Rhythm Doctor - Everything about atrial fibrillation (AF) and other heart rhythm disorders
  • Atrial Fibrillation
    • Symptoms
    • Treatment
    • Prevention
    • Risk factors
    • Living with atrial fibrillation
  • Other heart rhythm disorders
  • The heart
  • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • Norsk BokmålNorsk Bokmål
    • DanskDansk
1. March 2022 by Peter Steen

Atrial fibrillation – From symptoms to treatment

Atrial fibrillation – From symptoms to treatment
1. March 2022 by Peter Steen

Atrial fibrillation is by far the most common heart rhythm disorder. About 3% of the population has atrial fibrillation, and about one in four (25%) can expect to get atrial fibrillation during their lifetime. 

Atrial fibrillation may occur periodically (called “paroxysmal atrial fibrillation”) or may be present constantly (called “persistent” or “permanent” atrial fibrillation). Often, atrial fibrillation will initially be periodic, but gradually become  more and more frequently and tend to last longer on average. And after a while – months to years – there will be a tendency for atrial fibrillation to develop to be present all the time. Unless you do something to get rid of it. Solutions include medical treatment, electrical conversion or ablation.

Sinus rhythm

Sinus rhythm
1. Right atrium, 2. left atrium, 3. Sinus node, 4. AV node

Atrial fibrillation

Atrial fibrillation

When you have atrial fibrillation, the electrical activity in the atria of the heart (“atria”) is very fast. This results in 300-500 pulses per minute. This can mean  that the atria do not drain properly of blood for each heartbeat. It also means that the pulse becomes completely irregular. 

When the atria fails to properly drain blood, it might begin to clot – just as it does when you get a cut. If you are unlucky a blood clot can break away and flow from the heart and out into the rest of the body, unfortunately often into the brain. This can cause a stroke.

  1. Blood clot in the auricle of the left atrium

Atrial fibrillation may be present without you even noticing it. This is when the condition is most dangerous as you are at a heightened risk of a blood clot, even though you do not know it. This is why it is important for you to understand the most common symptoms of atrial fibrillation:

  • An Increased tendency to lose breath, especially with physical activity
  •  Reduced physical capacity 
  • Increased tendency to fatigue 
  • More frequent urination 
  • Inability to concentrate 
  • Restless heartbeat 

Atrial fibrillation typically does not cause chest pain. You may experience  occasional dizziness or a feeling of having to faint, but this is not typical. The most common symptoms – shortness of breath, reduced physical capacity and increased tendency to fatigue – are caused by the heart being unable to efficiently pump oxygen, and therefore energy, around your body. 

Diagnosis and treatment

There are three important goals for diagnosis and treatment:

  1. Ensure that the patient has the best quality of life possible
  2.  Reduce the risk of blood clots
  3. Reduce strain on the heart

First, of course, your doctor must confirm that atrial fibrillation is present. This is very simple in the case of constant atrial fibrillation. You just have to take an electrocardiogram – a so-called ECG. This can be done by the family doctor and you can immediately determine if there is atrial fibrillation. 

The situation is more complicated in the case of periodic atrial fibrillation. Like periodic errors in the computer or in the car, it can also be challenging to “catch” atrial fibrillation that occurs periodically. One way to do so is to learn how to feel your own pulse. I have previously written about this here.

Irregular pulse may be a sign of atrial fibrillation

If your pulse occasionally feels irregular, it may be atrial fibrillation. In this case  you should talk to your doctor about it. Doctor’s are able to make a long-term recording of your heart rhythm. This process is called Holter monitoring or R-test or Event ECG. These are registrations where you get a small device with electrodes mounted on your chest. The device can then record your heart rate over several days. In rare cases, a small recorder can be implanted under the skin. This can last for up to three years and is programmed to “capture” episodes of atrial fibrillation.

It can be difficult to distinguish between frequent extra beats (“extrasystoles”) and atrial fibrillation when using traditional methods, such as taking your pulse. 

Fortunately, there are new technologies on the way that will make it much easier to determine if episodes of atrial fibrillation occur.

Technology and apps to help track atrial fibrillation

For example, it is possible to use various “Apps” on smartphones to measure the heart rate at your fingertips. However, it can still be difficult to distinguish between extra beats and a afib. To help assist you, there are various solutions on the way in the market. These new solutions can immediately record a real ECG when you feel something “wrong”. And then very easily forward the recording to your cardiologist. This kind of technology (for example Apple Watch 4, or later generations or AliveCor) will gain a lot of ground within the next few years.

If you suspect you may have atrial fibrillation, you should see a professional to examine the heart for any errors. This examination is undertaken by a cardiologist, often using a technique called echocardiography. This is an ultrasound examination of the heart, where you can assess the heart’s function, heart valves, emptying force, etc. In this way, you can examine whether there is a defect in the heart – for example, a leaky heart valve – which has caused strain and thus atrial fibrillation. Or whether the afib has affected the ability of the heart to pump blood, leaving excess blood in your heart chambers. At the same time, a blood test will also be examined for measures of metabolism, diabetes and kidney function.

Anticoagulants

Based on these tests, your doctor can then assess whether it would be advisable for you to start taking blood-thinning medication. This type of medication reduces the risk of blood clots very significantly. However, not everyone with atrial fibrillation should be advised of blood thinners. It depends on a number of factors including: age, high blood pressure, diabetes, other heart disease, reduced emptying power etc.

Physicians can not simply recommend blood-thinning medication to anyone with atrial fibrillation – or to anyone where atrial fibrillation is suspected. This is because blood-thinning medication may increase your risk of bleeding. The drug works by inhibiting clotting factors in the blood, rather than by thinning it. This increases the risk of a patient experiencing dangerous levels of bleeding, which means that a physician needs to ensure that the prescription will do more good than harm. See my previous post about this.

What happens next?

Based on an overall assessment of your symptoms, the impact on your heart and the assessed risk of blood clot complications, your physician- together with you – will be able to make a sensible plan for treatment and follow-up. 

It is important to recognize that atrial fibrillation is most often a chronic disorder. This means that there will be conditions that must be considered over time. You may not have any discomfort at present, but may develop more discomfort as you get older, or have longer periods of afib. You may have a very low risk of blood clot complications now, but you get a greater risk the older you get. Or if you get high blood pressure or diabetes later in life.

A treatment that works well for you now is not necessarily the best treatment in two or five years. In addition to giving you an understanding of what atrial fibrillation is, what it does to you and what can be done to reduce symptoms and risk, I therefore always recommend that you make a follow-up plan. It may be with the family doctor, but often it will also be a good idea to see a cardiologist from time to time.

Leave a Reply Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Peter Steen Hansen

"Rhythm doctor" is cardiologist and electrophysiologist Peter Steen Hansen, with more than 25 years experience dealing with heart rhythm disorders.

Learn more about Rhythm doctor

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og “Peter-pill-in-the pocket”, ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet