Der har ofte været skrevet og talt om, hvilken form for bedøvelse, der er at foretrække, når man skal have foretaget ablation for hjerteflimmer. Er det bedst at være fuldt bedøvet? Hvad betyder ”dyb sedation”, og er man så ikke helt væk under operationen? En del har, ganske naturligt, været betænkelige ved ikke at være fuldt bedøvede. Gør det ondt? Eller er det ubehageligt på andre måder ikke at være helt væk. Usikkerheden bunder i virkeligheden i, at vi ikke har været tydelige nok i vores måde at fortælle om de forskellige måder at bedøve på. Uanset om man bruger fuld bedøvelse (”Generel anæstesi”) eller tung rus (”dyb sedering”) er du bedøvet, så du ikke ser, hører eller mærker noget som helst under operationen. Forskellen er først og fremmest, at du ved fuld bedøvelse ikke selv trækker vejret, men skal have hjælp fra en respirator. Mens du ved ”tung rus” netop trækker vejret selv – men du er ikke bevidst om, at du gør det.
Vi har de sidste 3-4 år rutinemæssigt anvendt den nye form for ablation, ”PFA” (Pulsed Field Ablation), når vi har behandlet for hjerteflimmer (”atrieflimren”). I stedet for varme eller kulde, som vi tidligere brugte, påvirker man hjertet med korte pulse af højspændings elektrisk energi. Altså ultrakorte, men kraftige, elektriske stød. Det er en meget effektiv måde at danne barrierer i hjertet, så de forkerte elektriske signaler, der starter og vedligeholder hjerteflimmer, ikke længere kan slå hjertet ud af takt. Til gengæld er kraftige elektriske stød meget ubehagelige at opleve.
Det er derfor nødvendigt at være kraftigere bedøvet, når vi anvender PFA sammenlignet med varme eller kulde.
Typer Bedøvelse – Sedering
Nogle har brugt fuld bedøvelse – det man også kalder for ”generel anæstesi” – hvor man er helt væk og heller ikke kan trække vejret. Derfor er det nødvendigt at få hjælp til vejrtrækningen af en respirator. Denne metode kræver indledning ved en anæstesilæge i samarbejde med en anæstesisygeplejerske, som så skal være til stede under hele operationen.
Nogle har brugt ”dyb sedering”, som også kaldes ”tung rus”. Du er stadigvæk helt væk og oplever ingenting, men du trækker lige akkurat vejret selv. Og hvor en anæstesisygeplejerske er til stede under hele operationen.
Og endelig har nogle brugt ”dyb sedering/tung rus”, hvor der ikke er hverken anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske til stede under operationen, men hvor rusen styres af det hjerteteam, der normalt er til stede under operationen.
Hjertelæge Peter Steen Hansen fortæller: ”Først og fremmest fordi vi, som sundhedspersonale og læger, bruger nogle udtryk, som ikke altid let forstås, har der været meget snak om – f.eks. på Facebook og andre sociale medier – de forskelle, der kan være fra behandlingssted til behandlingssted i, hvordan der bedøves, når man skal have ablationsbehandling for hjerteflimmer. For dig som patient er det vigtigt at understrege, at uanset hvilken af de tre metoder der anvendes, så vil du hverken høre, se eller mærke noget under operationen. Forskellen ligger kun i, om du selv trækker vejret eller ej, og om der er specialuddannet anæstesipersonale til stede under hele operationen eller ej.”
Om det ene, det andet eller det tredje er bedst – eller om de forskellige måder at håndtere bedøvelsen på er lige gode – har vi undersøgt i et dansk studie med deltagelse af alle de steder i Danmark, der laver ablation for hjerteflimmer. Alle de patienter, der deltog i undersøgelsen, havde aldrig før fået ablationsbehandling og alle blev behandlet med den nyeste teknologi, ”PFA”.
Der er to relevante spørgsmål at stille:
- Er der forskel på sikkerheden for dig som patient, afhængigt af bedøvelsesmåde?
- Er der forskel på, hvor godt ablationen virker, afhængigt af bedøvelsesmåde?
De tre måder at bedøve på var:
- Tung rus administreret af hjerteteamet
- Tung rus administreret af en specialuddannet anæstesisygeplejerske
- Fuld narkose
Ved de to typer tung rus trak patienterne vejret selv. Forskellen var, om der var en anæstesisygeplejerske til stede under hele operationen eller ej. Ved fuld narkose blev patienterne lagt i respirator og overvåget af anæstesipersonale. Valget af bedøvelse afhang af de lokale rutiner på hospitalerne. Ved alle de tre metoder er du helt væk under operationen. Du hverken hører, ser eller mærker noget som helst.
Studiet omfattede alle danske patienter, der fik deres første PFA-behandling for atrieflimren mellem 2021 og 2024.
I alt deltog 1.269 patienter:
- 661 patienter (52 %) fik tung rus styret af hjerteteamet
- 173 patienter (14 %) fik tung rus styret af en anæstesisygeplejerske
- 435 patienter (34 %) fik fuld narkose (”Generel anæstesi”)
Der opstod kun meget få komplikationer, som havde med bedøvelsen at gøre, og ingen behandlinger måtte stoppes af den grund. Kun ved én ud af 661 patienter, der blev opereret under tung rus administreret af hjerteteamet, måtte der tilkaldes assistance fra en narkoselæge. Og ingen operationer, uanset bedøvelsesmetode, blev afbrudt på grund af komplikationer til bedøvelsen.
Forkortelser:
- PFA = ablation med anvendelse af korte elektriske stød;
- EP-DS: Tung rus styret af hjerteteam;
- AN-DS: Tung rus styret af anæstesisygeplejerske;
- GA: Fuld bedøvelse.
Hjertelæge Peter Steen Hansen kommenterer: ”Dette er en vigtig undersøgelse af de forskellige måder, vi håndterer bedøvelse ved ablation for hjerteflimmer. Fremadrettet bør endnu flere tilbydes ablationsbehandling. Det betyder, at vi i sundhedsvæsenet skal bruge vores personale- og økonomiske ressourcer så effektivt som muligt. Undersøgelsen viser, at tung rus styret af hjerteteamet er en sikker og praktisk mulighed ved PFA-behandling af atrieflimren. Uanset bedøvelsesmetode så vi kun ganske få komplikationer og resultaterne et år efter behandlingen var lige gode uanset bedøvelsesmetode. For mig, personligt, er undersøgelsen endnu en bekræftelse på, at den metode vi selv har anvendt igennem mange år – nemlig tung rus styret af hjerteteamet – er både sikker og effektiv. Og i øvrigt meget vellidt af patienterne.”
Kilde:
Skriv et svar