Kronisk obstruktiv lungesygdom – “KOL”
læs mere: Kronisk obstruktiv lungesygdom – “KOL”Kronisk lungesygdom medfører ofte øget tryk i lungekredsløbet. Og kan derfor belaste hjertet. Den hyppigste kroniske lungesygdom er “KOL”. Personer med “KOL” får oftere atrieflimren end personer uden lungesygdom. Hvis man både har “KOL” og atrieflimren (periodisk eller konstant) er det særligt vigtigt at få så god og stabil kontrol over lungesygdommen som overhovedet muligt.
Hvad gør jeg, når jeg (igen) får atrieflimren
læs mere: Hvad gør jeg, når jeg (igen) får atrieflimrenSelv om du får behandling for at undgå nye episoder med atrieflimren – medicinsk eller har fået en ablation – kan det ske, at der kommer episoder med atrieflimren igen. Symptomerne kan selvfølgelig være ligeså ubehagelige og angstprovokerende som tidligere.
Nedsat pumpekraft i hjertet (hjertesvigt)
læs mere: Nedsat pumpekraft i hjertet (hjertesvigt)Begrebet “Hjertesvigt” kan lyde voldsomt og skræmmende. Det er bedre at tænke på det som: “Mit hjerte arbejder ikke så godt som det skulle, og behøver behandling for at understøtte funktionen”. Ved “Hjertesvigt” kan hjertets pumpekraft ikke opfylde kroppens behov. Det kan medføre at man du begynder at få væskeansamlinger i benene og lungerne, så…
Symptomer på atrieflimren
læs mere: Symptomer på atrieflimrenDu kan have flere eller færre af disse symptomer, mens din atrieflimren står på – og intensiteten af hjerteflimmer symptomer kan variere.
Forskellige typer af atrieflimren
læs mere: Forskellige typer af atrieflimrenDer findes tre forskellige typer af atrieflimren: Anfaldsvis atrieflimren (det kaldes også for “paroxystisk atrieflimren”). Anfaldsvis atrieflimren kommer og går. Episoderne er ofte af kortere varighed, men kan godt strække sig op til nogle døgn. Anfaldsvis atrieflimren går oftest over “af sig selv” – uden at man behøver tage medicin for det eller have det…
Elektriske impulser
læs mere: Elektriske impulserDit hjertes pumpefunktion styres ved hjælp af svage elektriske impulser som dannes i et område af det højre forkammer (“højre atrium”), som kaldes for “Sinusknuden”. Sinusknuden kaldes ind imellem for dit hjertes “naturlige pacemaker”.
Den normale hjerterytme – “Sinusrytme”
læs mere: Den normale hjerterytme – “Sinusrytme”Styringen af hjertets pumpefunktion foregår elektrisk. Sinusknuden sender regelmæssigt signaler ud i forkamrene – roligt i hvile og hurtigere, når vi er i aktivitet – som får forkamrene til at tømme sig ned i hjertekamrene. De elektriske signaler fra forkamrene samler sig i AV-knuden og ledes herfra hurtigt ned igennem et ledningssystem til hjertekamrene.
Kredsløbet
læs mere: KredsløbetHjertet er en muskel, som pumper blodet gennem dine lunger, din hjerne og resten af din krop. Blodet cirkulerer rundt i kroppen for at transportere næring og brændstof/energi til cellerne og for at fjerne affaldsstoffer. Der er to halvdele af hjertet – den højre og den venstre side. Det brugte blod fra kroppen kommer tilbage…
Hjertets opbygning
læs mere: Hjertets opbygningHjertet består af fire kamre – to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene kaldes også for atrier (ét atrium) og hjertekamrene for ventrikler (én ventrikel). Hjertet skal dels pumpe “det gamle” blod, hvor ilten er brugt ude i kroppen, gennem lungerne, så blodet kan tilføres ny energi (=ilt) og dels pumpe “det friske” blod, som er…
Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?
læs mere: Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?Jeg bliver jævnligt spurgt om, ”hvorfor jeg har fået atrieflimren?”. Der er også tit diskussioner og kommentarer om dette ”på nettet”. Og også spurgt om, hvorvidt der bliver lavet videnskabelige undersøgelser af årsager til atrieflimren.
