Rytmedoktor - alt om atrieflimren (hjerteflimmer) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Atrieflimren
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebyg
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimren
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kredsløbet
  • App
  • DanskDansk
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • Norsk BokmålNorsk Bokmål
14. juli 2016 af Peter Steen

AVNRT

AVNRT
14. juli 2016 af Peter Steen

AVNRT er en forkortelse for en helt forfærdelig lang betegnelse: “AtrioVentrikulær Nodal Re-entry Takykardi”. Som ved de fleste andre rytmeforstyrrelser, er der tale om at hjerterytmen ind imellem “går i selvsving” i en form for karruselbevægelse. I dette tilfælde foregår karruselbevægelsen inde omkring overgangen mellem højre forkammer (højre atrium) og højre hjertekammer (højre ventrikel). I nærheden af AV-knuden. Det er en rytmeforstyrrelse, der findes hos ca. 1% af os. Den skyldes ikke nogen egentlig fejl i hjertet, men skal nærmere opfattes som en sjælden “normalvariant” – nogle har brune øjne, nogle blå. Nogle har AVNRT – andre har det ikke.

Takykardi på grund af AVNRT
  1. Takykardi på grund af AVNRT

Hvem får AVNRT?

AVNRT er cirka fire (4) gange så hyppig hos kvinder som hos mænd – hvorfor véd vi ikke. Den begynder ofte at vise sig i yngre voksenalder, men kan også ses hos børn. Og nogle gange først vise sig i sen alder. Den optræder i anfald, som starter pludseligt – fra det ene hjerteslag til det næste. Og slutter ligeså pludseligt. Man mærker ofte en kraftig og hurtig hjertebanken op på siden af halsen.

Er det farligt at få AVNRT og hvordan behandles det?

AVNRT er absolut ufarlig – men kan være meget generende. Man kan give medicin for AVNRT, oftest af typen betablokker eller calciumblokker. I mange tilfælde anbefaler man dog en ablationsbehandling som alternativ til langvarig medicinsk behandling. Ved ablation for AVNRT varmer man nogle ledningsfibre op i nærheden af AV-knuden. Det medfører helbredelse hos mere end 95%. Der er en lille risiko forbundet med ablation for AVNRT – nemlig beskadigelse af AV-knuden. Denne risiko ligger på ½-1%, altså én ud af 100-200 behandlinger. I så fald kan det være nødvendigt efterfølgende at indoperere en pacemaker.

Kateterablation for AVNRT
  1. Sinusknuden
  2. AV knuden

Det er en god idé at aftale – inden behandlingen – at hvis risiko for beskadigelse af AV-knuden er større end helt minimal, så at lade være med at gennemføre ablationsbehandlingen. Så kan man altid tænke sig om en ekstra gang – og komme tilbage til behandling velforberedt på, at der er en højere risiko end vanligt.

Ablationsbehandlingen foretages fra lysken, hvor der gives lokalbedøvelse. Herudover vil man ofte give lidt afslappende og smertestillende medicin direkte ind i blodbanen. Man vil typisk blive udskrevet samme dag eller dagen efter. Og skal forvente at være sygemeldt nogle få dage. Sportsaktiviteter eller andre mere krævende fysiske aktiviteter kan genoptages efter en uges tid.

20 kommentarer

camilla siger:
27. maj 2020 kl. 11:07

Jeg er en 29 årig kvinde som levede med AVNRT i 10 år, fik så en ablation for et år siden. de første måneder efter havde jeg generalt en hurtig puls, der kom også flere dobbeltslag end før. startede på betablokkere (igen) og det tog det værste. i perioder er det slemt flere dage i træk, og andre perioder mærker jeg intet til det.

jeg var siden operationen IKKE haft anfald med hjertebanken . men jeg synes jeg har erstattet dem med ekstraslag, og følelsen af hjertet rumler, eller ryster. (det er ikke så behageligt)
jeg er efterhånden godt træt af alt det jeg mærker- og kan mærke at jeg desuden har udviklet noget angst, jeg er skide bange for at fp et hjertestop. Jeg blev fejet væk af lægen i 10 år, hvor de bare sagde “du er stresset” så jeg følte mig ikke hørt. Jeg VED at AVNRT ikke er farligt, men det har jeg vel heller ikke længere? men hvad har jeg ? hvorfor bumler det sådan, når det står på bliver jeg helt forpustet.
lægen synes bare jeg skal spise betablokker.

Svar
Peter Steen siger:
5. juni 2020 kl. 8:31

Hej Camilla,
Der er to muligheder – enten havde du også mange dobbeltslag før din ablation, men mærkede dem ikke så meget. Eller også har du reelt fået flere dobbeltslag efter ablationen. Jeg synes principielt ikke, det er en optimal løsning, at du – i princippet – skal fortsætte livslangt med at tage betablokkermedicin. Meningen med ablationen var jo netop at hjælpe dig af med problemet, så du heller ikke ville have behov for medicin.
Jeg vil foreslå, at du bliver henvist til en Holter-monitorering (langtidsoptagelse af hjerterytmen). Registreringerne her vil kunne give et godt fingerpeg på, hvad der er årsagen til dine dobbeltslag. Og herefter synes jeg, du bør have en samtale med mine kolleger på Gentofte Hospital – fx med Arne Johannessen, som behandlede dig – om, hvad der kan være af muligheder for at løse dit problem.
Mvh
Peter Steen

Svar
Lise siger:
4. marts 2022 kl. 22:35

Hej Peter
Jeg er en kvinde på 43 år, som efter over 2 år har haft anfald med kraftige rytmeforstyrrelser. Jeg har fået stillet diagnosen avnrt, men når jeg læser om WPW, synes jeg mere symptomerne minder om mine. Jeg mærke fx ikke pulsslagene i halsen.
Hvad er forskellen på de 2 “ekstra- lednings tilstande”? Og kan de forveksles eller er nemme at skelne?
Jeg skal have en ablation i maj, så jeg bliver lige bekymret for om det er den rette diagnose/behandling. Jeg er aldrig blevet grundigt undersøgt, men diagnosen er stillet på baggrund af Holter måling, ultralyd og EKG i ambulancen.

Mange hilsner Lise

Svar
Peter Steen siger:
7. marts 2022 kl. 6:31

Hej Lise,
Du skal ikke bekymre dig. I forbindelse med din planlagte ablation vil man altid starte med en grundig undersøgelse af impulsudbredelsen i hjertet. Og på den måde kan man skelne imellem “AVNRT” og “WPW”. Og derefter behandle dig for den hjerterytmeforstyrrelse, som man har kunnet måle, at du har.
Held og lykke,
Peter Steen

Svar
Emilia Fiala siger:
29. marts 2022 kl. 23:48

Hej jeg har fået konstateret avnrt og har lige læst om wpw efter overstående spørgsmål… hvordan kan man være sikker på at det er avnrt og ikke wpw? Jeg er virkelig bekymret.

Svar
Peter Steen siger:
4. april 2022 kl. 7:39

Hej Emilia,
Tak for dit spørgsmål. Man kan ofte se forskel på WPW og AVNRT på EKG optaget under anfald. Nogle gange kan man også se tegn til WPW på et EKG under normal rytme, men ikke altid. Hvis man skal behandle hjerterytmeforstyrrelsen med ablation kan man altid finde ud af, om det er det ene eller det andet ved direkte at måle impulsledningen via små instrumenter/ledninger, som man fører ind i hjertet igennem blodkarrene fra lysken.
Mvh. Peter Steen

Svar
Maria siger:
9. april 2022 kl. 11:53

Hej Peter, jeg er 19 år har haft AVNRT siden jeg var 13. Der gik mange år, hvor lægerne sagde det var stress, så jeg fik det først konstateret, da jeg var 16. Jeg får anfald med op over 200 i puls og bliver svimmel, forpustet og har trykken for brystet. For et år siden fik jeg lavet en ablation på OUH, men det hjalp ikke og jeg havde et frygtelig efterforløb med kæmpe hæmatom og smerter i lysken og de havde svært ved at give mig smertestillende som hjalp. Jeg måtte overnatte og kunne ikke gå normalt før en uge efter. Nu er jeg genhenvist til en ablation, men er i tvivl om hvorvidt jeg skal gøre det. Da de lavede ablationen sidst skiftede lægen kateteret ud med et smallere, da han skulle meget tæt på sinusknuden og sagde under indgrebet, at han ikke turde gå tættere på. Jeg er derfor meget i tvivl om det vil lykkes denne gang eller om jeg er bedre tjent med at vente da anfaldene nu ikke er så hyppige og voldsomme som tidligere og pulsen ikke på mere end 150. Hvad tænker du ? Mvh Maria

Svar
Peter Steen siger:
10. april 2022 kl. 14:19

Hej Maria,
Tak for din henvendelse og spørgsmål.
Først og fremmest er det vigtigt for dig at vide, at rytmeforstyrrelsen “AVNRT” er absolut ufarlig. Både på kort og på lang sigt. Den eneste grund til at behandle den er, at man er generet af den.
Når det så er sagt, så bør man i praksis (tæt på) altid kunne få AVNRT effektivt væk med ablation. Enkelte gange kommer man dog så tæt på “AV-knuden” (ikke “sinusknuden”), at det bliver risikabelt at give ablationsbehandling, fordi man så risikerer at beskadige den normale impulsledning imellem forkamre og hjertekamre. Hvis du fortsat er generet af din AVNRT (hvad jeg tror du er), vil jeg anbefale dig at tage imod en ny ablation. Men aftale med operatøren forud for ablationen, hvilken grad af risiko for påvirkning af impulsledningen, du er villig til at acceptere.
Mvh. Peter Steen

Svar
Lone Kjær siger:
10. april 2022 kl. 12:19

Hej Peter
Jeg er en kvinde på 61 år som for godt en måned siden fik foretaget ablation pga AVNRT.
Jeg har altid dyrket meget sport og gør det stadig. Jeg har cyklet en del gange efter ablationen uden problemer – også med høj puls, men på turen idag fik jeg igen hurtig puls omkring 178 af to omgange. Det gik dog hurtigt i sig selv begge gange. Er det forventeligt eller er ablationen mon mislykkedes?
Mange hilsner
Lone

Svar
Peter Steen siger:
10. april 2022 kl. 14:05

Hej Lone,
Tak for dit spørgsmål.
Hvis dine to episoder “ligner” dem, du kender fra før din ablation, er der desværre en vis sandsynlighed for, at ablationen ikke har været 100% effektiv. Hvis du fortsætter med at få episoder med pludselig hurtig puls, bør man overveje en ny ablation.
Mvh. Peter

Svar
Marius siger:
2. maj 2022 kl. 16:50

Hej Peter,
Jeg har haft en ablation for AVNRT i juni 2020. Efter ablationen har jeg haft høj puls nogle gange (10-15 gange siden operationen). Det er ikke voldsomt, jeg kan leve med det.
Hvad jeg ikke kan holde ud mere er ekstrasystolerne. Jeg fik at vide at det handler om atriale ekstrasystoler. Du har vejledt mig til en kardiolog i København, som sagde, at det ikke er farligt. Det er der også andre læger, der har sagt. På holter blev der aldrig fanget den krise jeg har haft. Jeg kan se på mit Apple Watch at der var dobbelte slag hver eneste gang hjertet slog.
Det varer flere dage i træk uden pauser. Længste krise varede 8 dage, ellers 2-3 dage to til 3 gange om måneden. Jeg kan ikke beholde et arbejde i denne situation. Når jeg har ekstrasystoler kan jeg ikke noget….
Jeg er lost. Jeg ved ikke hvad jeg skal lave…. Lægerne siger det er ikke farligt men…. Jeg forestiller mig at hjertet bliver træt på et tidspunkt. Jeg spiser rigtig meget efter en krise, det er ikke en normal sult.
Jeg har prøvet nogle betabloker men jeg får bradykardi eller dårlige bivirkninger.
Hvad kan jeg gøre?

Svar
tove olesen siger:
14. august 2022 kl. 12:59

Hej Peter . Jeg blev for ca 6 år siden indlagt akut fordi mit hjerte og puls slog meget hårdt og hurtig de sagde at det så var forkammerflimmer havde puls på 200. Jeg fik medicin som jeg skulle tage ved anfald. Blev igen indlagt ca halvt år senere denne gang var det en anden slags og det var AVNRT .Jeg får så ipsotin dagligt og det hjalp rimmelig i snart 5 år ,så fik jeg corona og så gik det helt galt med hjerterytmen. Jeg har gået med monitor på og viste at det var forkammerflimmer. Jeg får så lov til at få ablation men lægen er ikke fortaler for det da han siger at det er svært når jeg både har det ene og andet og derfor ikke sikkert det hjælper og han syntes egentlig at jeg burde fortsætte med medicin selvom jeg meget tit har anfald ,nu er jeg meget usikker om det er det rigtige at gøre at få et indgreb

Svar
Peter Steen siger:
14. august 2022 kl. 13:37

Hej Tove,
Tak for din henvendelse.
Jeg synes ikke, din læge har ret. Det er ganske enkelt at behandle dig for begge rytmeforstyrrelser “i samme omgang”. Så jeg vil bestemt ikke fraråde dig, at tage imod tilbuddet om ablation.
Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Lene siger:
19. august 2022 kl. 14:36

Hej Peter
Jeg skal have foretaget ablation, da jeg har tiltagende tilfælde af anfald med tachycardi på 200 formentligt grundet AVNRT
Min hvilepuls er genetisk lav og kommer ned på 39 om natten, men kan også om dagen ligge på 47.
Jeg har læst at en del oplever lavere puls efter indgrebet og min bekymring er derfor, om det kan være en risiko at få lavet ablation, hvis pulsen bliver yderligere lav efterfølgende ?

Svar
Peter Steen siger:
20. august 2022 kl. 9:19

Hej Lene,
Tak for din henvendelse.

Man ser normalt ikke lavere puls efter ablation for AVNRT. Der er en meget lille risiko for at komme til at beskadige den normale impulsledning imellem forkamre og hjertekamre. Det er imidlertid en komplikation, som kun ses hos (statisk set) mindre end 1 gang per 200 behandlinger.

Held og lykke med din ablation,

Vh. Peter Steen

Svar
Kristine Duus siger:
26. august 2022 kl. 7:43

Hej Peter
Jeg er for 12 år siden brændt for en AVRNT, de sidste par år jeg haft tilfælde ind imellem og senest haft en Loop recorder indopereret. Konklusionen er tilfælde af SVT på omkring 200.
Er AVRNT og SVT det samme?
Jeg har så den sidste måned haft mange anfalde (5stk) formegentlig udløst af stress og er nu blevet sygemeldt.
Jeg skal have en holter monitorering på om 1 1/2 uge, men er angst for pludselig st få hjertestop.

Svar
Peter Steen siger:
26. august 2022 kl. 7:58

Hej Kristine,
Tak for din henvendelse og spørgsmål.
Det mest sandsynlige er, at det er din AVNRT, der er på spil igen. Når man optager hjerterytmeforstyrrelse på en “loop recorder”, kan man ikke præcist se, om det er den end eller den anden type hjerterytmeforstyrrelse. Man kan se, at det går hurtigt, og om udslagene er smalle (fra forkamrene) eller brede (fra pumpekamrene eller “ventriklerne”). SVT er en forkortelse for “SupraVentrikulærTakykardi”, som oversat til almindeligt dansk betyder anfaldsvis hurtig hjerterytme fra forkamrene. Og AVNRT er en af de hjerterytmeforstyrrelser, som man kan sammenfatte som “SVT”. Det er vigtigt at fremhæve, at denne type rytmeforstyrrelse ikke er farlig – hverken på kort eller lang sigt. Men det kan selvfølgelig være meget ubehageligt at opleve.
Har du talt med hjertelæger om henvisning til en ny ablation? Det kunne være en rigtig god idé.
Med venlig hilsen,
Peter Steen

Svar
Nicolaj Krabbe siger:
30. august 2022 kl. 10:07

Hej Peter.
Jeg blev sidste år ablateret og har siden da haft nogle “anfald” af underlige ekstra slag. Hvis jeg ligger ned banker den hårdt, springer slag over, normalt hjerteslag og så på repeat i flere timer. Denne gang startede det igår klokken 08 og nu, dagen efter klokken 10 er det fortsat sådan. I går morges/middag kunne jeg hverken sidde, stå eller ligge uden det slog på den måde, men senere på dagen kunne jeg kun ligge ned. Idag kan jeg kun sidde foroverbøjet. Hvis jeg ligger mig ned kører den konstant på hårdt slag der kan mærkes i hele kroppe, springer slag over, normalt hjerteslag og så forfra igen. Sidste gang jeg havde det sådan sov jeg ikke i 40 timer fordi det vat umuligt. Lægen siger at det ser “fint” ud, men det her kan umuligt se fint ud. Har du hørt om det før? Derudover har jeg haft ca 1 månedlig avnrt anfald, men mildere end inden ablationen. Han sagde at der var nået at komme arvæv så han kunne ikke gøre mere da jeg lå på bordet.

Svar
Peter Steen siger:
6. september 2022 kl. 8:15

Hej Nicolaj,
Og tak for din henvendelse.

Jeg vil foreslå, at du får lavet en ny “Holter-optagelse” (langtidsregistrering af hjerterytmen). Der kan være forskellige forklaringer på dit problem, men da du også fortsat mærker din AVNRT kunne en forklaring på dine mange “udfald” være, at der kommer enkeltstående AVNRT-slag – uden at rytmeforstyrrelsen rigtigt starter. En ny ablation kunne i så fald være en oplagt mulighed at overveje.
Venlig hilsen,
Peter

Svar
Marius siger:
30. august 2022 kl. 21:34

Hej Peter,
Jeg har haft en ablation for AVNRT i juni 2020. Efter ablationen har jeg haft høj puls nogle gange (10-15 gange siden operationen). Det er ikke voldsomt, jeg kan leve med det.
Hvad jeg ikke kan holde ud mere er ekstrasystolerne. Jeg fik at vide at det handler om atriale ekstrasystoler. Du har vejledt mig til en kardiolog i København, som sagde, at det ikke er farligt. Det er der også andre læger, der har sagt. På holter blev der aldrig fanget den krise jeg har haft. Jeg kan se på mit Apple Watch at der var dobbelte slag hver eneste gang hjertet slog.
Det varer flere dage i træk uden pauser. Længste krise varede 8 dage, ellers 2-3 dage to til 3 gange om måneden. Jeg kan ikke beholde et arbejde i denne situation. Når jeg har ekstrasystoler kan jeg ikke noget….
Jeg er lost. Jeg ved ikke hvad jeg skal lave…. Lægerne siger det er ikke farligt men…. Jeg forestiller mig at hjertet bliver træt på et tidspunkt. Jeg spiser rigtig meget efter en krise, det er ikke en normal sult.
Jeg har prøvet nogle betabloker men jeg får bradykardi eller dårlige bivirkninger.
Hvad kan jeg gøre?

Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, som igennem mere end 25 år først og fremmest har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere om Rytmedoktor her.

Læs om Rytmedoktor's App

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk
Download Rytmedoktor App

Rytmedoktor, nu en app

Kan hentes til Android og iPhone

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor i

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor via

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og “Peter-pill-in-the pocket”, ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet