Det His’ske bundt (opkaldt efter den schweiziske læge Wilhelm His, som beskrev strukturen i 1893) er den fælles “ledning”, der leder impulserne i hjertet fra forkamrene (atrierne) til hjertekamrene (ventriklerne). Når man laver en “His-ablation” ødelægger man impulsledningen fra forkamre til hjertekamre, således at aktiveringen af hjertekamrene blokeres. Det er derfor nødvendigt i stedet at have en “pacemaker” til at sørge for, at pulsen ikke bliver for langsom.
- His’ske bundt
- Pacemaker
- Pacemaker-ledninger
- Højre atrium
- Højre ventrikel
En His-ablation fjerner ikke atrieflimren. Men indgrebet medfører, at flimmer-impulserne ikke længere påvirker hjertekammerrytmen – og dermed ikke længere påvirker pulsen. Pulsen styres nu af pacemakeren, der kan øge eller sænke pulsen afhængigt af dit aktivitetsniveau.
Mange vil opleve en væsentlig forbedring af livskvalitet og velbefindende efter dette indgreb. Normalt vil man først vælge en His-ablation og pacemakerimplantation, hvis andre forsøg på at styre hjerterytmen ikke er lykkes godt nok.
Da der fortsat er flimmer – konstant eller periodisk – er det også fortsat nødvendigt med blodfortyndende medicin.
Kære Peter Steen
Jeg har atrieflimren (AF) og fik konstateret hjertesvigt for et år siden. Min hjertelæge mener at AF er skyld i svigtet. Jeg er blevet ablateret to gange og DC-konverteret flere gange. Efter den sidste ablation for to uger siden fik jeg flimren i søndags, og er dd blevet DC-konverteret til sinusrytme. Ejection fraktion var 10% for et år siden, men er nu normal efter behandling med carvedilol og losartan. Jeg har tidligere fået cordarone. Vil en his-ablation være en god ide for mit vedkommende?
Med venlig hilsen
Johannes
Kære Johannes,
Tak for dit spørgsmål og din interesse for min blog.
Der er fortsat en god chance for, at din sidste ablation kan have løst dit problem – også selv om du har oplevet et tilbagefald. Som du nok også er orienteret om i forbindelse med din indlæggelse til ablationsbehandling, er det ikke usædvanligt at kunne opleve tilbagefald indenfor de første 2-3 måneder – og alligevel, på lang sigt, slippe for flimmer.
Skulle du alligevel – efter 2-3 mdr – fortsat opleve episoder med flimren, kan en pacemaker og efterfølgende His-ablation være en løsning. Eller man kunne prøve en tredje atrieflimmerablation. Det bør være en individuel vurdering, hvor du – sammen med hjerterytmespecialisten – gennemgår alternativerne og sammen beslutter den bedste strategi for dig.
Mvh
Peter Steen
Hvis man får foretaget en HIS ablation og dermed er afhængig af pacemakeren, hvad sker der så, hvis pacemakeren går ud af drift.
Jeg har nemlig oplevet at en ledning fra min pacemaker der var gledet af kammeret.
Hej John,
Tak for din interesse for “Rytmedoktor”, og for dit gode og relevante spørgsmål.
Først og fremmest er moderne pacemakerteknologi meget robust, men det betyder ikke, at der -i sjældne tilfælde – kan optræde komplikationer og fejl. Heldigvis er hjertet indrettet sådan, at der findes “pacemakerceller” i både forkamre og hjertekamre. Det betyder – skulle uheldet være ude – at der er hjerteceller i dine hjertekamre/hovedkamre, der vil tage over, hvis din pacemaker svigter. Typisk med en lav puls – ofte omkring 30/minut – men nok til at overleve, indtil pacemakeren kan repareres.
Mvh
Peter Steen
Tusind tak for svar.
Spørsmål efter en mulig HIS ablation
Vil jeg stadig kunne være fysisk aktiv efterfølgende – altså vil pacemakeren kunne øge min puls ved træning, havearbejde mv. og dale igen ved hvile.
Og ses der mange komplikationer efterfølgende?
Hej John,
Pacemakeroperation og His-ablation er begge operationer med meget lav risiko for komplikationer.
Pacemaker vil styre din hjerterytme tæt på den samme måde, som dit eget hjerte. Der vil sige, at pacemakeren sætter pulsen op, når du er i aktivitet og sænker den igen, når du er i hvile.
Venlig hilsen,
Peter Steen