Forskning viser, at der er en U-formet sammenhæng mellem hvor meget man dyrker sport og risikoen for at få atrieflimren. Det betyder, at man har en højere risiko for atrieflimren, hvis man slet ikke dyrker motion, men også hvis man dyrker meget intensiv sport. Den laveste risiko ses hos dem, der er moderat aktive.
Hvad sker der med hjertet, når vi dyrker motion?
Når vi træner, sker der mange ting med hjertet og kredsløbet. Hjertets kamre bliver større og får mere muskelmasse, så det kan pumpe mere blod ud per slag og slå hurtigere, når vi har brug for det. Hjertet er en muskel, og ligesom andre muskler tilpasser det sig den øgede brug.
Vores nervesystem spiller også en rolle. Det autonome nervesystem, som vi ikke kan styre med vilje, regulerer hjertet. Dette system har to dele: det sympatiske nervesystem, der øger pulsen, og det parasympatiske nervesystem, der sænker pulsen. Når vi træner, bliver disse systemer bedre til deres opgaver, hvilket giver os en højere puls under aktivitet og en lavere puls i hvile.
Hvad sker der ved for meget motion?
Selvom træning er godt for hjertet, kan for meget motion have negative konsekvenser. For store forkamre kan føre til flere ekstraslag, som er unormale hjerteslag, der kan udløse atrieflimren. Ekstraslagene forstyrrer den normale hjerterytme, især når pulsen er lav under hvile og søvn. Dette øger risikoen for atrieflimren.
Derfor er det vigtigt at være moderat aktiv. Både for lidt og for meget motion kan øge risikoen for atrieflimren, men moderat aktivitet ser ud til at være bedst for hjertet. Dagmar Lybæk Sieg har lavet et træningsprogram netop til dig med atrieflimren – hvilke du kan finde her:
Læs mere og se hele webinaret her:
https://rytmedoktor.dk/atrieflimren-og-livsstil-hvad-kan-jeg-gore