Forhøjet stofskifte

Ved forhøjet stofskifte produceres der for meget stofskiftehormon i “skjoldbruskkirtlen”. “Skjoldbruskkirtlen” sidder foran på halsen. Nogle gange vil den være forstørret eller øm, hvis man har forhøjet stofskifte. En forstørret skjoldbruskkirtel kaldes også for “Struma”. Forhøjet stofskifte kan medføre atrieflimren.

Andre symptomer er “indre uro”, vægttab, svedtendens, følelse af “stress” i kroppen, løs afføring/diarré. Man kan måle stofskiftet med en blodprøve. Hvis stofskiftet er forhøjet, vil man gå videre med forskellige undersøgelser for at fastlægge årsagen. Forhøjet stofskifte kan behandles med medicin. Nogle gange vælger man at behandle skjoldbruskkirtlen med et radioaktivt stof og i sjældne tilfælde vil man behandle kirurgisk.

Udgivet af

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

2 tanker om “Forhøjet stofskifte”

    1. Hej Marlene,
      Tak for din kommentar/spørgsmål.
      For lavt stofskifte giver generelt lav puls og er ikke specielt disponerende til hurtige hjerterytmeforstyrrelser eller atrieflimren. Derimod kan lavt stofskifte påvirke hjertets pumpekraft, så denne bliver nedsat.
      Mvh
      Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *