Konklusionen på mit indlæg bliver, at ablation er en god behandling for atrieflimren med en lav risiko.
Men først baggrund for denne konklusion: Når vi foretager ablation for atrieflimren, benytter vi os af en viden om, at atrieflimren altid startes af ekstraslag (“ekstrasystoler”) fra bestemte områder i forkamrene. Oftest områder omkring indmundingen af blodkarrene fra lungerne tilbage til hjertet (“lungevenerne”). Det vil sige: “ingen atrieflimren uden ekstrasystoler”, mens man kan have masser af ekstrasystoler uden nødvendigvis at få atrieflimren.
Ablation foretages med et lille instrument (et “ablationskateter”), som indføres til det venstre forkammer via blodkarsystemet fra lysken. Man kontrollerer det opnåede resultat med et andet lille instrument – et cirkelformet kateter – der kan vise, at den dannede barriere er effektiv.
Nedenfor har jeg vist, hvordan ablationspunkterne (de rød-brune cirkler) er markeret. Billedet viser venstre forkammer med de fire lungevener strittende ud til henholdsvis højre og venstre side.
Ved opvarmningen (“ablationen”) varmes vævet op til ca. 65 til 70 grader. Det bevirker, at der kommer et “brændemærke” og senere et ar, hvor opvarmningen er sket. Ligesom hvis man skærer sig eller brænder sig på huden. Et ar danner en barriere for den elektriske impulsledning. Hvis arret når hele vejen rundt om de områder, der laver ekstraslag, vil der være en barriere hele vejen rundt, som forhindrer ekstraslagene i at komme videre rundt i hjertet. Og dermed forhindres det, at atrieflimren opstår. Den samme effekt kan opnås ved at fryse vævet (“cryo-ablation”).
Skader man hjertet med behandlingen?
Ja – det er faktisk hele meningen med det. Ablatio betyder “skære væk; fjerne”. Vi har imidlertid erfaring for – gennem mere end 15 år – at det ikke betyder noget for forkamrenes funktion efterfølgende. De områder, hvor man giver behandlingen, deltager ikke i forkamrenes tømningsfunktion i nogen målbar grad.
Derimod er det vigtigt, at varmeafgivelsen (eller kulde, hvis man anvender cryo-ablation) kun påvirker forkammervævet, og ikke beskadiger andre organer eller strukturer. Det kan være blodkarrene fra lungerne (lungevenerne), spiserøret (der ligger helt tæt på venstreforkammers bagvæg), en nerve, der løber tæt på venstre forkammer og styrer mellemgulvets muskelfunktion (frenicus-nerven), lungerne – og at varmen ikke er så voldsom, at der kan brændes hul i forkammervæggen, så der opstår blødning til hjertehulen.
Derfor er det vigtigt, at varmeafgivelsen (eller kuldeafgivelsen) foretages meget kontrolleret. Så man på den ene side opnår et effektivt resultat – en effektiv barriere – men på den anden side med så lille risiko for skadevirkning i omgivelserne som overhovedet mulig. Og her har både radiofrekvens (varme) og cryo (kulde) en god balance med høj effekt og lav risiko.
Bagsiden af denne nødvendige forsigtighed er, at vi ind imellem ikke får givet så meget vævspåvirkning ved behandlingen, at der kommer en blivende effekt på vævet. Der kan altså komme “huller i hegnet”. Det betyder, at fejl-impulserne – der starter atrieflimren – fortsat kan finde vej til hjertet. Og dermed at man fortsat kan få atrieflimren.
Gentagelse af behandlingen
Det kan derfor være nødvendigt at gentage behandlingen – altså lave en ny ablationsoperation. Dette er nødvendigt hos 15-20% indenfor det første år efter den første behandling. For 5 år siden var dette tal 35-40%, så vi har klart bedre resultater i dag, end vi havde dengang. Selvom det ikke er ideelt endnu – altså 0% eller tæt på…
Det vigtige budskab i denne sammenhæng er, at risiko for skadevirkninger ved en ablationsbehandling er meget lille. Det véd vi fra det danske kvalitetsregister, som alle centre i Danmark, der foretager disse behandlinger, indberetter til.
De første uger efter ablationen
De første uger – op til tre måneder – efter ablation for atrieflimren kan der fortsat forekomme atrieflimren. Det kan man godt undre sig over, når man nu lige er blevet opereret.
Det skyldes, at selve operationen “stresser” hjertet. Og en typisk måde for hjertet at reagere på, når det bliver “stresset”, er at få lettere ved at slå ud i atrieflimren. Dette kender vi også fra andre operationer i hjertet. For eksempel hvis man udskifter en hjerteklap eller laver omkørselsoperation (by-pass operation) på grund af forkalkede kranspulsårer.
Denne uro er ikke noget alle mærker. Men nogle gange kan det være meget generende, selvom det ofte vil fortage sig i løbet af nogle uger. Hvis der er mange tilbagefald i de første uger efter ablationen, vil jeg ofte anbefale, at du får medicin af typen Cordarone i et par måneder.
Det er også grunden til, at vi ofte anbefaler at fortsætte med din vanlige medicin i en periode. Det vil ofte være de første tre måneder efter ablationsbehandlingen.
Hvad kan betyde mindre chance for et godt resultat?
Der er bedre resultater af ablationsbehandling, hvis man har periodisk flimren (altså perioder med flimren afløst af perioder med normal hjerterytme), end hvis man har konstant flimren (altså flimren hele tiden – uden perioder med normal hjerterytme). Dette skyldes, blandt andet, at der sker nogle kroniske forandringer i hjertemuskulaturen ved konstant flimren, som i sig selv er med til at forstærke flimmertendensen. Alligevel kan man sagtens overveje ablationsbehandling ved konstant flimren, men med lidt nedtonede forventningerne til resultatet.
Det er derfor væsentligt, at man ikke går for lang tid med konstant flimmer, før man beslutter sig for, at ablationsbehandling kan være en god behandling. Desværre har der været en tendens til, at læger har villet prøve alle muligheder for behandling med medicin, før de foreslår ablationsbehandling. Dette er nok – desværre – stadig ofte tilfældet. Der er en del gode undersøgelser, der understøtter, at en mere aktiv håndtering – hurtigere henvisning til ablationsbehandling – giver bedre langtidsresultater.
Hvis din livskvalitet er væsentligt påvirket af din atrieflimren – på trods af den medicin du får – bør du således presse på i forhold til at blive henvist til ablationsbehandling. Det samme er tilfældet, hvis du har betydende bivirkninger til den medicin du får.
Kan du selv gøre noget for at bedre resultatet af en ablation
Vi véd, at betydelig overvægt og søvnapnø både øger risikoen for at få atrieflimren og risikoen for at få atrieflimren igen, efter ablationsbehandling – eller medicinsk behandling, for den sags skyld. Det er derfor vigtigt at tilstræbe vægttab og at blive undersøgt for en mistænkt søvnapnø – og, om nødvendigt, få det behandlet.
Jeg mener ikke, der generelt er grund til at anbefale at holde sig fra eksempelvis kaffe og moderate mængder alkohol. Der er heller ikke baggrund for, at bestemte typer af kost skal undgås – eller er gavnlige.
Kan man overhovedet forvente, at ablationsbehandling kan fjerne problemet med flimmer?
Der er mange undersøgelser, der viser, at ablationsbehandling giver gode resultater, hvis man ikke har kunnet opnå tilstrækkeligt med medicin. Der er også flere undersøgelser, der viser, at ablationsbehandling har større chance for at give stabil og normal hjerterytme end medicinsk behandling. I flere undersøgelser er det vist, at mere end 80% ikke har atrieflimren 5 år efter ablationsbehandling. Og at mindre end én ud af 10 af disse (altså mindre end 10%) behøver supplerende rytmeregulerende medicin. For at opnå disse resultater, kan det være nødvendigt med mere end én behandling.
Sammenfatning
Ablation for atrieflimren er en behandling med gode chancer for at kunne give stabil og normal hjerterytme for rigtig mange mennesker. Og med en lav risiko for komplikationer, når behandlingen foretages i erfarne hænder.
Og – vigtigt – i Danmark er det erfarne hænder, der foretager disse behandlinger.
Læs også Hjerteforeningens “Hvad du bør vide” om ablation.
Hej Peter,
Jeg blev ablateret 2 gange i løbet af 2016, og frem til april 2018 havde jeg utallige flimmer-anfald, hvoraf de længste anfald varede 4-5 døgn. Jeg besøgte flere gange lægen/vagtlægen og blev sendt videre til hospitalets akutmodtagelse og enkelte gange videre til hjerteafdelingen. Hver gang endte det dog med at anfaldet gik i sig selv igen, inden jeg fik det planlagte stød.
Herefter ophørte mine anfald. Sidste 2 anfald var i juni 2018 og i oktober 2018 og begge anfald hang sammen med nogle voldsomme følelsesmæssige hændelser (sygdom/dødsfald i den nærmeste familie). Jeg har altså nu været uden anfald i 8 måneder og uden uprovokerede anfald i over i år.
Min spørgsmål er:
Er det sandsynligt at mit hjerte skulle bruge 2 år til at ”vænne” sig til ablationerne?
Hej Per,
Tak for din hilsen. Det er selvfølgelig dejligt for dig, at din atrieflimren (endelig) holder sig i ro. Det er ikke min erfaring, at hjertet skal bruge op til to år for ”at få ro på”. Normalt er hjertet i sin nye tilstand nogle få måneder efter ablation (eller i øvrigt også anden form for hjerteoperation). Så – nogen rigtig god forklaring på din oplevelse kan jeg ikke give dig. Hvilket vel egentlig også er underordnet, når du bare har det godt.
Er der sket andet i den forløbne periode? Vægttab, for eksempel? Vi har i dag ganske gode videnskabelige data på, at et betydende vægttab kan mindske forekomsten af atrieflimren ganske væsentligt.
Mvh.
Peter Steen
Hvor meget slider det på hjertet, ved konstant arterieflimmer? Mvh Inge.
Kære Inge,
Tak for dit spørgsmål.
Hvis din hjerterytme ikke er væsentligt for hurtig (ikke hurtigere end 90 slag i minuttet, når du er i hvile og ikke hurtigere end 110 slag i minuttet, når du går i roligt tempo) slider det ikke på hjertet.
Mvh
Peter Steen