Der findes flere typer ablationsbehandlinger for atrieflimren - denne artikel med video forklarer fordele ved hver behandlingsmetode
Læs mereAtrieflimren
Alt om behandling, forebyggelse og livet med atrieflimren
Atrieflimren, også kaldt hjerteflimren, er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse, vi kender. Omtrent 150.000 danskere har atrieflimren – nogle har det hele tiden, men mange har det kun i perioder. Atrieflimren bliver meget hyppigere, jo ældre vi bliver. Men er ikke sjælden heller blandt 40-60 årige. Mellem hver tredje og hver fjerde af os vil, på et eller andet tidspunkt i livet, få atrieflimren.
Atrieflimren kan give øget risiko for blodpropper – desværre ofte i hjernen. Op imod 4.000 danskere får hvert år en blodprop i hjernen på grund af atrieflimren. Anvendelse af ”blodfortyndende” medicin kan heldigvis forebygge dette. Og derudover kan atrieflimren svække hjertets pumpekraft, så man udvikler “hjertesvigt“. Det gælder specielt, hvis pulsen bliver meget høj over længere tid. Det kan medføre, at hjertemuskelcellerne bliver ”slappe” og derfor ikke kan trække sig sammen med normal kraft. Heldigvis kommer hjertet sig oftest, når pulsen bliver lavere – enten ved at medicin bremser impulsledningen fra forkamre til hjertekamre eller ved at man genopretter normal og stabil hjerterytme.
Hvad kendetegner atrieflimren?
Hvis du har periodisk atrieflimren, vil du typisk opleve, at du ind imellem har nemmere ved at blive forpustet og ikke kan yde det, du plejer. Mange oplever også, at de nemmere bliver trætte i forbindelse med fysisk aktivitet – havearbejde, sport, gåture. Og at man har sværere ved at koncentrere sig. Og – når atrieflimren så går over, kan man alt det, man plejer at kunne. Omvendt – hvis du ind imellem oplever, at du i perioder ikke kan gøre det, du plejer – det kan være nogle timer eller nogle dage – bør du tale med egen læge om det eller kontakte lægevagten. Det kan være et tegn på, at du har fået problemer med atrieflimren.
Hvis du har fået atrieflimren på den måde, at det er konstant til stede – hele døgnet og hele ugen – vil du kunne mærke de begrænsninger, jeg har nævnt ovenfor, hele tiden. Det er ikke alle, der lægger mærke til de begrænsninger atrieflimren har medført. Specielt ikke, hvis den er konstant til stede. Det er nok bare ”lidt dårlig form”, eller ”fordi man er blevet ældre”. Problemet her er, at man kan gå med en atrieflimren, der ikke bliver opdaget. Og derfor kan risikere at få blodpropper i hjernen, fordi man ikke får blodfortyndende medicin. Eller får hjertesvigt, fordi pulsen gennemsnitligt er for hurtig. Det kan derfor være en god idé, at måle sin puls ind imellem.
Livskvalitet og atrieflimren
For mange er atrieflimren forbundet med nedsat livskvalitet og angst for konsekvenserne. Man mister måske lysten til socialt samvær, sportsaktiviteter, rejseaktiviteter – og lader i det hele taget frygten for at få nye episoder med atrieflimren styre sit liv mere og mere. Nyere dansk forskning har også vist, at man lettere mister tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man får problemer med atrieflimren. Heldigvis kan viden om atrieflimren, dens konsekvenser og korrekt behandling gøre, at man kan have et godt liv – selvom man har fået problemer med hjerterytmen.
Kaptajn i livet med atrieflimren
Viden om atrieflimren, inklusiv forståelse af, hvad rytmeforstyrrelsen gør ved dig – og hvad der findes af behandlingsmuligheder – er vigtig for at kunne leve et godt liv på trods af, at hjerterytmen periodisk eller konstant er ude af takt. Du bliver igen ”kaptajn i dit eget liv” – også selvom, du har været uheldig at få problemer med tilbagevendende eller konstant atrieflimren.
Min egen erfaring er, igennem mere end 25 års arbejde med atrieflimren, at den nødvendige viden for personer med dette problem kan være vanskelig at finde og forstå. Og at vi, som læger og andre sundhedsprofessionelle, ikke altid er opmærksomme på vigtigheden af dette. Det er baggrunden for at jeg har udviklet bloggen “Rytmedoktor”.
Hyppigt stillede spørgsmål om atrieflimren
Er det farligt?
Atrieflimren er meget sjældent akut farligt. Det betyder, at hjertet og kroppen godt ”kan holde til” at have atrieflimren – i hvert fald et stykke tid. Men atrieflimren betyder, at forkamrene ikke tømmer sig normalt. Og det giver en risiko for, at blodet kan størkne i områder af det venstre forkammmer. Hvis klumper af størknet blod løsner sig, kan det flyde med blodet ud i kroppen og sætte sig som en blodprop. Desværre oftest i hjernen. Derudover kan længere tids ubehandlet atrieflimren gøre, at hjertet bliver for stort og bliver slapt i muskulaturen. Det fører til det, man kalder for ”hjertesvigt”. Igennem mange år har man vidst, at atrieflimren generelt medfører en 2-3 gange højere risiko for at dø af alle årsager. Det vil sige, at hvis man for eksempel brækker hoften eller får lungebetændelse, er risikoen for at få et alvorligere forløb større, hvis man samtidigt har atrieflimren. Nyere undersøgelser har vist, at man kan gøre risiko for at dø af hjertesygdom og risiko for at få blodpropper i hjernen mindre, hvis man giver behandling med medicin eller ”ablation”, der kan medvirke til at holde atrieflimren væk. Så det bedste svar på spørgsmålet ”Er atrieflimren farligt” er, at på kort sigt ”nej” – på lang sigt ”ja – hvis du ikke får behandling”.
Kan jeg få hjertestop på grund af atrieflimren?
Nej – atrieflimren giver ikke hjertestop. ”Hjertestop” betyder, at hjertet stopper med at pumpe blod ud i kroppen og til hjernen. Det kan være på grund af, at hjertet helt holder op med at være aktivt – men hyppigst fordi man får en hjerterytmeforstyrrelse i hjertekamrene (pumpekamrene), hvor der er alt for mange elektriske impulser på én gang. Det kaldes for ”ventrikelflimren”. Det er altså en flimren med meget hurtige og kaotiske elektriske impulser i selve hjertekamrene – i modsætning til atrieflimren, hvor de meget hurtige og kaotiske elektriske impulser foregår i forkamrene (atrierne).
Er der noget, jeg selv kan gøre for at slippe for det?
Ofte er der desværre ikke rigtigt noget, du selv kan gøre for at slippe for dit problem med atrieflimren. Men vi ved, at der er forskellige tilstande, der disponerer til flimren. Hvis man har forhøjet blodtryk er der 4-6 gange forhøjet risiko for også at få atrieflimren. Og hvis ikke man får behandlet et forhøjet blodtryk tilstrækkeligt effektivt, er der større risiko for at behandling af atrieflimren – medicinsk eller ablation – ikke virker effektivt. Overvægt er en anden vigtig faktor. For hvert point dit BMI (”body mass index”) er højere end 27, stiger din risiko for at få atrieflimren med 8%. Og samtidig betyder overvægt også, at sandsynligheden for at behandle atrieflimren effektivt bliver ringere. Til gengæld bliver sandsynligheden for at få et godt resultat af behandling (medicinsk eller ablation) større, hvis man taber sig. Herudover er det vigtigt at være bedst muligt behandlet for f.eks. astma, stofskifteforstyrrelse og diabetes. Den faktor, der betyder allermest for at få atrieflimren er alder – og det kan vi jo ikke rigtigt gøre noget ved, heldigvis.
Må jeg godt dyrke sport, selvom jeg har atrieflimren?
Du må gerne dyrke sport og i det hele taget være fysisk aktiv, selvom du har atrieflimren. Der er flere undersøgelser, der har vist, at fysisk aktivitet kan reducere hyppigheden af episoder med atrieflimren. Og kan gøre, at du bedre kan acceptere den atrieflimren, der alligevel måtte komme. Så fysisk aktivitet i det niveau på 30 minutter (eller mere) dagligt kan kun anbefales.
Kan jeg dyrke for meget sport, nu jeg har fået atrieflimren?
Det er veldokumenteret, at mangeårig langdistanceidræt som maratonløb, ultraløb, lange distancer langrend, langdistance svømning eller roning, giver øget risiko for at få atrieflimren. Hos personer, der dyrker denne form for sport – specielt fra 50-års alderen og frem – ses 4-5 gange så hyppig forekomst af atrieflimren sammenlignet med personer, der kun er moderat fysisk aktive. Der er dog mange flere, der er for lidt aktive end for meget. Hvis du har dyrket langdistanceidræt igennem mange år, er dette selvfølgelig en stor del af din livskvalitet. Jeg vil derfor normalt ikke fraråde, at du fortsætter med dine trænings- og konkurrenceaktiviteter. Du kan dog overveje, om du alligevel vil prøve at skifte til fysiske aktiviteter med mindre konstant pres på hjertet og kroppen – altså aktiviteter med mere ”intervalpræg”.
Skader jeg mit hjerte, hvis jeg presser mig selv?
Det korte svar er ”Nej”. Atrieflimren medfører en mindre effektiv energiforsyning til kroppens muskler. Og derfor bliver man lettere udtrættet og musklerne ”syrer lettere til”. Det betyder, at du prøver at kompensere ved at få mere ilt til blodet – du bliver forpustet. Og når du bliver tilstrækkeligt forpustet og udtrættet i musklerne, holder du helt automatisk pause eller sætter tempoet ned.
Hvad med alkohol - er det skadeligt?
Det er gammelkendt viden, at (for) meget alkohol kan fremprovokere atrieflimren. Jeg anbefaler normalt, at man godt kan drikke 4-6 genstande om ugen – men ikke ”på en gang” – læs mere i artiklen Atrieflimren og alkohol eller på hjerteforeningens hjemmeside.
Og hvad med kaffe?
Der er lavet flere udmærkede undersøgelser, der har vist, at op til 4-5 kopper kaffe om dagen ikke er forbundet med større risiko for at få anfald af atrieflimren.
Er det arveligt?
Atrieflimren er kun i meget sjældne tilfælde arveligt. I langt de fleste tilfælde – formodentligt mere end 95% af alle tilfælde af atrieflimren – er der ikke tale om en arvelig sygdom. Men da imellem hver tredje til hver fjerde af os på et eller andet tidspunkt i livet vil få atrieflimren, er det naturligvis ikke sjældent, at der kan være flere i familien – ofte blandt de ældre – der kan have problemer med atrieflimren, uden at der derfor er tale om arvelighed.
Skal jeg så have medicin resten af livet?
Atrieflimren forsvinder sjældent igen, når man først har haft det et par gange. Der kan have været oplagte udløsende årsager til en episode med atrieflimren – svær lungebetændelse, hjerteoperation, anden stor operation – hvor atrieflimren ikke behøver at komme igen. Men hos de fleste er der desværre tale om, at atrieflimren på en eller anden måde kommer til at spille en rolle i resten af livet. Enten med forebyggende medicin, overvejelser om blodfortyndende medicin eller overvejelser om ablationsbehandling (”brænding”).
Jeg har hørt, at man kan få brændt det væk – er det relevant for mig?
Ablationsbehandling (”brænding”, ”varmebehandling”, ”frysning”) er en effektiv behandling. Specielt, hvis man har atrieflimren som et periodisk fænomen – det, der kaldes for anfaldsvis atrieflimren eller ”paroxystisk atrieflimren”. Men ablation kan også være en god behandling, selvom man har mere konstant atrieflimren – især, hvis du ikke har haft konstant atrieflimren alt for længe.
Hvad er Pulsed field ablation (PFA)?
Pulsed Field Ablation (PFA) er en behandling, hvor højspændingselektricitet bruges til at skabe små pulserende elektriske felter.
Læs mere
Hvad er kryoablationsbehandling?
Kryoablation er en behandling, hvor forfrysning af hjertevævet, hjælper med til at genskabe den normale hjerterytme - sinus rytmen
Læs mere
Ablationsbehandling i går, i dag og i morgen
Fremskridt inden for Ablationsbehandling. Hvad er ablation, og hvordan har denne teknologi udviklet sig over tid?
Læs mere