rytmefoktor

Kategori: Andre hjerterytmeforstyrrelser

  • Hjerteflimmer live webinar og svar

    Hjerteflimmer live webinar og svar

    Hjerteflimmer– også kaldet atrieflimren- er en af de hyppigste hjerterytmeforstyrrelser. Men hvad betyder diagnosen egentlig? Hvornår skal man være bekymret for blodprop? Hvilke muligheder findes der for behandling, og hvornår kan en ablation komme på tale? Det var nogle af de emner som blev taget op i Rytmedoktors live webinar afholdt af Peter Steen Hansen,…

    læs mere: Hjerteflimmer live webinar og svar
  • Atriale ekstrasystoler

    Atriale ekstrasystoler

    Normalt styres vores hjerterytme fra ”Sinusknuden”, som ligger øverst i højre forkammer. Mange af os har imidlertid ind imellem hjerteslag, der starter i andre områder af hjertet. Hvis hjerteslagene starter i hjertekamrene, kalder vi det for ”Ventrikulære ekstrasystoler”. Hvis de starter i forkamrene, kaldes de ”Atriale ekstrasystoler”.

    læs mere: Atriale ekstrasystoler
  • Nedsat pumpekraft i hjertet (hjertesvigt)

    Nedsat pumpekraft i hjertet (hjertesvigt)

    Begrebet “Hjertesvigt” kan lyde voldsomt og skræmmende. Det er bedre at tænke på det som: “Mit hjerte arbejder ikke så godt som det skulle, og behøver behandling for at understøtte funktionen”. Ved “Hjertesvigt” kan hjertets pumpekraft ikke opfylde kroppens behov. Det kan medføre at man du begynder at få væskeansamlinger i benene og lungerne, så…

    læs mere: Nedsat pumpekraft i hjertet (hjertesvigt)
  • Fokal atrial takykardi

    Fokal atrial takykardi

    Fokal atrial takykardi kaldes også nogle gange for ektopisk atrial takykardi. Det giver jo ikke nødvendigvis mere mening – men det dækker over en form for hurtig hjerterytmeforstyrrelse, der kommer fra et bestemt sted (Fokus) i forkamrene (atrial), som ikke er det normale impulsdannelsesområde (ektopisk).

    læs mere: Fokal atrial takykardi
  • Ventrikulære ekstrasystoler

    Ventrikulære ekstrasystoler

    Ekstraslag fra hjertekamrene er ikke usædvanlige. De er som regel harmløse – men kan være generende. Det er vigtigt at få undersøgt hjertet, hvis man har ekstraslag fra hjertekamrene. Først og fremmest er det væsentligt at lave en ultralydsundersøgelse (Ekkokardiografi) for at udelukke anden hjertesygdom.

    læs mere: Ventrikulære ekstrasystoler
  • Ventrikulær takykardi

    Ventrikulær takykardi

    Ventrikulær takykardi er en anfaldsvis hjerterytmeforstyrrelse, der opstår i hjertekamrene (ventriklerne). Dette til forskel fra de langt hyppigere hjerterytmeforstyrrelser, der inddrager forkamrene (atrierne).

    læs mere: Ventrikulær takykardi
  • WPW syndrom

    WPW syndrom

    WPW-syndrom er opkaldt efter tre doktorer: Wolf, Parkinson og White, som i 1930 beskrev denne tilstand. Ved WPW har man en ekstra ledningsvej (ekstra ledningsbane) mellem forkamre (atrier) og hjertekamre (ventrikler). Oftest mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.

    læs mere: WPW syndrom
  • AVNRT

    AVNRT

    AVNRT er en forkortelse for en helt forfærdelig lang betegnelse: “AtrioVentrikulær Nodal Re-entry Takykardi”. Som ved de fleste andre rytmeforstyrrelser, er der tale om at hjerterytmen ind imellem “går i selvsving” i en form for karruselbevægelse.

    læs mere: AVNRT
  • Atrieflagren

    Atrieflagren

    Atrieflagren (forkammerflagren) forekommer jævnligt hos de samme personer, som kan have atrieflimren. Atrieflagren kan dog også forekomme alene. Man har ikke atrieflagren og atrieflimren på samme tid, men måske nogle gange atrieflagren og andre gange atrieflimren.

    læs mere: Atrieflagren
  • Pacemaker ved hjertesvigt

    Pacemaker ved hjertesvigt

    Hvis hjertets pumpefunktion er nedsat kan det nogle gange være aktuelt at indoperere en speciel type pacemaker, der kan stimulere både højre og venste hjertekammer på samme tid – eller på næsten samme tid.

    læs mere: Pacemaker ved hjertesvigt