Atrieflimren…
Hvor står du og hvad kan du gøre?
Måske har du mistanke om, at du har atrieflimren, men har ikke fået det opdaget endnu. Måske har du allerede fået diagnosen og er startet behandling. Måske er din behandling ikke tilstrækkelig effektiv – og hvad kan der så gøres? Måske er du i tvivl, om du får den rigtige behandling. Og derudover tænker du sikkert også over, om du selv kan gøre noget for at gøre din situation bedre og forebygge, at problemet udvikler sig yderligere.
Du har også altid to trumfkort som kan hjælpe dig igennem hele din rejse – nemlig Forebyggelse og Rådgivning.
Primær forebyggelse
Primær forebyggelse
Lige meget hvor du står, kan det altid betale sig at kende til og forebygge risikofaktorer.
Rådgivning
Rådgivning
Hvis du mangler svar, så kan du spørge os til råds via vores livechat, samt få hjælp til at takle din atrieflimren.
Mistanke
Måske mærker du, at du ind imellem let mister pusten eller hurtigere end normalt bliver træt, når du forsøger at være aktiv. Måske mærker du ind imellem, at dit hjerte slår anderledes – hurtigere eller uregelmæssigt – end normalt. Måske har du en ven eller nogen i familien, der har atrieflimren og du synes du kan genkende noget af det, de fortæller hos dig selv. En ud af tre får atrieflimren på et tidspunkt i løbet af livet. Ofte, når vi er blevet ældre – men atrieflimren begynder allerede at blive hyppigere fra 40-50 års alderen. Har du mistanke om at du har atrieflimren bør du tale med din læge.
Måden hvorpå man vil opfange om man har atrieflimren er igennem et EKG, som kan tages ved lægen.
Det kan også være, du har et ur – et “smart watch” – fx. Apple Watch – der kan optage EKG.
Herunder er en række artikler som kan hjælpe dig til finde ud af om du har atrieflimren:
Diagnose sikker
Hvis du har fået bekræftet at du har atrieflimren, er der forskellige ting der skal tages stilling til.
Fejler du noget med dit hjerte, der kan have betydning for at du har fået atrieflimren? Har du atrieflimren hele tiden eller kun ind imellem? Har du behov for blodfortyndende medicin for at undgå at få blodpropper på grund af din atrieflimren?
Behandling
Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt får behandlet din atrieflimren, så du kan få et godt liv selvom du har fået dette problem. Behandlingen består af en cocktail, som omfatter:
- Forebyggelse
- kan du gøre noget for at forebygge, at det bliver værre?
- kan du gøre noget for at kunne leve et bedre liv trods din atrieflimren?
- Stillingtagen til behov for blodfortyndende medicin
- Behandling af atrieflimren – det kan være medicinsk behandling, elektrisk stød på brystkassen eller ablation. Eller kombinationer af disse.
Forebyggelse
Er det muligt selv at forebygge atrieflimren (hjerteflimmer)? Forebyggelse dækker over forebyggelse af skadevirkninger ved atrieflimren, men også forebyggelse af overhovedet at få atrieflimren, samt forebyggelse af at få gentagne episoder med atrieflimren, efter du første gang har oplevet problemet.
Primær Forebyggelse
Primær Forebyggelse er de faktorer du selv har en indflydelse på:
Sekundær Forebyggelse
Sekundær Forebyggelse omhandler behandling som hjælper til at forebygge andre komplikationer som kan forårsages eller forværres af atrieflimren:
Opfølgning
Der findes desværre ikke nogen “kur mod atrieflimren”, så problemet kan løses en gang for alle. Den behandling, der er effektiv og giver en god livskvalitet i dag er ikke nødvendigvis ligeså god om 2, 5 eller 10 år. Risiko for blodpropkomplikationer ændrer sig med alder – og med, om der dukker andre skavanker op. Vi bliver heldigvis også klogere – så den måde at behandle atrieflimren på, som var optimal for 10 år siden, er måske ikke længere den bedste. Og om 5 eller 10 år er vi sikkert blevet endnu klogere og ved, hvad der så er den bedste behandling og måde at leve sit liv med atrieflimren på.
Det er vigtigt så hurtigt som muligt at finde den bedste behandling. Og forebygge, at situationen udvikler sig yderligere. Forsinket behandling kan betyde, at dit liv med atrieflimren bliver ringere end det havde behøvet at blive. Hvis man allerede er i behandling, kan også være ne god ide at genevaluere og man så også får den type behandling der passer bedst i forhold til både effekt og eventuelle bivirkninger.
Hvordan bedøver vi bedst til ablation for hjerteflimmer?
Læs mere: Hvordan bedøver vi bedst til ablation for hjerteflimmer?Der har ofte været skrevet og talt om, hvilken form for bedøvelse, der er at foretrække, når man skal have foretaget ablation for hjerteflimmer. Er det bedst at være fuldt bedøvet? Hvad betyder ”dyb sedation”, og er man så ikke helt væk under operationen? En del har, ganske naturligt, været betænkelige ved ikke at være fuldt bedøvede. Gør det ondt?…
Skal du vente længe på ablation for din hjerteflimmer – kend dine rettigheder som patient
Læs mere: Skal du vente længe på ablation for din hjerteflimmer – kend dine rettigheder som patientHvis du er udredt og har behov for behandling, og det offentlige hospital ikke kan tilbyde dig behandling inden for 30 dage, har du mulighed for at vælge behandling på et privathospital, som har aftale med Danske Regioner om den pågældende behandling.
Hjerteflimmer live webinar og svar
Læs mere: Hjerteflimmer live webinar og svarHjerteflimmer– også kaldet atrieflimren- er en af de hyppigste hjerterytmeforstyrrelser. Men hvad betyder diagnosen egentlig? Hvornår skal man være bekymret for blodprop? Hvilke muligheder findes der for behandling, og hvornår kan en ablation komme på tale? Det var nogle af de emner som blev taget op i Rytmedoktors live webinar afholdt af Peter Steen Hansen, Jacob Pontoppidan og Sam Riahi.…
Rytmeholdets sommertur 27-28. juni 2026
Læs mere: Rytmeholdets sommertur 27-28. juni 2026For mig som hjertelæge er det en stor glæde at se personer, der på grund af problemer med hjertet er blevet tilbageholdende med at holde sig fysisk i gang, ”kommer op på hesten igen”. Og se, hvor meget glæde det giver at kunne fortsætte med et fysisk aktivt liv.
