Risikofaktorer for atrieflimren
Risikofaktorer for Atrieflimren og risikofaktorer for blodpropper og blødning
Hjerteflimmer live webinar og svar
Læs mere: Hjerteflimmer live webinar og svarHjerteflimmer– også kaldet atrieflimren- er en af de hyppigste hjerterytmeforstyrrelser. Men hvad betyder diagnosen egentlig? Hvornår skal man være bekymret for blodprop? Hvilke muligheder findes der for behandling, og hvornår kan en ablation komme på tale? Det var nogle af de emner som blev taget op i Rytmedoktors live webinar afholdt af Peter Steen Hansen,…
AF-CARE: Nye Retningslinjer for Behandling af Atrieflimren
Læs mere: AF-CARE: Nye Retningslinjer for Behandling af AtrieflimrenAF-CARE: I slutningen af 2024 er der kommet opdaterede retningslinjer fra vores europæiske selskab for hjertelæger. I Danmark har vi, som hjertelæger, tilsluttet os retningslinjerne, som vi vil snakke om i dagens webinar.
Nye europæiske retningslinjer – Et godt liv med atrieflimren
Læs mere: Nye europæiske retningslinjer – Et godt liv med atrieflimrenEt godt liv med atrieflimren, er den nye e-bog omkring atrieflimren (hjerteflimmer) fra Rytmedoktor, opdateret efter ændringerne i de europæiske retningslinjer for hjerterytmeforstyrrelser
Tag pulsen – hold øje med dit hjerte
Læs mere: Tag pulsen – hold øje med dit hjerteAtrieflimren er en progressiv tilstand – den bliver værre over tid. Derfor er det vigtigt at kunne holde øje med helbredet og hjerterytmen
Lev bedre med din atrieflimren
Læs mere: Lev bedre med din atrieflimrenOftest kan du ikke finde noget ”mønster” i hvornår, eller i hvilke situationer, du får episoder med atrieflimren. Vi kender dog til visse sammenhænge, hvor der – i hvert fald statistisk – er øget forekomst af flimren. De vigtigste af disse vil jeg gennemgå nedenfor.
PhD om Risiko, behandling og social indflydelse
Læs mere: PhD om Risiko, behandling og social indflydelseLæge Elin Danielsen Lunde har ved Aalborg Universitet forsvaret sin Ph.D. om social og økonomisk ulighed i atrieflimren.
Upåagtede faktorer, der kan udløse atrieflimren
Læs mere: Upåagtede faktorer, der kan udløse atrieflimrenMange personer med tilbagevendende atrieflimren véd, at (større mængder) kaffe, alkohol – og nogle gange fysisk aktivitet – kan udløse episoder med atrieflimren. Der er imidlertid andre faktorer, der kan være i spil – og viden om disse kan hjælpe dig til at undgå episoder med flimren.
Forhøjet blodtryk og atrieflimren
Læs mere: Forhøjet blodtryk og atrieflimrenForhøjet blodtryk kan belaste hjertet og blodkarrene. Hjertet skal arbejde mere og blodkarrene udsættes for højere tryk. På sigt kan dette føre til, at risiko for atrieflimren og hjertesvigt øges. Påvirkning af blodkarrene øger risiko for at der kan danne sig kolesterolaflejringer og åreforkalkning.
Hvad gør vægttab ved min atrieflimren?
Læs mere: Hvad gør vægttab ved min atrieflimren?Jeg har tidligere skrevet om sammenhængen mellem overvægt og atrieflimren. Der er kommet flere nye undersøgelser, der har set på denne sammenhæng. Jeg vil dele opslaget op i tre afsnit – 1) Hvad er sammenhængen mellem overvægt og atrieflimren; 2) Får jeg mindre atrieflimren, hvis jeg taber mig, og 3) hvordan påvirker vægttab udviklingen i…
Atrieflimren og alkohol
Læs mere: Atrieflimren og alkoholJeg skelner mellem alkohol som en risikofaktor for at udvikle atrieflimren og alkohol som en risikofaktor for at få tilbagefald af atrieflimren, når du først én gang – eller flere – har haft anfald.
Atrieflimren og stress
Læs mere: Atrieflimren og stressDet er velkendt fra forskellige sjældne, arvelige, hjerterytmesygdomme at psykisk og fysisk stress kan udløse hjerterytmeforstyrrelse. Sammenhængen mellem stress og atrieflimren er imidlertid ikke helt så éntydig. Ligesom med alkohol vil jeg dele indlægget op i 1) Stress som risikofaktor for at udvikle atrieflimren og 2) Stress som udløsende faktor, hvis man allerede har tendens…
Ny viden om alkohol og atrieflimren
Læs mere: Ny viden om alkohol og atrieflimrenI løbet af de sidste par år er der kommet flere nye undersøgelser af sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Der har i mange år været enighed om, at der er en sammenhæng mellem højt forbrug af alkohol og atrieflimren. Og at et stort indtag af gangen – beruselse – giver øget risiko for atrieflimren.
Atrieflimren og alder
Læs mere: Atrieflimren og alderAtrieflimren bliver meget hyppigere, jo ældre vi bliver. Særligt stiger hyppigheden, når vi kommer op i 65-70 års alderen og ældre. Selvom også andre disponerende faktorer bliver hyppigere med alderen – for eksempel blodtryksforhøjelse og type 2 sukkersyge – er alderen en selvstændig disponerende faktor.
Blodprop og alvorlig blødning
Læs mere: Blodprop og alvorlig blødningDen alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop. Og – desværre oftest – en blodprop i hjernen. Omtrent 25% af alle hjerneslag på grund af blodpropper skyldes atrieflimren. Grunden til at atrieflimren øger risiko for blodprop er, at hjertets forkamre under flimren ikke tømmer sig ordentligt. Det betyder, at der kan stå blod tilbage, der…
Rygning og atrieflimren
Læs mere: Rygning og atrieflimrenDer er en stærk sammenhæng mellem rygning og åreforkalkning. Og mellem rygning og risiko for blodpropper i hjertets kranspulsårer. Sammenhængen mellem rygning og forekomst af atrieflimren har derimod været mindre éntydig.
Forhøjet stofskifte og atrieflimren
Læs mere: Forhøjet stofskifte og atrieflimrenVed forhøjet stofskifte produceres der for meget stofskiftehormon i “skjoldbruskkirtlen”. “Skjoldbruskkirtlen” sidder foran på halsen. Nogle gange vil den være forstørret eller øm, hvis man har forhøjet stofskifte. En forstørret skjoldbruskkirtel kaldes også for “Struma”. Forhøjet stofskifte kan medføre atrieflimren.
Diabetes (“Sukkersyge”)
Læs mere: Diabetes (“Sukkersyge”)Sukkersyge er desværre en almindelig og tiltagende hyppig tilstand. Man opdeler sukkersyge i “Type 1” og “Type 2”. “Type 1” sukkersyge opstår fordi kroppen ikke kan producere tilstrækkelige mængder af insulin, som er et hormon der styrer omsætningen af sukker i kroppens celler.
Kronisk obstruktiv lungesygdom – “KOL”
Læs mere: Kronisk obstruktiv lungesygdom – “KOL”Kronisk lungesygdom medfører ofte øget tryk i lungekredsløbet. Og kan derfor belaste hjertet. Den hyppigste kroniske lungesygdom er “KOL”. Personer med “KOL” får oftere atrieflimren end personer uden lungesygdom. Hvis man både har “KOL” og atrieflimren (periodisk eller konstant) er det særligt vigtigt at få så god og stabil kontrol over lungesygdommen som overhovedet muligt.
Nedsat pumpekraft i hjertet (hjertesvigt)
Læs mere: Nedsat pumpekraft i hjertet (hjertesvigt)Begrebet “Hjertesvigt” kan lyde voldsomt og skræmmende. Det er bedre at tænke på det som: “Mit hjerte arbejder ikke så godt som det skulle, og behøver behandling for at understøtte funktionen”. Ved “Hjertesvigt” kan hjertets pumpekraft ikke opfylde kroppens behov. Det kan medføre at man du begynder at få væskeansamlinger i benene og lungerne, så…
Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?
Læs mere: Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?Jeg bliver jævnligt spurgt om, ”hvorfor jeg har fået atrieflimren?”. Der er også tit diskussioner og kommentarer om dette ”på nettet”. Og også spurgt om, hvorvidt der bliver lavet videnskabelige undersøgelser af årsager til atrieflimren.
Atrieflimren og motion
Læs mere: Atrieflimren og motionJeg bliver ofte spurgt om: ”Er det på grund af min sport, at jeg har fået atrieflimren?” ”Vil det hjælpe på mine problemer med atrieflimren, hvis jeg stopper med at dyrke sport?”
Atrieflimren og søvnapnø
Læs mere: Atrieflimren og søvnapnøObstruktiv søvnapnø er meget almindeligt hos personer med atrieflimren. Op imod halvdelen af alle med atrieflimren har også søvnapnø. Søvnapnø findes hyppigere hos patienter med atrieflimren end de sædvanlige risikofaktorer: forhøjet blodtryk, overvægt og sukkersyge.
