Hjerteflimren, som kaldes officielt atrieflimren, er den mest almindelige rytmeforstyrrelse, vi kender til. Den rammer 25% af os i løbet af livet. Cirka 3% – fra vugge til grav – har atrieflimren, svarende til godt 150.000 danskere. Atrieflimren kan optræde episodisk – kaldes så for paroxystisk atrieflimren. Eller den kan være konstant til stede – kaldes så for persisterende eller permanent atrieflimren.
Når du har atrieflimren, er den almindelige styring af hjertets puls sat ud af drift. I stedet for en regelmæssig impulsdannelse fra sinusknuden (=sinusrytme), vil der være et kaotisk virvar af impulser i hjertets forkamre (=atrier). Et vekslende antal af disse impulser vil ledes fra forkamrene og ned til hjertekamrene. Det betyder, at pulsen bliver helt uregelmæssig – og ofte hurtigere, end den ellers ville have været. Nogle gange meget hurtigere. Heldigvis vil AV-knuden kun tillade et begrænset antal af flimmer-impulserne at bevæge sig ned i hjertekamrene. Hvis ikke vi havde denne bremsende effekt af AV-knuden, ville vi sandsynligvis dø første gang vi får atrieflimren (hjerteflimmer).
Sinusrytme
Atrieflimren
Mens der er atrieflimren, vil hjertets pumpefunktion fungere ueffektivt. Det vil sige, at der kommer mindre energi ud til kroppen, end normalt. Det vil du typisk mærke som en øget tendens til at blive forpustet. Og at du hurtigere bliver træt. Nogle mærker også den urolige hjerterytme. Der er ikke ualmindeligt, at man ofte skal af med vandet, mens atrieflimren står på.
Behandlingsniveau og behandlingsmåde
Der er, i hovedsagen, tre faktorer, der skal tages hensyn til, når man skal beslutte sig for behandlingsniveau og behandlingsmåde:
- Atrieflimren kan medføre øget risiko for, at der danner sig forstadier til blodpropper i det venstre forkammer. Disse blodpropper har en kedelig tendens til at føres med blodstrømmen til hjernen og sætte sig som blodpropper hér. For at undgå dette skal man tage stilling til, om der skal startes behandling med såkaldt blodfortyndende medicin.
- Er pulsen i gennemsnit indenfor det acceptable, eller er pulsen i gennemsnit for hurtig? En for hurtig puls kan – på sigt – medføre nedsat pumpefunktion af hjertet
- Hvor meget er du generet af din atrieflimren? Dine symptomer vil i høj grad være med til at bestemme, hvor meget man skal sætte ind i forhold til behandling.
Behandling for atrieflimren tilstræber at mindske risiko for blodpropper og at give dig den bedst mulige livskvalitet. I behandlingen af atrieflimren kan man principielt vælge to strategier:
- at acceptere tilstedeværelse af atrieflimren, men se til at impulsoverledningen fra forkamre til hjertekamre ikke bliver for hurtig.
- forsøge at fjerne tendensen til atrieflimren, enten med medicin eller med en såkaldt ablation.
EAST-studiet
I 2020 er der offentliggjort et interessant europæisk studie (“EAST-studiet”), som for første gang dokumenterer, at der er helbredsmæssig gevinst ved at genoprette normal hjerterytme (“sinusrytme”) i forhold til at acceptere atrieflimren og “bare” behandle med blodfortyndende medicin og – hvis det er nødvendigt – medicin for at bremse pulsen, så den ikke er for hurtig under atrieflimren. Studiet viser, at risiko for at dø af hjerte-/karsygdom og risiko for at få blodprop i hjernen begge reduceres med cirka 20%, hvis man behandler efter at normalisere hjerterytmen fremfor at acceptere atrieflimren. Resultaterne af studiet betyder, at vi skal være mere opmærksomme på at genoprette og fastholde normal hjerterytme – med medicin eller ablationsbehandling. Du kan høre et interview af mig om studiet her.
Min erfaring er at i måske 60% ar de gange hvor jeg har haft atrieflimmer, er den ophørt når jeg var fysisk aktiv og måske især når aktiviteten var rytmisk, cykling græsslåning gang
Er det noget, der kan fokuseres på og måske gøres mere strategisk. Indsatsen virker vist kun når atrieflimmer har varet måske et døgn
AF starter oftest i weekenden, hvor jeg ikke er så aktiv
Jeg har ført noter over 12 anfald med tidspunkter og aktiviteter. Har disse interesse for dig?
Hej Erik,
Tak for din mail og spørgsmål.
Jeg kender andre med atrieflimren, der oplever det samme som dig – at fysisk aktivitet ofte kan få atrieflimren til at forsvinde. Det er dog ikke de fleste. Men det er jo godt for dig – og en positiv ansporing til at være aktiv 🙂
Mvh
Peter Steen
Spændende læsning. Jeg er meget generet af det, når det står på. Det er først nu, efter mange år blevet opdaget, da min læge har forsøgt at feje mig af med at det er angstanfald i gennem alle årene, hvor jeg har prøvet at forklare disse anfald, hvor jeg hver gang føler at jeg får et slagtilfælde eller lignende, som kan stå på i mange timer. Pt. får jeg medicin dagligt til at stabilisere hjerterytme og sænke blodtrykket og når jeg har født, vil de muligvis tilbyde mig den der ablation. Den er jeg dog meget angst for.
Hej Sarah,
Held og lykke med graviditeten.
Jeg vil foreslå, at du taler med en hjertelæge, der har erfaring med ablation. Jeg forstår godt din intuitive angst i forhold til at få foretaget en ablation – men virkeligheden er, at det er en meget sikker behandling og med stor sandsynlighed for at kunne fjerne dit problem.
Med venlig hilsen,
Peter Steen