Behandling af atrieflimren

Taler man om behandling af atrieflimren, også kendt som hjerteflimren eller “hjerteflimmer”, er det vigtigt at vurdere, om du bør have blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper – oftest desværre blodpropper i hjernen.

Men ikke alle skal have denne type medicin. Samtidigt skal man vælge behandling af din atrieflimren, så du bedst muligt undgår at være hæmmet af rytmeforstyrrelse og så dit hjerte skånes bedst muligt. Nye undersøgelser tyder på, at det er bedre at forebygge tilbagefald af atrieflimren end at behandle med pulsdæmpende medicin.