Rytmedoktor - alt om atrieflimren (hjerteflimmer) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Atrieflimren
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebyg
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimren
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kredsløbet
  • App
  • DanskDansk
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • Norsk BokmålNorsk Bokmål
27. februar 2022 af Peter Steen

Ny viden om alkohol og atrieflimren

Ny viden om alkohol og atrieflimren
27. februar 2022 af Peter Steen

I løbet af de sidste par år er der kommet flere nye undersøgelser af sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Svenske forskere har også undersøgt dette i en meget stor gruppe af svenske mænd og kvinder, og er kommet frem til ny viden om alkohol og atrieflimren.

Der har i mange år været enighed om, at der er en sammenhæng mellem højt forbrug af alkohol og atrieflimren. Og at et stort indtag af gangen – beruselse – giver øget risiko for atrieflimren. Derudover har der været enighed om, at et højt forbrug af alkohol – såvel dagligt som i form af beruselse – giver øget risiko for at udløse atrieflimren hos personer, som tidligere har haft tilbagevendende atrieflimren. Større mængder alkohol kan således både disponere til at udvikle atrieflimren og udløse atrieflimrenepisoder, hvis man allerede har dispositionen til flimren. Der har derimod ikke været den samme enighed i forhold til beskedent og moderat forbrug af alkohol og sammenhæng med atrieflimren.

Sammenhæng mellem beskedent eller moderat alkoholforbrug og atrieflimren

Den svenske gruppe af forskere har samtidigt har lavet en samlet analyse af de studier, der tidligere har kigget på denne sammenhæng. På denne måde har de kunnet påvise, at for hver øgning af den daglige alkoholindtagelse på én (1) genstand (en normalstyrke øl eller et glas vin) øges risiko for at få atrieflimren med 8%. Det vil sige, at hvis man – i gennemsnit – forbruger 21 genstande per uge (svarende til gennemsnitligt tre genstande per dag) øger man sin risiko for atrieflimren med 25%. Og dermed sin livstidsrisiko fra cirka 25% til knap 35%.

Denne sammenhæng er ”renset” for forskelle i køn, alder og forekomst af andre disponerende faktorer som forhøjet blodtryk, sukkersyge, anden hjertesygdom, overvægt osv. Denne sammenhæng kunne bekræftes, når man samlede informationerne fra en større mængde undersøgelser, der tidligere har kigget på sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Der er således ingen tvivl om, at selv et mindre alkoholforbrug giver en vis øget risiko for at få atrieflimren. Det er formodentligt et samspil af mange forskellige faktorer, som alkholhol kan have indflydelse på, der ligger til grund for den øgede forekomst af atrieflimren i takt med øget forbrug af alkohol.

Ændringer i hjertets impulsledning afhængigt af oplysninger om alkoholforbrug

En australsk forskergruppe har set på ændringer i hjertets impulsledning afhængigt af de oplysninger om alkoholforbrug, man kunne få fra forsøgsdeltagerne. De fandt, at der kunne påvises forstyrrelser i impulsudbredningen i hjertets forkamre som i højere grad var til stede, jo højere det gennemsnitlige alkoholforbrug var. Og at denne sammenhæng også gjorde sig gældende for et moderat alkoholforbrug på – i gennemsnit – 2-3 genstande per dag, eller 14-21 genstande per uge. De forstyrrelser, der kunne påvises i impulsudbredningen var af en slags, som vi normalt forbinder med en øget risiko for at få atrieflimren. Man kunne imidlertid ikke med sikkerhed påvise nogen forstyrrelse i impulsudbredningen hos de personer, der havde et let alkoholforbrug – højst 1 genstand per dag (under 7 genstande per uge) – sammenlignet med personer, der slet ikke rørte alkohol.

impulsledning_venstre_forkammer_atrieflimren.

På billedet ovenfor er de rød/gul/grønne områder steder, hvor impulsledningen er forstyrret. De tre billeder repræsenterer det venstre forkammer hos henholdsvis en person, der aldrig rører alkohol (non drinker), en person med alkoholforbrug under 7 genstande om ugen (mild drinker) og en person med alkoholforbrug på 7-21 genstande om ugen (moderate drinker). Det er forandringer, som jeg også selv ser, når jeg foretager ablationsbehandling for atrieflimren.

Min tolkning af resultaterne

Jeg fortolker selv disse resultater – både fra de svenske og fra de australske forskere – sådan, at jeg ikke vil fraråde, at man nyder et glas vin eller to i weekenden, måske oven i købet både fredag og lørdag. Men at man skal undgå alkohol i det daglige og undgå at drikke større mængder alkohol i det hele taget.


Se også Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol.
Se også Hjerteforeningens 7 stærke råd: Skær ned på alkohol i hverdagen.

30 kommentarer

Arne E. Jensen siger:
20. januar 2019 kl. 10:48

God og meget vigtig information – tak for det Peter

Svar
Irene Mathilde kobberskov siger:
21. januar 2019 kl. 17:08

Hvor mange gange tåler hjertet at blive ablateret?
Og bliver hjertet svagere ved en eller flere ablationer?
På forhånd tak for dine svar.
Mange hilsner Irene Kobbersko

Svar
Peter Steen siger:
24. januar 2019 kl. 7:56

Kære Irene,

Tak for dit spørgsmål. Vi regner ikke med, at hjertet svækkes ved ablation. Med mindre der er tale om meget udbredt ablation, hvor man kender enkelte tilfælde med betydeligt nedsat funktion af venstre forkammer. Men det er – på verdensplan – kun enkeltstående tilfælde. Den ”gængse” ablation mod atrieflimren sigter efter områder i venstre atrium, som i forvejen ikke bidrager væsentligt til tømningsfunktionen. Og derfor ser vi typisk heller ikke skader på tømningsfunktionen efter ablation.

”Hvor mange ablationer hjertet kan tåle?” kan jeg ikke give noget definitivt svar på. Det er en individuel vurdering, hvor jeg selv lægger vægt på, om jeg mener det kan give mening med en gentaget ablation. Altså – om jeg tror, der vil være en fornuftig chance for at bedre situationen sammenholdt med en acceptabel risikovurdering.

Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Inger Nielsen siger:
23. januar 2019 kl. 16:22

Kære Peter Steen Hansen
Har læst din blog ang. Atrieflimmer og alkohol – et emne der interesserer mig meget, da jeg har atrieflimmer og af og til bliver hjulpet af en enkelt lille snaps ved anfald. Det er især ved arytmi og skiftende svag og kraftigere puls, jeg bliver hjulpet. Når jeg drikker en lille snaps er det i flere små mundfulde, da jeg ikke bryder mig om smagen. Gennemsnitligt 3-4 snapse ugl. Både min mand og jeg mærker ofte en forbedring af min puls, ved mit håndled, efter lidt snaps. Har ofte omtalt dette for kardiologer, som plejer at nikke bifaldende til det. De omtaler det også i mine sygejournaler. Jeg er næsten 82 år, og tager dagligt 125 mikrogram Digoxin og på nuværende tidspunkt 50 mg. Meto-prolol, som for nyligt er nedsat fra 200mg + 10 mg Eliquis. Jeg følger med interesse din blog på Facebook. Tak for den.
Venlig hilsen Inger Nielsen.

Svar
Peter Steen siger:
24. januar 2019 kl. 7:50

Kære Inger,

Tak for din kommentar. Det glæder mig, at du synes om min blog. Når en snaps i ny og næ hjælper dig, skal du naturligvis tage den ”med god samvittighed”. Mit indlæg om alkohol og atrieflimren er baseret på forskellige undersøgelser af den ”statistiske sammenhæng” mellem alkohol og atrieflimren. Det vil sige, at undersøgelserne siger noget om, hvordan folk ”gennemsnitligt” reagerer på alkohol. Det levner vid mulighed for individuelle variationer. Og det er jo lige præcis hér, din personlige observation – at en snaps (tvunget ned i små mundfulde, selvom du egentligt ikke bryder dig om smagen) kan berolige hjertet – betyder noget.

Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Anita Larsen siger:
24. januar 2019 kl. 14:45

Kære Peter Steen Hansen
Jeg har atrieflimmer, og ved eccoscanning konstateres svært dilatereret ve atrie, skal nu ablateres på mandag, kan dilatationen fortage sig igen, eller er den permanent, og hvad betyder det egentlig for selve pumpefunktionen.
Jeg er vant til at løbe 5 til 6 km 3 gange om ugen, men det har knebet mere og mere det sidste stykke tid, må ned og gå indimellem for at få pusten, håber da at ablationsbehandling kan hjælpe mig
Hilsen Anita

Svar
Peter Steen siger:
24. januar 2019 kl. 14:52

Hej Anita,

Din forstørrelse af venstre forkammer (venstre atrium) kan godt – til en vis grad – normaliseres. Det betyder ikke noget målbart for din tømningsfunktion/pumpefunktion, da det er selve pumpekamrene, eller hovedkamrene, der er ansvarlige for dette. Din nedsatte fysiske kapacitet skyldes jo nok din flimren. Og som sådan skulle du også gerne få ”vante kræfter” igen, når hjerterytmen bliver stabil og normal.

Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Jens siger:
29. januar 2019 kl. 12:18

Hej Peter
Det ser ud til at alkohol har den uønsket indflydelse på de overflade strømme som hjertet skal fastholdes i .bliver følsomheden over For alc større med tiden målt fra det tidspunkt jeg blev ablateret.?
Mvh
Jens

Svar
Peter Steen siger:
31. januar 2019 kl. 15:16

Hej Jens,
Jeg kender ikke til undersøgelser, der viser, at følsomheden overfor alkohol bliver større med tiden efter ablation. Logisk set tror jeg, det forholder sig modsat.
Mvh
Peter Steen

Svar
Hans Hinrichsen siger:
11. februar 2019 kl. 11:28

Hej Peter Steen.

Jeg har fået en pacemaker og det har vist sig at jeg ved kontrol af denne efter et år har haft artrieflimren i 98% af tiden. Jeg har fået foretaget ablation to gange og ville gerne prøve igen men får at vide det ikke vil hjælpe fordi jeg ikke har de store gener af det. Hvad mener du om det.

Venlig hilsen Hans Hinrichsen.

Svar
Peter Steen siger:
11. februar 2019 kl. 15:38

Hej Hans,
Tak for dit spørgsmål.
Om det giver mening at overveje en ny ablation afhænger af, hvor meget du selv føler dig generet af din atrieflimren. Og ikke, hvad din læge eller hjertelæge mener, du har af gener. Hvis du selv føler dig generet af din atrieflimren, kan det bestemt godt give mening at overveje en ny ablation. Et alternativ kunne være en “His-ablation” – specielt, fordi du allerede har en pacemaker. Du kan læse mere om His-ablation hér: http://rytmedoktor.dk/his-ablation/
Mvh. Peter Steen

Svar
Harald Bauger siger:
10. november 2019 kl. 7:17

Mine undersøkelser tisier at følgende bør undersøkes mer :
1. Alkohol gir raskere hjerterytme for alle. Stressnivå (pulsvariasjoner) øker også.
2. Kondisjonstrening gir også høyere hvilepuls og stress etter trening.

Min teori er at både trening og alkohol belaster hjertet og blodomløpet ekstra. Sørst belastning blir da hvis man gjør begge deler i løpet av samme døgn. Om dette trigger flimmer tror jeg er veldig individuelt.
Kjenner du til studier som ser både på alkoholbruk og kondisjonstrening ?

En annen ting som jeg lurer på er om forhøyede leverprøver kan trigge flimmer? Jeg har forstått det slik at vitenskapen har konludert med dette. Jeg har alltid hatt GT verdier ca 20-30% høyere enn referanseområdet.

Jeg har hatt noe flimmer det siste året, men etter ablasjon i sommer, er jeg nå symtofri.

Svar
Peter Steen siger:
12. november 2019 kl. 12:47

Hei,
Tak for din kommentar. Jeg kender ikke til studier, som har set på både alkohol og kondisjonstrening. Og heller ikke at forhøyede leverprøver, i sig selv, kan trigge flimmer. Det er godt at høre, at du er symtomfri etter din ablasjon i sommer.
Mvh
Peter Steen

Svar
Søren Riberholdt siger:
14. november 2019 kl. 22:09

Jeg har i forbindelse med min cykeltræning konstateret, at uden alkohol kan min puls pludselig stige fra 150 til 200 på under et minut, når vi giver den gas op ad bakke. Hvis jeg indtager blot 3 genstande i løbet af ugen er der ingen problemer. Men hvis jeg drikker mere stikker pulsen også af. Jeg har afprøvet det flere gange over tre-fire år. Min erfaring er at ikke er alkoholen, der er det største problem, men det der er alkohol i. F.eks rødvin, portvin m.m. men f.eks. ikke vodka. Det kunne være interessant at vide hvad det er der drikkes af dem der får flimmer.

Svar
Peter Steen siger:
15. november 2019 kl. 4:43

Hej Søren,
Tak for din kommentar. Det er en interessant iagttagelse, du har gjort. Det er ikke en observation, der er set i de undersøgelser, jeg kender til, om sammenhæng mellem alkohol og atrieflimren. Men til gengæld en iagttagelse vi kender fra mange andre sammenhænge – “at lidt er bedre end ingenting, men (for) meget er skidt. Vi kalder det ofte en “J-formet fordelingskurve”. Jeg kender ikke til undersøgelser, der har kunnet påvise en forskel i effekt, afhængig af, hvilken form for alkoholholdig drik, der indtages.
Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Lars Warm siger:
17. november 2019 kl. 20:26

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.
Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!
Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.
De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner
Lars Warm

Svar
Peter Steen siger:
18. november 2019 kl. 4:29

Hej Lars,

Tak for din kommentar med opdatering på din situation et par måneder efter ablationen. Det glæder mig, at det går så godt for dig, og at du har fået livskvaliteten tilbage og kan gøre, hvad du gerne vil.

Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Morten boesen siger:
20. september 2020 kl. 6:17

Hej Peter.
Tak for en flot side og meget nyttig e bog. Ved man noget om cryoablation/ ablation og blodtrykket efterfølgende? Mit Blodtryk plejer at ligge på -118/76 men efter cryo ablation (1 uge siden) har jeg oplevet at måle gentagne gange i området 149/107. Jeg har læst at hvilepulsen kan være højere i en periode men kan ikke finde noget om blodtrykket.
Bedste hilsener

Morten boesen.

Svar
Peter Steen siger:
20. september 2020 kl. 9:35

Hej Morten,
Tak for din henvendelse – det glæder mig, at du kan bruge min blog og e-bog.
Blodtryksforhøjelse efter ablation er ikke noget, vi normalt ser. Jeg vil anbefale, at du “ser tiden an” – hvis blodtrykket fortsat ligger højt om 3-4 uger, bør du tale med din læge/hjertelæge om det.
Bedste hilsner,
Peter Steen

Svar
Henrik Rosenberg siger:
8. december 2020 kl. 14:32

-Hej Peter, tak for din gode side.Jeg har fået lavet min anden ablation hos professor Koonlawee Nademane på Bumrungrad hospital i Bangkok, da jeg er bosat hernede.
Jeg fik en meget special vest på, med ca. 300 elektroder, som jeg ikke rigtigt forstod, hvordan virkede. Det skulle være noget , der er under udvikling, men jeg forstod ikke rigtigt, hvorfor jeg skulle have den på.
Jeg fik lavet ablationen for ca. 2mdr. siden, og min hjerte rytme er blevet kollosalt bedre, da mit hjerte slag per minut før indgrebet, var helt oppe på 120 slag/minut.
Jeg bliver medicineret , og har fået at vide først 3mdr efter ablationen kan man udtale sig om resultatet.
Med venlig hilsen
Ralf

Svar
Peter Steen siger:
10. december 2020 kl. 21:23

Hej Henrik,
Det glæder mig, at du har glæde af min blog. Forhåbentligt får du et stabilt hjerterytmeliv efter din ablation. Vesten, du har haft på, aflæser hjertets elektriske signaler fra et meget stort antal elektroder. Det kan måske give en mere nuanceret forståelse af forstyrrelse i impulsledningen i forkamrene. Og dermed måske en bedre forståelse for, hvilke områder, der er specielt kritiske på et individuelt nivea for at atrieflimren opstår og vedligeholdes. Vesten er udviklet af en gruppe kolleger i Bordeaux (Pierre Jais og Michel Haissaguerre og medarbejdere) og er – ganske rigtigt – fortsat primært et forskningsredskab.
Det er korrekt, at vi normalt først bedømmer resultatet af ablation for atrieflimren 3 mdr eller mere efter ablationsbehandling. Det skyldes, at operation på hjertet (ablation, hjerteklapudskiftning, by-pass operation m.m.) kan påføre hjertet en stresspåvirkning i nogle uger (op til 2-3 måneder) efter indgrebet. Og dette stress kan medføre atrieflimren. Men en tendens, der sædvanligvis normaliseres igen i løbet af 2-3 måneder.
Mvh.
Peter Steen

Svar
peter fænk siger:
17. marts 2022 kl. 23:16

Hej Peter
Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.
Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.
Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Svar
Peter Steen siger:
18. marts 2022 kl. 18:46

Hej Peter,
Tak for din mail – det glæder mig, at du kan bruge min blog.
Måske er du blevet ablateret for atrieflagren i 2016. Og nu begyndt at få atrieflimren. De to rytmeforstyrrelser findes ofte i de samme hjerter. Og ikke sjældent sådan, at atrieflagren kan være dominerende i yngre alder. Jeg vil foreslå, at du får en henvisning til en “Holter-optagelse” (langtidsoptagelse af hjerterytmen over nogle døgn). Hvis den bekræfter, at du har fået anfaldsvis atrieflimren kan en relevant løsning være en ablationsbehandling for dette. Det er en lidt anden ablationsmåde end for atrieflagren, men med rigtigt gode resultater.
Mvh. Peter Steen

Svar
ulla jensen siger:
17. marts 2022 kl. 23:31

Hej Peter
Tak for din side. Jeg har undret mig over at jeg føler at når jeg er til fester og drikker alkohol så opfører mit hjerte sig ganske fint. Jeg har flere gange prøvet at gå til fest med flaver og efter lidt alkohol forsvandt det. Hvad er det der sker? Påvirker alkohol flaver i en positiv retning?
Mvh. Ulla

Svar
Peter Steen siger:
18. marts 2022 kl. 18:42

Hej Ulla,
Tak for din mail.
Det er jo glædeligt for dig, at du kan drikke alkohol uden negativ indflydelse på din hjerterytme. Normalt vil – i hvert fald større mængder
– alkohol kunne virke provokerende på både forekomst af ekstraslag, atrieflimren og -flagren. Men det er jo statistiske observationer, hvor der er plads til individuelle forskelle. Men svaret på dit spørgsmål bliver: “Generelt påvirker alkohol ikke hjerterytmen i positiv retning” (men måske gør det hos dig :-).
Mvh. Peter Steen

Svar
Peter Fænk siger:
22. marts 2022 kl. 10:46

Kære Peter
Tak for en lærerig og velskrevet webside. Jeg blev ablateret tilbage i 2016 og har siden da levet et sundere liv og smidt adskillige kilo. Jeg startede på periodisk fastning (IF) for ca. et år siden. Det har fungeret perfekt for mig med et spise vindue fra ca. Kl. 16-20. Jeg har dog oplevet at det første mad jeg spiser ved 16 tiden meget let kan starte en anfald op. Normalvis får jeg dem kun ved sport. Kan hjertet reagere på at man faster i en periode? Kan det blive træt. Jeg føler mig helt på toppen når jeg faster og kan godt træne/løbe. Jeg drikker te, kaffe vand under min periodiske fastning.

Mvh Peter Fænk

Svar
Morten Didriksen siger:
17. august 2022 kl. 20:22

Jeg drikker ikke alkohol mere, men får alligevel flimmer/flagren, hvis jeg indtager kolde drikke eller is, som giver mig isninger i panden.

Svar
Peter Steen siger:
20. august 2022 kl. 9:21

Hej Morten,

Tak for din kommentar.

Det er da kedeligt for dig, at du ikke kan nyde en is i sommervarmen uden at risikere, at du får hjerterytmeforstyrrelse. Har du talt med en hjertelæge om mulighed for yderligere behandling?

Vh.
Peter

Svar
Morten siger:
21. august 2022 kl. 11:40

Hej Peter,

Lidt fakta:
50 år. Cykler 50-80km 4 gange om ugen. Dykker dybere (60m) dyk med trimix gas.

Diagnose:
Fik i maj konstateret atypisk atrieflagren som også udløser flimmer.

På sygehuset:
Man kunne, grundet trombe i venstre aurikel, ikke udføre DC konvertering. Digoxin og metoprolol havde ikke den store effekt. Ved hjælp af verapamil fik kardiologen min puls ned, hvorefter hjertet konverterede til sinusrytme. At hjertet konverterede forventede kardiologen ikke, men der skete heldigvis ikke noget.

Udskrevet:
Jeg blev sendt hjem og får morgen og aften 100 mg Selo-Zok samt 5 mg Eliquis. Jeg fik, efter aftensmaden, ofte flagren som selv stoppede. Jeg læste at taurin (aminosyrer) havde en positiv effekt på rytmeforstyrrelser, og da jeg begyndte at tage det forsvandt alle mine anfald. På ambulatoriumet kunne de dog se, at der var nogle ekstrasystoler. Jeg har efterfølgende læst, at taurin har samme virkning som verapamil.

Efter jeg en lørdag fik lidt vin fik jeg rytmeforstyrrelser og forstyrrelserne stoppede ikke igen. Jeg blev DC-konverteret, og siden den gang har jeg ikke drukket alkohol. Desværre kommer forstyrrelserne igen.

Behandling:
Jeg skal meget snart ha udført ablationsbehandlingen, og det er mit indtryk, at man vil starte med behandling for flagren, idet kardiologen mener at den udløser flimmeren.

Jeg skal igen DC-konverteres i kommende uge, og i den forbindelse skal kardiologen vurdere min nuværende medicin. Med ablationsbehandlingen in mente, er jeg usikker på hvor meningsfuld det er at ændre på min nuværende medicinering.

Fremtiden:
Jeg håber på, at jeg kan slippe for min arytmi, og stadig dyrke mine fritidsinteresser. Digoxin, som vil “bremse” min puls, er jo ikke optimal.

Mvh
Morten

Svar
Peter Steen siger:
26. august 2022 kl. 8:02

Hej Morten,
Tak for din beskrivelse af dine hjerterytmeforstyrrelser. Og held og lykke med ablationsbehandlingen. Der vil være en rigtig god sandsynlighed for, at behandlingen vil løse dit problem, så du kan slippe for hjerterytmedicin.
Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, som igennem mere end 25 år først og fremmest har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere om Rytmedoktor her.

Læs om Rytmedoktor's App

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk
Download Rytmedoktor App

Rytmedoktor, nu en app

Kan hentes til Android og iPhone

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor i

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor via

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og “Peter-pill-in-the pocket”, ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet