Hvor godt virker ablation for atrieflimren?
Når vi foretager ablation for atrieflimren, benytter vi os af en viden om, at atrieflimren altid startes af ekstraslag (“ekstrasystoler”) fra bestemte områder i forkamrene – oftest områder omkring indmundingen af blodkarrene fra lungerne tilbage til hjertet (“lungevenerne”).
Hvornår bør ablationsbehandling for atrieflimren overvejes?
Vurdering af, hvem der bør tilbydes ablationsbehandling for atrieflimren er en specialistopgave. Det vil sige, at vurderingen skal foregå i et samarbejde mellem dig og en speciallæge i hjertesygdomme (en ”kardiolog”).
Vi har tidligere ikke haft holdepunkter for, at ablationsbehandling – eller anden behandling for atrieflimren, bortset fra blodfortyndende medicin – forlænger dit liv.
Fuld bedøvelse eller ej ved ablationsbehandling?
Jeg er på bloggen flere gange blevet spurgt til min holdning for eller imod fuld bedøvelse ved ablationsbehandling. Spørgsmålet har også været debatteret i Facebook-gruppen “Atrieflimren”. Jeg kan også se, at flere hospitaler bruger anvendelse af fuld bedøvelse som en “kvalitetsfaktor”.
DC-konvertering
Atrieflimren kan enten “gå over af sig selv” (nogle gange hjulpet af rytmeregulerende medicin) eller være konstant til stede, uden at ville stoppe af sig selv eller ved at tage medicin. I denne situation kan man enten acceptere, at atrieflimren er blevet “kronisk” – eller stoppe flimmeren med et elektrisk stød.
Maze og “Mini-Maze”
Maze er engelsk for labyrint. Princippet bag operation er en gammel observation: hvis man gør volumen af sammenhængende forkammermuskulatur tilstrækkeligt lille, kan flimmer ikke forekomme. Operationen blev i 1980’erne udviklet af den amerikanske hjertekirurg James Cox.
His-ablation
Når man laver en “His-ablation” ødelægger man impulsledningen fra forkamre til hjertekamre, således at aktiveringen af hjertekamrene blokeres. Det er derfor nødvendigt i stedet at have en “pacemaker” til at sørge for, at pulsen ikke bliver for langsom.
Lukning af venstre forkammers hjerteøre (Aurikellukning)
Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop i hjernen. I sjældne tilfælde kan der sætte sig blodpropper i andre organer – for eksempel i hjerte, nyrer, tarm. Blodpropperne stammer fra venstre forkammer (venstre atrium). Og oftest fra en struktur i venstre forkammer, som kaldes for hjerteøret eller auriklet.
EAST Studiet (2020)
Det nye “East Studie” viser, at – hos personer, der ikke har haft problemer med atrieflimren længere end højst et år – kan man redde liv ved at…
Historisk perspektiv på atrieflimren
Helt tilbage i tekster og illustrationer fra det antikke Egypten, Grækenland og Mesopotamien har man haft forståelse for, at der har kunnet optræde sygdom i hjertet. På et gammelt egyptisk relief ses et menneske med en fugl i bur lidt til venstre for midten af brystkassen – præcist, hvor hjertet sidder i brystet.
Lidt om hjertet
Hjertet består af fire kamre – to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene kaldes også for atrier (ét atrium) og hjertekamrene for ventrikler (én ventrikel). Hjertet skal dels pumpe “det gamle” blod, hvor ilten er brugt ude i kroppen, gennem lungerne, så blodet kan tilføres ny energi (=ilt) og dels pumpe “det friske” blod, som er iltet i lungerne, ud i kroppen som vores “brændstof”. Kredsløbet i hjertet er illustreret med en blå side (højre forkammer og højre hjertekammer), som modtager det iltfattige blod fra kroppen og pumper det ud i lungekredsløbet. Og en rød side (venstre forkammer og venstre hjertekammer), som modtager det iltrige blod fra lungerne og pumper det ud i kroppen.