Der er tre hovedformål med behandling af atrieflimren:
- mindske symptomerne/gernerne ved atrieflimren
- mindste risiko for blodpropkomplikation
- mindske risiko for udvikling af “hjertesvigt“
Det primære mål med behandling af atrieflimren er ikke nødvendigvis at få hjertet til at slå normalt – det vi kalder for “Sinusrytme”. Overraskende nok er det ikke alle, der har påvirket livskvalitet og nedsat fysisk kapacitet på grund af atrieflimren. Det absolut vigtigste i behandlingen af atrieflimren er at beskytte mod komplikationer i form af blodpropper eller udvikling af hjertesvigt.
Selvom atrieflimren medfører en risiko for at dø tidligere, end hvis man ikke har atrieflimren, har der i mange år blandt hjertelæger været enighed om, at behandling – bortset fra blodfortyndende medicin – ikke påvirker risikoen for at dø på grund af atrieflimren. I 2020 kom der imidlertid en større europæisk undersøgelse (“East-studiet”), der viser, at risiko for at dø af hjerte-/karmæssige årsager og risiko for at få blodpropper i hjernen reduceres – begge med cirka 20% – hvis man tilstræber normal hjerterytme (“rytmekontrol”) sammenlignet med at at acceptere atrieflimren og blot sørge for, at pulsen ikke bliver uhensigtsmæssig høj (“frekvenskontrol”). I begge grupper fik patienterne også blodfortyndende medicin.
Blodfortyndende medicin
Sammen med din læge kan du få hold på, hvor stor din risiko er for at få en blodprop som komplikation til din atrieflimren. Hvis din risiko for blodprop er forhøjet, vil det oftest være relevant at anbefale såkaldt blodfortyndende medicin. Det er en type medicin, der nedsætter blodet evne til at størkne. Og dermed gør risikoen for at få en blodprop væsentligt mindre.
Anden medicin eller måske ablationsbehandling?
Mange personer med atrieflimren vil have behov for medicin, der dæmper pulsen. Dette vil både kunne medføre, at man får bedret livskvalitet og øget fysisk aktivitet, men også, at man forebygger at atrieflimren kan være med til at svække hjertets pumpekraft.
Nogle personer vil få medicin for at holde hjerterytmen i normal rytme. Og nogle vil blive anbefalet “ablationsbehandling“, hvor man ved en operation kan fjerne de områder i hjertet, der fremprovokerer atrieflimren.
Andre forhold kan også medvirke til atrieflimren
Det er vigtigt at undersøge, om der er andre forhold, der er medvirkende til, at du har fået atrieflimren. Eksempelvis Forhøjet blodtryk eller forhøjet stofskifte. Det er naturligvis vigtigt at få behandlet eventuelle provokerende faktorer. Det kan også være hensigtsmæssigt at tabe dig, hvis du er væsentligt overvægtig. Og måske holde igen med alkohol.
Ultralydscanning af hjertet
For at undersøge, om hjertet i øvrigt fejler noget, vil det ofte være nødvendigt at henvise dig til en undersøgelse hos en hjertelæge, hvor man laver en ultralydsscanning af dit hjerte – det hedder en “ekkokardiografi”. På den måde kan hjertelægen bedømme, om der er noget galt med hjerteklapper eller om der er påvirket pumpekraft.
Individuel plan og behandling
Det vigtigste mål med behandlingen af din atrieflimren er således, at finde den rigtige behandling til dig. Der er ikke en behandling, der passer alle. Derimod er det vigtigt at foretage en grundig og individuel vurdering, så din læge – sammen med dig – kan lægge den bedst mulige plan for at du kan få det bedste liv, på trods af din atrieflimren. Det er også vigtigt, at du – sammen med din læge – har en plan for opfølgning. Du har ikke det samme hjerte om 10 år, som du har i dag. Og din risiko for blodpropkomplikationer vil også ændre sig over tid.
Takk for meget nyttig belysning! Jeg bruker i dag 5 MG Eliquis morgen og aften og 25 MG Metoprolol om morgenen. Har nylig fått pacemaker pga pauser mellom hjerteslag etter flimmer. Flimmer/flutter med 1 – 3 ukers mellomrom kan vare opptil halvannet døgn.
I hvilken grad bør man forsøke å dempe anfallene med metoprolol? Hvor skadelig er anfallene for hjertet? Er det bare ved vedvarende høy puls (f eks over ca 150?)at skader kan være sannsynlige?
Med takknemlig hilsen
Hei Sivert,
Tak for din kommentar og din interesse for min blog. Det er først og fremmest om du har konstant – eller meget hyppig – atrieflimren, og med samtidig hurtig puls, at flimmeren er skadelig for dit hjerte. Medisin som metoprolol – det vi kalder for “betablokkere” hæmmer impulsledningen igennem AV-knutan, altså impulsledningen fra forkamrene til hjertekamrene. Metoprolol har kun meget begrænset effekt i forhold til at forhindre anfall med atrieflimren.
Du har jo flimmerepisoder ganske ofte og med ganske lang varighed. Om dine flimmerepisoder er plagsomme for dig, kan man overveje at give dig en mere effektiv medisin (for eksempel Tambocor) eller overveje ablasjon.
Mvh
Peter Steen
Takk for meget nyttig belysning! Jeg bruker i dag 5 MG Eliquis morgen og aften og 25 MG Metoprolol om morgenen. Har nylig fått pacemaker pga pauser mellom hjerteslag etter flimmer. Flimmer/flutter med 1 – 3 ukers mellomrom kan vare opptil halvannet døgn.
I hvilken grad bør man forsøke å dempe anfallene med metoprolol? Hvor skadelig er anfallene for hjertet? Er det bare ved vedvarende høy puls (f eks over ca 150?)at skader kan være sannsynlige?
Med takknemlig hilsen
Hei Sivert,
Tak for din kommentar og din interesse for min blog. Det er først og fremmest om du har konstant – eller meget hyppig – atrieflimren, og med samtidig hurtig puls, at flimmeren er skadelig for dit hjerte. Medisin som metoprolol – det vi kalder for “betablokkere” hæmmer impulsledningen igennem AV-knutan, altså impulsledningen fra forkamrene til hjertekamrene. Metoprolol har kun meget begrænset effekt i forhold til at forhindre anfall med atrieflimren.
Du har jo flimmerepisoder ganske ofte og med ganske lang varighed. Om dine flimmerepisoder er plagsomme for dig, kan man overveje at give dig en mere effektiv medisin (for eksempel Tambocor) eller overveje ablasjon.
Mvh
Peter Steen
Hej
Jeg er 58 og har haft hjerteflimmer i Ca 20 år. Hidtil uden at være særligt generet af det.
Har været i behandling med Metoprololsuccinat 100 mg i et par år.
Har I de sidste 7 år gået meget i håb om at tabe mig.
Oplevede i løbet af oktober og november måned at jeg blev hurtigt træt og ikke kunne gå i samme tempo og udstrækning som tidligere.
Søgte læge. Kom til kardiolog som øgede Metoprololsuccinat til 2 x 100. Ultralydsscanning af hjertet viser normal pumpefunktion. Ekg viser tydeligt – persisterende hjerteflimmer.
Har været indlagt flere gange til dc konvertering. Hopper tilbage i flimmer efter Ca 48 timer. Flecanid behandling har været forsøgt uden ønsket effekt og derfor seponeret.
Har desværre et bmi på 44 trods mange års kamp med vægten.
På Roskilde Sygehus vil de ikke give ablation før end bmi er under 35.
Hvad er dine erfaringer med ablationsbehandling og højt bmi.
Tænker at der må være forskel på om man hidtil har været aktiv eller passiv?
Er meget spændt på dit svar
Mange venlige hilsner
Hellen
Hej Hellen,
Tak for din mail.
Jeg praktiserer ikke selv nogen absolut grænse for BMI i forhold til ablationsbehandling. Der er dog rimelig gode videnskabelige data på, at det giver bedre resultat efter både medicinsk behandling og ablation, hvis man gennemfører et vægttab på – i størrelsesorden – 10 kg.
Mange venlige hilsner,
Peter Steen
Dette er et spørgsmål! (Kan ikke finde en valgmulighed til det.
Jeg lider af konstant hjerteflimmer og får p.t. Elequis 5 mg. 2 x dgl, isoptin 120mg 2 x dgl og Candesartan 8mg 1 x dgl, Har een gang været nede på 40% udpumpning/grænsen til hjertesvigt. Mit blodtryk er ok og pulsen normalt under 100. I perioder har jeg ikke mærket så meget til det, men nu mærker jeg uregelmæssighederne meget igen, Mærker de uregelmæssige slag i halsen, nu er der også meget lang tid mellem slagene. og har ofte ondt indvendig i halsen op bag ørerne, i tindingerne og i baghovedet, især om natten og om morgenen. Jeg var meget interesseret i den ny ATP metode, men fik af en hjertelæge at vide, at det var for sent for mig, da mit venstre forkammer er mere end dobbelt så stort, som normalt? Er det rigtigt, at jeg hverken kan komme i betragtning til ATP eller pacemaker? Iævrigt mener jeg, at det, der er skyld i, at mit venstre forkammer er slapt og forstærret, er senvirkninger af unødvendig strålebehandling af mit venstre bryst i 1998.
Hej Anne,
Tak for dit spørgsmål.
Det er desværre korrekt, at meget langvarig og konstant atrieflimren (mere end 1-2 år og samtidig betydelig forstørrelse af forkamrene) ikke levner mange chancer for at få normal hjerterytme igen. Uanset behandlingsmetode.
En mulighed kan derimod være at give dig en pacemaker og efterfølgende afbryde impulsledningen imellem forkamre og hjertekamre. Det hedder en “His-ablation”. Jeg vil foreslå, at du taler med hjertelægerne om denne mulighed.
Med venlig hilsen,
Peter Steen