rytmedoktor

Hvor står du og hvad kan du gøre?

Måske har du mistanke om, at du har atrieflimren, men har ikke fået det opdaget endnu. Måske har du allerede fået diagnosen og er startet behandling. Måske er din behandling ikke tilstrækkelig effektiv – og hvad kan der så gøres? Måske er du i tvivl, om du får den rigtige behandling. Og derudover tænker du sikkert også over, om du selv kan gøre noget for at gøre din situation bedre og forebygge, at problemet udvikler sig yderligere.

Du har også altid to trumfkort som kan hjælpe dig igennem hele din rejse – nemlig Forebyggelse og Rådgivning.

Primær forebyggelse

Rådgivning

Måske mærker du, at du ind imellem let mister pusten eller hurtigere end normalt bliver træt, når du forsøger at være aktiv. Måske mærker du ind imellem, at dit hjerte slår anderledes – hurtigere eller uregelmæssigt – end normalt. Måske har du en ven eller nogen i familien, der har atrieflimren og du synes du kan genkende noget af det, de fortæller hos dig selv. En ud af tre får atrieflimren på et tidspunkt i løbet af livet. Ofte, når vi er blevet ældre – men atrieflimren begynder allerede at blive hyppigere fra 40-50 års alderen. Har du mistanke om at du har atrieflimren bør du tale med din læge.

Måden hvorpå man vil opfange om man har atrieflimren er igennem et EKG, som kan tages ved lægen.

Det kan også være, du har et ur – et “smart watch” – fx. Apple Watch – der kan optage EKG.

Herunder er en række artikler som kan hjælpe dig til finde ud af om du har atrieflimren:

Hvis du har fået bekræftet at du har atrieflimren, er der forskellige ting der skal tages stilling til.

Fejler du noget med dit hjerte, der kan have betydning for at du har fået atrieflimren? Har du atrieflimren hele tiden eller kun ind imellem? Har du behov for blodfortyndende medicin for at undgå at få blodpropper på grund af din atrieflimren?

Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt får behandlet din atrieflimren, så du kan få et godt liv selvom du har fået dette problem. Behandlingen består af en cocktail, som omfatter:

  • Forebyggelse
    • kan du gøre noget for at forebygge, at det bliver værre?
    • kan du gøre noget for at kunne leve et bedre liv trods din atrieflimren?
  • Stillingtagen til behov for blodfortyndende medicin
  • Behandling af atrieflimren – det kan være medicinsk behandling, elektrisk stød på brystkassen eller ablation. Eller kombinationer af disse.

Er det muligt selv at forebygge atrieflimren (hjerteflimmer)? Forebyggelse dækker over forebyggelse af skadevirkninger ved atrieflimren, men også forebyggelse af overhovedet at få atrieflimren, samt forebyggelse af at få gentagne episoder med atrieflimren, efter du første gang har oplevet problemet.

Primær Forebyggelse

Primær Forebyggelse er de faktorer du selv har en indflydelse på:

Sekundær Forebyggelse

Sekundær Forebyggelse omhandler behandling som hjælper til at forebygge andre komplikationer som kan forårsages eller forværres af atrieflimren:

Der findes desværre ikke nogen “kur mod atrieflimren”, så problemet kan løses en gang for alle. Den behandling, der er effektiv og giver en god livskvalitet i dag er ikke nødvendigvis ligeså god om 2, 5 eller 10 år. Risiko for blodpropkomplikationer ændrer sig med alder – og med, om der dukker andre skavanker op. Vi bliver heldigvis også klogere – så den måde at behandle atrieflimren på, som var optimal for 10 år siden, er måske ikke længere den bedste. Og om 5 eller 10 år er vi sikkert blevet endnu klogere og ved, hvad der så er den bedste behandling og måde at leve sit liv med atrieflimren på.

Det er vigtigt så hurtigt som muligt at finde den bedste behandling. Og forebygge, at situationen udvikler sig yderligere. Forsinket behandling kan betyde, at dit liv med atrieflimren bliver ringere end det havde behøvet at blive. Hvis man allerede er i behandling, kan også være ne god ide at genevaluere og man så også får den type behandling der passer bedst i forhold til både effekt og eventuelle bivirkninger.