AVNRT

AVNRT er en forkortelse for en helt forfærdelig lang betegnelse: “AtrioVentrikulær Nodal Re-entry Takykardi”. Som ved de fleste andre rytmeforstyrrelser, er der tale om at hjerterytmen ind imellem “går i selvsving” i en form for karruselbevægelse. I dette tilfælde foregår karruselbevægelsen inde omkring overgangen mellem højre forkammer (højre atrium) og højre hjertekammer (højre ventrikel). I nærheden af AV-knuden. Det er en rytmeforstyrrelse, der findes hos ca. 1% af os. Den skyldes ikke nogen egentlig fejl i hjertet, men skal nærmere opfattes som en sjælden “normalvariant” – nogle har brune øjne, nogle blå. Nogle har AVNRT – andre har det ikke.

Takykardi på grund af AVNRT
  1. Takykardi på grund af AVNRT

Hvem får AVNRT?

AVNRT er cirka fire (4) gange så hyppig hos kvinder som hos mænd – hvorfor véd vi ikke. Den begynder ofte at vise sig i yngre voksenalder, men kan også ses hos børn. Og nogle gange først vise sig i sen alder. Den optræder i anfald, som starter pludseligt – fra det ene hjerteslag til det næste. Og slutter ligeså pludseligt. Man mærker ofte en kraftig og hurtig hjertebanken op på siden af halsen.

Er det farligt at få AVNRT og hvordan behandles det?

AVNRT er absolut ufarlig – men kan være meget generende. Man kan give medicin for AVNRT, oftest af typen betablokker eller calciumblokker. I mange tilfælde anbefaler man dog en ablationsbehandling som alternativ til langvarig medicinsk behandling. Ved ablation for AVNRT varmer man nogle ledningsfibre op i nærheden af AV-knuden. Det medfører helbredelse hos mere end 95%. Der er en lille risiko forbundet med ablation for AVNRT – nemlig beskadigelse af AV-knuden. Denne risiko ligger på ½-1%, altså én ud af 100-200 behandlinger. I så fald kan det være nødvendigt efterfølgende at indoperere en pacemaker.

Kateterablation for AVNRT
  1. Sinusknuden
  2. AV knuden

Det er en god idé at aftale – inden behandlingen – at hvis risiko for beskadigelse af AV-knuden er større end helt minimal, så at lade være med at gennemføre ablationsbehandlingen. Så kan man altid tænke sig om en ekstra gang – og komme tilbage til behandling velforberedt på, at der er en højere risiko end vanligt.

Ablationsbehandlingen foretages fra lysken, hvor der gives lokalbedøvelse. Herudover vil man ofte give lidt afslappende og smertestillende medicin direkte ind i blodbanen. Man vil typisk blive udskrevet samme dag eller dagen efter. Og skal forvente at være sygemeldt nogle få dage. Sportsaktiviteter eller andre mere krævende fysiske aktiviteter kan genoptages efter en uges tid.

Comments

30 svar til “AVNRT”

  1. camilla Avatar

    Jeg er en 29 årig kvinde som levede med AVNRT i 10 år, fik så en ablation for et år siden. de første måneder efter havde jeg generalt en hurtig puls, der kom også flere dobbeltslag end før. startede på betablokkere (igen) og det tog det værste. i perioder er det slemt flere dage i træk, og andre perioder mærker jeg intet til det.

    jeg var siden operationen IKKE haft anfald med hjertebanken . men jeg synes jeg har erstattet dem med ekstraslag, og følelsen af hjertet rumler, eller ryster. (det er ikke så behageligt)
    jeg er efterhånden godt træt af alt det jeg mærker- og kan mærke at jeg desuden har udviklet noget angst, jeg er skide bange for at fp et hjertestop. Jeg blev fejet væk af lægen i 10 år, hvor de bare sagde “du er stresset” så jeg følte mig ikke hørt. Jeg VED at AVNRT ikke er farligt, men det har jeg vel heller ikke længere? men hvad har jeg ? hvorfor bumler det sådan, når det står på bliver jeg helt forpustet.
    lægen synes bare jeg skal spise betablokker.

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Camilla,
      Der er to muligheder – enten havde du også mange dobbeltslag før din ablation, men mærkede dem ikke så meget. Eller også har du reelt fået flere dobbeltslag efter ablationen. Jeg synes principielt ikke, det er en optimal løsning, at du – i princippet – skal fortsætte livslangt med at tage betablokkermedicin. Meningen med ablationen var jo netop at hjælpe dig af med problemet, så du heller ikke ville have behov for medicin.
      Jeg vil foreslå, at du bliver henvist til en Holter-monitorering (langtidsoptagelse af hjerterytmen). Registreringerne her vil kunne give et godt fingerpeg på, hvad der er årsagen til dine dobbeltslag. Og herefter synes jeg, du bør have en samtale med mine kolleger på Gentofte Hospital – fx med Arne Johannessen, som behandlede dig – om, hvad der kan være af muligheder for at løse dit problem.
      Mvh
      Peter Steen

  2. Lise Avatar
    Lise

    Hej Peter
    Jeg er en kvinde på 43 år, som efter over 2 år har haft anfald med kraftige rytmeforstyrrelser. Jeg har fået stillet diagnosen avnrt, men når jeg læser om WPW, synes jeg mere symptomerne minder om mine. Jeg mærke fx ikke pulsslagene i halsen.
    Hvad er forskellen på de 2 “ekstra- lednings tilstande”? Og kan de forveksles eller er nemme at skelne?
    Jeg skal have en ablation i maj, så jeg bliver lige bekymret for om det er den rette diagnose/behandling. Jeg er aldrig blevet grundigt undersøgt, men diagnosen er stillet på baggrund af Holter måling, ultralyd og EKG i ambulancen.

    Mange hilsner Lise

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Lise,
      Du skal ikke bekymre dig. I forbindelse med din planlagte ablation vil man altid starte med en grundig undersøgelse af impulsudbredelsen i hjertet. Og på den måde kan man skelne imellem “AVNRT” og “WPW”. Og derefter behandle dig for den hjerterytmeforstyrrelse, som man har kunnet måle, at du har.
      Held og lykke,
      Peter Steen

  3. Emilia Fiala Avatar
    Emilia Fiala

    Hej jeg har fået konstateret avnrt og har lige læst om wpw efter overstående spørgsmål… hvordan kan man være sikker på at det er avnrt og ikke wpw? Jeg er virkelig bekymret.

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Emilia,
      Tak for dit spørgsmål. Man kan ofte se forskel på WPW og AVNRT på EKG optaget under anfald. Nogle gange kan man også se tegn til WPW på et EKG under normal rytme, men ikke altid. Hvis man skal behandle hjerterytmeforstyrrelsen med ablation kan man altid finde ud af, om det er det ene eller det andet ved direkte at måle impulsledningen via små instrumenter/ledninger, som man fører ind i hjertet igennem blodkarrene fra lysken.
      Mvh. Peter Steen

  4. Maria Avatar
    Maria

    Hej Peter, jeg er 19 år har haft AVNRT siden jeg var 13. Der gik mange år, hvor lægerne sagde det var stress, så jeg fik det først konstateret, da jeg var 16. Jeg får anfald med op over 200 i puls og bliver svimmel, forpustet og har trykken for brystet. For et år siden fik jeg lavet en ablation på OUH, men det hjalp ikke og jeg havde et frygtelig efterforløb med kæmpe hæmatom og smerter i lysken og de havde svært ved at give mig smertestillende som hjalp. Jeg måtte overnatte og kunne ikke gå normalt før en uge efter. Nu er jeg genhenvist til en ablation, men er i tvivl om hvorvidt jeg skal gøre det. Da de lavede ablationen sidst skiftede lægen kateteret ud med et smallere, da han skulle meget tæt på sinusknuden og sagde under indgrebet, at han ikke turde gå tættere på. Jeg er derfor meget i tvivl om det vil lykkes denne gang eller om jeg er bedre tjent med at vente da anfaldene nu ikke er så hyppige og voldsomme som tidligere og pulsen ikke på mere end 150. Hvad tænker du ? Mvh Maria

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Maria,
      Tak for din henvendelse og spørgsmål.
      Først og fremmest er det vigtigt for dig at vide, at rytmeforstyrrelsen “AVNRT” er absolut ufarlig. Både på kort og på lang sigt. Den eneste grund til at behandle den er, at man er generet af den.
      Når det så er sagt, så bør man i praksis (tæt på) altid kunne få AVNRT effektivt væk med ablation. Enkelte gange kommer man dog så tæt på “AV-knuden” (ikke “sinusknuden”), at det bliver risikabelt at give ablationsbehandling, fordi man så risikerer at beskadige den normale impulsledning imellem forkamre og hjertekamre. Hvis du fortsat er generet af din AVNRT (hvad jeg tror du er), vil jeg anbefale dig at tage imod en ny ablation. Men aftale med operatøren forud for ablationen, hvilken grad af risiko for påvirkning af impulsledningen, du er villig til at acceptere.
      Mvh. Peter Steen

  5. Lone Kjær Avatar
    Lone Kjær

    Hej Peter
    Jeg er en kvinde på 61 år som for godt en måned siden fik foretaget ablation pga AVNRT.
    Jeg har altid dyrket meget sport og gør det stadig. Jeg har cyklet en del gange efter ablationen uden problemer – også med høj puls, men på turen idag fik jeg igen hurtig puls omkring 178 af to omgange. Det gik dog hurtigt i sig selv begge gange. Er det forventeligt eller er ablationen mon mislykkedes?
    Mange hilsner
    Lone

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Lone,
      Tak for dit spørgsmål.
      Hvis dine to episoder “ligner” dem, du kender fra før din ablation, er der desværre en vis sandsynlighed for, at ablationen ikke har været 100% effektiv. Hvis du fortsætter med at få episoder med pludselig hurtig puls, bør man overveje en ny ablation.
      Mvh. Peter

  6. Marius Avatar
    Marius

    Hej Peter,
    Jeg har haft en ablation for AVNRT i juni 2020. Efter ablationen har jeg haft høj puls nogle gange (10-15 gange siden operationen). Det er ikke voldsomt, jeg kan leve med det.
    Hvad jeg ikke kan holde ud mere er ekstrasystolerne. Jeg fik at vide at det handler om atriale ekstrasystoler. Du har vejledt mig til en kardiolog i København, som sagde, at det ikke er farligt. Det er der også andre læger, der har sagt. På holter blev der aldrig fanget den krise jeg har haft. Jeg kan se på mit Apple Watch at der var dobbelte slag hver eneste gang hjertet slog.
    Det varer flere dage i træk uden pauser. Længste krise varede 8 dage, ellers 2-3 dage to til 3 gange om måneden. Jeg kan ikke beholde et arbejde i denne situation. Når jeg har ekstrasystoler kan jeg ikke noget….
    Jeg er lost. Jeg ved ikke hvad jeg skal lave…. Lægerne siger det er ikke farligt men…. Jeg forestiller mig at hjertet bliver træt på et tidspunkt. Jeg spiser rigtig meget efter en krise, det er ikke en normal sult.
    Jeg har prøvet nogle betabloker men jeg får bradykardi eller dårlige bivirkninger.
    Hvad kan jeg gøre?

  7. tove olesen Avatar
    tove olesen

    Hej Peter . Jeg blev for ca 6 år siden indlagt akut fordi mit hjerte og puls slog meget hårdt og hurtig de sagde at det så var forkammerflimmer havde puls på 200. Jeg fik medicin som jeg skulle tage ved anfald. Blev igen indlagt ca halvt år senere denne gang var det en anden slags og det var AVNRT .Jeg får så ipsotin dagligt og det hjalp rimmelig i snart 5 år ,så fik jeg corona og så gik det helt galt med hjerterytmen. Jeg har gået med monitor på og viste at det var forkammerflimmer. Jeg får så lov til at få ablation men lægen er ikke fortaler for det da han siger at det er svært når jeg både har det ene og andet og derfor ikke sikkert det hjælper og han syntes egentlig at jeg burde fortsætte med medicin selvom jeg meget tit har anfald ,nu er jeg meget usikker om det er det rigtige at gøre at få et indgreb

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Tove,
      Tak for din henvendelse.
      Jeg synes ikke, din læge har ret. Det er ganske enkelt at behandle dig for begge rytmeforstyrrelser “i samme omgang”. Så jeg vil bestemt ikke fraråde dig, at tage imod tilbuddet om ablation.
      Med venlig hilsen,
      Peter Steen

  8. Lene Avatar
    Lene

    Hej Peter
    Jeg skal have foretaget ablation, da jeg har tiltagende tilfælde af anfald med tachycardi på 200 formentligt grundet AVNRT
    Min hvilepuls er genetisk lav og kommer ned på 39 om natten, men kan også om dagen ligge på 47.
    Jeg har læst at en del oplever lavere puls efter indgrebet og min bekymring er derfor, om det kan være en risiko at få lavet ablation, hvis pulsen bliver yderligere lav efterfølgende ?

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Lene,
      Tak for din henvendelse.

      Man ser normalt ikke lavere puls efter ablation for AVNRT. Der er en meget lille risiko for at komme til at beskadige den normale impulsledning imellem forkamre og hjertekamre. Det er imidlertid en komplikation, som kun ses hos (statisk set) mindre end 1 gang per 200 behandlinger.

      Held og lykke med din ablation,

      Vh. Peter Steen

  9. Kristine Duus Avatar
    Kristine Duus

    Hej Peter
    Jeg er for 12 år siden brændt for en AVRNT, de sidste par år jeg haft tilfælde ind imellem og senest haft en Loop recorder indopereret. Konklusionen er tilfælde af SVT på omkring 200.
    Er AVRNT og SVT det samme?
    Jeg har så den sidste måned haft mange anfalde (5stk) formegentlig udløst af stress og er nu blevet sygemeldt.
    Jeg skal have en holter monitorering på om 1 1/2 uge, men er angst for pludselig st få hjertestop.

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Kristine,
      Tak for din henvendelse og spørgsmål.
      Det mest sandsynlige er, at det er din AVNRT, der er på spil igen. Når man optager hjerterytmeforstyrrelse på en “loop recorder”, kan man ikke præcist se, om det er den end eller den anden type hjerterytmeforstyrrelse. Man kan se, at det går hurtigt, og om udslagene er smalle (fra forkamrene) eller brede (fra pumpekamrene eller “ventriklerne”). SVT er en forkortelse for “SupraVentrikulærTakykardi”, som oversat til almindeligt dansk betyder anfaldsvis hurtig hjerterytme fra forkamrene. Og AVNRT er en af de hjerterytmeforstyrrelser, som man kan sammenfatte som “SVT”. Det er vigtigt at fremhæve, at denne type rytmeforstyrrelse ikke er farlig – hverken på kort eller lang sigt. Men det kan selvfølgelig være meget ubehageligt at opleve.
      Har du talt med hjertelæger om henvisning til en ny ablation? Det kunne være en rigtig god idé.
      Med venlig hilsen,
      Peter Steen

  10. Nicolaj Krabbe Avatar
    Nicolaj Krabbe

    Hej Peter.
    Jeg blev sidste år ablateret og har siden da haft nogle “anfald” af underlige ekstra slag. Hvis jeg ligger ned banker den hårdt, springer slag over, normalt hjerteslag og så på repeat i flere timer. Denne gang startede det igår klokken 08 og nu, dagen efter klokken 10 er det fortsat sådan. I går morges/middag kunne jeg hverken sidde, stå eller ligge uden det slog på den måde, men senere på dagen kunne jeg kun ligge ned. Idag kan jeg kun sidde foroverbøjet. Hvis jeg ligger mig ned kører den konstant på hårdt slag der kan mærkes i hele kroppe, springer slag over, normalt hjerteslag og så forfra igen. Sidste gang jeg havde det sådan sov jeg ikke i 40 timer fordi det vat umuligt. Lægen siger at det ser “fint” ud, men det her kan umuligt se fint ud. Har du hørt om det før? Derudover har jeg haft ca 1 månedlig avnrt anfald, men mildere end inden ablationen. Han sagde at der var nået at komme arvæv så han kunne ikke gøre mere da jeg lå på bordet.

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Nicolaj,
      Og tak for din henvendelse.

      Jeg vil foreslå, at du får lavet en ny “Holter-optagelse” (langtidsregistrering af hjerterytmen). Der kan være forskellige forklaringer på dit problem, men da du også fortsat mærker din AVNRT kunne en forklaring på dine mange “udfald” være, at der kommer enkeltstående AVNRT-slag – uden at rytmeforstyrrelsen rigtigt starter. En ny ablation kunne i så fald være en oplagt mulighed at overveje.
      Venlig hilsen,
      Peter

  11. Marius Avatar
    Marius

    Hej Peter,
    Jeg har haft en ablation for AVNRT i juni 2020. Efter ablationen har jeg haft høj puls nogle gange (10-15 gange siden operationen). Det er ikke voldsomt, jeg kan leve med det.
    Hvad jeg ikke kan holde ud mere er ekstrasystolerne. Jeg fik at vide at det handler om atriale ekstrasystoler. Du har vejledt mig til en kardiolog i København, som sagde, at det ikke er farligt. Det er der også andre læger, der har sagt. På holter blev der aldrig fanget den krise jeg har haft. Jeg kan se på mit Apple Watch at der var dobbelte slag hver eneste gang hjertet slog.
    Det varer flere dage i træk uden pauser. Længste krise varede 8 dage, ellers 2-3 dage to til 3 gange om måneden. Jeg kan ikke beholde et arbejde i denne situation. Når jeg har ekstrasystoler kan jeg ikke noget….
    Jeg er lost. Jeg ved ikke hvad jeg skal lave…. Lægerne siger det er ikke farligt men…. Jeg forestiller mig at hjertet bliver træt på et tidspunkt. Jeg spiser rigtig meget efter en krise, det er ikke en normal sult.
    Jeg har prøvet nogle betabloker men jeg får bradykardi eller dårlige bivirkninger.
    Hvad kan jeg gøre?

  12. Lene Avatar
    Lene

    Hej Peter
    Jeg fik lavet ablation pga AVNRT i december 22. da anfaldene var blevet hyppigere og desuden medførte, at jeg udviklede angst for at motionere alene eller færdes langt fra civilisation.
    Her til aften et år efter fik jeg så mit første anfald siden indgrebet og det har slået mig helt ud psykisk, da jeg levede lidt i troen på at det var væk og var begyndt at komme tilbage til et aktivt liv uden anfald og uden angst.
    Skyldes tilbagefaldet at man har overset et ledningsbundt, eller skyldes det at der udvikler sig nye ? Jeg ved man kan gentage ablationen, men er der god succesrate 2. Gang og hvor mange gange giver det overhovedet mening at gentage indgrebet og er dette sikkert?
    Vh Lene

  13. Stine Avatar
    Stine

    Hej Peter. Jeg blev analyseret for 3 måneder siden mod Avnrt på Gentofte og her 3 måneder efter begynder jeg at mærke mange ekstraslag og flere end før. Der er dage hvor der kan være væk og nu har det kørt i loop i 4 dage. Er det normalt? Har haft en holter på som bare viser ekstraslag. Kan man ablatere igen når det er SVES ekstraslag?

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Hej Stine,
      Tak for mail og spørgsmål.
      Det er ikke almindeligt at have mange ekstraslag efter ablation for AVNRT. Hvis man på Holter-optagelsen kan sandsynliggøre, at ekstraslagene kommer samme sted fra, er det en mulighed at forsøge ablationsbehandling. Jeg vil foreslå, at du får en vurdering af dette ved kollegerne fra Gentofte/Hovedstadens arytmicenter.
      Mvh Peter Steen

  14. Mehtap Avatar
    Mehtap

    Hej Peter
    Jeg oplevede i oktober to anfald, med pludselig at ivrig hurtig puls/ hjertebanken, som jeg ikke har fået afklaret endnu, men lægerne mener det kan være AVNRT. Det første anfald kom i søvne 3-5 minutter varede det og stoppede pludseligt som det startede. Efter ti dage fik jeg endnu et anfald igen i søvne. I november fik jeg igen to anfald. Det ene kom kort tid efter jeg lagde mig i sofaen, den føltes meget hurtigere end de andre og varede 5-10 minutter. Igen efter ti dage kom endnu et anfald lige så snart jeg satte mig i sofaen kort tid efter startede der et anfald varede igen 5-10 minutter. Både ambulancen og på hospitalet fangede man ikke anfaldet fordi det var stoppet. Jeg fik monitor på men hellere ingen anfald i de dage. Det er nu 3 måneder siden og jeg har ikke haft flere anfald, men er virkelig frustreret over ikke have en diagnose eller afklaring. Jeg har fået angst for at være alene hjemme, kan ikke ligge eller side når der ikke er nogen hjemme. Som 38 årig mor har jeg ikke oplevet noget så angst provokerende før, tanken om hvornår kommer det igen har en betydeligt ændret mit liv.
    Det hele starter med jeg får nogle helicobakterier i mavesækken, efter behandlingen fik jeg en akut forstoppelse, jeg pressede hele dagen og endte på hospitalet. Samtidig havde jeg en stresset og bekymrende periode i mit liv på dette tidspunkt.
    Jeg ved ikke hvorfor men jeg forbinder det med alt det jeg har været igennem på det tidspunkt.
    Kan sådan nogle anfald bare går i sig selv igen, eller hvordan er det opføre sig, hvis det er SVT anfald?
    Håber du kan hjælpe mig.
    Mvh. Meltos

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Hej Meltos,
      Tak for din henvendelse og spørgsmål.
      Det er meget sandsynligt, at du har haft episoder med den rytmeforstyrrelse, der kaldes “AVNRT”. Man kan godt have nogle få tilfælde af AVNRT, hvorefter man så ikke mærker mere til det. Desværre kan det også udvikle sig til, at man fortsætter med episoder med hurtig hjerterytme. Men præcist situationer, hvor kroppen i øvrigt er stresset, kan udløse episoder med denne rytmeforstyrrelse. Det er vigtigt for mig at understrege, at selvom det er en ubehagelig oplevelse, er rytmeforstyrrelsen 100% godartet. På både kort og lang sigt. Og den er ikke et forvarsel om anden hjertesygdom. I første omgang vil jeg råde dig til at “se tiden an”. Hvis der kommer et nyt tilfælde, kan du forsøge at få det til at stoppe ved at drikke et glas iskoldt vand hurtigt, eller stikke en finger i halsen som om du vil fremprovokere en opkastning. Det kan ofte bryde anfaldet, så hjerterytmen bliver normal igen.
      Bliver det alligevel et tilbagevendende problem, vil jeg anbefale dig at få foretaget en ablation. Det er en behandling, hvor man lægger en sonde ind i hjertet med adgang fra lysken og varmer et lille stykke hjertevæv op, som er ansvarligt for, at AVNRTen kan opstå. Selvom det lyder lidt grænseoverskridende, er det en rutineoperation med næsten 100% chance for helbredelse og med meget lille risiko. Udfordringen kan være, at få “dokumenteret”, hvordan hjerterytmen er, når du har anfald. Hvis du har et smartwatch, der kan optage EKG, vil det være perfekt at bruge det – fx AppleWatch. Det vil oftest være et krav for at blive accepteret til ablationsbehandling, at anfaldet er dokumenteret. Du beskriver dog dine anfald så godt, at jeg personligt godt ville acceptere at undersøge og behandle dig, også uden anfaldene er blevet “optaget”. Inden man laver selve ablationen vil man altid lave en undersøgelse af det elektriske system i hjertet, inklusive at fremprovokere et anfald.
      Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen.
      Med venlig hilsen,
      Peter Steen

  15. Camilla Avatar
    Camilla

    Hej Peter,
    Jeg er en 36årig kvinde, der siden jeg var barn har haft ca. 10 episoder med meget hurtig hjertebanken af mellem 1-15 minutters varighed. Jeg oplevede tre mindre anfald over et par timer forleden dag, hvor mit applewatch målte pulsen til 210. Hjertebanken kommer sammen med en “hul” fornemmelse i brystet og en fornemmelse af pres i halsen.
    Jeg havde en voldsom episode i Dec 24, hvor jeg også oplevede let åndenød, svimmelhed og sortnen for øjnene. Jeg blev undersøgt grundigt med normalt ekko. Ekg og 5døgnsholter viste 12.5% SVES og ganske få VES. Endnu en 5døgnsholter i marts 25 viste 5% SVES og få VES. Jeg har så ikke haft anfald i et år.
    Alle anfald er startet samtidig med eller lige efter jeg fx har bukket mig ned, taget sko på stående eller rejst mig hurtig fra siddende eller foroverbøjet stilling. Egen læge mener ikke, at der er nogen sammenhæng og hjertelægen mistænker SVT. Jeg er blevet anbefalet at tage metoprolol ved anfald og hvis jeg mærker optakt, men har endnu ikke gjort brug af det.
    Jeg har ærligt oplevet en del angst siden Dec 24, og selvom jeg helst bare ville “leve med det” tager det voldsomt på energien og går ud over min hverdag som mor til tre børn, hvor jeg konstant frygter næste episode – selvom jeg ved det er ufarligt.
    Hvad er den mest sandsynlige forklaring på mine anfald og SVES? Er der sammenhæng med min fornemmelse af hurtige positionsskift og hvad ville du anbefale mig at gøre herfra?

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Hej Camilla,
      Tak for din henvendelse.
      Ud fra din beskrivelse er jeg ret sikker på, at du har den rytmeforstyrrelse, vi kalder for AVNRT, og med ret sjældne episoder. Det er helt typisk, at den kan udløses ved, at du bukker dig ned. Starter og slutter pludseligt og mærkes op i halsen. Det er en helt godartet hjerterytmeforstyrrelse på både kort og lang sigt. Slider ikke på hjertet og giver ikke risiko for blodpropper. Du kan vælge “at leve med den”, men den er også meget let at behandle med en såkaldt “ablation”. Du kan finde et opslag om AVNRT på Rytmedoktor hjemmesiden. Når den fylder så meget, som du trods alt beskriver, synes jeg du skal overveje ablation. Tal evt med din læge om at blive henvist til en hjertelæge/hjerteambulatorium.
      Ned venlig hilsen,
      Peter Steen

      1. Camilla Avatar
        Camilla

        Tak for dit svar. Jeg har siden læst en del op på AVNRT og det lyder jo meget rigtigt.
        Men jeg undres: hvorfor er triggerprofilerne for anfald så forskellige? Nogle får anfald i søvne, andre under motion og som jeg ved hurtige positionsskift. Hvad er forklaringen herpå? Kan man gøre noget for at undgå/minimere anfald? Hvorfor får nogle flere anfald om ugen og andre med flere års mellemrum?
        Jeg er meget nysgerrig, og håber mine spørgsmål er ok i dette forum.
        Mvh. Camilla

  16. Julie Avatar
    Julie

    Hej Peter
    Jeg blev diagnosticeret med AVNRT hos lægerne på Gentofte efter tiltagende episoder med hjertebanken under fysisk aktivitet mm. Jeg blev opstartet på betablokker og tilbudt ablation grundet hyppigheden af mine anfald. I første omgang valgte jeg medicinsk behandling, som jeg har taget i flere år nu. Jeg oplever ikke hjertebanken mere, men oplever hyppigt en snurren i brystet og følelsen af ekstraslag. Det største problem er dog, at jeg føler en stor grad af motionsintolerance. Jeg er desværre også kendt med ortostatisk hypotension, så jeg er plaget af svimmelhed og træthed. Jeg synes nærmest det er umuligt at opstarte stille og rolig løb, da jeg hurtigt føler at hjertet “kæmper imod” og jeg får trykken i brystet. Derudover bliver jeg meget let forpustet og svimmel uanset hvor langsomt og forsigtigt jeg løber. Jeg har svært ved at skelne hvor meget af dette der er blodtrykket som driller og hvor meget der egentligt er betablokkere som begrænser ydeevnen. Jeg overvejer derfor nu for første gang at sige ja tak til ablationen, i håb om at det bliver nemmere at motionere og nemmere at prøve at få styr på blodtrykket. Det er værd at nævne at jeg forsøgte ophør af betablokker for et års tid siden (i samråd med læge for at se hvad der skete), hvor jeg næste morgen havde hjertebanken (+180-200) flere minutter af gangen nærmest back to back, hvor jeg så tog en pille, men det fortsatte i en grad der også gav svimmelhed og utilpashed, i ca 1 time indtil pillen virkede. Jeg ved ikke om det var ophøret af medicinen som gjorde episoderne mere markante, eller om mit AVNRT reelt er blevet så voldsomt at episoderne nærmest ikke ophører.. jeg er nu tilknyttet OUH, som også gerne vil operere såfremt jeg ønsker det. Men jeg er utryg ved det, og foretrak medicinen – men hvis det kan hjælpe på min motionsintolerance vil jeg genoverveje. Hvad tænker du?
    Jeg tager Florinef for at hjælpe på blodtrykket (ligger pt omkring 90-95/60, også lige efter løb – kan blive lidt lavere til tider)

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Hej Julie,
      Jeg vil ubetinget anbefale dig ablation. Der er meget høj sandsynlighed for at hjælpe dig af med din AVNRT og meget lav risiko ved indgrebet. De gener, du beskriver ved fysisk aktivitet, er med stor sandsynlighed på grund af betablokker.
      Mvh Peter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, Jacob Pontoppidan og Sam Riahi, som igennem mange år har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Om Rytmedoktor