I løbet af de sidste par år er der kommet flere nye undersøgelser af sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Svenske forskere har også undersøgt dette i en meget stor gruppe af svenske mænd og kvinder, og er kommet frem til ny viden om alkohol og atrieflimren.
Der har i mange år været enighed om, at der er en sammenhæng mellem højt forbrug af alkohol og atrieflimren. Og at et stort indtag af gangen – beruselse – giver øget risiko for atrieflimren. Derudover har der været enighed om, at et højt forbrug af alkohol – såvel dagligt som i form af beruselse – giver øget risiko for at udløse atrieflimren hos personer, som tidligere har haft tilbagevendende atrieflimren. Større mængder alkohol kan således både disponere til at udvikle atrieflimren og udløse atrieflimrenepisoder, hvis man allerede har dispositionen til flimren. Der har derimod ikke været den samme enighed i forhold til beskedent og moderat forbrug af alkohol og sammenhæng med atrieflimren.
Sammenhæng mellem beskedent eller moderat alkoholforbrug og atrieflimren
Den svenske gruppe af forskere har samtidigt har lavet en samlet analyse af de studier, der tidligere har kigget på denne sammenhæng. På denne måde har de kunnet påvise, at for hver øgning af den daglige alkoholindtagelse på én (1) genstand (en normalstyrke øl eller et glas vin) øges risiko for at få atrieflimren med 8%. Det vil sige, at hvis man – i gennemsnit – forbruger 21 genstande per uge (svarende til gennemsnitligt tre genstande per dag) øger man sin risiko for atrieflimren med 25%. Og dermed sin livstidsrisiko fra cirka 25% til knap 35%.
Denne sammenhæng er ”renset” for forskelle i køn, alder og forekomst af andre disponerende faktorer som forhøjet blodtryk, sukkersyge, anden hjertesygdom, overvægt osv. Denne sammenhæng kunne bekræftes, når man samlede informationerne fra en større mængde undersøgelser, der tidligere har kigget på sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Der er således ingen tvivl om, at selv et mindre alkoholforbrug giver en vis øget risiko for at få atrieflimren. Det er formodentligt et samspil af mange forskellige faktorer, som alkholhol kan have indflydelse på, der ligger til grund for den øgede forekomst af atrieflimren i takt med øget forbrug af alkohol.
Ændringer i hjertets impulsledning afhængigt af oplysninger om alkoholforbrug
En australsk forskergruppe har set på ændringer i hjertets impulsledning afhængigt af de oplysninger om alkoholforbrug, man kunne få fra forsøgsdeltagerne. De fandt, at der kunne påvises forstyrrelser i impulsudbredningen i hjertets forkamre som i højere grad var til stede, jo højere det gennemsnitlige alkoholforbrug var. Og at denne sammenhæng også gjorde sig gældende for et moderat alkoholforbrug på – i gennemsnit – 2-3 genstande per dag, eller 14-21 genstande per uge. De forstyrrelser, der kunne påvises i impulsudbredningen var af en slags, som vi normalt forbinder med en øget risiko for at få atrieflimren. Man kunne imidlertid ikke med sikkerhed påvise nogen forstyrrelse i impulsudbredningen hos de personer, der havde et let alkoholforbrug – højst 1 genstand per dag (under 7 genstande per uge) – sammenlignet med personer, der slet ikke rørte alkohol.
På billedet ovenfor er de rød/gul/grønne områder steder, hvor impulsledningen er forstyrret. De tre billeder repræsenterer det venstre forkammer hos henholdsvis en person, der aldrig rører alkohol (non drinker), en person med alkoholforbrug under 7 genstande om ugen (mild drinker) og en person med alkoholforbrug på 7-21 genstande om ugen (moderate drinker). Det er forandringer, som jeg også selv ser, når jeg foretager ablationsbehandling for atrieflimren.
Min tolkning af resultaterne
Jeg fortolker selv disse resultater – både fra de svenske og fra de australske forskere – sådan, at jeg ikke vil fraråde, at man nyder et glas vin eller to i weekenden, måske oven i købet både fredag og lørdag. Men at man skal undgå alkohol i det daglige og undgå at drikke større mængder alkohol i det hele taget.
Se også Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol.
Se også Hjerteforeningens 7 stærke råd: Skær ned på alkohol i hverdagen.
God og meget vigtig information – tak for det Peter
Hvor mange gange tåler hjertet at blive ablateret?
Og bliver hjertet svagere ved en eller flere ablationer?
På forhånd tak for dine svar.
Mange hilsner Irene Kobbersko
Kære Irene,
Tak for dit spørgsmål. Vi regner ikke med, at hjertet svækkes ved ablation. Med mindre der er tale om meget udbredt ablation, hvor man kender enkelte tilfælde med betydeligt nedsat funktion af venstre forkammer. Men det er – på verdensplan – kun enkeltstående tilfælde. Den ”gængse” ablation mod atrieflimren sigter efter områder i venstre atrium, som i forvejen ikke bidrager væsentligt til tømningsfunktionen. Og derfor ser vi typisk heller ikke skader på tømningsfunktionen efter ablation.
”Hvor mange ablationer hjertet kan tåle?” kan jeg ikke give noget definitivt svar på. Det er en individuel vurdering, hvor jeg selv lægger vægt på, om jeg mener det kan give mening med en gentaget ablation. Altså – om jeg tror, der vil være en fornuftig chance for at bedre situationen sammenholdt med en acceptabel risikovurdering.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Kære Peter Steen Hansen
Har læst din blog ang. Atrieflimmer og alkohol – et emne der interesserer mig meget, da jeg har atrieflimmer og af og til bliver hjulpet af en enkelt lille snaps ved anfald. Det er især ved arytmi og skiftende svag og kraftigere puls, jeg bliver hjulpet. Når jeg drikker en lille snaps er det i flere små mundfulde, da jeg ikke bryder mig om smagen. Gennemsnitligt 3-4 snapse ugl. Både min mand og jeg mærker ofte en forbedring af min puls, ved mit håndled, efter lidt snaps. Har ofte omtalt dette for kardiologer, som plejer at nikke bifaldende til det. De omtaler det også i mine sygejournaler. Jeg er næsten 82 år, og tager dagligt 125 mikrogram Digoxin og på nuværende tidspunkt 50 mg. Meto-prolol, som for nyligt er nedsat fra 200mg + 10 mg Eliquis. Jeg følger med interesse din blog på Facebook. Tak for den.
Venlig hilsen Inger Nielsen.
Kære Inger,
Tak for din kommentar. Det glæder mig, at du synes om min blog. Når en snaps i ny og næ hjælper dig, skal du naturligvis tage den ”med god samvittighed”. Mit indlæg om alkohol og atrieflimren er baseret på forskellige undersøgelser af den ”statistiske sammenhæng” mellem alkohol og atrieflimren. Det vil sige, at undersøgelserne siger noget om, hvordan folk ”gennemsnitligt” reagerer på alkohol. Det levner vid mulighed for individuelle variationer. Og det er jo lige præcis hér, din personlige observation – at en snaps (tvunget ned i små mundfulde, selvom du egentligt ikke bryder dig om smagen) kan berolige hjertet – betyder noget.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Kære Peter Steen Hansen
Jeg har atrieflimmer, og ved eccoscanning konstateres svært dilatereret ve atrie, skal nu ablateres på mandag, kan dilatationen fortage sig igen, eller er den permanent, og hvad betyder det egentlig for selve pumpefunktionen.
Jeg er vant til at løbe 5 til 6 km 3 gange om ugen, men det har knebet mere og mere det sidste stykke tid, må ned og gå indimellem for at få pusten, håber da at ablationsbehandling kan hjælpe mig
Hilsen Anita
Hej Anita,
Din forstørrelse af venstre forkammer (venstre atrium) kan godt – til en vis grad – normaliseres. Det betyder ikke noget målbart for din tømningsfunktion/pumpefunktion, da det er selve pumpekamrene, eller hovedkamrene, der er ansvarlige for dette. Din nedsatte fysiske kapacitet skyldes jo nok din flimren. Og som sådan skulle du også gerne få ”vante kræfter” igen, når hjerterytmen bliver stabil og normal.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter
Det ser ud til at alkohol har den uønsket indflydelse på de overflade strømme som hjertet skal fastholdes i .bliver følsomheden over For alc større med tiden målt fra det tidspunkt jeg blev ablateret.?
Mvh
Jens
Hej Jens,
Jeg kender ikke til undersøgelser, der viser, at følsomheden overfor alkohol bliver større med tiden efter ablation. Logisk set tror jeg, det forholder sig modsat.
Mvh
Peter Steen
Hej Peter Steen.
Jeg har fået en pacemaker og det har vist sig at jeg ved kontrol af denne efter et år har haft artrieflimren i 98% af tiden. Jeg har fået foretaget ablation to gange og ville gerne prøve igen men får at vide det ikke vil hjælpe fordi jeg ikke har de store gener af det. Hvad mener du om det.
Venlig hilsen Hans Hinrichsen.
Hej Hans,
Tak for dit spørgsmål.
Om det giver mening at overveje en ny ablation afhænger af, hvor meget du selv føler dig generet af din atrieflimren. Og ikke, hvad din læge eller hjertelæge mener, du har af gener. Hvis du selv føler dig generet af din atrieflimren, kan det bestemt godt give mening at overveje en ny ablation. Et alternativ kunne være en “His-ablation” – specielt, fordi du allerede har en pacemaker. Du kan læse mere om His-ablation hér: http://rytmedoktor.dk/his-ablation/
Mvh. Peter Steen
Mine undersøkelser tisier at følgende bør undersøkes mer :
1. Alkohol gir raskere hjerterytme for alle. Stressnivå (pulsvariasjoner) øker også.
2. Kondisjonstrening gir også høyere hvilepuls og stress etter trening.
Min teori er at både trening og alkohol belaster hjertet og blodomløpet ekstra. Sørst belastning blir da hvis man gjør begge deler i løpet av samme døgn. Om dette trigger flimmer tror jeg er veldig individuelt.
Kjenner du til studier som ser både på alkoholbruk og kondisjonstrening ?
En annen ting som jeg lurer på er om forhøyede leverprøver kan trigge flimmer? Jeg har forstått det slik at vitenskapen har konludert med dette. Jeg har alltid hatt GT verdier ca 20-30% høyere enn referanseområdet.
Jeg har hatt noe flimmer det siste året, men etter ablasjon i sommer, er jeg nå symtofri.
Hei,
Tak for din kommentar. Jeg kender ikke til studier, som har set på både alkohol og kondisjonstrening. Og heller ikke at forhøyede leverprøver, i sig selv, kan trigge flimmer. Det er godt at høre, at du er symtomfri etter din ablasjon i sommer.
Mvh
Peter Steen
Jeg har i forbindelse med min cykeltræning konstateret, at uden alkohol kan min puls pludselig stige fra 150 til 200 på under et minut, når vi giver den gas op ad bakke. Hvis jeg indtager blot 3 genstande i løbet af ugen er der ingen problemer. Men hvis jeg drikker mere stikker pulsen også af. Jeg har afprøvet det flere gange over tre-fire år. Min erfaring er at ikke er alkoholen, der er det største problem, men det der er alkohol i. F.eks rødvin, portvin m.m. men f.eks. ikke vodka. Det kunne være interessant at vide hvad det er der drikkes af dem der får flimmer.
Hej Søren,
Tak for din kommentar. Det er en interessant iagttagelse, du har gjort. Det er ikke en observation, der er set i de undersøgelser, jeg kender til, om sammenhæng mellem alkohol og atrieflimren. Men til gengæld en iagttagelse vi kender fra mange andre sammenhænge – “at lidt er bedre end ingenting, men (for) meget er skidt. Vi kalder det ofte en “J-formet fordelingskurve”. Jeg kender ikke til undersøgelser, der har kunnet påvise en forskel i effekt, afhængig af, hvilken form for alkoholholdig drik, der indtages.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter Steen,
Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.
Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!
Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.
De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.
Mange hilsner
Lars Warm
Hej Lars,
Tak for din kommentar med opdatering på din situation et par måneder efter ablationen. Det glæder mig, at det går så godt for dig, og at du har fået livskvaliteten tilbage og kan gøre, hvad du gerne vil.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter.
Tak for en flot side og meget nyttig e bog. Ved man noget om cryoablation/ ablation og blodtrykket efterfølgende? Mit Blodtryk plejer at ligge på -118/76 men efter cryo ablation (1 uge siden) har jeg oplevet at måle gentagne gange i området 149/107. Jeg har læst at hvilepulsen kan være højere i en periode men kan ikke finde noget om blodtrykket.
Bedste hilsener
Morten boesen.
Hej Morten,
Tak for din henvendelse – det glæder mig, at du kan bruge min blog og e-bog.
Blodtryksforhøjelse efter ablation er ikke noget, vi normalt ser. Jeg vil anbefale, at du “ser tiden an” – hvis blodtrykket fortsat ligger højt om 3-4 uger, bør du tale med din læge/hjertelæge om det.
Bedste hilsner,
Peter Steen
-Hej Peter, tak for din gode side.Jeg har fået lavet min anden ablation hos professor Koonlawee Nademane på Bumrungrad hospital i Bangkok, da jeg er bosat hernede.
Jeg fik en meget special vest på, med ca. 300 elektroder, som jeg ikke rigtigt forstod, hvordan virkede. Det skulle være noget , der er under udvikling, men jeg forstod ikke rigtigt, hvorfor jeg skulle have den på.
Jeg fik lavet ablationen for ca. 2mdr. siden, og min hjerte rytme er blevet kollosalt bedre, da mit hjerte slag per minut før indgrebet, var helt oppe på 120 slag/minut.
Jeg bliver medicineret , og har fået at vide først 3mdr efter ablationen kan man udtale sig om resultatet.
Med venlig hilsen
Ralf
Hej Henrik,
Det glæder mig, at du har glæde af min blog. Forhåbentligt får du et stabilt hjerterytmeliv efter din ablation. Vesten, du har haft på, aflæser hjertets elektriske signaler fra et meget stort antal elektroder. Det kan måske give en mere nuanceret forståelse af forstyrrelse i impulsledningen i forkamrene. Og dermed måske en bedre forståelse for, hvilke områder, der er specielt kritiske på et individuelt nivea for at atrieflimren opstår og vedligeholdes. Vesten er udviklet af en gruppe kolleger i Bordeaux (Pierre Jais og Michel Haissaguerre og medarbejdere) og er – ganske rigtigt – fortsat primært et forskningsredskab.
Det er korrekt, at vi normalt først bedømmer resultatet af ablation for atrieflimren 3 mdr eller mere efter ablationsbehandling. Det skyldes, at operation på hjertet (ablation, hjerteklapudskiftning, by-pass operation m.m.) kan påføre hjertet en stresspåvirkning i nogle uger (op til 2-3 måneder) efter indgrebet. Og dette stress kan medføre atrieflimren. Men en tendens, der sædvanligvis normaliseres igen i løbet af 2-3 måneder.
Mvh.
Peter Steen
Hej Peter
Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.
Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.
Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.
mvh. Peter Fænk
Hej Peter,
Tak for din mail – det glæder mig, at du kan bruge min blog.
Måske er du blevet ablateret for atrieflagren i 2016. Og nu begyndt at få atrieflimren. De to rytmeforstyrrelser findes ofte i de samme hjerter. Og ikke sjældent sådan, at atrieflagren kan være dominerende i yngre alder. Jeg vil foreslå, at du får en henvisning til en “Holter-optagelse” (langtidsoptagelse af hjerterytmen over nogle døgn). Hvis den bekræfter, at du har fået anfaldsvis atrieflimren kan en relevant løsning være en ablationsbehandling for dette. Det er en lidt anden ablationsmåde end for atrieflagren, men med rigtigt gode resultater.
Mvh. Peter Steen
Hej Peter
Tak for din side. Jeg har undret mig over at jeg føler at når jeg er til fester og drikker alkohol så opfører mit hjerte sig ganske fint. Jeg har flere gange prøvet at gå til fest med flaver og efter lidt alkohol forsvandt det. Hvad er det der sker? Påvirker alkohol flaver i en positiv retning?
Mvh. Ulla
Hej Ulla,
Tak for din mail.
Det er jo glædeligt for dig, at du kan drikke alkohol uden negativ indflydelse på din hjerterytme. Normalt vil – i hvert fald større mængder
– alkohol kunne virke provokerende på både forekomst af ekstraslag, atrieflimren og -flagren. Men det er jo statistiske observationer, hvor der er plads til individuelle forskelle. Men svaret på dit spørgsmål bliver: “Generelt påvirker alkohol ikke hjerterytmen i positiv retning” (men måske gør det hos dig :-).
Mvh. Peter Steen
Kære Peter
Tak for en lærerig og velskrevet webside. Jeg blev ablateret tilbage i 2016 og har siden da levet et sundere liv og smidt adskillige kilo. Jeg startede på periodisk fastning (IF) for ca. et år siden. Det har fungeret perfekt for mig med et spise vindue fra ca. Kl. 16-20. Jeg har dog oplevet at det første mad jeg spiser ved 16 tiden meget let kan starte en anfald op. Normalvis får jeg dem kun ved sport. Kan hjertet reagere på at man faster i en periode? Kan det blive træt. Jeg føler mig helt på toppen når jeg faster og kan godt træne/løbe. Jeg drikker te, kaffe vand under min periodiske fastning.
Mvh Peter Fænk