I dette webinar taler Peter Steen Hansen og hjertefysioterapeut Dagmar Lybæk Sieg om livsstil og motion og hvilken effekt det kan have på atrieflimren.
Atrieflimren, også kendt som hjerteflimmer, er en almindelig hjerterytmeforstyrrelse, der kan påvirke din livskvalitet betydeligt. 150.000 danskere har hjerteflimmer og hvert år kommer 20.000 nye til. For mange patienter kan episoderne virke uforudsigelige og uden et klart mønster. Men der er visse livsstilsændringer og motionsvaner, der kan hjælpe med at reducere forekomsten af atrieflimren og forbedre din generelle livskvalitet.
Forståelse af atrieflimren
Atrieflimren er en tilstand, hvor hjertets øvre kamre (atrier eller forkamre) slår uregelmæssigt og ofte meget hurtigt. Dette kan føre til nedsat blodtilførsel, og dermed ilttilførsel, til kroppens organer og øge risikoen for blodpropper, stroke og hjertesvigt. Symptomerne varierer fra person til person og kan omfatte hjertebanken, træthed, åndenød og svimmelhed. For mange er det vanskeligt at finde et mønster i, hvornår og hvorfor disse episoder opstår.
Livsstilsfaktorer og atrieflimren
Det er oftest umuligt at forudsige episoder med atrieflimren, men der er visse livsstilsfaktorer, der statistisk set øger forekomsten. Disse faktorer inkluderer:
- Alkoholforbrug: Ny viden peger på, at der er en sammenhæng mellem alkoholforbrug og øget risiko for atrieflimren. Selv moderat alkoholindtag kan øge risikoen for episoder, så det anbefales at reducere eller helt undgå alkohol. Som en “tommelfingerregel” bør du ikke drikke mere end 3-4 genstande om ugen, hvis du har problemer med atrieflimren.
- Kost og overvægt: En usund kost og overvægt kan øge risikoen for atrieflimren. At spise en balanceret kost rig på frugt, grøntsager, fuldkorn og magert protein kan hjælpe med at holde vægten i skak og reducere risikoen. Hvert BMI-point over 27 øger risiko for hjerteflimmer med 8%.
- Stress: Højt stressniveau kan udløse episoder af atrieflimren. At finde måder at reducere stress gennem mindfulness, meditation eller andre afslapningsteknikker kan være gavnligt.
- Søvn: Dårlig søvnkvalitet og søvnmangel er forbundet med en øget risiko for mange forskellige sygdomme. Det gælder også atrieflimren. I særlig grad, hvis man lider af “søvnapnø”.
- Motion og Atrieflimren: Motion spiller en central rolle i håndteringen af atrieflimren. Regelmæssig fysisk aktivitet kan forbedre hjertets sundhed, reducere symptomer og forbedre livskvaliteten. Dagmar Lybæk Sieg, hjertefysioterapeut, understreger i webinaret, at motion skal tilpasses den enkelte patients behov og kapacitet.
Anbefalet træningsprogram
Et godt træningsprogram for patienter med atrieflimren bør omfatte en kombination af konditionstræning, styrketræning og fleksibilitetsøvelser. Her er et forslag til et balanceret træningsprogram:
- Konditionstræning: Aktiviteter som gåture, cykling, svømning eller let løb kan forbedre hjertets styrke og udholdenhed. Start med moderat intensitet og øg gradvist træningens varighed og intensitet.
- Styrketræning: Øvelser som vægtløftning eller brug af modstandsbånd kan styrke musklerne og forbedre kropskompositionen. Fokusér på større muskelgrupper og sørg for at inkludere mindst to dages styrketræning om ugen.
- Fleksibilitetsøvelser: Strækøvelser og yoga kan forbedre fleksibiliteten og reducere muskelspændinger, hvilket kan være med til at mindske stressniveauet.
Forholdsregler ved motion
Selvom motion er gavnligt, er det vigtigt at være opmærksom på kroppens signaler og undgå overanstrengelse. Her er nogle forholdsregler:
- Konsulter din læge, før du starter et nyt træningsprogram.
- Start langsomt og øg gradvist intensiteten af din træning.
- Hold pauser, når det er nødvendigt, og undgå at presse dig selv for hårdt.
- Lyt til din krop og stop, hvis du oplever symptomer som svimmelhed, åndenød eller uregelmæssig hjerterytme.