Aurikellukning som alternativ til blodfortyndende medicin

Comments

2 svar til “Aurikellukning som alternativ til blodfortyndende medicin”

1. 

   februar 7, 2026

   Henrik Krogen

   Hej

   Meget spændende samtale. Jeg er nu selv på blodfortyndende. Og ville da helst være fri. Og er kun 58. Og venter på at blive indkaldt akut. Man tænker så, at man i praksis vælger at lade patienter være på blodfortyndende et par år, indtil at man eventuelt har taget stilling til, om det at foretage en operation, er den rette vej at gå. Der er dog et dilemma som patient. Eller som bruger af medicin. Når at læger omtaler en markant forhøjet risiko, hvis at man ikke tager f eks blodfortyndende. Snakker vi så om en fem procent forhøjet risiko? Eller er vi oppe i f eks 33 procent forhøjet risiko? Hvor at de fleste vil tænke. Men så skal man jo tage medicinen. Ved 33 procent.

   Der er hele tiden forskellige holdninger i forskellige lande. Om risici ved brug af medicin. F eks declofinac. Men mere generelt handler behandling af f eks hjertesygdom jo ikke kun om blodfortyndende medicin. Man står som bruger med et dilemma. P g a bivirkinger ved brug af f eks blodtryksmedicin. I princippet kan man måske til og med mene, at borgeren har et moralsk ansvar til at tage medicinen. Ihvertfald hvis at alternativet kan blive, at man i stedet skal være på plejehjem i 10 år eller længere. Nogle læger tror måske, at patienter ikke har forstand nok til at træffe de rette beslutninger. Eller læger er simpelthen bundet af er retningslinjer, som at der er. Når at man snakker statistik. Der er jo trods alt forskel på at dø som 65 årig. På en cykeltur. End at dø som 85 årig. Så får den sidste Ihvertfald 20 år mere at leve i. Men som regel følger de fleste lægens anbefalinger. Men sikken en fantastisk god samtale og video. Det er rart at vide, at der findes medborgere, der vil andre det godt. Og er kvalificerede.

   Besvar
   1. 

      februar 13, 2026

      Peter Steen Hansen

      Hej Henrik,
      Det glæder mig, at du kan lide vores samtale. Og dit dilemma i forhold til medicinering er helt relevant. Selvfølgelig er vores pligt som læger at råde patienten (dig) til den bedste behandling. I en velafbalanceret vurdering af fordele, ulemper og risiko for bivirkninger. Og til det brug har vi som læger heldigvis ofte en stærk “evidens” at læne os op ad, og som kvalificerer vores rådgivning. Kunsten er så, at få evidensen – som oftest er baseret på statistiske vurderinger – omsat til individuel rådgivning og vejledning. Min egen holdning er, at vi som læger skal tage patienten (dig) med igennem vores vurderinger og overvejelser. Så det bliver en fælles beslutning, hvad der det bedste for præcist dig.
      Med venlig hilsen,
      Peter Steen

      Besvar