Atrieflimren og livsstil, kost, fysisk aktivitet og anden forebyggelse omtaler Peter Steen Hansen og Hjertefysioterapeut Dagmar Lybæk Sieg
Læs merelivet med atrieflimren
Mange oplever nedsat livet med atrieflimren (hjerteflimren). Du kan ikke længere det, du plejede og holdt af. Du kan opleve, at din koncentrationsevne påvirkes. Mange oplever angst for, at atrieflimren skal skade hjertet og angst for at få komplikationer til atrieflimren. Målet skal imidlertid være, at kunne leve et normalt liv med høj livskvalitet – trods atrieflimren. For at nå dette mål kræves der viden om atrieflimren, individuel behandling af atrieflimren og risikofaktorer for atrieflimren, og individuel opfølgning over tid.
Rytmedoktor Webinars
I Rytmedoktors Webinars tager Peter Steen Hansen debatten op med andre eksperter inden for hjertet og dets vedligehold, for at diskutere alt fra behandling til motion & livstil!
Læs mere
Tag pulsen – hold øje med dit hjerte
Atrieflimren er en progressiv tilstand - den bliver værre over tid. Derfor er det vigtigt at kunne holde øje med helbredet og hjerterytmen
Læs mere
Lev bedre med din atrieflimren
Oftest kan du ikke finde noget ”mønster” i hvornår, eller i hvilke situationer, du får episoder med atrieflimren. Vi kender dog til visse sammenhænge, hvor der – i hvert fald...
Læs mere
Livet med atrieflimren (hjerteflimmer)
Mange oplever nedsat livet med atrieflimren, også kaldt “hjerteflimmer”. Du… Læs mere
Læs mere
ElektroKardioGram (EKG)
Et EKG bruges for at finde ud af, hvilken form for hjerterytmeforstyrrelse, du har. EKG'et viser den elektriske aktivitet i dit hjerte. Man bruger også EKG til at undersøge, om...
Læs mere
Ny viden om alkohol og atrieflimren
I løbet af de sidste par år er der kommet flere nye undersøgelser af sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Der har i mange år været enighed om, at der er...
Læs mere
Hvor godt virker ablation for atrieflimren?
Når vi foretager ablation for atrieflimren, benytter vi os af en viden om, at atrieflimren altid startes af ekstraslag ("ekstrasystoler") fra bestemte områder i forkamrene - oftest områder omkring indmundingen af...
Læs mere
DC-konvertering
Atrieflimren kan enten "gå over af sig selv" (nogle gange hjulpet af rytmeregulerende medicin) eller være konstant til stede, uden at ville stoppe af sig selv eller ved at tage...
Læs mere
Historisk perspektiv på atrieflimren
Helt tilbage i tekster og illustrationer fra det antikke Egypten, Grækenland og Mesopotamien har man haft forståelse for, at der har kunnet optræde sygdom i hjertet. På et gammelt egyptisk...
Læs mere
Hvad gør jeg, når jeg (igen) får atrieflimren
Selv om du får behandling for at undgå nye episoder med atrieflimren - medicinsk eller har fået en ablation - kan det ske, at der kommer episoder med atrieflimren igen....
Læs mere
Nedsat pumpekraft i hjertet (hjertesvigt)
Begrebet "Hjertesvigt" kan lyde voldsomt og skræmmende. Det er bedre at tænke på det som: "Mit hjerte arbejder ikke så godt som det skulle, og behøver behandling for at understøtte...
Læs mere
Forskellige typer af atrieflimren
Der findes tre forskellige typer af atrieflimren: Anfaldsvis atrieflimren (det kaldes også for "paroxystisk atrieflimren"). Anfaldsvis atrieflimren kommer og går. Episoderne er ofte af kortere varighed, men kan godt strække...
Læs mere
Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?
Jeg bliver jævnligt spurgt om, ”hvorfor jeg har fået atrieflimren?”. Der er også tit diskussioner og kommentarer om dette ”på nettet”. Og også spurgt om, hvorvidt der bliver lavet videnskabelige...
Læs mere
Atrieflimren og motion
Jeg bliver ofte spurgt om: ”Er det på grund af min sport, at jeg har fået atrieflimren?” ”Vil det hjælpe på mine problemer med atrieflimren, hvis jeg stopper med at...
Læs mere
Atrieflimren og søvnapnø
Obstruktiv søvnapnø er meget almindeligt hos personer med atrieflimren. Op imod halvdelen af alle med atrieflimren har også søvnapnø. Søvnapnø findes hyppigere hos patienter med atrieflimren end de sædvanlige risikofaktorer:...
Læs mere
Atrieflimren og livskvalitet
Mange mennesker lever et godt og rigt liv på trods af atrieflimren. Der er imidlertid også mange med atrieflimren, der oplever væsentligt påvirket livskvalitet på grund af dette. Det gælder...
Læs mereAtrieflimren kan øge risikoen for blodpropper – desværre ofte i hjernen. Op til 4.000 danskere får hvert år en blodprop i hjernen på grund af atrieflimren. Heldigvis kan brug af “blodfortyndende” medicin forebygge dette. Derudover kan atrieflimren svække hjertets evne til at pumpe blod, hvilket kan føre til “hjertesvigt“. Dette sker især, hvis pulsen er meget høj i lang tid. Det kan gøre hjertemusklerne “slappe”, så de ikke kan trække sig sammen med normal styrke. Heldigvis kommer hjertet sig som regel, når pulsen bliver lavere – enten ved hjælp af medicin, der bremser impulserne fra forkamrene til hjertekamrene, eller ved at gendanne en normal og stabil hjerterytme.
Hvad kendetegner atrieflimren?
Hvis du har periodisk atrieflimren, vil du typisk opleve, at du indimellem har lettere ved at blive forpustet og ikke kan yde, som du plejer. Mange mærker også, at de bliver hurtigere trætte ved fysisk aktivitet – som havearbejde, sport eller gåture. Det kan også være sværere at koncentrere sig. Når atrieflimren så går over, kan man igen alt det, man plejer at kunne.
Omvendt, hvis du indimellem oplever perioder, hvor du ikke kan gøre det, du plejer – det kan være i nogle timer eller dage – bør du tale med din læge eller kontakte lægevagten. Det kan være et tegn på, at du har atrieflimren.
Hvis du har konstant atrieflimren, altså hele døgnet og hele ugen, vil du kunne mærke de begrænsninger, jeg har nævnt, hele tiden. Det er ikke alle, der lægger mærke til disse begrænsninger, især hvis de er der hele tiden. Man tror måske bare, det er ”dårlig form” eller ”fordi man er blevet ældre”. Problemet er, at man kan gå rundt med atrieflimren uden at vide det. Derfor kan man risikere at få blodpropper i hjernen, hvis man ikke får blodfortyndende medicin, eller hjertesvigt, hvis pulsen er for høj. Det kan derfor være en god idé at måle sin puls indimellem.
Livskvalitet og atrieflimren
For mange er atrieflimren forbundet med nedsat livskvalitet og angst for, hvad det kan medføre. Man mister måske lysten til at være social, deltage i sport, rejse – og lader generelt frygten for nye episoder styre sit liv mere og mere. Nyere dansk forskning har også vist, at det er lettere at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis man får atrieflimren. Heldigvis kan viden om atrieflimren, dens konsekvenser og korrekt behandling gøre, at man kan have et godt liv – selvom man har problemer med hjerterytmen.
Kaptajn i livet med atrieflimren
Viden om atrieflimren, inklusive forståelse af, hvad rytmeforstyrrelsen gør ved dig – og hvilke behandlingsmuligheder der findes – er vigtig for at kunne leve et godt liv, selvom din hjerterytme nogle gange eller hele tiden er ude af takt. Du bliver igen “kaptajn i dit eget liv” – også selvom du har problemer med tilbagevendende eller konstant atrieflimren.
Min egen erfaring, efter mere end 25 års arbejde med atrieflimren, er, at den nødvendige viden for personer med dette problem kan være svær at finde og forstå. Og vi, som læger og andre sundhedsprofessionelle, er ikke altid opmærksomme på vigtigheden af dette. Det er grunden til, at jeg har udviklet bloggen “Rytmedoktor”.
Hyppigt stillede spørgsmål om atrieflimren
Er det farligt?
Atrieflimren er meget sjældent akut farligt. Det betyder, at hjertet og kroppen godt ”kan holde til” at have atrieflimren – i hvert fald et stykke tid. Men atrieflimren betyder, at forkamrene ikke tømmer sig normalt. Og det giver en risiko for, at blodet kan størkne i områder af det venstre forkammmer. Hvis klumper af størknet blod løsner sig, kan det flyde med blodet ud i kroppen og sætte sig som en blodprop. Desværre oftest i hjernen. Derudover kan længere tids ubehandlet atrieflimren gøre, at hjertet bliver for stort og bliver slapt i muskulaturen. Det fører til det, man kalder for ”hjertesvigt”. Igennem mange år har man vidst, at atrieflimren generelt medfører en 2-3 gange højere risiko for at dø af alle årsager. Det vil sige, at hvis man for eksempel brækker hoften eller får lungebetændelse, er risikoen for at få et alvorligere forløb større, hvis man samtidigt har atrieflimren. Nyere undersøgelser har vist, at man kan gøre risiko for at dø af hjertesygdom og risiko for at få blodpropper i hjernen mindre, hvis man giver behandling med medicin eller ”ablation”, der kan medvirke til at holde atrieflimren væk. Så det bedste svar på spørgsmålet ”Er atrieflimren farligt” er, at på kort sigt ”nej” – på lang sigt ”ja – hvis du ikke får behandling”.
Kan jeg få hjertestop på grund af atrieflimren?
Nej – atrieflimren giver ikke hjertestop. ”Hjertestop” betyder, at hjertet stopper med at pumpe blod ud i kroppen og til hjernen. Det kan være på grund af, at hjertet helt holder op med at være aktivt – men hyppigst fordi man får en hjerterytmeforstyrrelse i hjertekamrene (pumpekamrene), hvor der er alt for mange elektriske impulser på én gang. Det kaldes for ”ventrikelflimren”. Det er altså en flimren med meget hurtige og kaotiske elektriske impulser i selve hjertekamrene – i modsætning til atrieflimren, hvor de meget hurtige og kaotiske elektriske impulser foregår i forkamrene (atrierne).
Er der noget, jeg selv kan gøre for at slippe for det?
Ofte er der desværre ikke rigtigt noget, du selv kan gøre for at slippe for dit problem med atrieflimren. Men vi ved, at der er forskellige tilstande, der disponerer til flimren. Hvis man har forhøjet blodtryk er der 4-6 gange forhøjet risiko for også at få atrieflimren. Og hvis ikke man får behandlet et forhøjet blodtryk tilstrækkeligt effektivt, er der større risiko for at behandling af atrieflimren – medicinsk eller ablation – ikke virker effektivt. Overvægt er en anden vigtig faktor. For hvert point dit BMI (”body mass index”) er højere end 27, stiger din risiko for at få atrieflimren med 8%. Og samtidig betyder overvægt også, at sandsynligheden for at behandle atrieflimren effektivt bliver ringere. Til gengæld bliver sandsynligheden for at få et godt resultat af behandling (medicinsk eller ablation) større, hvis man taber sig. Herudover er det vigtigt at være bedst muligt behandlet for f.eks. astma, stofskifteforstyrrelse og diabetes. Den faktor, der betyder allermest for at få atrieflimren er alder – og det kan vi jo ikke rigtigt gøre noget ved, heldigvis.
Må jeg godt dyrke sport, selvom jeg har atrieflimren?
Du må gerne dyrke sport og i det hele taget være fysisk aktiv, selvom du har atrieflimren. Der er flere undersøgelser, der har vist, at fysisk aktivitet kan reducere hyppigheden af episoder med atrieflimren. Og kan gøre, at du bedre kan acceptere den atrieflimren, der alligevel måtte komme. Så fysisk aktivitet i det niveau på 30 minutter (eller mere) dagligt kan kun anbefales.
Kan jeg dyrke for meget sport, nu jeg har fået atrieflimren?
Det er veldokumenteret, at mangeårig langdistanceidræt som maratonløb, ultraløb, lange distancer langrend, langdistance svømning eller roning, giver øget risiko for at få atrieflimren. Hos personer, der dyrker denne form for sport – specielt fra 50-års alderen og frem – ses 4-5 gange så hyppig forekomst af atrieflimren sammenlignet med personer, der kun er moderat fysisk aktive. Der er dog mange flere, der er for lidt aktive end for meget. Hvis du har dyrket langdistanceidræt igennem mange år, er dette selvfølgelig en stor del af din livskvalitet. Jeg vil derfor normalt ikke fraråde, at du fortsætter med dine trænings- og konkurrenceaktiviteter. Du kan dog overveje, om du alligevel vil prøve at skifte til fysiske aktiviteter med mindre konstant pres på hjertet og kroppen – altså aktiviteter med mere ”intervalpræg”.
Skader jeg mit hjerte, hvis jeg presser mig selv?
Det korte svar er ”Nej”. Atrieflimren medfører en mindre effektiv energiforsyning til kroppens muskler. Og derfor bliver man lettere udtrættet og musklerne ”syrer lettere til”. Det betyder, at du prøver at kompensere ved at få mere ilt til blodet – du bliver forpustet. Og når du bliver tilstrækkeligt forpustet og udtrættet i musklerne, holder du helt automatisk pause eller sætter tempoet ned.
Hvad med alkohol - er det skadeligt?
Det er gammelkendt viden, at (for) meget alkohol kan fremprovokere atrieflimren. Jeg anbefaler normalt, at man godt kan drikke 4-6 genstande om ugen – men ikke ”på en gang” – læs mere i artiklen Atrieflimren og alkohol eller på hjerteforeningens hjemmeside.
Og hvad med kaffe?
Der er lavet flere udmærkede undersøgelser, der har vist, at op til 4-5 kopper kaffe om dagen ikke er forbundet med større risiko for at få anfald af atrieflimren.
Er det arveligt?
Atrieflimren er kun i meget sjældne tilfælde arveligt. I langt de fleste tilfælde – formodentligt mere end 95% af alle tilfælde af atrieflimren – er der ikke tale om en arvelig sygdom. Men da imellem hver tredje til hver fjerde af os på et eller andet tidspunkt i livet vil få atrieflimren, er det naturligvis ikke sjældent, at der kan være flere i familien – ofte blandt de ældre – der kan have problemer med atrieflimren, uden at der derfor er tale om arvelighed.
Skal jeg så have medicin resten af livet?
Atrieflimren forsvinder sjældent igen, når man først har haft det et par gange. Der kan have været oplagte udløsende årsager til en episode med atrieflimren – svær lungebetændelse, hjerteoperation, anden stor operation – hvor atrieflimren ikke behøver at komme igen. Men hos de fleste er der desværre tale om, at atrieflimren på en eller anden måde kommer til at spille en rolle i resten af livet. Enten med forebyggende medicin, overvejelser om blodfortyndende medicin eller overvejelser om ablationsbehandling (”brænding”).
Jeg har hørt, at man kan få brændt det væk – er det relevant for mig?
Ablationsbehandling (”brænding”, ”varmebehandling”, ”frysning”) er en effektiv behandling. Specielt, hvis man har atrieflimren som et periodisk fænomen – det, der kaldes for anfaldsvis atrieflimren eller ”paroxystisk atrieflimren”. Men ablation kan også være en god behandling, selvom man har mere konstant atrieflimren – især, hvis du ikke har haft konstant atrieflimren alt for længe.