Behandling af atrieflimren

Der har ofte været skrevet og talt om, hvilken form for bedøvelse, der er at foretrække, når man skal have foretaget ablation for hjerteflimmer. Er det bedst at være fuldt bedøvet? Hvad betyder ”dyb sedation”, og er man så ikke helt væk under operationen? En del har, ganske naturligt, været betænkelige ved ikke at være…

Hvis du er udredt og har behov for behandling, og det offentlige hospital ikke kan tilbyde dig behandling inden for 30 dage, har du mulighed for at vælge behandling på et privathospital, som har aftale med Danske Regioner om den pågældende behandling.

Nye danske og internationale studier viser, at ablation ofte er lige så effektiv og sikker hos ældre som hos yngre patienter. Artiklen gennemgår forskningen, forskelle mellem aldersgrupper og diskuterer, hvorfor alder alene sjældent bør være afgørende for behandlingstilbud.

De sene nyheder på TV 2 viste torsdag d. 15. juli et indslag fra Gentofte Hospital, om en kateterablation på en patient med anfaldsvis atrieflimren og anvendte “Pulsed Field Ablation (PFA)”.

Det primære mål med behandling af atrieflimren er ikke nødvendigvis at få hjertet til at slå normalt – det vi kalder for “Sinusrytme”. Det vil nok være overraskende for mange, men det er ikke alle, der har påvirket livskvalitet og nedsat fysisk kapacitet på grund af atrieflimren. Det absolut vigtigste i behandlingen af atrieflimren er…

I sjældne tilfælde kan der sætte sig blodpropper i andre organer – for eksempel i hjerte, nyrer, tarm. Blodpropperne stammer fra venstre forkammer (venstre atrium). Og oftest fra en struktur i venstre forkammer, som kaldes for hjerteøret eller auriklet.

Principielt kan man vælge to strategier for medicinsk behandling. Den ene strategi kaldes for “frekvenskontrol”. Den går i princippet ud på, at man accepterer atrieflimren, men medicinerer for at undgå for hurtig overledning af flimmer-impulserne fra forkamrene til hjertekamrene. Det betyder, at medicinen skal forhindre, at pulsen bliver for hurtig. I såvel hvile som under…

Atrieflimren udløses af fejlslag (=ekstrasystoler), som næsten altid kommer fra de områder, hvor blodkarrene fra lungerne (=lungevenerne) indmunder i venstre atrium. Af én eller anden grund er hjertevævet i disse områder særligt disponerede til at lave den type fejlslag, der kan starte atrieflimren.

Vurdering af, hvem der bør tilbydes ablationsbehandling for atrieflimren er en specialistopgave. Det vil sige, at vurderingen skal foregå i et samarbejde mellem dig og en speciallæge i hjertesygdomme (en ”kardiolog”). Vi har tidligere ikke haft holdepunkter for, at ablationsbehandling – eller anden behandling for atrieflimren, bortset fra blodfortyndende medicin – forlænger dit liv.

Jeg er på bloggen flere gange blevet spurgt til min holdning for eller imod fuld bedøvelse ved ablationsbehandling. Spørgsmålet har også været debatteret i Facebook-gruppen “Atrieflimren”. Jeg kan også se, at flere hospitaler bruger anvendelse af fuld bedøvelse som en “kvalitetsfaktor”.

Maze er engelsk for labyrint. Princippet bag operation er en gammel observation: hvis man gør volumen af sammenhængende forkammermuskulatur tilstrækkeligt lille, kan flimmer ikke forekomme. Operationen blev i 1980’erne udviklet af den amerikanske hjertekirurg James Cox.

Når man laver en “His-ablation” ødelægger man impulsledningen fra forkamre til hjertekamre, således at aktiveringen af hjertekamrene blokeres. Det er derfor nødvendigt i stedet at have en “pacemaker” til at sørge for, at pulsen ikke bliver for langsom.

Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop i hjernen. I sjældne tilfælde kan der sætte sig blodpropper i andre organer – for eksempel i hjerte, nyrer, tarm. Blodpropperne stammer fra venstre forkammer (venstre atrium). Og oftest fra en struktur i venstre forkammer, som kaldes for hjerteøret eller auriklet.

Det nye “East Studie” viser, at – hos personer, der ikke har haft problemer med atrieflimren længere end højst et år – kan man redde liv ved at…