Rytmedoktor - alt om atrieflimren (hjerteflimmer) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Atrieflimren
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebyg
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimren
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kredsløbet
  • App
  • DanskDansk
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • Norsk BokmålNorsk Bokmål
14. juli 2016 af Peter Steen

AVNRT

AVNRT
14. juli 2016 af Peter Steen

AVNRT er en forkortelse for en helt forfærdelig lang betegnelse: “AtrioVentrikulær Nodal Re-entry Takykardi”. Som ved de fleste andre rytmeforstyrrelser, er der tale om at hjerterytmen ind imellem “går i selvsving” i en form for karruselbevægelse. I dette tilfælde foregår karruselbevægelsen inde omkring overgangen mellem højre forkammer (højre atrium) og højre hjertekammer (højre ventrikel). I nærheden af AV-knuden. Det er en rytmeforstyrrelse, der findes hos ca. 1% af os. Den skyldes ikke nogen egentlig fejl i hjertet, men skal nærmere opfattes som en sjælden “normalvariant” – nogle har brune øjne, nogle blå. Nogle har AVNRT – andre har det ikke.

Takykardi på grund af AVNRT
  1. Takykardi på grund af AVNRT

Hvem får AVNRT?

AVNRT er cirka fire (4) gange så hyppig hos kvinder som hos mænd – hvorfor véd vi ikke. Den begynder ofte at vise sig i yngre voksenalder, men kan også ses hos børn. Og nogle gange først vise sig i sen alder. Den optræder i anfald, som starter pludseligt – fra det ene hjerteslag til det næste. Og slutter ligeså pludseligt. Man mærker ofte en kraftig og hurtig hjertebanken op på siden af halsen.

Er det farligt at få AVNRT og hvordan behandles det?

AVNRT er absolut ufarlig – men kan være meget generende. Man kan give medicin for AVNRT, oftest af typen betablokker eller calciumblokker. I mange tilfælde anbefaler man dog en ablationsbehandling som alternativ til langvarig medicinsk behandling. Ved ablation for AVNRT varmer man nogle ledningsfibre op i nærheden af AV-knuden. Det medfører helbredelse hos mere end 95%. Der er en lille risiko forbundet med ablation for AVNRT – nemlig beskadigelse af AV-knuden. Denne risiko ligger på ½-1%, altså én ud af 100-200 behandlinger. I så fald kan det være nødvendigt efterfølgende at indoperere en pacemaker.

Kateterablation for AVNRT
  1. Sinusknuden
  2. AV knuden

Det er en god idé at aftale – inden behandlingen – at hvis risiko for beskadigelse af AV-knuden er større end helt minimal, så at lade være med at gennemføre ablationsbehandlingen. Så kan man altid tænke sig om en ekstra gang – og komme tilbage til behandling velforberedt på, at der er en højere risiko end vanligt.

Ablationsbehandlingen foretages fra lysken, hvor der gives lokalbedøvelse. Herudover vil man ofte give lidt afslappende og smertestillende medicin direkte ind i blodbanen. Man vil typisk blive udskrevet samme dag eller dagen efter. Og skal forvente at være sygemeldt nogle få dage. Sportsaktiviteter eller andre mere krævende fysiske aktiviteter kan genoptages efter en uges tid.

11 kommentarer

camilla siger:
27. maj 2020 kl. 11:07

Jeg er en 29 årig kvinde som levede med AVNRT i 10 år, fik så en ablation for et år siden. de første måneder efter havde jeg generalt en hurtig puls, der kom også flere dobbeltslag end før. startede på betablokkere (igen) og det tog det værste. i perioder er det slemt flere dage i træk, og andre perioder mærker jeg intet til det.

jeg var siden operationen IKKE haft anfald med hjertebanken . men jeg synes jeg har erstattet dem med ekstraslag, og følelsen af hjertet rumler, eller ryster. (det er ikke så behageligt)
jeg er efterhånden godt træt af alt det jeg mærker- og kan mærke at jeg desuden har udviklet noget angst, jeg er skide bange for at fp et hjertestop. Jeg blev fejet væk af lægen i 10 år, hvor de bare sagde “du er stresset” så jeg følte mig ikke hørt. Jeg VED at AVNRT ikke er farligt, men det har jeg vel heller ikke længere? men hvad har jeg ? hvorfor bumler det sådan, når det står på bliver jeg helt forpustet.
lægen synes bare jeg skal spise betablokker.

Svar
Peter Steen siger:
5. juni 2020 kl. 8:31

Hej Camilla,
Der er to muligheder – enten havde du også mange dobbeltslag før din ablation, men mærkede dem ikke så meget. Eller også har du reelt fået flere dobbeltslag efter ablationen. Jeg synes principielt ikke, det er en optimal løsning, at du – i princippet – skal fortsætte livslangt med at tage betablokkermedicin. Meningen med ablationen var jo netop at hjælpe dig af med problemet, så du heller ikke ville have behov for medicin.
Jeg vil foreslå, at du bliver henvist til en Holter-monitorering (langtidsoptagelse af hjerterytmen). Registreringerne her vil kunne give et godt fingerpeg på, hvad der er årsagen til dine dobbeltslag. Og herefter synes jeg, du bør have en samtale med mine kolleger på Gentofte Hospital – fx med Arne Johannessen, som behandlede dig – om, hvad der kan være af muligheder for at løse dit problem.
Mvh
Peter Steen

Svar
Lise siger:
4. marts 2022 kl. 22:35

Hej Peter
Jeg er en kvinde på 43 år, som efter over 2 år har haft anfald med kraftige rytmeforstyrrelser. Jeg har fået stillet diagnosen avnrt, men når jeg læser om WPW, synes jeg mere symptomerne minder om mine. Jeg mærke fx ikke pulsslagene i halsen.
Hvad er forskellen på de 2 “ekstra- lednings tilstande”? Og kan de forveksles eller er nemme at skelne?
Jeg skal have en ablation i maj, så jeg bliver lige bekymret for om det er den rette diagnose/behandling. Jeg er aldrig blevet grundigt undersøgt, men diagnosen er stillet på baggrund af Holter måling, ultralyd og EKG i ambulancen.

Mange hilsner Lise

Svar
Peter Steen siger:
7. marts 2022 kl. 6:31

Hej Lise,
Du skal ikke bekymre dig. I forbindelse med din planlagte ablation vil man altid starte med en grundig undersøgelse af impulsudbredelsen i hjertet. Og på den måde kan man skelne imellem “AVNRT” og “WPW”. Og derefter behandle dig for den hjerterytmeforstyrrelse, som man har kunnet måle, at du har.
Held og lykke,
Peter Steen

Svar
Emilia Fiala siger:
29. marts 2022 kl. 23:48

Hej jeg har fået konstateret avnrt og har lige læst om wpw efter overstående spørgsmål… hvordan kan man være sikker på at det er avnrt og ikke wpw? Jeg er virkelig bekymret.

Svar
Peter Steen siger:
4. april 2022 kl. 7:39

Hej Emilia,
Tak for dit spørgsmål. Man kan ofte se forskel på WPW og AVNRT på EKG optaget under anfald. Nogle gange kan man også se tegn til WPW på et EKG under normal rytme, men ikke altid. Hvis man skal behandle hjerterytmeforstyrrelsen med ablation kan man altid finde ud af, om det er det ene eller det andet ved direkte at måle impulsledningen via små instrumenter/ledninger, som man fører ind i hjertet igennem blodkarrene fra lysken.
Mvh. Peter Steen

Svar
Maria siger:
9. april 2022 kl. 11:53

Hej Peter, jeg er 19 år har haft AVNRT siden jeg var 13. Der gik mange år, hvor lægerne sagde det var stress, så jeg fik det først konstateret, da jeg var 16. Jeg får anfald med op over 200 i puls og bliver svimmel, forpustet og har trykken for brystet. For et år siden fik jeg lavet en ablation på OUH, men det hjalp ikke og jeg havde et frygtelig efterforløb med kæmpe hæmatom og smerter i lysken og de havde svært ved at give mig smertestillende som hjalp. Jeg måtte overnatte og kunne ikke gå normalt før en uge efter. Nu er jeg genhenvist til en ablation, men er i tvivl om hvorvidt jeg skal gøre det. Da de lavede ablationen sidst skiftede lægen kateteret ud med et smallere, da han skulle meget tæt på sinusknuden og sagde under indgrebet, at han ikke turde gå tættere på. Jeg er derfor meget i tvivl om det vil lykkes denne gang eller om jeg er bedre tjent med at vente da anfaldene nu ikke er så hyppige og voldsomme som tidligere og pulsen ikke på mere end 150. Hvad tænker du ? Mvh Maria

Svar
Peter Steen siger:
10. april 2022 kl. 14:19

Hej Maria,
Tak for din henvendelse og spørgsmål.
Først og fremmest er det vigtigt for dig at vide, at rytmeforstyrrelsen “AVNRT” er absolut ufarlig. Både på kort og på lang sigt. Den eneste grund til at behandle den er, at man er generet af den.
Når det så er sagt, så bør man i praksis (tæt på) altid kunne få AVNRT effektivt væk med ablation. Enkelte gange kommer man dog så tæt på “AV-knuden” (ikke “sinusknuden”), at det bliver risikabelt at give ablationsbehandling, fordi man så risikerer at beskadige den normale impulsledning imellem forkamre og hjertekamre. Hvis du fortsat er generet af din AVNRT (hvad jeg tror du er), vil jeg anbefale dig at tage imod en ny ablation. Men aftale med operatøren forud for ablationen, hvilken grad af risiko for påvirkning af impulsledningen, du er villig til at acceptere.
Mvh. Peter Steen

Svar
Lone Kjær siger:
10. april 2022 kl. 12:19

Hej Peter
Jeg er en kvinde på 61 år som for godt en måned siden fik foretaget ablation pga AVNRT.
Jeg har altid dyrket meget sport og gør det stadig. Jeg har cyklet en del gange efter ablationen uden problemer – også med høj puls, men på turen idag fik jeg igen hurtig puls omkring 178 af to omgange. Det gik dog hurtigt i sig selv begge gange. Er det forventeligt eller er ablationen mon mislykkedes?
Mange hilsner
Lone

Svar
Peter Steen siger:
10. april 2022 kl. 14:05

Hej Lone,
Tak for dit spørgsmål.
Hvis dine to episoder “ligner” dem, du kender fra før din ablation, er der desværre en vis sandsynlighed for, at ablationen ikke har været 100% effektiv. Hvis du fortsætter med at få episoder med pludselig hurtig puls, bør man overveje en ny ablation.
Mvh. Peter

Svar
Marius siger:
2. maj 2022 kl. 16:50

Hej Peter,
Jeg har haft en ablation for AVNRT i juni 2020. Efter ablationen har jeg haft høj puls nogle gange (10-15 gange siden operationen). Det er ikke voldsomt, jeg kan leve med det.
Hvad jeg ikke kan holde ud mere er ekstrasystolerne. Jeg fik at vide at det handler om atriale ekstrasystoler. Du har vejledt mig til en kardiolog i København, som sagde, at det ikke er farligt. Det er der også andre læger, der har sagt. På holter blev der aldrig fanget den krise jeg har haft. Jeg kan se på mit Apple Watch at der var dobbelte slag hver eneste gang hjertet slog.
Det varer flere dage i træk uden pauser. Længste krise varede 8 dage, ellers 2-3 dage to til 3 gange om måneden. Jeg kan ikke beholde et arbejde i denne situation. Når jeg har ekstrasystoler kan jeg ikke noget….
Jeg er lost. Jeg ved ikke hvad jeg skal lave…. Lægerne siger det er ikke farligt men…. Jeg forestiller mig at hjertet bliver træt på et tidspunkt. Jeg spiser rigtig meget efter en krise, det er ikke en normal sult.
Jeg har prøvet nogle betabloker men jeg får bradykardi eller dårlige bivirkninger.
Hvad kan jeg gøre?

Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, som igennem mere end 25 år først og fremmest har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere om Rytmedoktor her.

Læs om Rytmedoktor's App

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk
Download Rytmedoktor App

Rytmedoktor, nu en app

De første 1000 downloads er gratis!

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor i

Download Rytmedoktor App

Hent Rytmedoktor via

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet