Ablation ved persisterende atrieflimren | EHRA 2026

Jacob, Sam og jeg deltog for nyligt i den årlige europæiske kongres for hjertelæger, der særligt interesserer sig for hjerterytmeforstyrrelser. Den foregik i Paris fra den 12. til den 14. april.

Der var mange interessante indlæg, men særligt vigtigt var et studie fra Shanghai (”CEPAF Trial”), hvor man har undersøgt vigtigheden af at tilbyde hurtig behandling med ablation af atrieflimren, der er konstant til stede.

Studie af ablation ved persisterende atrieflimren | CEPAF Trial

Vi har i flere år vidst, at ablationsbehandling af anfaldsvis atrieflimren- altså atrieflimren, der kommer og går, er en sikker og effektiv behandling. Derimod har der været lidt større skepsis i forhold til den type atrieflimren, der ikke går over af sig selv. Det vi kalder for ”persisterende atrieflimren”. I mange undersøgelser er det vist, at resultaterne ved ablation for denne type atrieflimren ikke er så gode, som hvis flimmeren optræder anfaldsvis.

Studiets format

  • Man har undersøgt 274 patienter, som blev fordelt ved lodtrækning til enten ablation (135 patienter) eller medicinsk behandling (139 patienter).
  • De havde alle haft konstant atrieflimren i højest 1 år.
  • Ingen af dem havde fået rytmeregulerende medicin, f.eks. Flecainid eller Cordarone, før de indgik i studiet.
  • Studiet er meget vel gennemført med langtidsoptagelse af hjerterytmen (”Holter monitorering”) efter 3, 6 og 12 måneder. 

Det primære endepunkt for studiet er, hvor mange der får atrieflimren eller anden hjerterytmeforstyrrelse i løbet af et års opfølgning. 

Resultat CEPAF Trial studiet

Procent patienter som ikke oplever episoder af atrieflimren efter forskellige behandlingsmetoder:

Studiet viser, at næsten 80% af patienterne, der blev behandlet med ablation, havde normal hjerterytme (”sinusrytme”) et år efter operationen. Dette var kun tilfældet for mindre end 50% af de, der blev behandlet med medicin. Måling af livskvalitet viste også, at patienterne, der fik ablation havde højere livskvalitet efter et år sammenlignet med patienterne, der fik medicinsk behandling.

Der var ingen komplikationer i gruppen af patienter, der fik ablationsbehandling.

Konklusion

Det er et meget fint resultat, og understreger igen, at det er vigtigt at behandle atrieflimren hurtigt efter problemet er opstået. Uanset om det handler om anfaldsvis eller konstant atrieflimren. Måske ovenikøbet i særlig grad ved konstant flimren, hvor vi ved, at behandling – uanset om det er medicinsk eller ablation – virker dårligere, jo længere man har gået med konstant flimren.

Comments

2 svar til “Ablation ved persisterende atrieflimren | EHRA 2026”

  1. Holger Marquard Sejersen Avatar
    Holger Marquard Sejersen

    I forhold til at der er fremkommet så mange forskellige muligheder for at behandle atrieflimmer og ikke mindst set i lyset af,at meget tyder på bedre resultater ved tidlig ablation af persisterende atrieflimmer,hvordan skal man så,med den risiko om end lille risiko ved PFA,forholde sig over for den patientgruppe med atrieflimmer uanset alder,der ingen symptomer har og hvor atrieflimren er tilfældig opdaget.Fuldstændig normal eccocardiografisk undersøgelse og uden frekvensregulerende medicin.
    Min holdning ville være at lade dem være “ubehandlet” bortset fra antikoagulationsbehandling hvis deres chad2ds2 score eller hypertrofisk cardiomyopathi berettiger til dette?Evt. følge dem eccocardiografisk for at se om deres systoliske funktion viser svigt eller atrier dilateres og så revurdere ablationsmulighed,selv om de fortsat er symptomfrie?
    Hvordan ser eksperterne på ovestående?På forhånd tak.

    1. Peter Steen Hansen Avatar
      Peter Steen Hansen

      Hej Holger,
      Tak for din meget relevante kommentar. Der kan nok findes forskellige holdninger til dit spørgsmål. Min egen tilgang vil oftest være – i hvert tilfælde, hvis personen med tilfældigt opdaget flimmer er yngre end ca. 75 år – at foreslå en DC-konvertering. Bare for at give en mulighed for +/- flimmer at vurdere, om der i virkeligheden alligevel er symptomer, man har “vænnet sig til” – eller om flimmeren reelt er helt uden symptomer. Hvis det sidste er tilfældet, er jeg enig med dig i at tage et konservativt standpunkt med blodfortyndende medicin, frekvenskontrol og orientering om hjertesvigtsymptomer. Og evt anbefale en opfølgning ved hjertelæge efter et par år.
      Med venlig hilsen,
      Peter Steen/Rytmedoktor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, Jacob Pontoppidan og Sam Riahi, som igennem mange år har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Om Rytmedoktor