Kryoablation er en behandling, hvor forfrysning af hjertevævet, hjælper med til at genskabe den normale hjerterytme - sinus rytmen
Læs mereHjerteflimmer
Hjerteflimmer hedder officielt atrieflimren
Hjerteflimmer hedder officielt Atrieflimren, men kaldes også hjerteflimren.
“Hjerteflimmer” er den mest almindelige forstyrrelse i hjerterytmen, vi kender til. Cirka 150.000 danskere har atrieflimren – nogle har det hele tiden, men mange oplever det kun i perioder. Risikoen for at få atrieflimren stiger, jo ældre vi bliver, men det er også almindeligt blandt folk i alderen 40-60 år. Mellem hver tredje og hver fjerde person vil på et eller andet tidspunkt i livet få atrieflimren.
Atrieflimren kan øge risikoen for blodpropper, især i hjernen. Omkring 4.000 danskere får hvert år en blodprop i hjernen på grund af atrieflimren. Brug af blodfortyndende medicin kan heldigvis forebygge dette. Derudover kan atrieflimren svække hjertets evne til at pumpe blod, hvilket kan føre til hjertesvigt, især hvis pulsen er meget høj i længere tid. Dette kan gøre hjertemuskelcellerne svage, så hjertet ikke kan trække sig sammen med normal styrke. Heldigvis kan hjertet ofte komme sig, når pulsen sænkes – enten ved hjælp af medicin, der bremser impulsledningen fra forkamre til hjertekamre, eller ved at gendanne en normal og stabil hjerterytme.
Symptomer
Symptomer
Er du mere forpustet end vanligt og har sværere ved fysiske anstrengelser? Mærker du urolige hjerteslag? Skal du ofte "af med vandet". Så kan det være, at du har fået et problem med atrieflimren.
Behandling
Behandling
Der findes forskellige måder at behandle atrieflimren på: medicin, elektrisk stød, ablation. Og derudover er det vigtigt at mindske risiko for blodpropper.
Forebyg
Forebyg
En vigtig komplikation til atrieflimren er blodpropper - desværre oftest i hjernen - og forebyggelse af blodpropper er vigtig. Herudover kan atrieflimren til en vis grad forebygges.
Risikofaktorer
Risikofaktorer
Der findes en række risikofaktorer for at udvikle atrieflimren. Nogle kan man påvirke, men ikke alle.
Livet med atrieflimren
Livet med atrieflimren
Selvom du har fået atrieflimren skal målet være, at du skal kunne leve et godt liv med de aktiviteter - fysisk og socialt - du sætter pris på.
Hvad kendetegner hjerteflimmer?
Hvis du har periodisk atrieflimren – hjerteflimmer som kommer og går i varierende perioder – så vil du ofte opleve, at du lettere bliver forpustet og ikke kan præstere, som du plejer. Mange føler sig også hurtigere trætte ved fysisk aktivitet som havearbejde, sport eller gåture. Du kan også have sværere ved at koncentrere dig. Når atrieflimren går over, kan du igen gøre alt det, du normalt kan. Men hvis du indimellem oplever, at du i perioder – det kan være nogle timer eller dage – ikke kan det samme som normalt, bør du tale med din læge eller kontakte lægevagten. Det kan være et tegn på, at du har atrieflimren.
Hvis du har konstant atrieflimren, altså hele tiden, vil du mærke de nævnte begrænsninger hele tiden. Nogle bemærker ikke de begrænsninger, atrieflimren medfører, især ikke hvis den er konstant. Det kan blive forklaret med “dårlig form” eller “alderdom”. Problemet er, at atrieflimren kan være uopdaget, og derfor risikerer man blodpropper i hjernen, fordi man ikke får blodfortyndende medicin, eller hjertesvigt, fordi pulsen er for hurtig i gennemsnit. Derfor kan det være en god idé at måle sin puls en gang imellem.
Livskvalitet og hjerteflimmer
For mange medfører atrieflimren en lavere livskvalitet og angst for, hvad det kan føre til. Man mister måske lysten til at være social, dyrke sport, rejse og lader frygten for nye episoder styre sit liv mere og mere. Ny dansk forskning viser også, at man lettere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis man får atrieflimren. Heldigvis kan viden om atrieflimren, dens konsekvenser og korrekt behandling hjælpe en til at leve et godt liv, selvom man har hjerterytmeproblemer.
Kaptajn i livet med hjerteflimmer
Viden om hjerteflimmer – altså atrieflimren, samt forståelse af hvad rytmeforstyrrelsen gør ved dig, og hvilke behandlingsmuligheder der findes, er vigtig for at kunne leve et godt liv, selvom hjerterytmen periodisk eller konstant er ude af takt. Du kan igen blive “kaptajn i dit eget liv”, selvom du har haft uheld med tilbagevendende eller konstant atrieflimren.
Min erfaring, efter mere end 25 års arbejde med atrieflimren, er, at det kan være svært at finde og forstå den nødvendige viden om dette problem. Og vi, som læger og sundhedsprofessionelle, er ikke altid opmærksomme på, hvor vigtigt dette er. Det er derfor, jeg har udviklet bloggen “Rytmedoktor”.
Ablationsbehandling i går, i dag og i morgen
Fremskridt inden for Ablationsbehandling. Hvad er ablation, og hvordan har denne teknologi udviklet sig over tid?
Læs mereVægttab, kondition og atrieflimren
Vægttab kan have stor indflydelse på atrieflimren. Hvis du taber dig kan det reducere forekomsten af atrieflimren.
Læs mereKost og overvægts betydning for atrieflimren
Kost og atrieflimren hænger ikke nødvendigvis tæt sammen, men livsstilsændringer associeret med din kost og vaner har stor indflydelse.
Læs mere