Rytmedoktor Webinars
I Rytmedoktors Webinars tager Peter Steen Hansen debatten op med andre eksperter inden for hjertet og dets vedligehold, for at diskutere alt fra behandling til motion & livstil!
ElektroKardioGram (EKG)
Et EKG bruges for at finde ud af, hvilken form for hjerterytmeforstyrrelse, du har. EKG’et viser den elektriske aktivitet i dit hjerte. Man bruger også EKG til at undersøge, om der er tegn til påvirket blodtilførsel til hjertet – for eksempel, hvis der er mistanke om en blodprop i hjertet med symptomer som brystsmerter.
Ny viden om alkohol og atrieflimren
I løbet af de sidste par år er der kommet flere nye undersøgelser af sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Der har i mange år været enighed om, at der er en sammenhæng mellem højt forbrug af alkohol og atrieflimren. Og at et stort indtag af gangen – beruselse – giver øget risiko for atrieflimren.
Hvor godt virker ablation for atrieflimren?
Når vi foretager ablation for atrieflimren, benytter vi os af en viden om, at atrieflimren altid startes af ekstraslag (“ekstrasystoler”) fra bestemte områder i forkamrene – oftest områder omkring indmundingen af blodkarrene fra lungerne tilbage til hjertet (“lungevenerne”).
DC-konvertering
Atrieflimren kan enten “gå over af sig selv” (nogle gange hjulpet af rytmeregulerende medicin) eller være konstant til stede, uden at ville stoppe af sig selv eller ved at tage medicin. I denne situation kan man enten acceptere, at atrieflimren er blevet “kronisk” – eller stoppe flimmeren med et elektrisk stød.
Historisk perspektiv på atrieflimren
Helt tilbage i tekster og illustrationer fra det antikke Egypten, Grækenland og Mesopotamien har man haft forståelse for, at der har kunnet optræde sygdom i hjertet. På et gammelt egyptisk relief ses et menneske med en fugl i bur lidt til venstre for midten af brystkassen – præcist, hvor hjertet sidder i brystet.
Hvad gør jeg, når jeg (igen) får atrieflimren
Selv om du får behandling for at undgå nye episoder med atrieflimren – medicinsk eller har fået en ablation – kan det ske, at der kommer episoder med atrieflimren igen. Symptomerne kan selvfølgelig være ligeså ubehagelige og angstprovokerende som tidligere.
Nedsat pumpekraft i hjertet (hjertesvigt)
Begrebet “Hjertesvigt” kan lyde voldsomt og skræmmende. Det er bedre at tænke på det som: “Mit hjerte arbejder ikke så godt som det skulle, og behøver behandling for at understøtte funktionen”. Ved “Hjertesvigt” kan hjertets pumpekraft ikke opfylde kroppens behov. Det kan medføre at man du begynder at få væskeansamlinger i benene og lungerne, så anklerne og underbenene bliver tykke og du kan få besvær med at få vejret.
Forskellige typer af atrieflimren
Der findes tre forskellige typer af atrieflimren: Anfaldsvis atrieflimren (det kaldes også for “paroxystisk atrieflimren”). Anfaldsvis atrieflimren kommer og går. Episoderne er ofte af kortere varighed, men kan godt strække sig op til nogle døgn. Anfaldsvis atrieflimren går oftest over “af sig selv” – uden at man behøver tage medicin for det eller have det behandlet på anden måde.
Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?
Jeg bliver jævnligt spurgt om, ”hvorfor jeg har fået atrieflimren?”. Der er også tit diskussioner og kommentarer om dette ”på nettet”. Og også spurgt om, hvorvidt der bliver lavet videnskabelige undersøgelser af årsager til atrieflimren.