Ventrikulær takykardi

Ventrikulær takykardi

Ventrikulær takykardi er en anfaldsvis hjerterytmeforstyrrelse, der opstår i hjertekamrene (ventriklerne). Dette til forskel fra de langt hyppigere hjerterytmeforstyrrelser, der inddrager forkamrene (atrierne). Ventrikulær takykardi forkortes ofte til VT. Man ser hyppigst VT hos personer, som tidligere har haft en blodprop i hjertet, og derfor har fået beskadiget en del af hjertemuskulaturen. Man kan også se VT hos personer med andre former for hjertesygdom – ofte af typen hjertesvigt. Ind imellem kan man se VT hos personer uden nogen som helst tegn på hjertesygdom.

Ventrikulær Takykardi (VT)

Unormale elektriske signaler fra hjertekamrene – her højre ventrikkel.

EKG-optagelse af VT

Det væsentlige ved VT er at få afklaret om det er en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse eller ej. Hvis der er tegn på anden hjertesygdom  som – for eksempel – tidligere blodprop i hjertet, er det en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse.

Det er derfor vigtigt, at der bliver gjort de relevante undersøgelser for at finde ud af, om der er anden hjertesygdom til stede. Det kan være ultralydsskanning af hjertet (ekkokardiografi), undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG) og andre undersøgelser.

Behandling af ventrikulær takykardi

Behandlingen vil ofte være en kombination af medicin og f.eks. en hjertestarter (ICD). I visse situationer kan det også være relevant at gøre ablationsbehandling, hvor man fører et instrument frem til hjertet fra lysken med henblik på at opvarme – “brænde” – relevante områder i hjertekamrene. Dette kan så forhindre, at rytmeforstyrrelsen kommer igen.

Comments

6 svar til “Ventrikulær takykardi”

  1. vivian sundstein Avatar
    vivian sundstein

    Hej Peter

    Jeg blev ablateret på RH sept 2020 grundet VES i bigemini med puls helt ned til 20.

    Effekten af operationen var fantastisk – i 1 uge, hvorefter det gik ned ad bakke.

    Jeg er startet i BT-sænkende medicin for 2 uger siden. Afventer effekt.
    Blev indlagt til obs med BT på 210/105 for 3 uger siden – fik ildebefindende på arbejde.

    Jeg er indstillet til ny ablation til næste år, da hjertet desværre ved anstrengelse slår tilbage VES i bigemini.

    Jeg er meget træt. Kæmper mig på arbejde hver dag. Tvinger mig selv til at gå ture. Bliver hurtigt forpustet , får trykken i brystet og smerter i maven ved gang til 1. Sal og ved gang ud af luge vej.

    Er det godt for mig, at jeg presser mig, eller skal jeg tage den med ro?

    ….. det går op og ned.
    Havde 5 gode dage i sidste uge.
    Troede selv på det, for så at få det værre igen. Det er hårdt psykisk .

    Vh
    Vivian Sundstein

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Vivian,
      Tak for din kommentar. Ærgerligt, at du har fået dine ekstrasystoler igen. Men der skal bestemt være en god chance for at få dem væk ved en ny ablationsbehandling. Hvis du synes, det er længe at vente, kan du prøve at tale med Patientvejlederkontoret om mulighed for at blive behandlet i privat regi. Det vil, i praksis, sige på Privathospitalet Mølholm. “Ventetidsgarantien” er ganske vist sat ud af drift indtil årsskiftet på grund af Covid-19, men jeg ved, at der ind i mellem alligevel er mulighed for at vælge alternativ til behandling på RH.

      Det er fint, at du prøver at holde dig fysisk i gang. Du skader ikke hjertet – heller ikke selvom du har ekstrasystoler. Jeg vil ikke anbefale, at du ligefrem “presser dig” – men lyt til din krop og gør det, du har det OK med.

      Vh. Peter Steen

  2. Jette Frydenlund Avatar
    Jette Frydenlund

    Hejsa

    Jeg er blevet ultra scannet og hjertet så fint ud, jeg har haft måler på 7 dage, som viste jeg slår 41 slag i minuttet om natten. Og om dagen nogen andre ting, men ikke noget der giver anledning til bekymring.
    Jeg får dog anfald hvor min blodtryk stiger og pulsen ryger op på 125 i sovende tilstand, men disse anfald forsvinder igen efter ca 1/2 time, jeg er dog begyndt at have dem meget tit.

    Jeg ved jeg har stoftskifte problem som ikke er vel medicineret.

    Hvad skal jeg gøre i alt dette her

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Hej Jette,
      Tak for dit spørgsmål.
      Da du er begyndt at have dine anfald med pulsstigning om natten meget tit, vil jeg anbefale, at du får en ny 7-dages måling af hjerterytmen. Hvis målingen “fanger” en episode, vil det formodentlig kunne give en god forklaring på, hvad det er, der sker. Og hvad der eventuelt kan gøres imod anfaldende.
      Med venlig hilsen,
      Peter Steen

  3. Mathias Jørgensen Avatar
    Mathias Jørgensen

    Kære Peter,
    Jeg er 38 år og har haft i alt seks VT-anfald. Det første opstod i 2021, og de øvrige i 2025. Fælles for alle anfald er, at de er kommet i forbindelse med fysisk belastning – enten under fodbold eller ved hårdt fysisk arbejde. Det seneste VT-anfald blev registreret på EKG, og i forlængelse heraf fik jeg indopereret en ICD.

    Der er konstateret arvæv i venstre ventrikels laterale/apikale område (helt nede i spidsen af hjertet). Årsagen til arvævet er ukendt, og lægerne har endnu ikke kunnet give en forklaring på, hvorfor det er opstået. Jeg har ikke været syg med betændelse på nogen måder.
    Har du nogen faglige bud på mulige årsager til arvæv of hvorfor det pludselig er opstået?

    Jeg er i behandling med betablokker (Sotalol) med god effekt. Hjertet er i normal sinusrytme, pulsen regulerer sig fint ved aktivitet, og jeg har kun få ekstra slag. Alligevel oplever jeg en psykisk barriere, da jeg er bekymret for, om øget puls og fysisk belastning kan udløse et nyt VT-anfald.

    Hvordan vil du anbefale, at jeg griber det an i forhold til at genoptage træning og fysisk aktivitet efter VT-anfald og ICD-implantation?

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Kære Mathias,
      Tak for dine spørgsmål.
      Der kan være mange årsager til, at der er kommet arvævsdannelse i din hjertemuskulatur. Desværre kan man ofte ikke sige noget sikkert om, hvorfor. Det er meget naturligt, at du oplever en psykisk barriere i forhold til hårdere fysisk belastning, når du har oplevet at få dine rytmeforstyrrelser netop i forbindelse med den slags aktivitet. Jeg vil anbefale, at du får foretaget en arbejdsbelastning på den hjerteafdeling, der har indopereret din ICD. Det kan give dig muligheden for “at give den fuld gas” under trygge omstændigheder. Hvis du klarer maksimal belastning på cykel eller løbebånd uden at få VT, vil det sandsynligvis gøre, at du bliver mere afslappet i forhold til at træne og belaste dig, også udenfor hjerteambulatoriet.
      Med venlig hilsen,
      Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, Jacob Pontoppidan og Sam Riahi, som igennem mange år har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Om Rytmedoktor