Andre hjerterytmeforstyrrelser
Atrieflimren (hjerteflimmer) er langt den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Der findes imidlertid en række andre hjerterytmeforstyrrelser, der kan medføre episoder med hurtig puls. De kan enten stamme fra hjertets forkamre (atrier), fra AV-knuden, fra hjertekamrene eller skyldes ekstra ledningsveje mellem forkamre (atrier) og hjertekamre (ventrikler).
Andre hjerterytmeforstyrrelser man kan have problemer med er atrieflagren, AVNRT, WPW, fokal atrial takykardi, ventrikulær takykardi (anfald med hurtig hjerterytme fra pumpekamrene), ventrikulære ekstrasystoler (ekstraslag fra hjertekamrene) og atriale ekstrasystoler (ekstraslag fra forkamrene).
Atriale ekstrasystoler
Normalt styres vores hjerterytme fra ”Sinusknuden”, som ligger øverst i højre forkammer. Mange af os har imidlertid ind imellem hjerteslag, der starter i andre områder af hjertet. Hvis hjerteslagene starter...
Læs mereNedsat pumpekraft i hjertet (hjertesvigt)
Begrebet "Hjertesvigt" kan lyde voldsomt og skræmmende. Det er bedre at tænke på det som: "Mit hjerte arbejder ikke så godt som det skulle, og behøver behandling for at understøtte...
Læs mereFokal atrial takykardi
Fokal atrial takykardi kaldes også nogle gange for ektopisk atrial takykardi. Det giver jo ikke nødvendigvis mere mening - men det dækker over en form for hurtig hjerterytmeforstyrrelse, der kommer...
Læs mereVentrikulære ekstrasystoler
Ekstraslag fra hjertekamrene er ikke usædvanlige. De er som regel harmløse - men kan være generende. Det er vigtigt at få undersøgt hjertet, hvis man har ekstraslag fra hjertekamrene. Først...
Læs mereVentrikulær takykardi
Ventrikulær takykardi er en anfaldsvis hjerterytmeforstyrrelse, der opstår i hjertekamrene (ventriklerne). Dette til forskel fra de langt hyppigere hjerterytmeforstyrrelser, der inddrager forkamrene (atrierne).
Læs mereWPW syndrom
WPW-syndrom er opkaldt efter tre doktorer: Wolf, Parkinson og White, som i 1930 beskrev denne tilstand. Ved WPW har man en ekstra ledningsvej (ekstra ledningsbane) mellem forkamre (atrier) og hjertekamre (ventrikler)....
Læs mereAtrieflagren
Atrieflagren (forkammerflagren) forekommer jævnligt hos de samme personer, som kan have atrieflimren. Atrieflagren kan dog også forekomme alene. Man har ikke atrieflagren og atrieflimren på samme tid, men måske nogle gange...
Læs merePacemaker ved hjertesvigt
Hvis hjertets pumpefunktion er nedsat kan det nogle gange være aktuelt at indoperere en speciel type pacemaker, der kan stimulere både højre og venste hjertekammer på samme tid - eller...
Læs mereHjertestarter (ICD)
Et hjertestop er en livsfarlig rytmeforstyrrelse, hvor hjertets pumpefunktion stopper - og derved kommer der ikke blod ud til kroppens organer, inklusive hjernen. Hvis ikke man får gang i kredsløbet...
Læs mereAlmindelig pacemaker
Pacemaker anvendes, hvis hjerterytmen er for langsom. Enten konstant eller periodisk. Det kan skyldes, at hjertet ikke danner tilstrækkeligt mange impulser i sinusknuden (se opslag "Lidt om hjertet") og kaldes...
Læs mere