Hjerteflimmer– også kaldet atrieflimren- er en af de hyppigste hjerterytmeforstyrrelser. Men hvad betyder diagnosen egentlig? Hvornår skal man være bekymret for blodprop? Hvilke muligheder findes der for behandling, og hvornår kan en ablation komme på tale?
Det var nogle af de emner som blev taget op i Rytmedoktors live webinar afholdt af Peter Steen Hansen, Jacob Pontoppidan og Sam Riahi.
Webinaret satte blandt andet fokus på:
- Hvad hjerteflimmer er, og hvordan det påvirker kroppen
- Principperne for behandling af atrieflimren
- Risikoen for blodprop og betydningen af blodfortyndende behandling
- Ablationsbehandling; hvad behandlingen går ud på, og hvem der kan have gavn af den
- Hvordan alder påvirker risikoen for og behandlingen af atrieflimren
Se optagelsen af hele live webinaret her:
Under live webinaret kom der mange gode spørgsmål fra seerne. Tiden rakte desværre ikke til at besvare dem alle. Nedenfor følger derfor korte svar på en række af de spørgsmål, der ikke blev nået.
Bemærk: Svarene er generelle og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos egen læge eller hjertelæge. Behandling af atrieflimren afhænger blandt andet af alder, symptomer, andre sygdomme, hjertets funktion og den individuelle risiko for blodprop.
Kan man forestille sig en pacemaker, der i nær fremtid kan få styr på hjerteflimmer?
En almindelig pacemaker kan ikke i sig selv fjerne atrieflimren. En pacemaker bruges primært, når hjertets egen rytmegenerator eller overledningen til hjertekamrene er for langsom eller ustabil.
I nogle tilfælde, især hvis ablation ikke har haft gavnlig effekt, kan man indopereret en pacemaker og derefter foretage en ablation ved AV-knuden. Dermed standser man den naturlige overgang af signaler fra forkammeret til kammeret og pacemakeren søger for at hjertet trækker sig sammen. Det medfører, at patienten ikke vil have den hurtige og uregelmæssige rytme længere.
Jeg har haft konstant hjerteflimmer i flere år. DC-konvertering virkede ikke, men Cordarone har virket. Hvad betyder det?
Hvis atrieflimren har stået på i længere tid, kan det være vanskeligere at fastholde normal sinusrytme. At Cordarone (amiodaron) har givet god effekt, viser, at medicinsk rytmekontrol kan fungere, men medicinen kræver samtidig opmærksomhed på bivirkninger og regelmæssig kontrol.
At forpustelsen er forsvundet, er positivt. Vi foreslår at du tager en snak med din læge om en vurdering mhp ablationsbehandling.
Hvordan får man dokumenteret hjerteflimmer, når det altid er væk hos lægen?
Det er meget almindeligt ved anfaldsvis atrieflimren. Et almindeligt EKG viser kun hjerterytmen i det øjeblik, undersøgelsen foretages.
Her kan længerevarende rytmeovervågning være nyttig, eksempelvis Holter-monitorering, event recorder eller andre former for ambulant monitorering. Et Apple Watch eller andet ur med EKG-funktion kan også i nogle tilfælde dokumentere et anfald. En sådan optagelse kan være meget nyttig for lægen, men diagnosen og beslutningen om ablation bør baseres på en lægefaglig vurdering og dokumentation af rytmen. Wearables indgår i moderne retningslinjer som en mulig måde at opdage atrieflimren på.
Kan testosterontilskud fremme hjerteflimmer?
Det er et relevant spørgsmål. I det store TRAVERSE-studie var den samlede risiko for alvorlige hjerte-kar-hændelser ikke højere med testosteronbehandling end med placebo, men der blev observeret flere tilfælde af atrieflimren i testosterongruppen.
Det betyder ikke, at testosteron nødvendigvis giver atrieflimren hos den enkelte, men personer med hjerterytmeproblemer bør drøfte testosteronbehandling med deres læge.
Hvor bekymret skal man være, hvis man får hjerteflimmer før 40-årsalderen?
Atrieflimren i ung alder bør føre til, at man undersøger, om der er en bagvedliggende årsag, eksempelvis forhøjet blodtryk, stofskiftesygdom, søvnapnø, alkohol, genetiske forhold eller anden hjertesygdom.
At få diagnosen tidligt betyder ikke, at hjertet nødvendigvis vil være belastet resten af livet.
Er hjerteflimmer farligt eller ikke farligt?
Begge udsagn kan være rigtige, afhængigt af, hvad man mener med “farligt”.
Atrieflimren er ofte ikke akut livstruende, men sygdommen er vigtig at tage alvorligt, fordi den kan øge risikoen for blodprop i hjernen, og fordi langvarig eller hurtig atrieflimren hos nogle patienter kan bidrage til udvikling eller forværring af hjertesvigt.
Derfor handler behandlingen ikke kun om symptomer. Man vurderer også risikoen for blodprop, hjertets funktion og andre risikofaktorer.
Kan man som patient kræve at få en ablation?
Man kan altid bede om at blive vurderet til ablation og få en dialog med sin hjertelæge om behandlingsmulighederne. Men man kan ikke generelt kræve en bestemt behandling.
Ablation er i dag en vigtig behandling ved atrieflimren og kan være førstevalg hos udvalgte patienter, blandt andet ved anfaldsvis atrieflimren. Ved andre former for atrieflimren afhænger beslutningen af en række individuelle forhold.
Hvis man er uenig med lægen om den valgte behandling kan man bede om en “second opinion” dvs en vurdering hos en anden læge.
Jeg har haft atrieflimren 24/7 i halvandet år. Kan forkamrene være blevet så store, at ablation ikke længere er mulig?
Et forstørret venstre forkammer kan gøre behandlingen vanskeligere og kan være forbundet med større risiko for tilbagefald efter ablation. Men et stort forkammer betyder ikke automatisk, at ablation er umulig.
Det er netop en af grundene til, at lægen vurderer sygdommens varighed, forkamrenes størrelse, hjertets øvrige forhold og eventuelle andre sygdomme, før man beslutter, om ablation er hensigtsmæssig.
Hvad med ekstrasystoler?
Ekstrasystoler er ekstra hjerteslag og er meget almindelige. De kan føles som et “hop”, et kraftigt slag eller som om hjertet holder en kort pause.
Hos personer med et ellers normalt hjerte er de ofte ufarlige. Hvis de er meget hyppige, nye, giver betydelige symptomer eller optræder sammen med besvimelse, brystsmerter eller åndenød, bør de vurderes nærmere.
Ekstrasystoler er heller ikke det samme som atrieflimren.
Tror I, at man inden for en årrække finder en reel kur mod hjerteflimmer?
Det er svært at forudsige. Ablation er allerede i dag en behandling, som hos mange patienter kan give langvarig frihed for atrieflimren, men man kan ikke love, at sygdommen aldrig vender tilbage.
Forskningen går blandt andet i retning af tidligere behandling, bedre identifikation af de patienter, der har størst gavn af ablation, mere præcis ablationsteknologi og bedre behandling af de faktorer, der fremmer atrieflimren.
Jeg har uro i brystet og snurren i arme og ben, men pulsen er hverken hurtig eller uregelmæssig. Er det atrieflimren?
Det behøver det ikke at være. Atrieflimren giver typisk en uregelmæssig hjerterytme, selv om symptomerne kan variere meget fra person til person.
Uro i brystet og snurren kan have mange andre årsager. Hvis symptomerne er nye, vedvarende eller ledsages af brystsmerter, udtalt åndenød, svimmelhed eller besvimelse, bør man søge lægehjælp.
Den sikreste måde at afgøre, om symptomerne skyldes atrieflimren, er at få registreret hjerterytmen under et anfald.
De 80 % succesrate, betyder det, at man bliver helt fri for hjerteflimmer permanent?
Nej. En succesrate på eksempelvis 80 % betyder ikke nødvendigvis, at 80 % aldrig nogensinde får en episode med atrieflimren igen. Det betyder at 80% har gavn af behandlingen. Nogle bliver fri for den i længere periode, nogle får sjældnere anfald og nogle får mildere anfald.
Nogle patienter får brug for en ny ablation, og andre kan have korte episoder uden væsentlige symptomer. Resultatet afhænger blandt andet af typen af atrieflimren, hvor længe sygdommen har stået på, forkamrenes størrelse og andre risikofaktorer.
Det er også vigtigt at understrege, at behovet for blodfortyndende behandling vurderes ud fra den enkelte patients risiko for blodprop – ikke alene ud fra, om ablationen har været vellykket.
Falder succesraten, hvis man samtidig har andre hjertelidelser?
Ja, andre hjertesygdomme kan påvirke både risikoen for atrieflimren og resultatet af behandlingen. Det gælder eksempelvis hjertesvigt, sygdom i hjerteklapperne og forskellige former for strukturel hjertesygdom.
Det betyder dog ikke, at ablation ikke kan gennemføres. Tværtimod kan ablation være særlig relevant hos udvalgte patienter med atrieflimren og hjertesvigt.
Kan en DC-konvertering helt fjerne hjerteflimmer?
En DC-konvertering kan effektivt få hjertet tilbage i sinusrytme her og nu. Men den fjerner ikke nødvendigvis de mekanismer, der har skabt atrieflimren.
Derfor kan flimmeret komme tilbage efter en vellykket DC-konvertering. Nogle patienter behandles efterfølgende med medicin eller ablation for at mindske risikoen for tilbagefald.
Hvor lidt Metoprolol kan man få sammen med Flecainid?
Det kan ikke besvares med én bestemt dosis. Kombinationen skal tilpasses den enkelte patient, blandt andet efter puls, blodtryk, symptomer, EKG og hvordan Flecainid virker.
Hvis Metoprolol giver meget lav puls eller betydelig træthed,skal dosis ikke ændres på egen hånd. Det skal diskuteres med en læge, som kan vurdere, om dosis kan reduceres, eller om behandlingen bør justeres på anden måde.
Hvad betyder “moderat motion”, hvis man før sygdommen motionerede meget?
Motion er generelt en vigtig del af en sund livsstil og kan være positivt for patienter med atrieflimren. “Moderat” betyder ikke nødvendigvis, at man skal holde helt op med at træne.
For en veltrænet person kan moderat motion eksempelvis være en aktivitet, hvor pulsen stiger, men hvor man stadig kan tale i sætninger. Det er dog individuelt, især hvis man har hjertesvigt eller anden hjertesygdom.
Regelmæssig motion indgår i moderne behandling og risikofaktorhåndtering ved atrieflimren.
Min LVEF er forbedret fra 20 til 50 %, men jeg er stadig NYHA III. Kan de unormale EKG’er forklare min funktionsnedsættelse?
Det er ikke muligt at konkludere ud fra EKG-beskrivelserne alene.
En forbedring af LVEF fra 20 % til 50 % er meget positiv, men en LVEF på 50 % betyder ikke nødvendigvis, at hjertets funktion er normal på alle områder. Vedvarende NYHA III-symptomer kan have flere årsager – eksempelvis tilbageværende hjertesvigt, problemer med hjerterytmen, klapsygdom, forhøjet tryk i lungerne, nedsat fysisk kapacitet eller andre forhold.
De beskrevne EKG-forandringer bør derfor ses i sammenhæng med ekkokardiografi, blodprøver, eventuel rytmeovervågning og den samlede kliniske vurdering. Ved så markant funktionsnedsættelse bør dette følges op hos en hjertespecialist.
Jeg får nogle gange meget hurtig hjerterytme om natten, men Apple Watch registrerer det ikke. Jeg er ablateret og tager Bisoprolol og Eliquis. Kan flimmeret være kommet igen?
Ja, det er muligt, men det kan også være en anden form for hjerterytmeforstyrrelse. Et Apple Watch registrerer ikke nødvendigvis alle korte anfald, især hvis episoden er meget kort eller uregelmæssig.
Efter en ablation kan atrieflimren komme tilbage, men hjertebanken kan også skyldes ekstrasystoler eller andre rytmeforstyrrelser. Hvis episoderne fortsætter, kan længerevarende EKG-monitorering være en god måde at finde ud af, hvad rytmen faktisk er under symptomerne.
Man skalikke selv ændre Bisoprolol eller Eliquis uden at tale med sin læge. Behovet for blodfortyndende behandling efter ablation afhænger fortsat af den individuelle risiko for blodprop.
Jeg har efter PFA-ablation fået episoder med “mentale nedlukninger” i 15-20 minutter, især efter måltider. Jeg har lavt blodtryk og lav puls. Hvad kan det skyldes?
Det bør undersøges nærmere og skal ikke uden videre tilskrives den tidligere ablation.
Beskrivelse af episoder med mulig bevidsthedspåvirkning i 15-20 minutter kombineret med lav puls og lavt blodtryk gør det relevant at undersøge blandt andet blodtryk og hjerterytme under episoderne. Efter et måltid kan blodtrykket hos nogle mennesker også falde, men der findes flere mulige forklaringer.
En læge kan blandt andet overveje EKG, længerevarende rytmeovervågning, blodtryksmålinger og relevante blodprøver. Hvis der er tale om reel besvimelse, gentagne episoder, brystsmerter, åndenød, nye neurologiske symptomer eller vedvarende påvirket bevidsthed, bør der søges akut lægehjælp.
Har du spørgsmål om hjerteflimmer?
Webinaret viser, hvor mange forskellige spørgsmål der kan opstå, når man får diagnosen atrieflimren. For nogle er det vigtigste at forstå risikoen for blodprop. For andre handler det om medicin, motion, ablation eller frygten for, hvad diagnosen betyder på længere sigt.
Den vigtigste pointe er, at atrieflimren ikke er én sygdom med én behandling. Behandlingen skal tilpasses den enkelte patient og løbende revurderes. De europæiske retningslinjer lægger blandt andet vægt på behandling af risikofaktorer, forebyggelse af blodprop, kontrol af hjerterytme og puls samt individuel opfølgning.
Se hele Rytmedoktors live webinar med Peter Steen Hansen, Jacob Pontoppidan og Sam Riahi her:
Denne artikel er udarbejdet som patientinformation og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos egen læge eller hjertelæge. Medicin bør ikke ændres eller seponeres uden aftale med den behandlende læge.
Skriv et svar