Måling af hjerterytmen og udvikling af atrieflimren over tid

Atrieflimren, også kendt som hjerteflimmer, er en tilstand, der kan udvikle sig over tid, ofte i en uheldig retning. Det, der måske starter som anfaldsvis hjerteflimmer, kan med tiden blive vedvarende. I værste fald kan det udvikle sig til langvarig eller endda permanent atrieflimren. Derfor er det vigtigt at overvåge sin hjerterytme og helbred for at kunne fange eventuelle ændringer tidligt.

Hvorfor er det vigtigt at måle hjerterytmen?

Når hjerterytmen ændrer sig, kan det påvirke kroppens evne til at forsyne sig selv med ilt og næring. Ved atrieflimren kan hjertet ikke pumpe blod effektivt, hvilket kan føre til symptomer som træthed, forpustethed og svimmelhed. Den dårlige tømning af hjertets forkamre når de flimrer betyder, at blodet kan have tendens til at sætte sig som størknede klumper i venstre forkammer. Og giver risiko for blodpropper i hjernen, hvis noget af det størknede blod løsner sig og sejler med blodstrømmen ud i kroppen.  Ved at holde øje med din hjerterytme kan du opdage problemer, før de bliver alvorlige.

Det er derfor en god idé at have mulighed for at måle din hjerterytme derhjemme. Her vil vi gennemgå to af de mest almindelige metoder: måling af puls og brug af elektrokardiogram (EKG).

Måling af puls

Den mest enkle måde at overvåge din hjerterytme på er ved at måle din puls. Dette kan gøres på flere måder, men en af de nemmeste er at bruge fingrene:

1. Forberedelse: Sørg for, at du er afslappet. Sid eller lig ned, og undgå kaffe eller rygning i mindst fem minutter, før du måler din puls.
2. Find pulsen: Vend din hånd, så du kan se håndfladen. Brug pegefinger, langfinger og ringfinger på den anden hånd og placér dem på indersiden af dit håndled ved roden af tommeltotten. Hvis du har et ur, kan det være nyttigt at have det på.
3. Mål pulsen: Tryk let ned, indtil du kan mærke pulsen. Hvis du ikke kan mærke noget, kan du trykke lidt hårdere eller justere fingrene lidt. Tæl pulsslagene i 30 sekunder.
4. Beregn pulsen: Når du har talt pulsslagene over 30 sekunder, ganger du tallet med 2 for at få antallet af slag per minut. En normal hvilepuls ligger typisk mellem 60 og 100 slag per minut. Veltrænede personer kan have en lavere hvilepuls, nogle gange helt ned til 40 slag per minut.

Brug af EKG

En mere præcis måde at overvåge hjerterytmen på er ved at tage et elektrokardiogram (EKG). Nogle moderne smartwatches og træningsure, som for eksempel Apple Watch, har indbygget EKG-funktionalitet. Disse enheder kan optage dit EKG, når du ønsker det, og give dig en bedre forståelse af din hjerterytme.

Sådan fungerer det:

1. Optagelse: Følg instruktionerne på din smartwatch for at optage et EKG. Typisk vil du skulle placere fingeren på en sensor i et minut eller to.
2. Analyse: Når EKG’et er optaget, kan det give indblik i, om din hjerterytme er regelmæssig eller uregelmæssig. Nogle enheder kan også give dig advarsler, hvis der er tegn på atrieflimren.

Andre metoder

Der findes forskellige apps, hvor du med kameraet på din mobiltelefon kan måle pulsbølgen i en finger. Denne metode kan være lidt vanskelig at få til at fungere uden forstyrrende støj eller dårlig optagelse. Men mange gange fungerer det godt. Et eksempel er app’en “Preventicus Heartbeats”.

En nyere og smart metode benytter måling af de små bevægelser af brystbenet, som hjerteslagene forårsager. Man lægger ganske enkelt sin mobiltelefon med app’en aktiveret på brystbenet og optager et minut. Det er vores erfaring, at denne metode fungerer godt hos langt de fleste og at app’en er nem at betjene. App’en hedder “CardioSignal” og fungerer med både iPhone og Android.

Hvornår skal du søge hjælp?

Det er vigtigt at vide, hvornår det er tid til at søge lægehjælp. Her er nogle situationer, hvor du bør kontakte din læge:

• Hurtig puls: Hvis din puls er over 100 slag per minut, selv efter at du har hvilet i fem minutter, og du føler dig utilpas, bør du søge hjælp.
• Lav puls: Hvis din puls falder til under 40 slag per minut, især hvis du føler dig svimmel eller tæt på at besvime, er det vigtigt at få hjælp.
• Uregelmæssig puls: Hvis du bemærker, at din puls ikke slår regelmæssigt – det vil sige, at der er lange pauser mellem slagene eller slagene kommer i et uregelmæssigt mønster – skal du kontakte din læge. Dette kan være et tegn på atrieflimren.

At leve med atrieflimren

Hvis du har fået diagnosticeret atrieflimren, er det vigtigt at arbejde sammen med din læge om, hvordan du bedst kan håndtere tilstanden. Meget vigtigt er det at overveje, om du har brug for blodfortyndende medicin for at reducere risikoen for blodpropper.

Blodpropper kan dannes i hjertet og derefter transporteres rundt i kroppen, hvilket kan føre til alvorlige tilstande som stroke (blodprop i hjernen). At være opmærksom på din hjerterytme og følge med i ændringer kan hjælpe dig med at holde atrieflimren under kontrol.

Afsluttende tanker

At måle hjerterytmen er en vigtig del af at forstå og håndtere atrieflimren. Både puls og EKG kan give værdifuld information om, hvordan dit hjerte fungerer. Ved at være opmærksom på dine symptomer og have de rette værktøjer til rådighed kan du bedre overvåge din tilstand og træffe informerede beslutninger om dit helbred.

Det er altid en god idé at have en åben dialog med din læge om dine bekymringer og om, hvordan du bedst kan overvåge din hjerterytme. At tage ansvar for dit helbred kan gøre en stor forskel i, hvordan du oplever atrieflimren og dens indvirkning på dit liv.