Blodfortyndende medicin
I sjældne tilfælde kan der sætte sig blodpropper i andre organer – for eksempel i hjerte, nyrer, tarm. Blodpropperne stammer fra venstre forkammer (venstre atrium). Og oftest fra en struktur i venstre forkammer, som kaldes for hjerteøret eller auriklet.
Medicinsk behandling af atrieflimren
Principielt kan man vælge to strategier for medicinsk behandling. Den ene strategi kaldes for “frekvenskontrol”. Den går i princippet ud på, at man accepterer atrieflimren, men medicinerer for at undgå for hurtig overledning af flimmer-impulserne fra forkamrene til hjertekamrene. Det betyder, at medicinen skal forhindre, at pulsen bliver for hurtig. I såvel hvile som under aktivitet. Målet for behandlingen er at hvilepulsen ikke skal være over 90/minut og at pulsen under moderat aktivitet (rolig gang, én etage trappegang) ikke skal komme over 115/minut.
Ablationsbehandling for atrieflimren
Atrieflimren udløses af fejlslag (=ekstrasystoler), som næsten altid kommer fra de områder, hvor blodkarrene fra lungerne (=lungevenerne) indmunder i venstre atrium. Af én eller anden grund er hjertevævet i disse områder særligt disponerede til at lave den type fejlslag, der kan starte atrieflimren.
Hvor godt virker ablation for atrieflimren?
Når vi foretager ablation for atrieflimren, benytter vi os af en viden om, at atrieflimren altid startes af ekstraslag (“ekstrasystoler”) fra bestemte områder i forkamrene – oftest områder omkring indmundingen af blodkarrene fra lungerne tilbage til hjertet (“lungevenerne”).
Hvornår bør ablationsbehandling for atrieflimren overvejes?
Vurdering af, hvem der bør tilbydes ablationsbehandling for atrieflimren er en specialistopgave. Det vil sige, at vurderingen skal foregå i et samarbejde mellem dig og en speciallæge i hjertesygdomme (en ”kardiolog”).
Vi har tidligere ikke haft holdepunkter for, at ablationsbehandling – eller anden behandling for atrieflimren, bortset fra blodfortyndende medicin – forlænger dit liv.
Fuld bedøvelse eller ej ved ablationsbehandling?
Jeg er på bloggen flere gange blevet spurgt til min holdning for eller imod fuld bedøvelse ved ablationsbehandling. Spørgsmålet har også været debatteret i Facebook-gruppen “Atrieflimren”. Jeg kan også se, at flere hospitaler bruger anvendelse af fuld bedøvelse som en “kvalitetsfaktor”.
DC-konvertering
Atrieflimren kan enten “gå over af sig selv” (nogle gange hjulpet af rytmeregulerende medicin) eller være konstant til stede, uden at ville stoppe af sig selv eller ved at tage medicin. I denne situation kan man enten acceptere, at atrieflimren er blevet “kronisk” – eller stoppe flimmeren med et elektrisk stød.
Maze og “Mini-Maze”
Maze er engelsk for labyrint. Princippet bag operation er en gammel observation: hvis man gør volumen af sammenhængende forkammermuskulatur tilstrækkeligt lille, kan flimmer ikke forekomme. Operationen blev i 1980’erne udviklet af den amerikanske hjertekirurg James Cox.
His-ablation
Når man laver en “His-ablation” ødelægger man impulsledningen fra forkamre til hjertekamre, således at aktiveringen af hjertekamrene blokeres. Det er derfor nødvendigt i stedet at have en “pacemaker” til at sørge for, at pulsen ikke bliver for langsom.
Lukning af venstre forkammers hjerteøre (Aurikellukning)
Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop i hjernen. I sjældne tilfælde kan der sætte sig blodpropper i andre organer – for eksempel i hjerte, nyrer, tarm. Blodpropperne stammer fra venstre forkammer (venstre atrium). Og oftest fra en struktur i venstre forkammer, som kaldes for hjerteøret eller auriklet.