Rytmedoktor - alt om atrieflimmer (harehjerte) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Alt Om Atrieflimmer (Harehjerte)
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebygging
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimmer
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kretsløpet
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • DanskDansk
22. februar 2022 by Peter Steen

Hvor godt virker ablasjon for atrieflimmer?

Hvor godt virker ablasjon for atrieflimmer?
22. februar 2022 by Peter Steen

Konklusjonen på mitt innlegg blir at ablasjon for atrieflimmer er en god behandling med lav risiko.

Men først litt bakgrunn for denne konklusjonen:

Når vi utfører ablasjon for atrieflimmer, benytter vi oss av en kunnskap om at atrieflimmer alltid startes av ekstraslag (“ekstrasystoler”) fra bestemte områder i forkamrene – oftest områder rundt munningen av blodkarene fra lungene tilbake til hjertet (“lungevenene”). Det vil si: “ingen atrieflimmer uten ekstrasystoler”, mens man kan ha mange ekstrasystoler uten nødvendigvis å få atrieflimmer.

Ablasjon utføres med et lite instrument (et “ablasjonskateter”) som føres inn til det venstre forkammeret via blodkarsystemet fra lysken. Man kontrollerer det oppnådde resultatet med et annet lite instrument – et sirkelformet kateter – som kan vise at den dannede barrieren er effektiv.

ablasjon atrieflimmer

Nedenfor har jeg vist hvordan ablasjonspunktene (de rødbrune sirklene) er markert på et bilde av det venstre forkammeret med de fire lungevenene stikkende ut til henholdsvis høyre og venstre side.

ablasjon atrieflimmer

Ved oppvarmingen (“ablasjonen”) varmes vevet opp til ca. 65 til 70 grader. Det gjør at det kommer et “brennmerke” og senere et arr, der oppvarmingen er utført. Akkurat som hvis man skjærer seg eller brenner seg på huden. Arret danner en barriere for den elektriske impulsledningen, og hvis arret går hele veien rundt de områder som lager ekstraslag, vil det være en barriere hele veien rundt som forhindrer ekstraslagene i å komme videre rundt i hjertet – og dermed forhindrer at atrieflimmer oppstår. Den samme effekten kan oppnås ved å fryse vevet (“kryoablasjon”).

Skader man hjertet med behandlingen?

Ja – det er faktisk hele meningen med den. Ablatio betyr “skjære vekk; fjerne”. Vi har imidlertid erfaring for – gjennom mer enn 15 år – at det ikke betyr noe for forkamrenes funksjon etterpå. De områdene hvor man gir behandlingen, deltar ikke i forkamrenes tømmingsfunksjon i noen målbar grad.

Derimot er det viktig at varmeavgivelsen (eller kulde, hvis man bruker kryoablasjon) bare påvirker vevet i forkammeret, og ikke skader andre organer eller strukturer. Det kan være blodkarene fra lungene (lungevenene), spiserøret (som ligger helt inntil bakveggen på venstre forkammer), en nerve som løper like ved venstre forkammer og styrer mellomgulvets muskelfunksjon (nervus phrenicus), lungene – og at varmen ikke er så høy at det brennes hull i forkammerveggen, slik at det oppstår blødning til hjertehulen.

Derfor er det viktig at varmeavgivelsen (eller kuldeavgivelsen) utføres veldig kontrollert. Slik at man på den ene siden oppnår et effektivt resultat – en effektiv barriere – men på den annen side med så liten risiko for skadevirkning i omgivelsene som overhodet mulig. Og her har både radiofrekvens (varme) og kryo (kulde) en god balanse med høy effekt og lav risiko.

Hull i gjerdet

Ulempen med denne nødvendige forsiktigheten er at vi innimellom ikke får påvirket vevet så mye med behandlingen at vi oppnår en varig effekt i vevet. Det kan altså oppstå “hull i gjerdet”. Det betyr at feilimpulsene – som starter atrieflimmeret – fortsatt kan finne veien til hjertet. Og dermed at man fortsatt kan få atrieflimmer.

Det kan derfor være nødvendig å gjenta behandlingen – altså utføre en ny ablasjonsoperasjon. Dette er nødvendig hos 15-20 % i løpet av det første året etter den første behandlingen. For 5 år siden var dette tallet 35-40 %, så vi har klart bedre resultater i dag enn vi hadde den gang. Selv om det ikke er ideelt enda – altså 0 % eller i nærheten av det…

Det viktige budskapet i denne sammenhengen er at risikoen for skadevirkninger ved en ablasjonsbehandling er veldig liten. Det vet vi fra det Norske kvalitetsregisteret som alle sentre i Danmark som utfører disse behandlingene rapporterer til.

De første ukene etter ablasjonen

De første ukene – opptil tre måneder – etter ablasjon for atrieflimmer kan det fortsatt forekomme atrieflimmer. Det kan virke litt merkelig, nå når man nettopp er blitt operert.

Det skyldes at selve operasjonen “stresser” hjertet. Og en typisk måte for hjertet å reagere på når det blir “stresset”, er at det har lettere for å slå ut i atrieflimmer. Dette kjenner vi også fra andre operasjoner i hjertet – hvis man for eksempel skifter ut en hjerteklaff eller utfører en bypass-operasjon på grunn av forkalkede kranspulsårer.

Det er ikke alle som merker denne uroen. Men noen ganger kan det være veldig sjenerende, selv om det ofte vil avta i løpet av noen uker. Hvis det er kraftig tilbakefall i de første ukene etter ablasjonen, vil jeg ofte anbefale at du får medisin av typen Cordarone i et par måneder.

Det er også grunnen til at vi ofte anbefaler å fortsette med din vanlige medisin i en periode – ofte de første tre månedene – etter ablasjonsbehandlingen.

Hva kan føre til mindre sjanse for et godt resultat?

Det er bedre resultater av ablasjonsbehandling hvis man har periodisk flimring (altså perioder med flimring avløst av perioder med normal hjerterytme), enn hvis man har konstant flimring (altså flimring hele tiden – uten perioder med normal hjerterytme). Dette skyldes blant annet at det skjer noen kroniske forandringer i hjertemuskulaturen ved konstant flimring som i seg selv bidrar til å forsterke tendensen til flimring. Likevel bør man overveie ablasjonsbehandling ved konstant flimring, men med litt nedtonede forventninger til resultatet.

Det er derfor viktig at man ikke går for lenge med konstant flimmer før man beslutter seg for at ablasjonsbehandling kan være en god behandling. Dessverre har det vært en tendens til at leger har villet prøve alle mulige former for behandling med medisin, før de foreslår ablasjonsbehandling. Dette er nok – dessverre – fortsatt ofte tilfellet. Det er en del gode undersøkelser som understøtter at en mer aktiv håndtering – raskere henvisning til ablasjonsbehandling – gir bedre langtidsresultater.

Hvis livskvaliteten din er vesentlig påvirket av atrieflimmeret – på tross av den medisin du får – bør du presse på for å bli henvist til ablasjonsbehandling. Det samme er tilfellet hvis du har betydelige bivirkninger av den medisin du får.

Kan du gjøre noe selv for å bedre resultatet av en ablasjon

Vi vet at betydelig overvekt og søvnapné både øker risikoen for å få atrieflimmer og risikoen for å få atrieflimmer igjen etter ablasjonsbehandling – eller medisinsk behandling, for den saks skyld. Det er derfor viktig å forsøke å gå ned i vekt og å bli undersøkt for mistenkt søvnapné – og få det behandlet, om nødvendig.

Jeg mener ikke at det generelt er grunnlag for å anbefale å holde seg unna eksempelvis kaffe og moderate mengder alkohol. Det er heller ikke bakgrunn for at bestemte typer av kost må unngås – eller er nyttige.

Kan man overhodet forvente at ablasjonsbehandlingen kan fjerne problemet med flimmer?

Det er mange undersøkelser som viser at ablasjonsbehandling gir gode resultater hvis man ikke har kunnet oppnå god nok effekt med medisin. Det er også flere undersøkelser som viser at ablasjonsbehandling har større sjanse for å gi stabil og normal hjerterytme enn medisinsk behandling. I flere undersøkelser er det vist at mer enn 80 % – altså mer enn 8 av 10 – ikke har atrieflimmer 5 år etter ablasjonsbehandlingen. Og at mindre enn én av 10 av disse (altså mindre enn 10 %) trenger supplerende rytmeregulerende medisin. For å oppnå disse resultatene, kan det være nødvendig med mer enn én behandling.

Sammendrag

Ablasjon for atrieflimmer er en behandling med gode sjanser for å kunne gi stabil og normal hjerterytme (sinusrytme) hos veldig mange som ellers er veldig plagede av problemet. Og med lav risiko for komplikasjoner, når behandlingen utføres av erfarne hender.

Og – viktig – i Norge er det erfarne hender som utfører disse behandlingene.

Legg igjen en kommentar Avbryt svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktoren er hjertespesialist Peter Steen Hansen som gjennom mer enn 25 år først og fremst har jobbet med hjerterytmeforstyrrelser.

Les mer om Rytmedoktor

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og «Peter-pill-in-the pocket», ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet