Tag-arkiver: da

WPW syndrom

WPW-syndrom er opkaldt efter tre doktorer: Wolf, Parkinson og White, som i 1930 beskrev denne tilstand. Ved WPW har man en ekstra ledningsvej (ekstra ledningsbane) mellem forkamre (atrier) og hjertekamre (ventrikler). Oftest mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.

Læs mere

AVNRT

AVNRT er en forkortelse for en helt forfærdelig lang betegnelse: “AtrioVentrikulær Nodal Re-entry Takykardi”. Som ved de fleste andre rytmeforstyrrelser, er der tale om at hjerterytmen ind imellem “går i selvsving” i en form for karruselbevægelse.

Læs mere

Atrieflagren

Atrieflagren (forkammerflagren) forekommer jævnligt hos de samme personer, som kan have atrieflimren. Atrieflagren kan dog også forekomme alene. Man har ikke atrieflagren og atrieflimren på samme tid, men måske nogle gange atrieflagren og andre gange atrieflimren.

Læs mere

Pacemaker ved hjertesvigt

Hvis hjertets pumpefunktion er nedsat kan det nogle gange være aktuelt at indoperere en speciel type pacemaker, der kan stimulere både højre og venste hjertekammer på samme tid – eller på næsten samme tid.

Læs mere

Hjertestarter (ICD)

Et hjertestop er en livsfarlig rytmeforstyrrelse, hvor hjertets pumpefunktion stopper – og derved kommer der ikke blod ud til kroppens organer, inklusive hjernen. Hvis ikke man får gang i kredsløbet igen i løbet af få minutter, vil hjernen tage skade – og efter yderligere få minutter vil man dø. Som oftest ophører hjertets pumpefunktion fordi hjerterytmen bliver så hurtig, at der ikke pumpes blod ud til kroppen. Det kaldes VF (ventrikelflimren) eller VT (ventrikulær takykardi).

Læs mere

Almindelig pacemaker

Pacemaker anvendes, hvis hjerterytmen er for langsom. Enten konstant eller periodisk. Det kan skyldes, at hjertet ikke danner tilstrækkeligt mange impulser i sinusknuden (se opslag “Lidt om hjertet”) og kaldes så Syg Sinus Syndrom. Eller det kan skyldes, at impulserne fra forkamrene ikke i tilstrækkelig grad overledes til hjertekamrene og kaldes så AV-blok.

Læs mere

66/66