For at kunne identificere symptomer på atrieflimren er det vigtigt at kende til hvad atrieflimren er, så her er en kort beskrivelse:
Atrieflimren er langt den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Omtrent 3% af befolkningen har atrieflimren, og omtrent én ud af fire (25%) kan forvente at få atrieflimren i løbet af livet. Atrieflimren kan optræde periodisk (kaldes ”paroksystisk atrieflimren”) eller kan være tilstede konstant (kaldes ”persisterende” eller “permanent”atrieflimren). Ofte vil atrieflimren i starten være periodisk, men efterhånden komme hyppigere og hyppigere og have tendens til gennemsnitligt at vare længere. Og efter en tid – måneder til år – vil der være tendens til at atrieflimren udvikler sig til at være tilstede hele tiden. Med mindre man gør noget, for at få den væk. Det kan være medicinsk behandling, el-konvertering eller ablation.
Sinusrytme
Atrieflimren
Når man har atrieflimren er den elektriske aktivitet i hjertets forkamre (”atrier”) meget hurtigt. Typisk 300-500 impulser per minut. Det betyder dels, at forkamrene ikke tømmer sig ordentligt for blod for hvert hjerteslag. Og dels, at pulsen bliver helt uregelmæssig. Når forkamrene ikke tømmer sig ordentligt for blod, kan blodet få tid til at størkne – ligesom ved en rift i huden. Det størknede blod kan – hvis man er uheldig – løsne sig og flyde med blodstrømmen fra hjertet og ud i kroppen. Man risikerer så at få en blodprop – desværre oftest i hjernen. Og dermed et slagtilfælde eller hjerneslag.
- Blodprop i venstre forkammers hjerteøre (aurikel)
Symptomer på atrieflimren
Atrieflimren kan være til stede, helt uden at man mærker det. Det er jo i virkeligheden den farligste form, fordi der er risiko for blodpropkomplikation, uanset om du mærker til din atrieflimren eller ej. Og, hvis ikke du mærker din flimren – og dermed ikke véd, at du har det – er der risiko for at der ikke bliver startet behandling med blodfortyndende medicin.
De hyppigste symptomer på atrieflimren er:
- Øget tendens til at miste pusten, specielt ved fysisk aktivitet
- Reduceret fysisk kapacitet
- Øget tendens til træthed
- Øget vandladningshyppighed
- Nedsat koncentrationsevne
- Urolig hjerterytme
Atrieflimren giver typisk ikke smerter i brystet. Der kan ind imellem være svimmelhed eller fornemmelse af at skulle besvime, men det er ikke typisk. De meget hyppige symptomer på atrieflimren – forpustethed, reduceret fysisk kapacitet og øget tendens til træthed – skyldes den mindre effektive energiforsyning til kroppen, som hjertet præsterer på grund af den hurtige og uregelmæssige tømning.
Undersøgelser og behandling
Der er tre vigtige mål for undersøgelser og behandling:
- Gøre generne ved atrieflimren så få som muligt
- Reducere risiko for blodpropper
- Mindske belastning af hjertet
Først skal man naturligvis have bekræftet, at der er atrieflimren tilstede. Dette er meget simpelt, hvis der er tale om konstant atrieflimren. Så skal man bare tage et elektrokardiogram – et såkaldt EKG. Dette kan gøres ved familielægen og man kan straks konstatere, om der er atrieflimren. Anderledes stiller det sig, hvis der er tale om periodisk atrieflimren. Ligesom periodiske fejl i computeren eller i bilen, kan det også være udfordrende at ”fange” atrieflimren, der optræder periodisk. Alle bør være i stand til at føle sin egen puls. Jeg har tidligere skrevet om dette hér.
Hvis pulsen ind imellem føles uregelmæssig, kan der være tale om atrieflimren. Og så bør du tale med din læge om det. Man kan også foretage langtidsregistrering af hjerterytmen. Det kaldes for Holter-monitorering eller R-test eller Event-EKG. Det er registreringer, hvor du får påmonteret et lille apparat med elektroder på brystet. Apparatet kan så registrere din hjerterytme over flere døgn. I sjældne tilfælde kan man indoperere en lille optager under huden. Denne kan side i op til tre år og programmeres til at ”fange” episoder med atrieflimren.
Nye teknologier på vej
Der er nye teknologier på vej, som vil gøre det langt mere enkelt at fastlægge, om der optræder episoder med atrieflimren. Pulsure kender mange, men her kan det være vanskeligt at skelne mellem hyppige ekstraslag (”ekstrasystoler”) og flimren. Man kan også anvende forskellige ”Apps” på smartphones til at måle pulsen på fingerspidserne. Også her kan det være vanskeligt at skelne mellem hyppige ekstraslag og flimren. Der er forskellige løsninger på vej på markedet. Disse nye løsninger kan umiddelbart optage et rigtigt EKG, når du mærker noget ”forkert”. Og herefter meget let videresende optagelsen til din hjertelæge. Denne form for teknologi (for eksempel Apple Watch 4 eller senere generationer) vil vinde stor indpas indenfor de næste få år.
Herefter skal man undersøge hjertet for eventuelle fejl. Dette gøres ved en undersøgelse hos en hjertelæge, der også omfatter en såkaldt ekkokardiografi. Dette er en ultralydsundersøgelse af hjertet, hvor man kan bedømme hjertets funktion, hjerteklapper, tømningskraft osv. På den måde kan man undersøge, om der er fejl ved hjertet – f.eks. en utæt hjerteklap – der har medført belastning og dermed atrieflimren. Eller om flimmeren har påvirket hjertet, så tømningskraften er blevet reduceret. Samtidig vil man også undersøge en blodprøve for mål på stofskifte, sukkersyge og nyrefunktion.
Blodfortyndende medicin
Ud fra disse undersøgelser kan lægen herefter vurdere, om det vil være tilrådeligt for dig at starte med at tage blodfortyndende medicin. Denne type medicin reducerer risiko for blodprop meget væsentligt. Det er dog ikke alle med atrieflimren, der skal tilrådes blodfortyndende medicin. Det afhænger af en række faktorer: alder, blodtryksforhøjelse, sukkersyge, anden hjertesygdom, reduceret tømningskraft blandt andet.
Grunden til, at man ikke bare vil anbefale blodfortyndende medicin til alle med atrieflimren – eller til alle, hvor man har mistanke om atrieflimren – er, at den blodfortyndende medicin kan øge din risiko for blødning. Medicinen virker ved at hæmme størkningsfaktorer i blodet. Det er de faktorer, der medvirker til at blodet størkner, hvis vi får en blødning – større eller mindre. Hæmning af disse faktorer har som følge, at risiko for blødning øges. Og risiko for at en blødning bliver alvorlig ligeledes øges. Man skal, så at sige, sikre, at der ”vindes mere på karussellerne” end der ”tabes på gyngerne”. Der findes internationalt anerkendte måder at vurdere dette på. Se mit tidligere opslag om dette.
Hvad sker der herefter?
Ud fra en samlet vurdering af dine gener/symptomer, påvirkningen af dit hjerte og den vurderede risiko for blodpropkomplikationer, vil din læge – sammen med dig – kunne lægge en fornuftig plan for behandling og opfølgning. Det er vigtigt at erkende, at atrieflimren hyppigst er en kronisk lidelse. Forstået på den måde, at har man først fået atrieflimren – tilbagevendende/periodisk eller konstant – vil der være forhold, som skal tages stilling til over tid. Du har måske ingen gener aktuelt, men kan udvikle flere gener i takt med at du bliver ældre, eller får længere perioder med flimren. Du har måske meget lav risiko for blodpropkomplikationer nu, men får større risiko jo ældre du bliver. Eller hvis du senere i livet får forhøjet blodtryk eller sukkersyge.
Den behandling, der virker godt på dig nu er ikke nødvendigvis den bedste behandling om to eller fem år. Udover at give dig en forståelse for, hvad atrieflimren er, hvad den gør ved dig og hvad der kan gøres for at mindske symptomer og risiko, anbefaler jeg derfor altid at man lægger en plan for opfølgning. Det kan være hos familielægen, men ofte vil det også være en god idé, at se en hjertelæge fra tid til anden.
Du skal være kaptajn på dit eget liv med atrieflimren
Det er vigtigt, at du forstår, hvad der er for et problem du har fået med atrieflimren. Hvad der kan være af disponerende faktorer, som du kan gøre noget for at påvirke? Hvad atrieflimren gør ved dig? Hvilke risici, der skal tages hånd om? Hvilke behandlingsmuligheder er der? Fordele, ulemper, bivirkninger? Det er præcist det, der er meningen med “Rytmedoktor” – at klæde dig bedst muligt på til dit liv med atrieflimren. Så du – sammen med din praktiserende læge og hjertelægerne – kan finde den behandling, der passer dig bedst. Både i forhold til at give dig den bedste livskvalitet som i forhold til at minimere de risici, der findes ved atrieflimren, mest muligt.
Kære Peter Steen
Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.
Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?
På forhånd tak for hjælpen!
Kære Martin,
Tak for din henvendelse. Og tak for de pæne ord.
Medianen af ekstrasystoler hos en 50-årig er knapt én per time og for en 70-årig godt 2,5 per time. Så altså cirka 25/døgn for 50-årige og godt 60/døgn for 70-årige. Men man kan sagtens have flere, uden det betyder, at man er hjertesyg. Har man mange ekstrasystoler, er det altid en god idé at blive vurderet af en hjertelæge (“kardiolog”), inklusive at få foretaget en ekkokardiografi (en ultralydsundersøgelse af hjertet) for at vurdere, om hjertet ser normalt ud og arbejder normalt.
Mvh
Peter Steen
Mange tak for en rigtig god forklaring omkring hjerte flimmer
Hej Dessy,
Tak for din kommentar. Det glæder mig, at du har gavn af “Rytmedoktor”.
Mvh
Peter Steen
Hej. Jeg er kvinde på 52 år som lige har fået konstateret hjerteflimmer. Jeg har forsøgt normalisering ved dc-konvertering to gange og begge gange gået tilbage i hjerteflimmer efter ca. 14 dage. Når jeg har fået normal rytme efter stød så falder min hvilepuls fra ca 70 til 40, og jeg bliver svimmel og utilpas. Mit hjerteflimmer blev opdaget ved et tilfælde, jeg dyrker normalt sport flere gange om ugen men når jeg er har flimmer synes jeg at mit velbefindende er bedre end når jeg har fået stød. F.eks kommer min puls efter en badmintonkamp kun op under 70. Og svimmelheden generelt er ret betydningsfuld for mit velbefindende. Nu snakker min hjertelæge om rfa behandling men jeg er lidt bange for at mit liv efter vil være værre end det var før – på trods af at jeg nu har hjerteflimmer. Hvad synes du er det rigtige at gøre?
Hej Hanne,
Jeg er enig med din hjertelæge – jeg tror, en ablation vil være en god løsning for dig. Med den store erfaring alle de centre i Danmark, der laver ablationsbehandlinger, er det en operation med en meget lille risiko. Og med gode resultater. Vi ser ofte, at pulsen bliver lidt højere efter ablation – hvad der kunne være godt for dig.
Mvh.
Peter Steen
Hej, jeg er 76 år og fik konstateret hjerteflimmer i november 2021. Fandt ud af det med min kones blodtryksaperat. Da var pulsen 113 min normale puls er 45-46 sidst målt hos lægen november 2019. Jeg får nu Xarelto 20 mg. og Metoprolol 50 mg. 3 dages gennemsnit 121 – 83 – 80. Blev dårlig da jeg startede med Metoprolol meget lav puls 33. Holdt pause en uge. Har fået konstateret at venstre forkammer er for stort. Er aktiv men bliver hurtigere træt.
Er det bare noget jeg må lære at leve med?
MVH
Helge
Kære Helge,
Tak for din henvendelse og spørgsmål. Jeg går ud fra, at du har haft konstant hjerteflimmer, siden det blev opdaget i november 2021. Og måske også i en endnu længere periode? Da du er generet af din hjerteflimmer – du bliver hurtigere træt – synes jeg, man skal overveje at få dig i normal hjerterytme. Typisk ved at give dig et elektrisk stød på brystkassen – det kaldes for en “DC-konvertering”. Du vil så ofte kunne få normal hjerterytme igen – i hvert fald for en kortere periode. Hvis det viser sig, at du har det væsentligt bedre, når du ikke har hjerteflimmer, vil det være relevant at gøre, hvad der kan gøres, for at holde hjerterytmen normal. Enten medicinsk eller ved en såkaldt “ablationsbehandling”. Eller en kombination.
Jeg vil foreslå, at du taler med hjertelægerne om dette.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Kære Peter Steen Hansen
TAK fordi du som del af dine informative svar, også indregner den følelsesmæssige utryghed/angst, der ofte følger med anfald af Atrieflimmer. Det er SÅ væsentligt at blive mødt med anerkendelse og omsorg også for de følger, når man som “flimmer-patient” søger vejledning og behandling.
Mit spørgsmål går på risikoen for blodpropdannelse, ved flimmeranfald af ‘kun’ et par timers varighed.
En bekendt har forstået sin kardiolog sådan, at det først er hvis flimmeren har stået på i op til et par døgn, at risikoen er reel. (Og der dermed er behov for behandling med blodfortyndende medicin).
Jeg har selv forstået det sådan, at selv kortvarige anfald -op til et par timers varighed- udgør en risiko. Men der er selvfølgelig en vis logik i, at blodet først klumper/størkner efter en vis periode… Således at hvis normal pumpefunktion genoptages indenfor en times tid, f.eks., vil evt. tilbageblevent blod i forkamrene ikke ‘være nået’ at størkne/klumpe. Hvordan forholder det sig?
Jeg har været symptomfri i godt 3 år efter ablation nr. 2, og tager ikke nogen form for medicin. Men desværre ser det ud til at flimmeren nu er vendt tilbage.
Med øget hyppighed, men (indtil videre) mindre kraftfuldt end tidligere. Som tidligere kommer det i anfald, som kan vare fra halve minutter op til et par timer. Og med stigende hyppighed = flere gange ugentlig.
Jeg står på venteliste til en Holtermonitorering på OUH, men har først tid d. 8. Marts (om ca. 1,5 måned), og føler mig noget utryg ved ikke at vide dels OM det overhovedet er Atrieflimmeren der er kommet igen, og dels vedr. blodpropsrisikoen når jeg ikke tager blodfortyndende medicin.
(Jeg er ikke-ryger / drikker ikke alkohol / spiser vegetarisk / har et relativt lavt blodtryk fra naturens hånd / er normalvægtig / kvinde / 69 år)
Tak, hvis du kan finde tid til et svar mht. risiko for propdannelse, ved forskellige varigheder af flimmeranfald.
De bedste hilsner
Randi A. Valmue
Kære Peter Steen Hansen
Jeg kunne også rigtig godt tænke mig st læse svaret til Randi A Valmue.
Jeg lider meget ag ekstrasystoler. Har fået målt 800 i døgnet, men tror der er kommet flere til.
Nu er jeg begyndt at få anfald af hurtig hjerterytme flere gange om dagen. På mit pulsur kan jeg se at pulsen fare op og ned når jeg får det mærkeligt. Svimmel, følelse af at skulle besvime, varme fornemmelse i brystet og ANGST.
Jeg får det når jeg har løbet. Min puls falder stadig hurtig ned 3 minutter efter jeg har løbet, men så slår den om og bliver høj og jeg får det mærkeligt.
Jeg har det ca. 5 -6 gange om dagen ( hvor det kommer som vinden blæser)men det er kun i et par minutter af gangen.
Jeg har været både på akutafdelingen og læge men der er mine anfald gået i sig selv.
Nu er jeg henvist til hjertelæge om 4 uger.
Jeg har været hos hjertelæge før og har fået scannet mit hjerte (2 år siden) som så fint ud, men det havde jeg ikke de her anfald som jeg oplever nu.
Skal jeg tage på akutafdelingen hvis det ikke går i sig selv efter 12 timer? Nu tænker jeh på blodpropper.
På akutafdelingen fik jeg en score som hed 1 og det er fordi jeg er kvinde, så de sagde jeg ikke skulle have blodfortyndende.
Hvad tænker du?
Tak fordi du hjælper mig med “mærkelige” hjerteproblemer.
Jeg føler mig lidt alene, da begge mine ekg’er ikke har fanget anfald. Jeg ved der er noget forkert. Mine ekstrasystoler har jeg vænnet mig til også med hjælp fra dig, da jeg har skrevet til dig før.
Mange hilsner Mette