Der findes flere typer ablationsbehandlinger for atrieflimren - denne artikel med video forklarer fordele ved...
Læs mereRytmedoktor
Alt om atrieflimren og andre
hjerterytmeforstyrrelser
Atrieflimren, også kendt som “hjerteflimmer”, og andre hjerterytmeforstyrrelse kan være skræmmende, ubehagelige og vanskelige at forstå baggrunden for. “Rytmedoktor” er ment som en hjælp til dig, der har fået et problem med hjerterytmen.
Peter Steen Hansen
Hjertelægen bag Rytmedoktor
⇾ Om Rytmedoktor
Hvad er Pulsed field ablation (PFA)?
Pulsed Field Ablation (PFA) er en behandling, hvor højspændingselektricitet bruges til at skabe små pulserende...
Læs mere
Hvad er kryoablationsbehandling?
Kryoablation er en behandling, hvor forfrysning af hjertevævet, hjælper med til at genskabe den normale...
Læs mere
Ablationsbehandling i går, i dag og i morgen
Fremskridt inden for Ablationsbehandling. Hvad er ablation, og hvordan har denne teknologi udviklet sig over...
Læs mereAlt om Atrieflimren
Atrieflimren, også kaldt hjerteflimren eller “hjerteflimmer”, er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse, vi kender. Omtrent 150.000 danskere har atrieflimren – nogle har det hele tiden, men mange har det kun i perioder, da der er forskellige typer af atrieflimren. Atrieflimren kan give øget risiko for blodpropper – desværre ofte i hjernen. Og derudover kan atrieflimren svække hjertets pumpekraft, så man udvikler “hjertesvigt“.
Mistanke
Diagnose
sikker
Behandling
Sekundær
Forebyggelse
Opfølgning
Hvor står du og hvad kan du gøre?
Måske har du mistanke om, at du har atrieflimren, men har ikke fået det opdaget endnu. Måske har du allerede fået diagnosen og er startet behandling. Måske er din behandling ikke tilstrækkelig effektiv – og hvad kan der så gøres? Måske er du i tvivl, om du får den rigtige behandling. Og derudover tænker du sikkert også over, om du selv kan gøre noget for at gøre din situation bedre og forebygge, at problemet udvikler sig yderligere.
Tryk på de forskellige punkter eller trumfkort for at se mere om hvor du står og om hvad du kan gøre herfra.
Du har også altid to trumfkort som kan hjælpe dig igennem hele din rejse – nemlig Forebyggelse og Rådgivning.
Andre hjerterytme-forstyrrelser
Atrieflimren er langt den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Dog findes der imidlertid en række andre hjerterytmeforstyrrelser, der kan medføre episoder med hurtig puls. De kan enten stamme fra hjertets forkamre (atrier), fra AV-knuden, fra hjertekamrene eller skyldes ekstra ledningsveje mellem forkamre (atrier) og hjertekamre (ventrikler).
Video forløb
Lær om atrieflimren igennem vores video forløb
Alt om atrieflimren
I dette videoforløb gennemgår Peter Steen Hansen de forskellige hovedemner inden for atrieflimren. Der beskrives grundigt hvad du bør vide og tage stilling til, for at kunne tage styringen i dit liv med atrieflimren.
Behandling & Forebyggelse
Dette videoforløb er kortere og kan både tages som selvstændigt eller supplerende til videoforløbet "Alt om atrieflimren". Dette forløb fokusere primært på behanding og primær forebyggelse.
Forskellige typer
ablationsbehandling
Dette videoforløb giver dig en bedre forståelse af de forskellige typer ablationsbehandling af atrieflimren og atrieflagren.
Rytmedoktors Webinars
I Rytmedoktors Webinars tager Peter Steen Hansen debatten op med andre eksperter inden for hjertet og dets vedligehold, for at diskutere alt fra behandling til motion & livstil!
Rytmedoktors Træningsunivers med Dagmar Lybæk Sieg
Rytmedoktors Træningsunivers er en række videoer lavet til dig med atrieflimren, af hjertefysioterapeut Dagmar Lybæk Sieg som viser dig hvordan du holder gang i kroppen og hjælper dit hjerte.
Peter besvarer
henvendelser fra personer med hjerterytmeforstyrrelser
Jeg mærker ofte, at der ligesom er en pause i mine hjerteslag – og så er det næste hjerteslag mere hårdt.
Peters svar:
Det du oplever, er sandsynligvis ”ekstrasystoler” – det kaldes også for ”ekstraslag” eller ”fejlslag”. Normalt styres hjertets elektriske aktivitet meget fint. Men nogle af os har en tendens til ”ekstraslag”. De kan komme fra områder i både forkamrene og hjertekamrene. Ofte vil ekstraslagene gøre, at hjertets egen elektriske impulsdanner (”sinusknuden”), holder en lille pause, inden den igen bliver aktiv. Det er denne lille pause, du oplever som en pause i hjerteslagene. Og pausen giver så hjertekamrene mulighed for at blive fyldt mere end normalt. Det betyder, at det første hjerteslag efter pausen føles hårdere end normalt.
Jeg oplever ofte, at jeg får et pres i brystet – nogle gange kan det også mærkes i tænderne og op i min venstre skulder. Jeg mærker det oftest, hvis jeg skal lave noget fysisk – tage fat i haven eller når jeg cykler.
Peters svar:
Hjertet er jo en muskel. Og hjertemusklen skal bruge mere ilt, når vi anstrenger os, end når vi er i hvile. Hvis man mærker ubehag, pres eller smerte i brystet, når man skal yde noget fysisk – eller kommer ud i kulde eller blæst – kan det være tegn på åreforkalkning i hjertets pulsårer. De kaldes for ”kranspulsårer”. Det er vigtigt, at du taler med din læge om dette – ofte vil din praktiserende læge anbefale, at du bliver henvist til yderligere undersøgelser på sygehusets hjerteambulatorium eller hos en speciallæge i hjertesygdomme.
Ind imellem mærker jeg, at pulsen stikker helt af. Lige pludseligt kan den stige fra normal til 180 i minuttet. Og så – efter nogle minutter – bliver den helt normal igen.
Peters svar:
Det, du oplever, er sandsynligvis et anfald af hjerterytmeforstyrrelse. Hvis pulsen opfører sig sådan – pludselig stiger til meget høj puls, for så at falde lige så pludseligt igen efter nogle minutter eller længere – kan du have en hjerterytmeforstyrrelse, som du skal tale med en hjertelæge om. Den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse, der findes, er ”atrieflimren”. Men den vil typisk ikke opføre sig, som du beskriver – med pludselig start og pludselig stop. Og en høj puls, som ligger konstant på fx 180/min eller mere, vil heller ikke være typisk for atrieflimren. Der kan derimod være tale om en anden type hjerterytmeforstyrrelse (AVNRT og WPW).
En gang imellem oplever jeg, at jeg bliver meget svimmel – næsten som om, jeg skal besvime.
Peters svar:
Det kan være på grund af, at hjertet ind imellem ikke danner tilstrækkeligt med hjerteslag. Enten fordi ”sinusknuden” ikke fungerer ordentligt, eller fordi de elektriske impulser i hjertet ikke ledes tilstrækkeligt godt fra forkamrene og ned i hjertekamrene. Nogle gange kan hjertelægen se på en EKG-optagelse, at der er noget galt med impulsledningen. Ofte vil hjertelægen anbefale, at du skal have foretaget en langtidsregistrering af hjerterytmen (Holter-optagelse). Hvis det kan påvises, at dit hjerte enten er for dårligt til at danne tilstrækkelig med elektriske impulser eller er for dårligt til at lede de elektriske impulser fra forkamrene til hjertekamrene, kan det være nødvendigt at operere en pacemaker ind.
Jeg vågner ofte om natten og kan mærke, at mit hjerte slår uroligt.
Peters svar:
Anfaldsvis atrieflimren optræder hyppigt om natten. De fleste oplever, at atrieflimrenanfald starter, når man er i hvile. Sidder i sofaen om aftenen og ser TV, eller når man sover allertungest om natten. Mange oplever samtidigt, at de får udtalt ”tissetrang” – ofte, så man skal af med vandet flere gange i løbet af kort tid. Hvis du oplever, at hjerteslagene i perioder er urolige – og ofte hurtige og uregelmæssige – er det vigtigt, at du taler med din praktiserende læge om det.
Det sidste års tid har jeg ind imellem oplevet, når vi går tur, at jeg ikke kan følge med. Det plejer ellers altid at være mig, der får forrest.
Peters svar:
Når du over kort tid – fra det ene år til den næste – eller i perioder oplever, at du ikke kan det, du plejer, er det vigtigt, at du taler med din læge om det. Alt for mange ”slår det hen” med, at man også er blevet ældre. Eller at man vist også har været lidt doven i en periode. Og det kan selvfølgelig også være rigtigt. Men, ikke sjældent, viser det sig, at der er noget andet i vejen. Som bør undersøges og behandles. Både for at du skal få det bedre igen og for at undgå, at det skal udvikle sig yderligere.
Når jeg tager blodtrykket derhjemme, viser blodtryksapparatet ofte en markering for uregelmæssig puls.
Peters svar:
Mange blodtryksapparater har en automatisk indikator for, om pulsen er rytmisk (regelmæssig) eller urytmisk (uregelmæssig). Hvis apparatet signalerer for, at pulsen er urytmisk, kan det være på grund af atrieflimren.
Efter jeg er begyndt at få hjertemedicin, kan jeg overhovedet ikke det, jeg plejer.
Peters svar:
Noget hjertemedicin påvirker både pulsdannelsen og overledningen af elektriske impulser fra forkamrene til hjertekamrene. Det kan betyde, at din hvilepuls og maksimale puls bliver lavere end normalt. Men – endnu vigtigere – at din evne til at sætte pulsen op, når du skal yde noget, bliver dårligere. Medicinen træder, så at sige, på bremsen – mens du forsøger at træde på speederen. Det er ofte medicin af typen ”betablokker”, der opleves sådan.
Efter jeg startede med betablokkeren, har jeg taget 10 kg på.
Peters svar:
En hyppig bivirkning til medicinering med ”betablokkere” (f.eks. metoprololsuccinat, metoprolol, bisoprolol) er, at pulsen ikke følger så godt med mere, når du vil gøre noget fysisk. Det betyder, at du lettere mister pusten – og dermed ikke har den samme fysiske kapacitet, som normalt. Og det betyder igen, at du ofte vil begynde at begrænse dine fysiske aktiviteter. Du går færre og kortere ture. Holder op med at cykle, løbe eller svømme. Tager ikke så meget fat i haven eller huset. Og alt dette begrænser dit energiforbrug – din forbrænding bliver mindre. Ofte ledsages dette ikke af, at du så også indtager mindre energi – spiser mindre. Og det betyder, kort sagt, at du indtager mere energi, end du forbrænder. Og derfor tager på i vægt. Der findes heldigvis andre måder at behandle dit hjerterytmeproblem på – det er derfor vigtigt, at du taler med din læge om det. Og måske bliver henvist til sygehusets hjerteambulatorium eller til en praktiserende speciallæge i hjertesygdomme (”kardiolog”).
Podcast
"NÅR BLODPROPPEN RAMMER"
Mange danskere lever med atrieflimren, også kendt som hjerteflimren (eller “hjerteflimmer”) uden at vide det. Men når blodproppen først rammer, kan konsekvenserne være store. Fra handicap som talebesvær og lammelse til problemer med hukommelsen og åndenød. Men hvorfor kaldes sygdommen for atrieflimren, når blodproppen ofte opstår i hjernen? Og hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på? Det kan du få svar på i denne episode af ’Når Blodproppen Rammer’:
E-bog
"Hvad bør du vide om din atrieflimren?"
Uanset om du først for nyligt har fået konstateret atrieflimren (hjerteflimren), eller om du har haft atrieflimren i længere tid, er der forskellige emner vedrørende denne hjerterytmeforstyrrelse, som er nyttige at kende til. Jeg vil forsøge at give mit bud på, hvad du bør vide som patient med atrieflimren. Jeg har valgt at dele emnerne op i forskellige kapitler, som tilsammen gerne skulle kunne fungere som en slags “Kursus for dig med atrieflimren“.