Rytmedoktor - alt om atrieflimmer (harehjerte) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Alt Om Atrieflimmer (Harehjerte)
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebygging
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimmer
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kretsløpet
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • DanskDansk
1. mars 2022 by Peter Steen

Atrieflimmer – Fra symptomer til behandling

Atrieflimmer – Fra symptomer til behandling
1. mars 2022 by Peter Steen

Atrieflimmer er langt den hyppigste hjerterytmeforstyrrelsen. Omtrent 3 % av befolkningen har atrieflimmer, og omtrent én av fire (25 %) kan forvente å få atrieflimmer i løpet av livet. Atrieflimmer kan opptre periodisk (kalles ”paroksystisk atrieflimmer”) eller kan være tilstede konstant (kalles ”persisterende” eller “permanent” atrieflimmer). Til å begynne med vil atrieflimmer ofte være periodisk, men etterhvert komme hyppigere og hyppigere og ha tendens til å gjennomsnittlig vare lengre. Og etter en tid – måneder til år – vil det være tendens til at atrieflimmeret utvikler seg til å være tilstede hele tiden. Med mindre man gjør noe for å få det bort. Det kan være medisinsk behandling, el-konvertering eller ablasjon. Les mer om symptomer og behandling av atrieflimmer lenger ned i dette innlegget.

Venstre atrium, Høyre atrium, Sinusknuten, AV-knuten
1. Venstre atrium, 2. Høyre atrium, 3. Sinusknuten, 4. AV-knuten

Sinusrytme

atrieflimmer

Atrieflimmer

Når man har atrieflimmer er den elektriske aktiviteten i hjertets forkamre (”atrier”) veldig rask. Typisk 300-500 impulser per minutt. Det betyr dels at forkamrene ikke tømmer seg ordentlig for blod for hvert hjerteslag. Og dels at pulsen blir helt uregelmessig. Når forkamrene ikke tømmer seg ordentlig for blod, kan blodet få tid til å størkne – akkurat som ved en rift i huden. Det størknede blodet kan – hvis man er uheldig – løsne og flyte med blodstrømmen fra hjertet og ut i kroppen. Man risikerer da å få blodpropp – dessverre oftest i hjernen. Og dermed et slagtilfelle eller hjerneslag.

atrieflimren - Blodpropp i venstre forkammers hjerteøre
  1. Blodpropp i venstre forkammers hjerteøre

Symptomer

Man kan ha atrieflimmer uten å merke noe som helst. Det er jo egentlig den farligste formen, fordi det er risiko for blodproppkomplikasjon uansett om du merker atrieflimmeret eller ikke. Og hvis du ikke merker din flimmeret – og dermed ikke vet at du har det – er det risiko for at det ikke blir startet behandling med blodfortynnende medisin. De hyppigste symptomene på atrieflimmer er:

  • Økt tendens til å miste pusten, spesielt ved fysisk aktivitet
  • Redusert fysisk kapasitet
  • Økt tendens til trøtthet
  • Økt vannlatingshyppighet
  • Nedsatt konsentrasjonsevne
  • Urolig hjerterytme

Atrieflimmer gir typisk ikke vont i brystet. Der kan innimellom være svimmelhet eller en følelse av å skulle besvime, men det er ikke typisk. De veldig hyppige symptomene – andpustenhet, redusert fysisk kapasitet og økt tendens til trøtthet – skyldes mindre effektiv energiforsyning til kroppen fra hjertet på grunn av den raske og uregelmessige tømmingen.

Undersøkelser og behandling 

Det er tre viktige mål for undersøkelsene og behandlingen:

  1. Gjøre plagene ved atrieflimmer så få som mulig
  2. Redusere risikoen for blodpropp
  3. Redusere belastning av hjertet

Først må man naturligvis få bekreftet at man faktisk har atrieflimmer. Dette er veldig enkelt hvis det er snakk om konstant atrieflimmer. Da trenger man bare å ta et elektrokardiogram – en såkalt EKG. Dette kan gjøres hos fastlegen som straks kan konstatere om det er atrieflimmer. Like enkelt er det ikke hvis det er snakk om periodisk atrieflimmer. Akkurat periodiske feil i en datamaskin eller i en bil, kan det også være utfordrende å ”fange” atrieflimmer som opptrer periodisk. Alle bør være i stand til å føle sin egen puls. Jeg har tidligere skrevet om dette her.

Hvis pulsen innimellom føles uregelmessig, kan det være snakk om atrieflimmer. Og da bør du snakke med legen din om det. Man kan også foreta langtidsregistrering av hjerterytmen. Det kalles for Holter-monitorering eller R-test eller Event-EKG. Det er registreringer hvor du får påmontert et lite apparat med elektroder på brystet. Apparatet kan deretter registrere hjerterytmen din over flere døgn. I sjeldne tilfeller kan man operere inn en liten opptager under huden. Denne kan sitte i opptil tre år og programmeres til å ”fange” episoder med atrieflimmer.

Ny teknologi

Det er ny teknologi på vei som vil gjøre det mye enklere å fastslå om det forekommer episoder med atrieflimmer. Mange er kjent med såkalte pulsklokker, men med de kan det være vanskelig å skille mellom hyppige ekstraslag (”ekstrasystoler”) og flimring. Man kan også bruke forskjellige ”Apper” i smarttelefoner til å måle pulsen på fingertuppene. Også her kan det være vanskelig å skille mellom hyppige ekstraslag og flimring. Det er forskjellige løsninger på vei på markedet. Disse nye løsningene kan ta en korrekt EKG umiddelbart når du merker at noe er ”galt”. Og deretter enkelt sende opptaket rett til hjertespesialisten din. Denne type teknologi (for eksempel Apple Watch 4) vil bli veldig utbredt i årene som kommer.

Deretter må man undersøke hjertet for å finne ut hva som eventuelt er feil. Dette gjøres ved en undersøkelse hos en hjertespesialist som også omfatter såkalt ekkokardiografi. Dette er en ultralydundersøkelse av hjertet hvor man kan bedømme hjertets funksjon, hjerteklaffene, tømmingskraften osv. På den måten kan man undersøke om det er noe galt med hjertet – f.eks. en utett hjerteklaff – som har medført belastning og dermed atrieflimmer. Eller om flimmeret har påvirket hjertet, slik at tømmingskraften er redusert. Samtidig vil man også undersøke en blodprøve for å måle stoffskiftet, sjekke sukkersyke og nyrefunksjonen.

Blodfortynnende medisin

Basert på disse undersøkelsene kan legen deretter vurdere om det vil være tilrådelig for deg å starte med blodfortynnende medisin. Denne typen medisin reduserer risikoen for blodpropp i betydelig grad. Men det er ikke alle med atrieflimmer som skal tilrådes blodfortynnende medisin. Det avhenger av en rekke faktorer: alder, høyt blodtrykk, sukkersyke, annen hjertesykdom, redusert tømmingskraft blant annet.

Grunnen til at man ikke bare vil anbefale blodfortynnende medisin til alle med atrieflimmer – eller til alle hvor det er mistanke om atrieflimmer – er at blodfortynnende medisin kan øke din risikoen for blødning. Medisinen virker ved å hemme blodet evne til å størkne. Det er de faktorer som bidrar til at blodet størkner hvis vi får en blødning – større eller mindre. Hemming av disse faktorene fører til at risikoen for blødning økes. Og risikoen for at en blødning skal kunne bli alvorlig blir også større. Man må, så å si, sikre at man ”vinner mer på karusellene” enn man ”taper på gyngene”. Der finnes internasjonalt anerkjente måter å vurdere dette på.

Hva skjer videre?

Basert på en samlet vurdering av dine plager/symptomer, påvirkningen av hjertet ditt og den vurderte risikoen for blodproppkomplikasjoner, vil legen din – sammen med deg – kunne legge en fornuftig plan for behandling og oppfølging. Det er viktig å erkjenne at atrieflimmer oftest er en kronisk lidelse. På den måten at har man først fått atrieflimmer – tilbakevendende/periodisk eller konstant – vil dette være forhold som man må ta stilling til over tid. Du plages kanskje ikke av det akkurat nå, men kan utvikle flere plager i takt med at du blir eldre, eller få lengre perioder med flimring. Du har kanskje veldig lav risiko for blodproppkomplikasjoner nå, men får større risiko jo eldre du blir. Eller hvis du senere i livet får høyt blodtrykk eller sukkersyke.

Den behandlingen som virker godt på deg nå er ikke nødvendigvis den beste behandling om to eller fem år. I tillegg til å gi deg en forståelse av hva atrieflimmer er, hva den gjør med deg og hva som kan gjøres for å redusere symptomene og risikoen, anbefaler jeg derfor alltid at man legger en plan for oppfølging. Det kan være hos fastlegen, men ofte vil det også være en god idé å gå til en hjertespesialist fra tid til annen.

1 comment

Einar bert sier:
24. april 2022, kl. 10:49

Veldig bra og opplysende artikkel!

Svar

Legg igjen en kommentar Avbryt svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktoren er hjertespesialist Peter Steen Hansen som gjennom mer enn 25 år først og fremst har jobbet med hjerterytmeforstyrrelser.

Les mer om Rytmedoktor

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og «Peter-pill-in-the pocket», ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet