Rytmedoktor - alt om atrieflimmer (harehjerte) og andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Alt Om Atrieflimmer (Harehjerte)
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forebygging
    • Risikofaktorer
    • Livet med atrieflimmer
  • Andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertet og kretsløpet
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
    • EnglishEnglish
    • SvenskaSvenska
    • DanskDansk
26. februar 2022 by Peter Steen

Blodpropp og alvorlig blødning

Blodpropp og alvorlig blødning
26. februar 2022 by Peter Steen

Den alvorligste komplikasjon ved atrieflimmer er blodpropp. Og – dessverre oftest – blodpropp i hjernen. Omtrent 25 % av alle hjerneslag på grunn av blodpropp skyldes atrieflimmer. I alt får 12 000 Norsker blodpropp i hjernen hvert år – hvorav ca. 3000 på grunn av atrieflimmer. Mange av disse blodproppene i hjernen kunne ha vært forebygget med “blodfortynnende” medisin. Grunnen til at atrieflimmer øker risikoen for blodpropp er at hjertets forkamre under flimringen ikke tømmer seg ordentlig. Det betyr at det kan stå blod igjen som ikke sendes videre i kretsløpet.

Blodpropp og blødning
  1. Blodprop i venstre forkammers hjerteøre (aurikel)

Dette blodet kan da størkne og deretter ”rive seg løs” – litt som når det brekker av et isfjell av en isbre – og føres ut i kroppen med blodstrømmen fra hjertet. Dessverre oftest til hjernen.

Risikoen for blodpropp ved atrieflimmer kan reduseres betydelig dersom du behandles med såkalt blodfortynnende medisin. En type medisin som reduserer blodets evne til å størkne. Det er ikke alle som anbefales å ta blodfortynnende medisin. Det avhenger av risiko for blodpropp ved atrieflimmer. Man kan lage en statistisk vurdering av risikoen for blodpropp ved å ta forskjellige faktorer med i en samlet vurdering.

På grunn av de forskjellige komponentene som inngår i modellen, kalles det en “CHADS-VASC-score”:

Forekomst av hver faktor teller ett poeng – men alder over 75 år teller to poeng og tidligere blodpropp i hjernen også to poeng. Man kan altså maksimalt få 9 poeng. Ett poeng kan oversettes til en årlig risiko for en blodproppkomplikasjon ved atrieflimmer på 1,3 % og 9 poeng til en årlig risiko på 15,2 %. Kvinnekjønn alene “teller ikke” dersom det ikke er andre risikofaktorer tilstede. Hvis man har to poeng eller mer, vil det normalt være tilrådelig å ta blodfortynnende medisin.

Blodpropp og alvorlig blødning
Blodprop
Et blokeret blodåre forhindrerblodet i at nå bestemte områder
Blødning
Et brud på en blodåre får blodet til at sive ud i hjernen

“Baksiden av medaljen” er at redusert størkningsevne kan gi økt risiko for blødning.

Blodpropp og alvorlig blødning
  1. Penumbran (i risiko)
  2. Kjerne (dødt vev)

“Blodfortynnende” er i virkeligheten et misvisende begrep – blodet blir ikke “tynnere” av denne typen medisin. Derimot hemmes blodets evne til å størkne. Det betyr samtidig at risikoen for blødning – og alvorlig blødning – øker. Alvorlig blødning kan også skje i hjernen.

Så – den innsatsen man gjør på gyngene skulle veldig gjerne vinnes (…og mer til) igjen på karusellen. Det vil si, man må alltid vurdere om det er en “nettogevinst” ved å ta blodfortynnende medisin.

Risikoen for blødning må naturligvis vurderes individuelt. Men, akkurat som det finnes et statistisk underbygget verktøy for å vurdere risikoen for blodpropp (CHADS-VASC score: se mitt oppslag fra i går), finnes det også et statistisk underbygget verktøy for å vurdere risikoen for blødning. Det kalles “Has-Bled”:

Som du kan se, kan man maksimalt få 9 poeng. Flere av risikofaktorene går igjen fra CHADS-VASC-scoren (høyt blodtrykk (hypertensjon), alder, tidligere apopleksi/slag). Det vil si at en vanlig faktor som “høyt blodtrykk” både kan være en risikofaktor for blodpropp og for blødning.

Hvis du sammenligner sammenhengen mellom score og blødningshyppighet (=blødningsrate) henholdsvis blodpropprisiko, er det to faktorer som er viktige. For det første er økningen i blødningsrisiko med høyere score ikke så stor som for blodpropprisiko. Og den høyeste blødningshyppigheten er ikke så høy som den høyeste blodpropprisikoen. Det vil si at det ved CHADS-VASC-score på 2 eller over, må være en del flere risikofaktorer for blødning tilstede før nytteeffekten – netto – av blodfortynnende medisin oppheves av risikoen for blødning.

Skepsis til blodfortynnende medisin

Mange – også leger – har vært skeptiske til å gi blodfortynnende medisin til eldre/gamle mennesker på grunn av antatt stor risiko for fallepisoder. Med dertil følgende risiko for indre blødninger. Denne skepsisen har sammenheng med det faktum at eldre/gamle mennesker – når alt annet er likt – har den største risikoen for blodproppkomplikasjoner ved atrieflimmer.

Jeg hørte for noen år siden et veldig fint foredrag fra en distingvert eldre og pensjonert britisk professor i hjertesykdommer. Han hadde gjort seg den umake å forsøke å regne ut hvor mange ganger et eldre menneske med atrieflimmer måtte falle for at den samlede risikoen for alvorligere blødninger oversteg nytteeffekten av blodfortynnende medisin ved forebygging av blodpropp. Mer enn 370 fall i året – eller mer enn ett fall om dagen – måtte det til før gevinsten var utlignet av risikoen for blødning. Og det er da tross alt de færreste eldre som har så hyppige fallepisoder…

Lukking av hjerteøret

Normalt vil man gi blodfortynnende medisin (Eliquis, Xarelto, Pradaxa, Lixiane eller Marevan) for å forebygge blodpropp. Noen pasienter tåler imidlertid ikke disse medisinene eller lider av noe annet som gir stor risiko for blødning. For eksempel visse former for tarmsykdommer. Eller har fått blodpropp på tross av blodfortynnende medisin.

I så fall er det en mulighet for å lukke hjerteøret. Det er forskjellige måter å gjøre dette på. Mest brukt er å sette inn en form for membran som stenger blodstrømmen både til og fra hjerteøret. Det er en ganske enkel operasjon som kan utføres gjennom blodkarsystemet fra lysken. Du kan lese mer om operasjonen her.

Illustrasjonen over viser hvordan hjerteøret kan lukkes. Plasseringen av lukkemekanismen sikres under samtidig ultralydskanning fra spiserøret (såkalt TEE). Etter noen uker til måneder dekkes lukkemekanismen av hjerteceller som vokser over membranen. Deretter kan man slutte med blodfortynnende medisin.

  • Blodpropp i hjernen er den alvorligste komplikasjonen ved atrieflimmer.
  • Ikke alle bør ha blodfortynnende medisin.
  • Vurdering av blodpropprisiko – CHADS-VASc.
  • Vurdering av blødningsrisiko – HAS-BLED.
  • Hvis man ikke tåler blodfortynnende medisin kan hjerteøret lukkes.

Legg igjen en kommentar Avbryt svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *

Peter Steen Hansen

Rytmedoktoren er hjertespesialist Peter Steen Hansen som gjennom mer enn 25 år først og fremst har jobbet med hjerterytmeforstyrrelser.

Les mer om Rytmedoktor

© RytmeDoktor ApS 2021
  • Facebook
  • YouTube
  • EnglishEnglish
  • SvenskaSvenska
  • Norsk BokmålNorsk Bokmål
  • DanskDansk

Kan tro flytte bjerge?

Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?

Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.

Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….

Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og «Peter-pill-in-the pocket», ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?

Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.

Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien

God weekend

Hej Peter Steen,

Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.

Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!

Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.

De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.

Mange hilsner

Lars Warm

Kære Peter Steen,

Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.

Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.

Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.

Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.

Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.

Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.

Mine spørgsmål til dig er:

Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?

Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?

Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)

På forhånd mange tak for svar.

De bedste hilsner fra Anne

Hej Peter Steen.

Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.

Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.

Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.

I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.

Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.

Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.

Kære Peter Steen

Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.

Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?

På forhånd tak for hjælpen!

Hej Peter

Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?

Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!

I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.

Jeg er bliver undersøgt i maj mdr

ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)

EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.

Jeg døjer stadig med det i dag!

Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.

Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!

Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.

Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?

( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)

Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!

Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?

Mvh

Camilla A

Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?

Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.

Mvh Jerker

Kære Peter Steen

Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.

Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.

For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.

Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.

Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.

Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?

Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?

På forhånd tak for svar.

Mvh Susanna

Hej Peter,

Tak for en meget relevant og oplysende blog.

Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?

Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?

Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.

Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.

Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?

I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.

Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.

På forhånd tak for svar.

Hej Peter

Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.

Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.

Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.

mvh. Peter Fænk

Få endnu mere ud af Rytmedoktor…

Hent appen på din smartphone!

Hent appen i
App Store!

Hent appen i
Play Store!


Med appen får du…

Videoer og artikler
Alt indhold lige ved hånden!
Rytmetjek
Holde styr på din hjerterytme
Hjertechat
Spørge sygeplejersker til råds
Rytmeanalyse
(Kommer snart)

Download Rytmedoktor Nu
Download Rytmedoktor Nu
Læs mere
Nej tak, luk vinduet