Mål med behandling af atrieflimren

Der er tre hovedformål med behandling af atrieflimren:

  • Mindske symptomerne/generne ved atrieflimren
  • Mindske risiko for blodpropkomplikation
  • Mindske risiko for udvikling af “Hjertesvigt”

Det primære mål med behandling af atrieflimren er ikke nødvendigvis at få hjertet til at slå normalt – det vi kalder for “Sinusrytme”. Det vil nok være overraskende for mange, men det er ikke alle, der har påvirket livskvalitet og nedsat fysisk kapacitet på grund af atrieflimren. Det absolut vigtigste i behandlingen af atrieflimren er at beskytte mod komplikationer i form af blodpropper eller udvikling af hjertesvigt.

Sammen med din læge kan du få hold på, hvor stor din risiko er for at få en blodprop som komplikation til din atrieflimren. Hvis din risiko for blodprop er forhøjet, vil det oftest være relevant at anbefale såkaldt “blodfortyndende” medicin. Det er en type medicin, der nedsætter blodet evne til at størkne. Og dermed gør risikoen for at få en blodprop væsentligt mindre.

Mange personer med atrieflimren vil have behov for medicin, der dæmper pulsen. Dette vil både kunne medføre, at man får bedret livskvalitet og øget fysisk aktivitet, men også, at man forebygger at atrieflimren kan være med til at svække hjertets pumpekraft.

Nogle personer vil få medicin for at holde hjerterytmen i normal rytme. Og nogle vil blive anbefalet “ablationsbehandling”, hvor man ved en operation kan fjerne de områder i hjertet, der fremprovokerer atrieflimren.

Det er vigtigt at undersøge, om der er andre forhold, der er medvirkende til, at du har fået atrieflimren. Det kan være forhøjet blodtryk eller forhøjet stofskifte. Det er naturligvis vigtigt at få behandlet eventuelle provokerende faktorer. Det kan også være hensigtsmæssigt at tabe dig, hvis du er væsentligt overvægtig. Og måske holde igen med alkohol.

For at undersøge, om hjertet i øvrigt fejler noget, vil det ofte være nødvendigt at henvise dig til en undersøgelse hos en hjertelæge, hvor man laver en ultralydsscanning af dit hjerte – det hedder en “ekkokardiografi”. På den måde kan hjertelægen bedømme, om der er noget galt med hjerteklapper eller om der er påvirket pumpekraft.

Det er således vigtigt, at finde den rigtige behandling til dig. Der er ikke en behandling, der passer alle. Derimod er det vigtigt at foretage en grundig og individuel vurdering, så din læge – sammen med dig – kan lægge den bedst mulige plan for at du kan få det bedste liv, på trods af din atrieflimren. Det er også vigtigt, at du – sammen med din læge – har en plan for opfølgning. Du har ikke det samme hjerte om 10 år, som du har i dag. Og din risiko for blodpropkomplikationer vil også ændre sig over tid.

Udgivet af

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

2 tanker om “Mål med behandling af atrieflimren”

  1. Takk for meget nyttig belysning! Jeg bruker i dag 5 MG Eliquis morgen og aften og 25 MG Metoprolol om morgenen. Har nylig fått pacemaker pga pauser mellom hjerteslag etter flimmer. Flimmer/flutter med 1 – 3 ukers mellomrom kan vare opptil halvannet døgn.
    I hvilken grad bør man forsøke å dempe anfallene med metoprolol? Hvor skadelig er anfallene for hjertet? Er det bare ved vedvarende høy puls (f eks over ca 150?)at skader kan være sannsynlige?
    Med takknemlig hilsen

    1. Hei Sivert,
      Tak for din kommentar og din interesse for min blog. Det er først og fremmest om du har konstant – eller meget hyppig – atrieflimren, og med samtidig hurtig puls, at flimmeren er skadelig for dit hjerte. Medisin som metoprolol – det vi kalder for “betablokkere” hæmmer impulsledningen igennem AV-knutan, altså impulsledningen fra forkamrene til hjertekamrene. Metoprolol har kun meget begrænset effekt i forhold til at forhindre anfall med atrieflimren.

      Du har jo flimmerepisoder ganske ofte og med ganske lang varighed. Om dine flimmerepisoder er plagsomme for dig, kan man overveje at give dig en mere effektiv medisin (for eksempel Tambocor) eller overveje ablasjon.

      Mvh
      Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *