PhD om Risiko, behandling og social indflydelse
Læge Elin Danielsen Lunde har ved Aalborg Universitet forsvaret sin Ph.D. om social og økonomisk ulighed i atrieflimren.
Atrieflimren – Fra symptomer til behandling
Symptomer på atrieflimren, og hvordan det behandles – Hvad kan du gøre for at få den rigtige behandling til netop din situation
ElektroKardioGram (EKG)
Et EKG bruges for at finde ud af, hvilken form for hjerterytmeforstyrrelse, du har. EKG’et viser den elektriske aktivitet i dit hjerte. Man bruger også EKG til at undersøge, om der er tegn til påvirket blodtilførsel til hjertet – for eksempel, hvis der er mistanke om en blodprop i hjertet med symptomer som brystsmerter.
Mål med behandling af atrieflimren
Det primære mål med behandling af atrieflimren er ikke nødvendigvis at få hjertet til at slå normalt – det vi kalder for “Sinusrytme”. Det vil nok være overraskende for mange, men det er ikke alle, der har påvirket livskvalitet og nedsat fysisk kapacitet på grund af atrieflimren. Det absolut vigtigste i behandlingen af atrieflimren er at beskytte mod komplikationer i form af blodpropper eller udvikling af hjertesvigt.
Blodprop og alvorlig blødning
Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop. Og – desværre oftest – en blodprop i hjernen. Omtrent 25% af alle hjerneslag på grund af blodpropper skyldes atrieflimren. Grunden til at atrieflimren øger risiko for blodprop er, at hjertets forkamre under flimren ikke tømmer sig ordentligt. Det betyder, at der kan stå blod tilbage, der ikke sendes videre i kredsløbet.
Blodfortyndende medicin
I sjældne tilfælde kan der sætte sig blodpropper i andre organer – for eksempel i hjerte, nyrer, tarm. Blodpropperne stammer fra venstre forkammer (venstre atrium). Og oftest fra en struktur i venstre forkammer, som kaldes for hjerteøret eller auriklet.
Medicinsk behandling af atrieflimren
Principielt kan man vælge to strategier for medicinsk behandling. Den ene strategi kaldes for “frekvenskontrol”. Den går i princippet ud på, at man accepterer atrieflimren, men medicinerer for at undgå for hurtig overledning af flimmer-impulserne fra forkamrene til hjertekamrene. Det betyder, at medicinen skal forhindre, at pulsen bliver for hurtig. I såvel hvile som under aktivitet. Målet for behandlingen er at hvilepulsen ikke skal være over 90/minut og at pulsen under moderat aktivitet (rolig gang, én etage trappegang) ikke skal komme over 115/minut.
Ablationsbehandling for atrieflimren
Atrieflimren udløses af fejlslag (=ekstrasystoler), som næsten altid kommer fra de områder, hvor blodkarrene fra lungerne (=lungevenerne) indmunder i venstre atrium. Af én eller anden grund er hjertevævet i disse områder særligt disponerede til at lave den type fejlslag, der kan starte atrieflimren.
Hvor godt virker ablation for atrieflimren?
Når vi foretager ablation for atrieflimren, benytter vi os af en viden om, at atrieflimren altid startes af ekstraslag (“ekstrasystoler”) fra bestemte områder i forkamrene – oftest områder omkring indmundingen af blodkarrene fra lungerne tilbage til hjertet (“lungevenerne”).
Hvornår bør ablationsbehandling for atrieflimren overvejes?
Vurdering af, hvem der bør tilbydes ablationsbehandling for atrieflimren er en specialistopgave. Det vil sige, at vurderingen skal foregå i et samarbejde mellem dig og en speciallæge i hjertesygdomme (en ”kardiolog”).
Vi har tidligere ikke haft holdepunkter for, at ablationsbehandling – eller anden behandling for atrieflimren, bortset fra blodfortyndende medicin – forlænger dit liv.
