patienterne, der har fået lukket hjerteøret, er således principielt fra hele Verden, mens de patienter, der har fået blodfortyndende medicin, er danske. For at patienterne skal ligne hinanden så meget som muligt, har man forsøgt at have lige store andele med fx forhøjet blodtryk, tidligere blodprop, anden hjerte-/karsygdom, sukkersyge og en række andre faktorer. Og med sammenlignelige køn og aldersprofiler. Studiet er offentliggjort i et stort og anerkendt amerikansk tidsskrift for hjertesygdomme i januar 2021.

Når man i studiet sammenligner, hvordan det går i de to grupper af patienter, finder man at der ikke er nogen sikker forskel i forekomst af blodpropper. Til gengæld er forekomsten af alvorlige blødninger næsten halveret i gruppen, der har fået lukket hjerteøret – sammenlignet med de, der har fået medicinsk blodfortyndende behandling. Og risiko for at dø – både af hjerte-/karårsager og i det hele taget – er halveret. Du kan læse mere om studiet og dets resultater her:

Clinical Outcomes Associated With Left Atrial Appendage Occlusion Versus Direct Oral Anticoagulation in Atrial Fibrillation

Jens Erik Nielsen-Kudsk, Kasper Korsholm, Dorte Damgaard, Jan Brink Valentin, Hans-Christoph Diener, Alan John Camm, and Soren Paaske Johnsen

Studiets troværdighed

Hvis man skal tage dette studie for troende, er der ingen tvivl om, at man burde skifte behandlingsstrategi omgående – så langt flere skulle have lukket hjerteøret og langt færre have blodfortyndende medicin. Problemet er bare, at det kan man ikke – altså, tage studiet for troende. Selvom man har forsøgt at ”matche” de to grupper på en lang række faktorer, ændrer det ikke ved, at de to grupper, som udgangspunkt, formodentligt er væsentligt forskellige på en lang række parametre. Og at de data, der sammenlignes på, meget vel kan være mere eller mindre korrekte i de to grupper. De to behandlinger er ikke testet overfor hinanden i den samme gruppe af patienter, hvor det er tilfældigt (”lodtrækningsprincip”), hvem der får den ene – og hvem der får den anden – behandling.

Hvornår vil jeg anbefale lukning af hjerteøret som alternativ til blodfortyndende medicin?

Min egen vurdering er, at den gevinst, som studiet finder ved at lukke hjerteøret, er meget større, end jeg ville forvente. Og at resultatet i studiet afspejler, at der – trods forsøg på at ”matche” deltagerne overfor hinanden – er tale om to forskellige grupper af patienter med forskellig risiko for sygdom og død. Vi må derfor fortsat – tålmodigt – vente på resultaterne fra rigtige lodtrækningsforsøg. Indtil da er der ikke ændret på, at de patienter, vi vil anbefale lukning af hjerteøret hos, er patienter med atrieflimren, som er i øget risiko for at få blodpropkomplikationer, men:

  • Ikke tåler blodfortyndende medicin fordi risiko for alvorlig blødning er meget stor
  • Har haft alvorlige blødningskomplikationer til behandling med blodfortyndende medicin
  • Har haft blodpropkomplikationer til atrieflimren på trods af, at de allerede fik blodfortyndende medicin

Det betyder i praksis, at det er en meget lille del af det samlede antal patienter med atrieflimren og samtidig øget risiko for blodpropkomplikationer, der skal tilbydes lukning af hjerteøret.

Muligvis vil de lodtrækningsforsøg, der aktuelt er i gang – og hvor vi tidligst forventer resultater i 2024 – ændre dette. Det må vi tålmodigt vente på.

2 kommentarer

Frank Nørgaard Dam siger:
16. februar 2022 kl. 18:41

Kære Peter Steen Hansen! Jeg er mangeårig diabetes- og hjerterytmepatient, har haft en blodprop i hovedet (uden skade) og er blevet ablateret 2 gange, senest i oktober 2021. Nu er min hjerterytmeforstyrrelse ændret til at forekomme mange flere gange (4-5xuge) med lavere pulsforøgelse end tidligere (125-135 bpm), og af kortere varighed (1/2-1 time), hvor det tidligere var puls på 150+. Jeg er indstillet til ny ablation på OUH d. 30. maj. Hvordan skal/kan jeg forholde mig til det? Pt. er det godt nok lav livskvalitet. Mvh Frank Nørgaard Dam, Kolding.

Svar
Peter Steen siger:
20. februar 2022 kl. 9:24

Kære Frank,
Tak for din kommentar med spørgsmål.
Det lyder næsten som om, at du har været behandlet for to forskellige rytmeforstyrrelser – hvis jeg skal gætte: atrieflimren (blodpropper i hovedet) og en “ekstra ledningsbane” (anfald med hurtig rytme 150+). Og at du nu fortsat har problemer med atrieflimren. Jeg synes, det lyder helt relevant at tilbyde dig en ny ablation. Hvis du synes, at 30/5 er lang tid at vente, kan du kontakte regionens Patientvejleder funktion og ønske dig “omvisiteret” til behandling på privathospital.
Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, som igennem mere end 25 år først og fremmest har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere om Rytmedoktor her.

Læs om Rytmedoktor's App

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk
Download Rytmedoktor App

Rytmedoktor, nu en app

Kan hentes til Android og iPhone

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor i

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor via

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og “Peter-pill-in-the pocket”, ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet